422 indsatser på Fyn: Livreddere advarer om blæst
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Livredderne på Fyn har i sæsonen været i aktion 422 gange - ingen af dem var livreddende. De advarer om blæst i den kommende uge.
Pas på!
Så simpel er opfordringen fra livredderne forud for en uge, der fortsat kan byde på kraftig blæst ved kysterne.
- Vinden giver hvert år anledning til farlige situationer, hvor livredderne henter folk ind fra vandet, og jeg forudser, at vi kommer til at se redningsaktioner på grund af vinden i den kommende uge, siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning i en pressemeddelelse.
Campingplads indfører særlig hjælp til nye campister
På campingpladsen Flyvesandet vil der fremover være supercampister, som de mange nybegyndere kan henvende sig til. Pladsen håber, at det kan få dem til at komme igen.
Mange bliver i år indenfor landets grænser i sommerferien, og det har fået flere til at kaste sig ud i at prøve noget nyt.
Det kan mærkes på de fynske campingpladser, hvor de forventer at næsten 20-30 procent af deres besøgende denne sommer er førstegangscampister.
Derfor har man på DCU's campingplads Flyvesandet på Nordfyn besluttet at indføre et nyt koncept. Seks fastliggere vil fremover stå klar til at hjælpe de mange nye på pladsen godt i gang.
- Vi forventer, at der kommer mange nye campinggæster på vores campingplads i løbet af sommeren, og vi vil gerne sikre, at de får en rigtig god oplevelse. Så kommer de forhåbentlig igen, siger Susan Vangedal, lejrchef på DCU- Flyvesandet Strand Camp.
Vil forhindre skilsmisser
De seks hjælpere er alle erfarne campister, der bor fast på pladsen. Og de kommer til at besøge alle nye, som dermed kan få hjælp, hvis de for eksempel har spørgsmål til, hvordan de rejser deres telt eller får bugseret den nye campingvogn på plads.
“Man har jo set tilfælde, hvor manden og konen næsten er blevet skilt, inden de er færdige med det praktiske”
Men også hvordan man ordner de praktiske ting inde i campingvognen som gas, vand og toilettet. Og ifølge supercampisten Niels Christensen, der har camperet siden 1974, er det da også netop her, det kan gå galt for nybegynderne.
- Man har jo set tilfælde, hvor manden og konen næsten er blevet skilt, inden de er færdige med det praktiske. Så er det bedre, at de får lidt hjælp, så der kommer ro på det, siger han.
Kan kendes på t-shirten
Ifølge campingpladsen har fastliggerne altid været flinke til at hjælpe nyankomne, men i år har den valgt at sætte det lidt mere i system og gøre supercampisterne synlige.
Alle hjælperne har fået en t-shirt med navn på, så de er nemme at få øje på, fortæller lejrchefen.
- Ingen spørgsmål er for store eller for små, og der er ikke noget, der er pinligt at spørge om. Der har jo været en første gang for selv de mest erfarne, siger Susan Vangedal.
- En del af hjælperne er desuden lokale med et rigtig godt kendskab til området, så de kan også fortælle lidt om, hvad man kan opleve og den slags. Jeg håber også, det er med til at give gæsten et tilhørsforhold til pladsen, at man har nogle at hilse på.
Fortsætter ved succes
Ordningen gik i gang i uge 28 og vil strække sig over resten af sommeren til uge 31.
I år kommer den til at køre på forsøgsbasis, men det er ikke udelukket, at det kan blive en mere permanent ordning.
Hvis det er en succes, vil DCU næste år arbejde på at udbrede den til de øvrige 21 DCU-campingpladser i Danmark.
Aktioner på Fyn
Uge 26 og 27 (26. juni til den 5. juli)
Fyn: 0 livreddende aktioner, 7 førstehjælpsaktioner, 34 forebyggende aktioner, 381 oplysende indsatser
- Kerteminde: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 6 forebyggende aktioner og 119 oplysende indsatser
- Christiansminde: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 28 forebyggende aktioner og 262 oplysende indsatser
Op til 17 m/sek.
Weekenden var blæsende, og der kan være mere blæst på vej. Ifølge TV 2 Vejret kan blæsten i den kommende weekend komme op på 17 meter i sekundet på Fyn. Derfor skal du passe på, hvis du for eksempel skal på vandet i kajak eller SUP (Standup paddleboarding).
- Man skal huske at passe godt på. Der er mange nye indenfor de forskellige vandaktiviteter, og måske kender de ikke de vigtigste forholdsregler – især når vi har med vind at gøre, siger René Højer, programchef i TrygFonden i en pressemeddelelse.
I sidste uge måtte livredderne hente tre SUP'ere i land på Bornholm, og ifølge TrygFonden Kystlivredning kan vinden i de kommende dage skabe lignende farlige situationer.
På Fyn er der livreddertårne på to strande; Christiansminde Strand ved Svendborg og Kerteminde Nordstrand.
Livreddere må ikke give mund-til-mund:
- Det går ud over chancerne for overlevelse
Landets 37 livreddertårne åbner nu, og der vil være livreddere på strandene henover hele sommeren. Men de skal vænne sig til nye arbejdsgange.
Nu vender livredderne tilbage til de fynske strande, så du kan trygt tage en svømmetur ved Hasmark eller Kerteminde Strand.
Dog vender livredderne tilbage til en lidt anden førstehjælpsprocedure end den, de er vant til.
I år må de nemlig ikke give mund-til-mund ude i vandet, som de plejer. De skal i stedet vente, til de kommer op på land, så de kan bruge en maske og dermed undgår direkte kontakt til den person, der er i fare.
- Jeg synes, det er ærgerligt, da det går ud over sikkerheden. Det går ud over chancerne for overlevelse, når vi skal hente nogen, der virkelig er i nød, siger Christoffer Juul-Nielsen, der har været livredder i fire år.
Tager de nye regler med oprejst pande
Men selvom det kan gå ud over sikkerheden, så er livredderne glade for at være tilbage på stranden.
- Vi er glade for at stikke tæerne i sandet og se alle de mennesker, der er kommet ud for at nyde sommervarmen. Det er dejligt at være tilbage, siger Daniel Rasmussen, der er kystlivredder på 15. sæson.
De vil forsøge at gøre deres bedste ud fra den nye arbejdsgang.
- Vi er vant til, at der kommer nye procedurer, så det er bare at blive skarpe på dem. Så vi tager den med oprejst pande, siger Daniel Rasmussen, der er kystlivredder på 15. sæson.
Gør en forskel for mennesker i nød
Christoffer Juul-Nielsen er også virkelig glad for at være tilbage i sandet. Han har en helt særlig grund til at vende tilbage hvert år.
- Det er rart at have ansvaret for mennesker og gøre en forskel for mennesker i nød. Ja, og så er det rart at blive betalt for at være på stranden, siger han med et smil.
De 5 baderåd
- Lær at svømme
- Gå aldrig alene i vandet
- Læs vinden og vandet
- Lær stranden at kende
- Slip ikke børnene af syne
Livreddernes vigtigste opgave er at gribe ind, hvis de ser noget i vandet, der potentielt kan udvikle sig til en farlig situation.
I 2019 gennemførte TrygFonden Kystlivrednings livreddere 67.480 indsatser, hvoraf de 12 betegnes som aktioner, hvor personer var i livsfare.
Bliv i land
I sæsonens første to uger har TrygFonden Kystlivredning været i aktion i alt 422 gange på de to strande, hvor langt størstedelen har været oplysende indsatser. Der har ikke været nogen livreddende aktioner på Fyn i sæsonen indtil videre.
Søsportens sikkerhedsråd opfordrer også sejlere og andre brugere af vandet til at passe på.
- Vinden vil være frisk til hård og med vindstød på op til 17 m/sek. Det er en udfordring for selv erfarne sejlere, og derfor bør man overveje, om man overhovedet behøver at sejle, hvis det er hårdt vejr, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Det er ikke en skam at blive i havn. Det er tværtimod at tage skipperansvar.
Livreddere testes:
- Det gør, at man holder sig skarp
Livredderne langs de fynske strande, har måske ikke så meget at se til endnu, inden sommeren for alvor tager fat. Men det er ikke nogen undskyldning for at slappe af. De bliver nemlig testet.
Strandvejret lader vente på sig. Men det betyder ikke, at livredderne langs de fynske strande kan slappe af. De ved nemlig ikke hvornår, de måske bliver testet.
Vi kan lige så godt indse, at sommeren lader vente på sig. De fynske strande var på denne tid sidste år noget mere fyldte, og livredderne havde masser af gæster at holde øje med. Men i år lader strandvejret til at være lidt forsinket. Derfor rykker Tryg Fonden ud til uanmeldte besøg hos livredderne for at teste, om livredderne er vakse.
Tirsdag var Tryg Fonden på Nordstranden i Kerteminde.
- Det er jo altid lidt spændende, når vi testes. Det gør, at man holder sig skarp, siger livredder Marie Brinck Jensen.
Træning til når det virkelig gælder
De uanmeldte besøg virker, fordi livredderne ikke kan nå at forberede sig. De skal tage stilling lige så hurtigt, som var det en virkelig situation.
- Det betyder, at livredderne bliver testet i deres daglige situation. Hvis der er en badegæst, der har brug for hjælp, så vil det også være uanmeldt. På den måde får vi trænet livredderen i samme situation, som når det virkelig gælder, siger Martin Oskar Broe, der er instruktør ved Tryg Fonden.
- Hvis man ikke ved, hvornår de kommer og hvad de kommer med, så er det i øjeblikket, man skal tage stilling til det. Ligesom i en rigtig situation, siger Marie Brinck Jensen.
Når der ikke er så mange mennesker på stranden, er det en oplagt mulighed for livredderne, at få holdt deres færdigheder ved lige.
Beroligende
Det giver tryghed for de få gæster, der nu måtte være på stranden. Og vished om, at når det bliver bedre strandvejr, så er livredderne skarpe.
- Jeg synes, det er dejligt, at der er livreddere til stede. Vi har en syv-årig søn, som ikke svømmer helt så godt. Derfor er det meget beroligende at vide, at der er nogen, der kan hjælpe, hvis der nu skulle være noget, siger Tina Dorthe Stage, der tirsdag er gæst på stranden - dog uden at bade.
- En dag, hvor der er rigtig godt vejr og solrigt, så kommer der rigtig mange mennesker her. Så er det vigtigt, at der er nogen til at holde øje med alle de badende, siger livredder Marie Brinck Jensen.
Oplysning også en del af jobbet
Sidste sommer bevidnede også, at der ikke kan hviles på laurbærrene. Sidste år var der brug for livredderne på stranden i Kerteminde 160 gange. To af gangene var de i såkaldte røde aktioner - livreddene aktioner i vandet.
- Det er meget vigtigt, selvom det ikke er hver dag, vi kommer ud i livsfarlige situationer. Der er altid mange små-opgaver, som kan være alt fra plastre til oplysning af de badende om, hvilke farer der kan være på stranden i dag, siger Marie Brinck Jensen.
I sidste uge var der én førstehjælpsaktion og 254 oplysende indsatser i Kerteminde.
Fakta om livreddernes indsatser
- Livreddende aktioner, hvor det vurderes, at en eller flere personer var i livsfare.
- Førstehjælpsaktioner, eksempelvis snitsår, skader efter møde med brandmænd, bistik, forstuvninger og dehydrering.
- Forebyggende indsatser, hvor livredderne har været ude i vandet for at advare folk, der eksempelvis har taget en luftmadras/gummibåd/badedyr med i vandet ved fralandsvind, eller få dem til at svømme tættere på land.
- Oplysende indsatser, hvor livredderne har været i kontakt med badegæster om de lokale forhold på stranden, de fem baderåd, og hvad man skal være opmærksom på i vandet.
Kilde: TrygFonden Kystlivredning
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her