Tilskud til fodboldskole i Vollsmose fortsætter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune skulle tirsdag tage stilling til et forslag, der ville betyde, at boldklubben B1909 ville miste tilskud til driften af deres fodboldskole. Men klubben bevarer indtil videre tilskuddet.
Det blev i første omgang ikke B1909's fodboldskole, der kommer til at betale for de nye, lokale klubaktiviteter i Odense Kommunes yderområder.
Forvaltningen havde ellers i deres oplæg til tirsdagens Børn- og Ungeudvalgsmøde lagt op til at skære de 800.000 kroner, som B1909s fodboldskole skulle modtage i 2019. Pengene skulle så bruges til den nye lokale klubber.
Forvaltningen skrev dog også til politikerne:
- Et bortfald af tilskuddet til fodboldskolen vil have en negativ betydning for effektmålet, da samarbejdet med foreningen ikke længere kan bruges så aktivt i forhold til at arbejde med den åbne skole, og foreningens mulighed for at give børn og unge gode foreningsvaner forringes.
Efter flere beskyldninger om fusk: Nu undersøges kommunale milliontilskud til B1909
Efter gentagne beskyldninger om fusk med kørepenge vil Pernille Bendixen (DF) nu have Odense Kommune til at undersøge Børn- og Ungeforvaltningens milliontilskud til B1909.
På baggrund af den seneste tids anklager om snyd med kørselspenge i Vollsmose fodboldklubben vil Pernille Bendixen (DF) nu have kommunen til at undersøge brugen af alle de kommunale penge, der ender i B1909.
- Når vi som kommune yder tilskud til nogen, så har vi selvfølgelig brug for at vide, hvad pengene bliver brugt på, om de bliver brugt på en ordentlig måde, og der ikke bliver snydt eller fusket med de penge, vi tilfører, siger Pernille Bendixen.
Snyd med skattefrie kørselspenge
Tidligere spillere og trænere har i den seneste tid stået frem i TV 2/Fyn og fortalt, hvordan de som frivillige i klubben er blevet betalt igennem fiktive kørselsregnskaber. Her fik de udbetalt skattefrie kroner for kørte kilometer, som de bare aldrig havde kørt.
Det er blandt andet på baggrund af disse afsløringer, at Pernille Bendixen, der er Dansk Folkepartis medlem i Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune, nu vil have undersøgt brugen af de mange kommunale midler, der igennem årene er strømmet ind i B1909.
For selvom der allerede er sat en undersøgelse i gang i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, så mener Pernille Bendixen, at alle tilskud skal undersøges - også tilskud fra Børn- og Ungeforvaltningen.
- Det er jo en stor rodebutik, og derfor har jeg som ansvarligt byrådsmedlem brug for at finde ud af, om der så er styr på det, siger Pernille Bendixen.
Får millioner i årlige tilskud
B1909 får omkring to millioner i tilskud årligt fra Odense Kommune. Disse penge dækker blandt andet vedligehold af kommunale bygninger, medlemstilskud og integrations- og kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge.
Derudover får B1909 årligt 800.000 kroner for i samarbejde med H.C Andersen Skolen at drive Fodboldskolen for børn i Vollsmose. De kommunale kroner til Fodboldskolen stammer fra Børn- og Ungeforvaltningen - og det er blandt andet disse midler, som Dansk Folkeparti nu vil have undersøgt.
Undersøgelsen af børn- og ungemidlerne møder fuld opbakning hos Venstres Mark Grossman.
- Jeg tror, det er en rigtig god anledning til at få kigget kortene lidt igennem. Nu har Dansk Folkeparti jo også valgt, at de gerne vil have en undersøgelse, og det tilslutter vi os selvfølgelig i Venster, siger Mark Grossman, der er medlem i kommunens Børn- og Ungeudvalg.
- Det er også en fordel for B1909, at de en gang for alle kan få renset luften og få kigget tingene igennem, forklarer Mark Grossmann.
Udvalgsformand: - En rigtig god idé
Børn- og Ungeudvalgets formand, rådmand Susanne Crawley (R), bakker også op om Pernille Bendixens ønske om en undersøgelse af den traditionsrige arbejderklub, der to gange har vundet danmarksmesterskabet, men nu spiller i Danmarksserien.
- Jeg synes, det er en rigtig god idé at få det gjort, fordi man så kan fjerne enhver tvivl om, at pengene ikke bliver brugt til det formål, de er givet. Så det støtter jeg fuldt ud, siger Susanne Crawley.
Rådmanden er dog ikke meget for at snakke om mulige konsekvenser, hvis milliontilskuddet til B1909 ikke er blevet forvaltet efter aftalen.
- De er i god tro tildelt nogle midler, og hvis de ikke bliver brugt efter hensigten, så må vi jo se på, hvad vi vil gøre som udvalg.
- Man kan jo trække støtten
Pernille Bendixen er dog klar til at lade et eventuelt misbrug af de kommunale midler få konsekvenser for B1909.
- Konsekvenserne kunne jo være, at man vælger at trække støtten. Som kommune kan vi jo ikke støtte noget, hvor der fuskes, eller hvor der er rod i butikken, siger Pernille Bendixen.
Hun understreger samtidig, at hun selvfølgelig ikke håber, at det er tilfældet.
- Jeg håber, at B1909 får styr på det, og at vi igen kan tilføre midler med god samvittighed og vide, at midlerne bliver ordentligt brugt, siger Pernille Bendixen.
TV 2/Fyn har tirsdag forsøgt at få en kommentar fra B1909, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Ja til nye klubber i lokalområderne
Et enigt Børn- og Ungeudvalg besluttede at igangsætte de nye fritidstilbud, såkaldte UC Aktivitetssteder.
UngOdense skal stå for at etablere de nye kommunale fritidstilbud for 5. og 6. klasse i de 10 lokalområder, hvor der er mere end fire kilometer fra den lokale folkeskole til det nærmeste ungdomscenter.
Men det blev et nej til at spare på tilskuddet til fodboldskolen.
Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) mener, at det er et uheldigt tidspunkt at tage pengene fra klubben.
- Vi er lige nu ved at udarbejde en ny helhedsplan for Vollsmose, og så er det er dårligt tidspunkt at tage pengene fra klubben, siger Susanne Crawley Larsen til TV 2/Fyn.
Socialdemokraterne mener også, at fodboldskolen har en vigtig opgave i bydelen.
- At lukke fodboldskolen er ikke en idé som er vokset op i vores baghave. Vi finder det vigtigt, at der forsat er en indsats som fodboldskolen, hvor vi kombinere idræt og integration i Vollsmose, siger socialdemokraternes medlem af Børn- og Ungeudvalget, Tim Vermund.
Viceborgmester: Odenseansk fodbold plages af jalousi og fnidder-fnadder
Tim Vermund opfordrer andre fodboldklubber til at støtte op om OB som øens hold
Odenses socialdemokratiske 1. viceborgmester har en opfordring til byens fodboldmiljø: Drop jalousien og stå sammen om OB.
- OB er den største idrætsarbejdsplads i byen, men jeg oplever, at der er enormt meget klubjalousi. Hver eneste gang vi vedtager noget, der kunne være til gavn for OB, er der enormt meget dårlig presse og enormt mange klubber, der ser skævt til det, siger Tim Vermund ifølge Tipsbladet til podcasten Stemmer Fra Ådalen.
Det går ifølge viceborgmesteren ud over samarbejdet mellem kommunen, byen og klubben og skaber en berøringsangst, hvor politikerne har svært ved at træffe de rigtige beslutninger.
- Det virker til, at OB gerne vil, og byen burde understøtte det noget bedre. Men det bliver svært, for vi politikere er som alle andre. Vi vil gerne gøre det, der er behageligt. Hvis man får skældud, hver eneste gang man gør noget for OB, har man en tendens til at fokusere på noget andet.
Tim Vermund mener, at Odense burde være et lokalt samlingspunkt.
- Vi lider under, at der er mange fans af B1909 og B1913 og mindre klubber, som nærmest har hadet OB mere, end de har holdt af den. Det potentiale, der er i at samle byen om Superliga-klubben, er udfordret af det. Fodbolden lider under det, og derfor er det min appel, at man bør stå sammen om OB.
Nu vil han have gjort op med det politiske fnidder-fnadder.
- Politisk set kunne vi godt være mere modige, så vi kan få startet nogle samtaler, der får tingene til at køre bedre, slutter viceborgmesteren.
Pengene skal finde senere
Hvor pengene skal komme fra, skal løses senere, besluttede udvalget.
- Vi var enige om at parkere beslutningen om, hvor pengene skal komme fra, til vi ser udmøntningen af hele budgettet for Børn- og Ungeforvaltningen. Det vil ske til efteråret, siger Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) til TV 2/Fyn.
B1909 får omkring to millioner i tilskud årligt fra Odense Kommune. Disse penge dækker blandt andet vedligehold af kommunale bygninger, medlemstilskud og integrations- og kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge.
Derudover får B1909 årligt 800.000 kroner for i samarbejde med H.C Andersen Skolen at drive Fodboldskolen for børn i Vollsmose.
Klubben blev i vinter beskyldt om snyd med kørselspenge, en kritik som fik Skat og Odense Kommune til at igangsætte undersøgelser af klubben.