Søren Viborg Jæpelt glemmer aldrig den morgen, han og konen Dorte Viborg Jæpelt kom ud til et trafikuheld på Rugårdsvej lige udenfor deres hjem i Bredbjerg tæt ved Morud.
De var få sekunder om at tage beslutningen om at ringe 1-1-2, da to biler efter et sammenstød var havnet i grøften. Både naboer og vidner prøvede også at ringe. Men på grund af dårlig mobilforbindelse kunne de ikke komme igennem.
- Det lykkes at komme igennem et par gange, men de kan ikke nå at sige noget, siger Søren Viborg Jæpelt.
Først efter 13 minutter lykkedes det en genbo at komme igennem til alarmcentralen.
- Det er ikke sjovt, at skulle hjælpe folk, og så ikke kunne få fat i 1-1-2, siger Søren Viborg Jæpelt.
Det var Dorte Viborg Jæpelt, der så uheldet ske og som den første ringede 1-1-2. Hun oplevede situationen som "frustrerende".
- Når man tænker, at man kan ringe 1-1-2, og man så ikke kan ringe 1-1-2 alligevel. Jeg ringede, og jeg ringede, og så kom jeg lidt igennem, og så forsvandt signalet igen, siger hun.
Parret oplever ofte, at de kan ringe op, og så bliver forbindelsen pludselig afbrudt midt i et opkald.
Området i Bredbjerg er blevet udpeget som et af i alt 40 områder på Fyn, hvor teleselskaberne skal gøre mobildækningen bedre senest i april 2022. Og selv når de huller er lukket, vil der stadig være områder, hvor signalet er dårligt.
De 40 områder på Fyn kan ses på kortet herunder.
Bedste chance i ni år
På TV 2 Fyn har vi den seneste uge fået over 100 tips om steder på Fyn med dårlig dækning. Blandt andre fra Søren Viborg Jæpelt.
HAR DU OGSÅ DÅRLIGT SIGNAL?
Han håber, at politikerne gør noget ved problemet. Og det får de snart muligheden for. En sjælden mulighed faktisk. For i løbet af efteråret afholder staten en såkaldt frekvensauktion. Det er her, staten sælger de frekvenser, som de store teleselskaber (TDC, 3, Telenor og Telia) bruger til mobiltelefoni.
Auktionen er vigtig, fordi det er her, politikerne kan stille krav om dækning, hvor der i dag ikke bor mange mennesker - og derfor heller ikke er et stort forretningsgrundlag. Auktionen i efteråret bliver heller ikke mindre vigtig af, at det er den eneste auktion de næste ni år.
Flere politikere melder sig klar til at stille høje krav til selskaberne i næste auktion.
- Jeg synes, vi skal stille så store krav, så det gør ondt på teleselskaberne. Hvis der er tomt, når man griber mobiltelefonen, så føler man, at det er et overgreb. Det kan være svært at bo eller have en forretning, hvor der ikke er dækning, siger De Radikales Rasmus Helveg Petersen.
- Ved kommende frekvensudbud skal vi lægge pres på, så de også dækker de husstande, der ligger langt ude.
Teleindustrien: Helt rimeligt at stille krav
Hos regeringen, der kommer til at lede forhandlingerne, lover man at stille høje krav til teleselskaberne.
- Vi er meget hårde i forhandlingerne, og vi lægger allerede meget bånd på udbyderne, så vi er klar med hårde og høje krav til udbyderne, siger Socialdemokratiets tele-ordfører Kasper Roug.
- Det er helt rimeligt, at politikerne stiller krav. Men de skal være rimelige. Ved sidste auktion var der en enkelt frekvensbånd, hvor man stillede alt for ambitiøse krav, så der var ikke nogen teleselskaber, der bød ind på auktionen. Så de frekvenser kom aldrig i spil, siger Jakob Willer, direktør for Teleindustrien.
Hos Rasmus Helveg Petersen er der ingen tvivl. Han tager gerne imod færre penge for frekvenserne, hvis det betyder en bredere dækning.
- Jeg synes, staten skal betale for, at der er fuld dækning. Jeg vil hellere have færre penge for licenserne og en bedre dækning end det omvendte, siger han.