422 indsatser på Fyn: Livreddere advarer om blæst
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Livredderne på Fyn har i sæsonen været i aktion 422 gange - ingen af dem var livreddende. De advarer om blæst i den kommende uge.
Pas på!
Så simpel er opfordringen fra livredderne forud for en uge, der fortsat kan byde på kraftig blæst ved kysterne.
- Vinden giver hvert år anledning til farlige situationer, hvor livredderne henter folk ind fra vandet, og jeg forudser, at vi kommer til at se redningsaktioner på grund af vinden i den kommende uge, siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning i en pressemeddelelse.
Campingplads indfører særlig hjælp til nye campister
På campingpladsen Flyvesandet vil der fremover være supercampister, som de mange nybegyndere kan henvende sig til. Pladsen håber, at det kan få dem til at komme igen.
Mange bliver i år indenfor landets grænser i sommerferien, og det har fået flere til at kaste sig ud i at prøve noget nyt.
Det kan mærkes på de fynske campingpladser, hvor de forventer at næsten 20-30 procent af deres besøgende denne sommer er førstegangscampister.
Derfor har man på DCU's campingplads Flyvesandet på Nordfyn besluttet at indføre et nyt koncept. Seks fastliggere vil fremover stå klar til at hjælpe de mange nye på pladsen godt i gang.
- Vi forventer, at der kommer mange nye campinggæster på vores campingplads i løbet af sommeren, og vi vil gerne sikre, at de får en rigtig god oplevelse. Så kommer de forhåbentlig igen, siger Susan Vangedal, lejrchef på DCU- Flyvesandet Strand Camp.
Vil forhindre skilsmisser
De seks hjælpere er alle erfarne campister, der bor fast på pladsen. Og de kommer til at besøge alle nye, som dermed kan få hjælp, hvis de for eksempel har spørgsmål til, hvordan de rejser deres telt eller får bugseret den nye campingvogn på plads.
“Man har jo set tilfælde, hvor manden og konen næsten er blevet skilt, inden de er færdige med det praktiske”
Men også hvordan man ordner de praktiske ting inde i campingvognen som gas, vand og toilettet. Og ifølge supercampisten Niels Christensen, der har camperet siden 1974, er det da også netop her, det kan gå galt for nybegynderne.
- Man har jo set tilfælde, hvor manden og konen næsten er blevet skilt, inden de er færdige med det praktiske. Så er det bedre, at de får lidt hjælp, så der kommer ro på det, siger han.
Kan kendes på t-shirten
Ifølge campingpladsen har fastliggerne altid været flinke til at hjælpe nyankomne, men i år har den valgt at sætte det lidt mere i system og gøre supercampisterne synlige.
Alle hjælperne har fået en t-shirt med navn på, så de er nemme at få øje på, fortæller lejrchefen.
- Ingen spørgsmål er for store eller for små, og der er ikke noget, der er pinligt at spørge om. Der har jo været en første gang for selv de mest erfarne, siger Susan Vangedal.
- En del af hjælperne er desuden lokale med et rigtig godt kendskab til området, så de kan også fortælle lidt om, hvad man kan opleve og den slags. Jeg håber også, det er med til at give gæsten et tilhørsforhold til pladsen, at man har nogle at hilse på.
Fortsætter ved succes
Ordningen gik i gang i uge 28 og vil strække sig over resten af sommeren til uge 31.
I år kommer den til at køre på forsøgsbasis, men det er ikke udelukket, at det kan blive en mere permanent ordning.
Hvis det er en succes, vil DCU næste år arbejde på at udbrede den til de øvrige 21 DCU-campingpladser i Danmark.
Aktioner på Fyn
Uge 26 og 27 (26. juni til den 5. juli)
Fyn: 0 livreddende aktioner, 7 førstehjælpsaktioner, 34 forebyggende aktioner, 381 oplysende indsatser
- Kerteminde: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 6 forebyggende aktioner og 119 oplysende indsatser
- Christiansminde: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 28 forebyggende aktioner og 262 oplysende indsatser
Op til 17 m/sek.
Weekenden var blæsende, og der kan være mere blæst på vej. Ifølge TV 2 Vejret kan blæsten i den kommende weekend komme op på 17 meter i sekundet på Fyn. Derfor skal du passe på, hvis du for eksempel skal på vandet i kajak eller SUP (Standup paddleboarding).
- Man skal huske at passe godt på. Der er mange nye indenfor de forskellige vandaktiviteter, og måske kender de ikke de vigtigste forholdsregler – især når vi har med vind at gøre, siger René Højer, programchef i TrygFonden i en pressemeddelelse.
I sidste uge måtte livredderne hente tre SUP'ere i land på Bornholm, og ifølge TrygFonden Kystlivredning kan vinden i de kommende dage skabe lignende farlige situationer.
På Fyn er der livreddertårne på to strande; Christiansminde Strand ved Svendborg og Kerteminde Nordstrand.
Livreddere må ikke give mund-til-mund:
- Det går ud over chancerne for overlevelse
Landets 37 livreddertårne åbner nu, og der vil være livreddere på strandene henover hele sommeren. Men de skal vænne sig til nye arbejdsgange.
Nu vender livredderne tilbage til de fynske strande, så du kan trygt tage en svømmetur ved Hasmark eller Kerteminde Strand.
Dog vender livredderne tilbage til en lidt anden førstehjælpsprocedure end den, de er vant til.
I år må de nemlig ikke give mund-til-mund ude i vandet, som de plejer. De skal i stedet vente, til de kommer op på land, så de kan bruge en maske og dermed undgår direkte kontakt til den person, der er i fare.
- Jeg synes, det er ærgerligt, da det går ud over sikkerheden. Det går ud over chancerne for overlevelse, når vi skal hente nogen, der virkelig er i nød, siger Christoffer Juul-Nielsen, der har været livredder i fire år.
Tager de nye regler med oprejst pande
Men selvom det kan gå ud over sikkerheden, så er livredderne glade for at være tilbage på stranden.
- Vi er glade for at stikke tæerne i sandet og se alle de mennesker, der er kommet ud for at nyde sommervarmen. Det er dejligt at være tilbage, siger Daniel Rasmussen, der er kystlivredder på 15. sæson.
De vil forsøge at gøre deres bedste ud fra den nye arbejdsgang.
- Vi er vant til, at der kommer nye procedurer, så det er bare at blive skarpe på dem. Så vi tager den med oprejst pande, siger Daniel Rasmussen, der er kystlivredder på 15. sæson.
Gør en forskel for mennesker i nød
Christoffer Juul-Nielsen er også virkelig glad for at være tilbage i sandet. Han har en helt særlig grund til at vende tilbage hvert år.
- Det er rart at have ansvaret for mennesker og gøre en forskel for mennesker i nød. Ja, og så er det rart at blive betalt for at være på stranden, siger han med et smil.
De 5 baderåd
- Lær at svømme
- Gå aldrig alene i vandet
- Læs vinden og vandet
- Lær stranden at kende
- Slip ikke børnene af syne
Livreddernes vigtigste opgave er at gribe ind, hvis de ser noget i vandet, der potentielt kan udvikle sig til en farlig situation.
I 2019 gennemførte TrygFonden Kystlivrednings livreddere 67.480 indsatser, hvoraf de 12 betegnes som aktioner, hvor personer var i livsfare.
Bliv i land
I sæsonens første to uger har TrygFonden Kystlivredning været i aktion i alt 422 gange på de to strande, hvor langt størstedelen har været oplysende indsatser. Der har ikke været nogen livreddende aktioner på Fyn i sæsonen indtil videre.
Søsportens sikkerhedsråd opfordrer også sejlere og andre brugere af vandet til at passe på.
- Vinden vil være frisk til hård og med vindstød på op til 17 m/sek. Det er en udfordring for selv erfarne sejlere, og derfor bør man overveje, om man overhovedet behøver at sejle, hvis det er hårdt vejr, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Det er ikke en skam at blive i havn. Det er tværtimod at tage skipperansvar.
Livreddere testes:
- Det gør, at man holder sig skarp
Livredderne langs de fynske strande, har måske ikke så meget at se til endnu, inden sommeren for alvor tager fat. Men det er ikke nogen undskyldning for at slappe af. De bliver nemlig testet.
Strandvejret lader vente på sig. Men det betyder ikke, at livredderne langs de fynske strande kan slappe af. De ved nemlig ikke hvornår, de måske bliver testet.
Vi kan lige så godt indse, at sommeren lader vente på sig. De fynske strande var på denne tid sidste år noget mere fyldte, og livredderne havde masser af gæster at holde øje med. Men i år lader strandvejret til at være lidt forsinket. Derfor rykker Tryg Fonden ud til uanmeldte besøg hos livredderne for at teste, om livredderne er vakse.
Tirsdag var Tryg Fonden på Nordstranden i Kerteminde.
- Det er jo altid lidt spændende, når vi testes. Det gør, at man holder sig skarp, siger livredder Marie Brinck Jensen.
Træning til når det virkelig gælder
De uanmeldte besøg virker, fordi livredderne ikke kan nå at forberede sig. De skal tage stilling lige så hurtigt, som var det en virkelig situation.
- Det betyder, at livredderne bliver testet i deres daglige situation. Hvis der er en badegæst, der har brug for hjælp, så vil det også være uanmeldt. På den måde får vi trænet livredderen i samme situation, som når det virkelig gælder, siger Martin Oskar Broe, der er instruktør ved Tryg Fonden.
- Hvis man ikke ved, hvornår de kommer og hvad de kommer med, så er det i øjeblikket, man skal tage stilling til det. Ligesom i en rigtig situation, siger Marie Brinck Jensen.
Når der ikke er så mange mennesker på stranden, er det en oplagt mulighed for livredderne, at få holdt deres færdigheder ved lige.
Beroligende
Det giver tryghed for de få gæster, der nu måtte være på stranden. Og vished om, at når det bliver bedre strandvejr, så er livredderne skarpe.
- Jeg synes, det er dejligt, at der er livreddere til stede. Vi har en syv-årig søn, som ikke svømmer helt så godt. Derfor er det meget beroligende at vide, at der er nogen, der kan hjælpe, hvis der nu skulle være noget, siger Tina Dorthe Stage, der tirsdag er gæst på stranden - dog uden at bade.
- En dag, hvor der er rigtig godt vejr og solrigt, så kommer der rigtig mange mennesker her. Så er det vigtigt, at der er nogen til at holde øje med alle de badende, siger livredder Marie Brinck Jensen.
Oplysning også en del af jobbet
Sidste sommer bevidnede også, at der ikke kan hviles på laurbærrene. Sidste år var der brug for livredderne på stranden i Kerteminde 160 gange. To af gangene var de i såkaldte røde aktioner - livreddene aktioner i vandet.
- Det er meget vigtigt, selvom det ikke er hver dag, vi kommer ud i livsfarlige situationer. Der er altid mange små-opgaver, som kan være alt fra plastre til oplysning af de badende om, hvilke farer der kan være på stranden i dag, siger Marie Brinck Jensen.
I sidste uge var der én førstehjælpsaktion og 254 oplysende indsatser i Kerteminde.
Fakta om livreddernes indsatser
- Livreddende aktioner, hvor det vurderes, at en eller flere personer var i livsfare.
- Førstehjælpsaktioner, eksempelvis snitsår, skader efter møde med brandmænd, bistik, forstuvninger og dehydrering.
- Forebyggende indsatser, hvor livredderne har været ude i vandet for at advare folk, der eksempelvis har taget en luftmadras/gummibåd/badedyr med i vandet ved fralandsvind, eller få dem til at svømme tættere på land.
- Oplysende indsatser, hvor livredderne har været i kontakt med badegæster om de lokale forhold på stranden, de fem baderåd, og hvad man skal være opmærksom på i vandet.
Kilde: TrygFonden Kystlivredning
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her