25 år: Her er de største øjeblikke i Storebæltsbroens historie

Kronprinsen kørte over broen under stormen Egon, og en fuld sømand sejlede sin færge ind i vestbroen. Se alle de mindeværdige øjeblikke fra de seneste 25 år.

25 år.

Tillykke til danskerne og Storebæltsbroen, der har fødselsdag.

14. juni 1998 åbnede danmarkshistoriens største byggeprojekt og ændrede Danmark for altid.

- Den har ændret alt, siger Klaus Ostenfeld.

Han arbejdede for rådgivningsvirksomheden Cowi og var med igennem hele processen, da broen i sin tid blev bygget.

- Vi er ikke længere delt. Vi er ét Danmark, konstaterer han.

TV 2 Fyn har i anledning af broens 25-års fødselsdag kigget på de største begivenheder i Storebæltsbroens historie. Bladr gennem højdepunkter på tidslinjen herunder:

Flertal ønskede ingen bro over Storebælt

Det var dog lige ved ikke at blive til noget.

Selv efter projektet var blevet vedtaget med anlægsloven i 1987, var der folkelig modstand mod Storebæltsbroen.

Se, hvordan det så ud, da dronning Margrethe åbnede Storebæltsbroen i sommeren 1998.

En meningsmåling i 1989 viste, at 57 procent af danskerne var imod Storebæltsbroen.

- Havde der været en folketingsafstemning, havde vi ikke haft en bro i dag. Der var overvejende flertal for, at vi ikke skulle have en bro, siger tidligere overfartschef Niels Munk, der skulle skifte karrierevej, da færgedriften på Storebælt blev indstillet.

Krigsminister: Vi skal have tunnel under Storebælt

Allerede i 1800-tallet opstod de første idéer om en fast forbindelse over Storebælt.

Daværende krigsminister Anton Frederik Tscherning (V) anbefalede i 1858 en tunnel under Storebælt, men det var først i 1930’erne med byggeriet af Lillebæltsbroen, at det teknisk blev realistisk at bygge så stort et projekt.

Der har været adskillige ulykker på Storebæltsbroen - nogle af dem skete, allerede inden broen åbnede.

Anden Verdenskrig satte en stopper for de første planer om en fast forbindelse over Storebæltsbroen. Nye planer opstod i efterkrigstiden, men de blev droppet igen, blandt andet på grund af oliekrisen i 1970’erne. 

I 1980’erne fik projektet politisk medvind trods den folkelige modstand og blev vedtaget i 1987.

Og broen er blevet en gigantisk succes.

Så mange milliarder har broen tjent

Byggeriet af Storebæltsforbindelsen tog ti år og kostede 26,44 milliarder kroner. Det svarer til 40 milliarder kroner i dag.

Se dokumentaren om togulykken på Storebæltsbroen.

Broen har tjent 66 milliarder kroner ind på trafikken over broen, men den har stadig en gæld på 18,4 milliarder kroner på grund af renter, vedligeholdelse og udgifter til anden infrastruktur.

I 2022 tog flere end 13 millioner køretøjer turen over Storebælt.

Syv dødsfald inden åbningen

Det første spadestik blev taget af daværende trafikminister Hans Peter Clausen (K) 23. juni 1988. Han døde dog kort inden åbningen af broen.

I de ti år, byggeriet tog, skete der 1.500 arbejdsulykker og syv dødsfald.

Åbningen af Storebæltsbroen betød også et farvel til storebæltsfærgerne. Se den sidste færge med navnet Dronning Ingrid sejle fra Nyborg.

Da broen blev bygget, forventede man, at den kunne holde i 100 år. Det er senere blevet opjusteret til 200 år.

- Det er stadig den mest avancerede hængebro i verden, selv om den er 25 år gammel, siger Klaus Ostenfeld.

- Den skulle gerne kunne holde i 200 år, fastslår han.

Selv om mange danskere mener, at det er for dyrt at køre over Storebæltsbroen, kan det lade sig gøre for 42 kroner. 

Oversigt

    Oversigt