Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Abdel Aziz Mahmoud er vært på tv, og med den kendisfaktor følger hadbeskeder på sociale medier eller i mailboksen. Han har en klar strategi for at håndtere det.
Abdel Aziz Mahmoud løber målrettet op og ned af trapperne, der fører til Go' aften Danmarks studie midt inde i Tivoli. Lige den her dag gør han det til ære for TV 2 Fyns fotograf. Vi er på besøg for at tale med ham om, hvordan han løser udfordringen med at undgå at lade hadefulde beskeder på sociale medier og i mailboksen ødelægge ham.
Han har nemlig udviklet en håndfast strategi. Og han har gjort det til en professionel disciplin med foredrag om, hvordan man håndterer en shitstorm og tilsvining på nettet under titlen "Tal ordentlig eller luk røven".
Stig kom i problemer efter nummerpladetyveri: Så trådte lokale til
Det var en ærgerlig situation, Stig Runeberg, der bor i Norge, pludselig stod i, da nummerpladerne på hans autocamper blev stjålet.
Hvis ikke flinke svendborgensere var trådt til, havde Stig Runeberg været nødsaget til at afkorte sin ferie og køre mod Norge.
Fredag morgen opdagede han nemlig, at der havde været langfingrede typer på spil i Svendborg. Nogen, der havde taget både forreste og bagerste nummerplade på hans autocamper.
Tømreren, der ellers er dansk statsborger, bor normalt i Norge. Han havde kørt sin veninde Laura til Danmark og havde planlagt at bruge lidt tid hernede og få besøgt sin mor.
- Jeg havde parkeret autocamperen inde i centrum, for jeg kommer fra Albertslund, og jeg havde ikke tænkt, der ville kunne ske noget i en by som Svendborg, siger Stig Runeberg.
Men pladerne var altså væk, da han kom ud til autocamperen fredag morgen, og det har sat ham i en lidt prekær situation.
For hvis ikke han kunne finde en privat grund, hvor han kunne stille sin vogn, havde han været nødt til at køre mod Norge.
Derfor var det heldigt, at der var nogle flinke mennesker, som trådte til, efter veninden Laura havde forklaret situationen i en gruppe for svendborgensere på Facebook.
Husk de gode
Her var der nemlig flinke folk, som trådte til for at hjælpe.
Stig Runeberg fik lov til at låne et lille stykke jord, hvor han indtil videre har parkeret sin pladeløse autocamper.
- I sådan en situation skal man huske sig selv på, at for hver skurk er der ti gode mennesker, siger han.
Desværre er det trods hjælpen stadig en besværlig situation, han står i.
Han skulle først melde tyveriet til det norske politi, som efter tre dage så giver ham en kvittering på tyveriet. Derefter vil han kunne anmode om nye nummerplader, som så skal sendes til Stig Runebergs norske tante, som så ville kunne sende dem til ham.
- Jeg er lidt i en mærkelig venteposition lige nu, siger den nødstedte Runeberg.
Han kommer derfor med en opfordring.
- Jeg håber, at det måske bare er nogle fulde unge mennesker, som har taget dem, og at de lytter til deres dårlige samvittighed og leverer pladerne tilbage.
Han mener i hvert fald, man skal tænke sig om to gange, inden man parkerer inde i centrum af en by. Selv en på størrelse med Svendborg.
Oven på oplevelsen med tyveriet skal Stig Runeberg nu finde ud af, om han skal tilbage til Norge med det samme, eller om det kan lade sig gøre at holde lidt ferie.
Selvom det måske ikke blev den frie ferie, han havde regnet med.
Før værten, der tidligere har boet i Middelfart, nåede dertil har han været gennem hele følelsesregistret, når han har åbnet sin telefon til beskeder som "luk røven din bøsse" eller "din slimede kloakrotte".
Han har vært vred, ked af det og følt sig hævntørstig.
Respekt!
Alt for mange skriver grimt til hinanden på sociale medier. Det udfordrer den demokratiske samtale.
Søndag er der et halvt år til, vi skal sætte vores kryds ved kommunalvalget, og frem mod valget vil TV 2 Fyn være med til at ændre tonen i den offentlige debat, så vi kan få en saglig snak om de ting, vi er uenige om.
Netop for ikke at lade dem, der sender beskederne, vinde og få ham til at bøje nakken, har han lagt en strategi, der både hjælper ham med at glemme beskederne, men også en strategi, der kan give afsenderen en lærerstreg.
- Udstil krænkeren
- Når du får en hadbesked er der kun to muligheder, du kan enten gøre noget ved den eller lade være. Hvis du lader være med at gøre noget ved den, må den ikke gå ind. Du må ikke lade den røre dig, forklarer Abdel Aziz Mahmoud.
- Vælger du at gøre noget ved den, kan du kan svare kækt tilbage, indgå i en dialog eller simpelthen tage et screenshot af beskeden og lægge den ud på sociale medier, så andre kan se, hvad du må finde dig i, uddyber han.
Er du så ikke med til at sprede den slags?
- Samfundet skal vide, hvad det koster at stille sig frem, for at vi kan få løst det problem, siger Abdel Aziz Mahmoud.
Det nytter ikke noget at tie den form for krænkelser ihjel, for så rykker det ikke debatten på sociale medier et andet sted hen, mener han.
Det flytter noget
Abdel Aziz Mahmoud har også set, at det flytter noget både at indgå i en dialog med dem, der krænker, eller helt simpelt ved at udstille dem med en kopi ad deres besked lagt ind på hans profiler på sociale medier til skue for verden.
- Det sker tit, når jeg lægger et screenshot ud af en hadefuld besked, så får jeg en lovestorm tilbage i form af søde beskeder. Og det har hjulpet mig rigtig meget at få den støtte fra andre, fra seerne og mine følger, fortæller studieværten.
Internater frygter for hunde anskaffet under coronapandemien
De fynske dyreinternater frygter, at flere vil returnere de hunde, de har hentet under coronanedlukningen, fordi de vender tilbage til arbejde.
Mange fynske hjem har under coronanedlukningerne tilføjet små, pelsede venner til familien, når der har været bedre tid på hjemmekontoret.
Men nu frygter dyreinternaterne, at coronahundene bliver returneret, når fynboerne så småt vender tilbage til arbejdspladsen igen.
- Det kan bekymre os, om de her mennesker, der har været ude og anskaffe sig en hund, på den lange bane ikke har tid og overskud til at have den, siger Lene Frahm, der er internatsleder i Fyns Internat.
Alma til Sydfyn
Torsdag blev grand danois-hunden Alma hentet af sin nye familie. Det pensionerede ægtepar Jens og Helle fra Sydfyn havde læst om Alma i en annonce.
- Vi havde ellers bestemt os for ikke at skulle have hund igen, men vi kunne ikke stå for hende. Nu bor hun her, og det, tror jeg, er godt, siger Jens, mens Alma tuller rundt om ham i haven.
Jens og Alma
Alma er blevet fjernet fra sin tidligere familie af politiet, og af hensyn til hunden fremgår efternavnet ikke på Jens og Helle.
Danmarks informationsside for hundeejere, købhund.dk, melder, at forespørgsler på hunde er firedoblet under corona.
- Folk har været hjemsendt og har oplevet mere tid derhjemme. Så har der måske været mere overskud til at åbne hjemmet for kæledyr, siger Lene Frahm.
Og hos Jens og Helle er der også kun glæde tilovers for det nye familiemedlem.
- Hun er allerede ved at blive vores bedste ven. Hun sov ved siden af sengen i nat, så det er vi ikke i tvivl om, siger Jens.
Kommer bag på folk
Desværre er det ikke alle hunde som Alma, der kommer til et nyt, permanent hjem. Flere bliver omplaceret fra en ejer til en anden, men ender så igen på internatet. Og hos Fyns Internat oplever de for tiden, at corona har haft en stor indflydelse.
- For dem, som står som nybagte kæledyrsejere, kan det komme bag på dem, at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen, når man igen skal på arbejde, passe fritidsaktiviteter, i biografen, se venner og så videre, siger Lene Frahm.
Men for Jens og Helle er der ingen fare for, at femårige Alma skal returneres til internatet igen.
- Vi skal ingen steder, for vi er pensionister. Så her er det ikke et problem. Vi er meget priviligerede, at vi har al den tid, smiler han.
Han har også oplevet, at når han indgår i en dialog med en afsender, kan han ind imellem få dem til at indse, at de er gået over stregen med deres harske ord.
Han husker specielt en episode med en 70-årig seer, der skrev til ham, at han ikke var rigtig dansk. Efter en kort dialog med hende, fik han en decideret undskyldning og et "selvfølgelig er du dansker".
- Det er min pligt
På trods af, at de hadefulde beskeder er hverdagskost for Abdel Aziz Mahmoud, har han aldrig overvejet at undlade at stille sig derud på øretævernes holdeplads, som de sociale ind imellem syner af - specielt når man som ham er tv-vært, af anden etnisk oprindelse og homoseksuel.
- Det er min pligt. Når jeg har fået et talerør, er det et priviligeret sted, hvor jeg har mulighed for at sætte fokus på det her. Ude i den digitale jungle starter vi forfra med at opdrage. Det skal vi endelig blive ved med, for det virker, slår han fast.
Malaika overfuses for manglende mundbind: Her er reglerne, folk misforstår
Den sydfynske kvinde ville egentlig bare ønske, at folk enten henvendte sig på en pæn måde eller talte med personalet i butikken.
Malaika Bruhn Strandvig oplever det næsten hver gang, hun er ude at handle.
Folk, der skuler, eller som ikke kan lade være med at fnyse eller komme med en kommentar.
For når Malaika Bruhn Strandvig er ude, så er det ofte uden mundbind. Hun har nemlig sine grunde, der fritager hende fra at bruge mundbindet.
Speciel en oplevelse, der var særligt voldsom, fik Strandvig til at lave et opslag på Facebook, hvor hun opfordrer folk til at gribe situationen med coronafrygten anderledes an.
- Jeg oplevede en episode, hvor jeg følte mig truet, og så blev jeg vred, siger hun om, hvorfor hun gik på sociale medier.
Private oplysninger
Redaktionen er bekendt med, hvorfor Malaika Bruhn Strandvigs årsager til, hun ikke går med mundbind, men det ønsker hun ikke oplyst.
Desuden ønsker hun ikke sit billede med i artiklen også af hensyn til privatlivets fred.
I en dagligvarebutik råbte og skreg en anden kunde af hende, og noget af det, som frustrerede Malaika Bruhn Strandvig, var, at vedkommende fik sagt flere ting, som ikke passer.
Misforståelserne er mange
Vedkommende påstod blandt andet, at fritagede skal have en lægeerklæring i lommen. En påstand, der ikke er sand. En blandt flere påstande, som Mailaka Bruhn Strandvig møder ude i offentligheden. Mere eller mindre aggressivt leveret.
En anden fordom, som hun møder, handler om den badge, der er lavet for at vise, at man er fritaget. Den er nemlig ligesom lægeerklæringen ikke et krav. Det er kun en mulighed, som fritagede kan benytte.
Ud over misinformationerne, der florerer, så er det også et frustrationsmoment for Malaika Bruhn Strandvig, at folk er så aggressive.
- Jeg har aldrig oplevet, at der er nogen, der har spurgt mig på en ordentlig måde, hvorfor jeg ikke bærer mundbind, siger hun.
- Folk antager bare, at jeg er en idiot, og at jeg er ligeglad.
Her kan du læse reglerne om mundbind og fritagelse:
Sundhedsstyrelsen om badge og lægeerklæring
Om fremvisning af lægeerklæring:
Der skal ikke forelægges dokumentation, som en lægeerklæring, for at en person af den ene eller anden grund ikke kan anvende mundbind eller visir, og der er ikke et krav om dokumentation, hverken i kollektiv transport, på restauranter, butikker mv.
Tvivlen skal komme personen til gode, skriver myndighederne.
Om brug af badge:
Der er ikke krav om at kunne dokumentere, at man er fritaget for at bære mundbind eller visir. Tvivlen skal derfor altid komme den enkelte til gode. Et badge er derfor ikke dokumentation for fritagelse, og man kan også være fritaget, selvom man ikke har et badge på. Badget er således et værktøj, der er frivilligt at bære for at skabe synlighed om, at man ikke kan bruge mundbind eller visir.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Tal ordentligt
Derfor slår hun et slag for, at man begynder at snakke pænere til hinanden, at man retter henvendelse til butikkens personale, hvis man føler sig utryg.
- Jeg har ikke lyst til at gøre folk usikre, og jeg kan da godt forstå, der er nogen, der bliver sure, hvis de tror, man ikke følger reglerne, siger Malaika Bruhn Strandvig.
Når situationen muliggør det, forsøger hun også at bruge mundbind. Det kan hun nemlig godt tåle i kortere perioder, og derfor gør hun det også ved hurtige besøg ved lægen, hvor risikoen også kan være højere.
Badges er hun til gengæld ikke fan af. Hun har dog et, som hun har brugt, men hun er ikke tilhænger.
- Jeg synes, det er som at gå rundt med et skilt, og det er ubehageligt, hvis folk begynder at gætte på, hvad man fejler, når de ser det.
Kan bare bestilles
Derudover tilføjer den sydfynske kvinde, at mærkatet bare kan bestilles af alle på nettet. Så det er ikke ensbetydende med, at der reelt ligger en saglig grund bag, hvis man bærer det.
Malaika Bruhn Strandvig er gravid, og det er en del af hendes fritagelse, siger hun, men derudover har hun ikke lyst til at åbne op om hele sin sundhedshistorie for at tilfredsstille andre mennesker.
Den unge kvinde ønsker egentlig bare, at man finder en løsning, så dem, der føler sig utrygge, kan få en bedre forklaring, og voksenskælduden i supermarkedet kan lægges på hylden.
Det er vejen til at fremme den gode tone og respekt mellem mennesker, der deltager i den digitale debat.
Selvom han altså har sin strategi og efterhånden en god portion erfaring med at følge den, er der stadig beskeder, der kan rammer hårdt.
Nicolai fik hadbesked på Facebook:
- Jeg bliver da ked af det
Socialdemokrat Nicolai Arentz fik for nylig en besked på Facebook, der gjorde ham ked af det og vred, fordi den tilsvinede hans person. Det hører ingen steder hjemme, mener han.
”Hvornår begyndte vi at reklamere for psykisk sygdom på den her måde? ...Hold jeres ækle perversiteter hjemme i soveværelset og langt væk fra vores andres børn."
Sådan lød det i en kommentar på den socialdemokratiske byrådskandidat Nicolai Arentz’ facebookside til et opslag, han havde skrevet om Odenses nye klinik for seksuel sundhed.
“Jeg bliver selvfølgelig også ked af det. For det er jo, den jeg er, og jeg kan jo ikke gøre for, hvem jeg er”
Klinikken åbnede den 14. april i år og er et sted, hvor man kan få gratis anonym rådgivning om alt fra kønsidentitet, prævention, seksualitet og seksuelt overførte sygdomme.
Nicolai Arentz er gift med en mand, og blandt andet derfor er han glad for den nye klinik i Odense.
- Jeg mødte ikke andet end støtte fra familie, venner, kollegaer og bekendte, da jeg sprang ud. Men sådan er det ikke for alle. I sådan et tilfælde er klinikken her guld værd, siger han.
Skræmmende tone
Men det er langt fra alle, der er enige i det. Fe Bånde er en af dem, og hendes kommentar til Nicolais opslag gjorde ham vred.
- Men jeg bliver selvfølgelig også ked af det. For det er jo den, jeg er, og jeg kan jo ikke gøre for, hvem jeg er. Men jeg bliver mest vred. Man skal ikke skrive sådan om andre på Facebook. Det synes jeg er over stregen, siger han.
- Det påvirkede mig mest, at hun skriver, at børn med LGBT er fejlskabninger. Det er skræmmende, at man kan finde på at tale sådan til andre mennesker.
Netop den grove og grimme tone er udgangspunkt for et nyt program, der hedder 'Respekt!', hos TV 2 Fyn, hvor dem, der skriver grimt til andre, vil blive konfronteret med deres ord.
Her er det også forsøgt at få Fe Bånde i tale for at høre, hvorfor hun skriver, som hun gør om andre mennesker, men det har ikke været muligt.
Endnu mere lyst til at stille op
Nicolai skulle lige trække vejret og tælle til ti, før han reagerede og gjorde noget. Han endte med at tage et billede af kommentaren, slette den og lave et nyt opslag, hvor han opfordrer til, at folk taler pænt til og om hinanden på sociale medier.
Selvom Nicolai slettede kommentaren og opfordrede til den gode tone, er det ikke et påbud mod at være uenig med ham.
- Man må gerne være uenig med mig, man skal bare huske den gode tone.
Hvad er 'Respekt!'?
Den demokratiske debat og dialog er udfordret, fordi alt for mange alt for ofte skriver grimme beskeder og kommentarer på internettet.
Den 16. november 2021 kulminerer demokratiet, når vi går til valg og skal vælge de nye kommunalpolitikere rundt omkring i kommunerne. De politikere er nogle af dem, der ofte er udsat for dine negative kommentarer.
Men ingen må være utrygge ved at deltage i den demokratiske samtale. Derfor vil TV 2 Fyn have respekten tilbage i dialogen på internettet og sociale medier. Og kan du ikke finde ud af tale pænt til dem, du henvender dig til, ringer vi til dig og spørger, hvorfor du opfører dig, som du gør.
Det udgiver vi på Facebook og i tv i et nyt format, vi kalder Respekt! Det udkommer fra den 16. maj.
For Nicolai har den her kommentar og de andre kommentarer, han også har oplevet at modtage, dog ikke betydning for, om han vil fortsætte i politik, hvor han stiller op ved kommunalvalget i 2021 for socialdemokratiet i Odense.
- Det har fået mig til at lave endnu mere politik og gå endnu mere ud med mine holdninger. Vi skal altid sige fra for folk, der prøver at undertrykke andre. Det gør Fe her med den her kommentar, siger Nicolai Arentz.
TV 2 Fyn har forsøgt at få fat i Fe Bånde for en kommentar, men det har ikke været muligt. Nicolai Arentz har også forsøgt at gå i dialog med hende uden held.
- Jeg bliver ked af det, når det drejer sig om min familie. Der skal ikke komme ret mange af den slags, så...
Den sætning behøver han ikke at fuldende. Hans udtryk fortæller, at lige meget, hvor hårdhudet, man er blevet efter flere år med hadbeskeder, slipper de mest personlige igennem det panser.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste mostander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her