Svindellægen fra Svendborg er ansat i nyt fynsk lægehus
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Jette Aaen var en del af det sydfynske lægepar, der har svindlet for op mod 1,8 millioner kroner. Nu er hun blevet ansat hos et lægehus i Faaborg.
For otte måneder siden mistede den praktiserende læge Jette Aaen retten til at drive sin praksis i Svendborg efter en omfattende svindelsag.
Nu har hun fået job som læge i Alles Lægehus i Faaborg.
Det bekræfter lægehuset over for TV 2 Fyn. Alles Lægehus i Faaborg er en del af en kæde med 32 lægehuse over hele Danmark, og hun er ansat centralt og placeret i Faaborg.
Oversete kræftknuder og stærke sovepiller: Svindellæge har også været kritiseret for dårligt lægearbejde
En af de to læger, der har erkendt snyd med regninger til regionen, har flere sager om lægefejl bag sig, blandt andet i sager om kræftknuder og stærke sovepiller. Kritikken er alvorlig, mener flere eksperter.
Læge Jette Aaen fra Svendborg har ikke blot været med til at svindle med regninger med sin kompagnon Ole Bjørn Rasmusen for op mod 1,8 millioner kroner. Hun har også været involveret i flere sager om lægefejl.
“Jeg er tabt for ord. Det stod på i 10 år. Det er meget alvorligt.”
En aktindsigt som TV 2 Fyn har fået fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at Jette Aaen fire gange i årene 2006 til 2015 har fået kritik for lægefejl. Og en enkelt gang har hun været sat under skærpet tilsyn. Noget som kun ganske få læger oplever i løbet af deres karriere.
- Det er meget alvorligt, siger Else Schmidt, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen.
I alt har Jette Aaen fået 12 klager i perioden 2006 og frem til i dag. Ole Bjørn Rasmussen har fået syv klager i perioden 2004 og frem til nu. Ingen af klagerne mod ham har dog ført til kritik.
I 2011 vurderede Jette Aaen en kræftknude i benet hos en patient fejlagtigt som en fedtknude, og hun blev sendt for sent til yderligere behandling.
Og i 2009 udskrev Jette Aaen i løbet af en 10-årig periode recepter på 3.000 sovepiller (100 piller tre gange om året) til en dement ældre kvinde - uden at Jette Aaen vel at mærke så patienten til konsultation i klinikken. Kvinden endte med at blive syg af medicinforgiftning af det stærkt afhængighedsskabende lægemiddel Flunipam, der kun bør ordineres i kortest muligt tidsrum og med mindst mulig dosis. Og skal sædvanligvis ikke ordineres til demente.
TV 2 Fyn har bedt Jette Aaen om et interview, men hun oplyser via sin lægesekretær, at hun ikke har nogen kommentarer til sagen.
Mogens Hüttel, der er tidligere overlæge på OUH og som har siddet syv år i Patientklagenævnet og derigennem behandlet hundredevis af klagesager mod læger, har læst sagerne for TV 2 Fyn. Ifølge ham er der i medicinsagen tale om mere end bare sjusket lægearbejde.
- Jeg er tabt for ord. Det stod på i 10 år. Det er meget alvorligt. Der er skærpede regler omkring, hvordan man skal håndtere benzodiazepiner, der er potente og virksomme. Det skal gives i korte perioder, i mindre mængder og med mindst mulig dosis.
- Det er dårlig lægegerning - slet og ret. Det er værre end sjusk. Den rigtige lægegerning ville være at tage en snak om det afhængighedsforhold kvinden var i og få hende ud af det, siger han.
På lægernes sorte liste
Efter medicinsagen og flere sager om kræftknuder, hvor Jette Aaen ikke rettidigt henviste patienter til udredning og behandling for kræft, blev Jette Aaen i 2012 sat under skærpet tilsyn, fordi hun kunne udgøre en risiko for patienternes sikkerhed.
Hun havde samtidig slet ikke svaret på en henvendelse fra Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed i marts 2011 om en redegørelse vedrørende sagen om sovepiller fra 2009. Jette Aaen havde ingen forklaring på, hvorfor hun ikke havde svaret.
Det er ikke hverdagskost for læger at havne på tilsynslisten. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der lige nu 10 læger under skærpet tilsyn i hele landet. Det tal skal holdes op imod, at der er 43.773 læger i landet med dansk autorisation, hvilket svarer til 0,02 procent.
Det at komme på tilsynlisten er meget alvorligt, fortæller Else Schmidt.
Tip os
Har du oplevelser med lægehuset i Korsgade 24 i Svendborg, som du vil dele med os. Skriv til journalisterne Stefan Brix eller August Sandberg på brix@tv2fyn.dk eller ausa@tv2fyn.dk.
- Der er vi oppe i topkategorien af grovhed. Der bliver man fulgt nøje af myndighederne, og der er jo som regel en grund til det. Det kan være, man har udført procedurer, som er udenfor, hvad der er gængs acceptabelt i lægeverdenen. Det kan også være at man har haft en utilstedelig ordination af lægemidler. Det vil typisk gælde i et halvt eller helt år for at sikre, at man retter op. At blive sat under skærpet tilsyn vil de fleste være rigtig kede af og formentlig være påvirket af resten af deres karriere, siger hun.
Antallet af klager har været stigende de senere år. Antallet af klagesager hos Styrelsen for Patientklager er steget fra 6.885 afsluttede sager i 2015 til 9.260 afsluttede sager i 2020. Men klagerne fører sjældent til kritik af lægen. Ser man på de seneste fire års afsluttede klagesager, så gik lægen fri for kritik i 80,5 % af sagerne.
- De fleste læger vil opleve i deres karriere at få kritik, måske en eller to gange. Generelt er læger fagligt stolte og går altid på arbejde for at gøre sit bedste. Når der rejser sig en kritik, der ovenikøbet fører til et tilsyn, så er det noget, læger bliver voldsomt påvirket af og generelt tager virkelig til sig, siger Else Schmidt.
Ophævet efter to uger
Det skærpede tilsyn blev sat til at vare et år. Sagens akter viser, at hun beklagede udskrivningen af de mange piller, og at hun havde rettet op. Den forklaring godtog embedslægen, og efter bare to uger på myndighedernes sorte liste, blev Jette Aaens navn fjernet og tilsynet ophævet.
- Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag, og der kan være mange grunde til, at det bliver ophævet efter to uger, men det lyder meget kort, at man kan nå at blive overbevist om, at man har rettet sin forkerte praksis til, siger Else Schmidt.
Mogens Hüttel stemmer i:
- Hvor tillidsvækkende er det, at det ophæves efter to uger og én samtale med embedslægen? Det forstår jeg ikke. Det bliver jo sat til at vare et år, for at man kan vurdere, om lægen har lært noget, så det var da oplagt at følge det i længere tid. Ord alene gør det ikke, siger han.
Mogens Hüttel mener, det er helt fair at stille spørgsmålstegn ved deres lægegerning i lyset af svindlen med offentlige midler.
- Jeg siger ikke, at det giver sig selv, at hvis du svindler med regninger, laver du også automatisk dårligt lægearbejde. Jeg synes, jeg kan se noget, der tyder på et mønster i sammenhængen mellem en mulig afregningssvindel og især medicinsagen. Det er så let bare lige at indtelefonere en ny recept, ligesom det er let i et tillidsbaseret afregningssystem at udskrive ekstra eller større regninger, siger Mogens Hüttel.
- Hvis du bliver grebet i at lave økonomisk svindel, så sænker du jo barren for, hvad der også er acceptabelt indenfor det faglige område. Så jeg synes, det er helt rimeligt, også med hensyn til patienterne, at der sættes fokus på det, siger han.
Styrelsen holder øje
Som en konsekvens af svindelsagen har lægeparret af regionen fået frataget sit ydernummer fra september, hvor klinikken derfor skal være afhændet. Men de har stadig deres autorisation, og kan derfor arbejde videre som læger - for eksempel i en anden lægepraksis eller på et hospital.
Det vækker harme hos Henriette Hoberg. Hun stoppede som patient i klinikken for ganske nylig, efter hun fandt ud af, at lægerne havde udnyttet hendes CPR-numre til at tjene penge på fiktive konsultationer og operationer, hun aldrig havde fået.
- At hun har fået frataget sit ydernummer, gør jo ikke, at hun er blevet en dygtigere læge. Det fjerner ikke, at hun har svindlet og bedraget. Hun har fået kritik flere gange og har været under skærpet tilsyn. Men hun kan alligevel fortsætte et andet sted, siger hun.
- Jeg synes det er forkasteligt, at de kan blive ved med at praktisere, når de er blevet politianmeldt, og at nogen holder hånden over og under dem. Der skal ryddes op, og der skal ryddes ud, siger Henriette Hoberg.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har bemyndigelse til at fratage en læge sin autorisation. De ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men skriver på mail:
"Vi kan bekræfte, at vi er bekendt med sagen og aktuelt er ved at oplyse, om der er forhold, der har betydning for patientsikkerheden. Vi kan ikke kommentere yderligere på den konkrete sag."
Ifølge Region Syddanmark er omkring 2.000 patienter stadig tilknyttet lægepraksissen i Svendborg.
Derfor nævner vi navnene på lægerne
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at Jette Aaen udover den økonomiske svindel også flere gange har været i myndighedernes søgelys for kritisabelt lægearbejde.
TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Ansættelsen af Jette Aaen har fået flere Facebook-brugere til at undre sig.
- Kan det virkelig passe, at læge Jette Aaen er blevet ansat i Alles Lægehus? Tænkte at det måtte være en fejl, er der én, der skriver i en gruppe for borgere i Faaborg.
- Forstår ikke, hvordan et lægehus kan være så ukritisk, svarer en anden i tråden.
Hos Alles Lægehus i Faaborg er der dog ro på i forhold til ansættelsen.
- Jeg vil ikke forholde mig til den bekymring, som deles af patienter på sociale medier. Hvis nogle føler sig utrygge vil jeg opfordre til, at man henvender sig til os. Så vil vi naturligvis forholde os til det, siger Thomas Helt, der er bestyrelsesformand i Alles Lægehus.
“At lægen har været under skærpet tilsyn for seks år siden, anser vi ikke for relevant i dag”
Må gerne fortsætte
Det var sammen med sin mand Ole Bjørn Rasmussen, at Jette Aaen svindlede for op mod 1,8 millioner kroner over en årrække ved hjælp af regninger for fiktive behandlinger.
De to læger har fået frataget retten til at drive egen praksis og udskrive regninger, men de har stadig deres læge-autorisation og kan altså godt fortsætte med at arbejde som læger, sådan som Jette Aaen nu gør det i Faaborg.
Styrelsen for Patientsikkerhed skeler nemlig ikke til økonomisk svindel, når de tager stilling til, om en læge skal beholde sin autorisation eller ej.
Minister trækkes ind i sag om lægefusk: Politikere vil stoppe læger, der svindler økonomisk
Flere politikere vil undersøge muligheden for at tage autorisationen fra læger, der svindler økonomisk. Det gør man i Sverige og i Norge. Men ikke i Danmark. Det sker efter afsløringer fra TV 2 Fyn.
Sagen om svindel med regninger lander nu på sundhedsminister Magnus Heunickes (S) bord.
I går kunne vi på TV 2 Fyn fortælle, at lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg ikke blot har svindlet for op mod 1,8 millioner kroner over en årrække ved hjælp af regninger for fiktive behandlinger. Den ene af lægerne, Jette Aaen, har også flere gange været kritiseret for dårligt lægearbejde og har været sat under skærpet tilsyn for at udgøre en risiko for patientsikkerheden.
“Når man har svindlet med borgernes penge, og samtidig har været under skærpet tilsyn, mener jeg, det er dybt kritisabelt, at man kan blive ved.”
De to læger har fået frataget retten til at drive egen praksis og udskrive regninger. Men de har stadig deres læge-autorisation og kan derfor fortsætte med at arbejde som læger - for eksempel i lægevagten eller på en anden klinik.
Styrelsen for Patientsikkerhed skeler nemlig ikke til økonomisk svindel, når de tager stilling til, om en læge skal beholde sin autorisation eller ej.
Men efter TV 2 Fyns afsløringer mener flere politikere, at de danske regler bør laves om.
- Når man har svindlet med borgernes penge, og samtidig har været under skærpet tilsyn, mener jeg, det er dybt kritisabelt, at man kan blive ved, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.
- Hvis man har øjnene rettet mod nogen, der gør sig uheldigt bemærket på enten det faglige eller det økonomiske område, er man nødt til at kigge hele vejen rundt, siger hun.
Det samme mener formanden for Sundhedsudvalget, Venstres Jane Heitmann. Efter at have læst TV 2 Fyns artikler om sagen har hun stillet flere spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke.
- Sagen fra Svendborg er dybt bekymrende. At en læge både tilsyneladende kan svindle økonomisk og samtidig gennem adskillige år være i myndighedernes søgelys for ikke at leve op til gængs faglig standard, siger Jane Heitmann.
- Vi er nødt til at få afdækket, om der er brug for, om vi skal indrette autorisationslovgivningen på en anden måde end i dag og om det kunne give mening at ændre lovgivningen som den er i Norge.
Fire læger stoppet i Norge
Hvis sagen var opstået i Sverige eller Norge, havde de to læger fra Svendborg måske ikke kunnet fortsætte. For her fjerner man autorisationen fra læger, der bedrager økonomisk.
- Sundhedspersonale gives særskilt tillid på vegne af fællesskabet og forvalter fællesskabets penge. Systemet er afhængig af, at denne tillid ikke misbruges. Derfor giver loven mulighed for, at sundhedspersonale kan få frataget autorisationen på grund af økonomiske forhold, skriver statssekretær Erlend Svardal Bøe fra Helse- og omsorgsdepartementet i Norge i en mail til TV 2 Fyn.
Det sker i sager hvor læger eller andet sundhedspersonale har snydt for høje beløb eller hvis svindlen har stået på længe eller er sket gentagne gange. Ofte handler det om at der begås fiktiv journalføring. I hele 2019 og 2020 mistede fire norske sundhedspersoner sin autorisation som et resultat af det, som de i Norge refererer til som en værdighedsregel.
- Der er brug for en diskussion af, om vi også skal have et værdighedskriterie, fordi det er helt afgørende, at der er tillid mellem patient og læge.
"Går ikke ud over patienterne"
Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at stille op til interview om sagen.
Tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen, Else Schmidt forsvarer den danske model.
- Jeg synes, det er to spor. Selvfølgelig skal man ikke lukke øjnene for svindel. Men det handler om patienternes sikkerhed. Og det er jo ikke sikkert, at det går ud over patienterne, at en læge rapser i kassen, siger hun.
Den forklaring giver Jane Heitmann dog ikke meget for.
- For mig er det helt afgørende, at man som patient kan have tillid til den læge, man sidder overfor. Og jeg forstår godt, hvis der er patienter derude, der finder det svært at have tillid på baggrund af den her sag, siger hun.
Vi ville gerne have interviewet sundhedsminister Magnus Heunicke om sagen. Via sin presseafdeling oplyser ministeren, at han kigger på sagen, men først vil udtale sig, når han har besvaret spørgsmålene fra Jane Heitmann.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Jette Aaen. Hun fortæller, at hun ikke har noget at tilføje.
Lægeklinikken i Svendborg har fortsat cirka 2000 patienter tilknyttet. Og de to læger behandler altså stadig patienter hver dag indtil september, hvor klinikken skal være afhændet.
Derfor skriver vi navnene på lægerne
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at Jette Aaen udover den økonomiske svindel også flere gange har været i myndighedernes søgelys for kritisabelt lægearbejde.
TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Men ansættelsen af Jette Aaen har fået sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, Liselott Blixt til at undre sig, og hun vil rette spørgsmål til Sundhedsminister, Magnus Heunicke (S).
- Jeg vil spørge sundhedsministeren, hvem der har ansvaret, og hvad der gør sig gældende for, at man bare kan fortsætte som læge og hvordan man sikrer sig, at det ikke sker igen. Vi skal sikre os, at borgerne kan få behandling, siger hun.
“Det er vigtigt, at vi har borgere, der er trygge ved deres læge, og derfor vil jeg gerne have ministeren til at forklare, hvordan vi skal forholde os”
Tilsyn ikke længere relevant
Jette Aaen har flere gange været kritiseret for dårligt lægearbejde og har været sat under skærpet tilsyn for at udgøre en risiko for patientsikkerheden.
Hos Alles Lægehus anser man dog ikke tilsynet for noget, der skulle begrænse hendes muligheder for at agere læge.
- Vi var fuldt vidende om, at der var en sag om svindel, men lægen har autorisation, og vi har helt efter reglerne ansat lægen på hendes lægefaglige kvalifikationer. At lægen har været under skærpet tilsyn for seks år siden, anser vi ikke for relevant i dag, siger Thomas Helt.
Hørte om lægefusk i medierne: Patient hos svindellæger mangler hjælp fra Region Syddanmark
En patient hos svindellægerne i Svendborg undrer sig over, at han skal opdage falske lægebesøg i sin journal på sundhed.dk gennem medierne. Han efterlyser handling fra Region Syddanmark.
Da Ulrik Ulmer søndag aften sad i sit hjem i Svendborg og så nyhederne, måtte han lige lytte en ekstra gang, da lægefusk blev nævnt i tv'et.
Ulrik Ulmer har nemlig siden 2015 været patient hos lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, der har svindlet med deres patienters journaler ved at skrive fiktive ydelser ind. Ulrik Ulmer satte sig derfor til computeren og loggede på sin bruger på sundhed.dk.
Og til hans overraskelse kunne han hurtigt se, at flere af de registrerede lægebesøg på sundhed.dk ikke stemte overens med lægetiderne på patientportalen, hvor han selv har booket sine tider.
- Der er 20 konsultationer, der er oplyst på sundhed.dk, som ikke er på patientportalen, forklarer han og peger på skærmen.
Derfor nævner vi navne på læger
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Savner Regionens hjælp
For Ulrik Ulmer er det én ting, at der er falske registreringer, men noget andet, at han skal opdage det ved et tilfælde gennem medierne.
Han efterlyser, at Region Syddanmark tager fat i hver enkelt patient, og oplyser dem om, at der kan være lægebesøg i sundhedsjournalen, som aldrig har eksisteret.
- Det burde være noget, jeg som patient får at vide gennem digital post eller på anden måde, siger Ulrik Ulmer.
“Jeg synes, at regionen skal skrive til hver enkelt patient, beskrive forløbet og at der ser ud til at være uregelmæssigheder. For der bliver nødt til at blive ryddet op, så borgerne kan få tillid til lægen og regionen”
Han mener, at patienternes sundhedsjournal bør blive gennemgået af regionen, så alle patienter hos lægeklinikken i Svendborg bliver informeret om de mulige falske registeringer.
Og det bakker regionsrådsmedlem i Region Syddanmark, Vibeke Syppli Enrum (EL) op om.
- Jeg synes, at regionen skal skrive til hver enkelt patient, beskrive forløbet og at der ser ud til at være uregelmæssigheder. For der bliver nødt til at blive ryddet op, så borgerne kan få tillid til lægen og regionen, understreger hun.
Region Syddanmark har valgt at tage ydernummeret fra de to læger og politianmelde dem, men det er langt fra nok, mener Ulrik Ulmer.
- I sidste ende er det regionen, der sidder med adgang til systemerne, og det er op til dem, ikke politiet, at få fjernet de forkerte oplysninger, påpeger han.
Fortsætter hos lægeparret
Ulrik Ulmer fik sidste år konstateret sukkersyge og har i den forbindelse fået god hjælp af både Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen.
Han mener ikke, at deres svindel kan undskyldes, men undervejs i behandlingen har han kun oplevet lægerne som støttende og med god vejledning, der har ændret hans livsstil.
“Det er et tillidsbrud fremadrettet. For det betyder jo, at med en ny læge, vil jeg skulle ind og tjekke journalen, for du kan ikke stole på det åbenbart”
- Derfor er det brandærgerligt, at de gør sådan noget. Men det ændrer jo ikke på, at jeg stadig har været glad for dem. Jeg har jo fået den hjælp, jeg havde brug for, siger han.
Alligevel gør opdagelsen af de 20 eller flere falske lægebesøg ham i tvivl om, hvorvidt han fortsat skal være patient i klinikken.
- Det er et tillidsbrud fremadrettet. For det betyder jo, at med en ny læge, vil jeg skulle ind og tjekke journalen, for du kan ikke stole på det åbenbart, påpeger han.
TV 2 Fyn forsøgte onsdag at få en kommentar fra Region Syddanmark om, hvorfor man ikke vælger at kontakte alle patienter i klinikken. For nuværende kan regionen dog ikke sige mere om sagen. Det oplyste formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen Bo Libergren, der ikke kunne stille op til interview af juridiske hensyn.
Den betragtning er Liselott Blixt imidlertid ikke enig i.
- Jeg synes, det er vigtigt at finde ud af, hvem der har ansvaret i pågældende klinik, for oveni den økonomiske svindel, har hun været i tilsyn for ret voldsomme sager. Det er vigtigt, at vi har borgere, der er trygge ved deres læge, og derfor vil jeg gerne have ministeren til at forklare, hvordan vi skal forholde os. Er det lægen, der har ansvaret eller dem, der ejer klinikken, spørger hun.
Det har ikke været muligt for TV 2 Fyn at få fat i Jette Aaen.
Derfor nævner vi navne på læger
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted.
Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte.
TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
kopieret!
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Landsholdsstjerne forlænger med storklub
kopieret!
Også i de kommende år kommer den danske håndboldlandsholdsspiller Emil Jakobsen til at føre sig frem på Flensburg-Handewitts venstrefløj.
Fynske Jakobsen har forlænget sin kontrakt med den danskerglade Bundesliga-klub, så aftalen nu løber frem til sommeren 2029.
Det skriver Flensburg-Handewitt på sin hjemmeside og kalder nyheden for en julegave til klubbens tilhængere.
- Emil er en usædvanlig spiller, der er i stand til at gøre en forskel. Han tilfører vores spil tempo og spilleglæde, men er også uden for banen en vigtig karakter på vores hold, siger klubdirektør Holger Glandorf.
Topscorer
Den nu 26-årige fløjspiller kom til Flensburg-Handewitt fra GOG i 2021 og blev dermed den seneste i rækken af målfarlige danske venstrefløje i klubben.
Tidligere har Lars Christiansen og Anders Eggert huseret med stor succes på samme position.
- Vi har et stærkt hold. Jeg vil gerne vinde en hel masse mere i min karriere, og jeg har en følelse af, at jeg kan opnå det med Flensburg-Handewitt, siger Emil Jakobsen.
Fredag aften førte han an med ti scoringer, da Flensburg-Handewitt vandt 39-27 over Bietigheim i den sidste kamp før VM-pausen.
Dermed nåede han op på i alt 120 mål i denne sæson. Det gør ham til holdets topscorer og rækker til en femteplads på Bundesligaens topscorerliste.
Efter nytår slutter Emil Jakobsen sig til det danske landshold, der senere i januar skal forsøge at vinde VM for fjerde gang i træk.
Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikkert, siger ekspert
kopieret!
For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.
I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.
Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.
- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.
Det skal gøre ondt at møde OB
Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.
- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.
Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.
- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.
Et stærkt turn-around
Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.
- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.
Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned
TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.
Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.
Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.
Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.
-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.
- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.
OB møder ind fra ferie igen 4. januar.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her