27. apr. 2020 kl. 20:46
Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Børne- og Undervisningsministeriet har opdateret retningslinierne for genåbning af landets skoler. Klassetrinene skal fortsat blive hjemme, og eleverne må ikke have social kontakt. Det bekymrer rådmand Susanne Crawley.


Da skolerne på Fyn den 15. april igen kunne åbne og byde elever indenfor, gjaldt det ikke de større klassetrin. Skoleelever fra sjette klasse og op skulle fortsat blive hjemme, og det er efterhånden hårdt for de hjemsendte elever.

Det er skolerne klar over, men de må ikke foretage sig noget, som kan afhjælpe de ældre elevers situation.

Læs også: 12-årige Tobias vil i skole igen:
  • Det er kedeligt ikke at snakke med nogen som helst
Gå tilbage Del
27. apr. 2020 kl. 21:59

12-årige Tobias vil i skole igen:
  • Det er kedeligt ikke at snakke med nogen som helst

Lasse Beck Frost. Redigering: Jonas Mattsson

Elever fra 6. klasse og op skal stadig blive hjemme, selvom de mindre klasser er startet i skolen igen. Det frustrerer elever, og en af dem er 12-årige
Tobias fra Lumby Skole


12-årige Tobias Bøje Brøchner har ikke været i skole siden 11. marts. Han går nemlig i sjette klasse, og derfor må han ikke få undervisning i sin skole og i fællesskab med sine klassekamerater.

Han skal sidde derhjemme og modtage undervisning via sin computer, og det er ikke altid lige sjovt for en 12-årig dreng.

“Jeg laver mest lektier, men jeg spiller også en del på computeren, for jeg synes, at det kan være ret kedeligt ikke at snakke med nogen som helst”

— Tobias Bøje Brøchner, 12 år

- Nogle gange bliver jeg trist, men jeg har det fint med det lige nu. Bare det ikke bliver ved i lang tid, som nogen siger, forklarer Tobias Bøje Brøchner.

Dagene virker meget ens for tiden, og når man ikke kan komme ud og se sine klassekammerater, er der ikke meget at lave.

- Jeg laver mest lektier, men jeg spiller også en del på computeren, for jeg synes, at det kan være ret kedeligt ikke at snakke med nogen som helst.

Tobias' lillebror går derimod i skole hver dag, da klassetrinene under sjette klasse startede i skole igen den 15. april. Derfor er det også dejligt, når lillebror eller hans mor kommer hjem.

- Jeg bliver glad, når der kommer nogen, og vi kan snakke om noget sammen.

Og den reaktion mærker hans mor tydeligt, når hun om eftermiddagen kommer hjem fra arbejde.

- Når jeg kommer ind ad døren, så kan jeg mærke, at han har virkelig, virkelig behov for at snakke med nogen. Han mangler det sociale samvær med hans klassekammerater. Han hungrer lidt efter det der - også fordi fritidsaktiviteterne er jo også aflyst, siger Mia Bøje.

Vil gerne afslutte skolen rigtigt

Tobias Bøje Brøchner går på Lumby Skole. En lille skole med kun seks klassetrin, hvilket betyder at han efter sommerferien skal starte på en ny skole i syvende klasse.

Derfor vil den 12-årige skoleelev gerne kunne komme i skole, inden han forlader Lumby Skole.

“Nu var der endelig en mulighed - og så siger ministeriet nej. Det synes jeg er ret træls”

— Tobias Bøje Brøchner

- Jeg håber, at vi så snart som muligt kan få åbnet for 6. klasse igen. For vi er en afgangsklasse. Næste år skal vi til en ny og større skole. Derfor vil det være irriterende, hvis vi ikke kunne afslutte det her år.

- Jeg synes, det er lidt unfair på en måde. For vi har pladsen til det ude på vores skole. Og hvis det ikke skal være på skolen på grund af det her med afstand, så kunne vi jo tage ned i sognegården eller forsamlingshuset eller sådan noget, forklarer Tobias Bøje Brøchner.

I sidste uge blev 8. b ved Holluf Pile Skole i Odense inviteret på en gåtur. En gåtur rundt om den største sø i Holluf Pile, som foregik i mindre grupper og med god afstand. Det gjorde man, fordi eleverne har brug for social kontakt.

Selvom man på turen overholdte retningslinjerne for at mødes, gjorde Børne- og Undervisningsministeriet det efterfølgende klart, i opdaterede rammer for genåbning af landets skoler, at sådanne møder ikke er tilladt.

- Jeg synes, at en lærer godt kan arrangere, at eleverne kan mødes, med et socialt formål. Lige for at høre hvordan man har det og se hinanden. De har jo ikke set hinanden i ugevis, fortæller Odense Kommunes børn- og ungerådmand Susanne Crawley (S).

Træls

Men det gik altså ikke. Og det forstår Tobias Bøje Brøchner ikke.

- Jeg synes, det er irriterende, for nu var der endelig en mulighed - og så siger ministeriet nej. Det synes jeg er ret træls.

Susanne Crawley håber også, at eleverne snart får vished om, hvornår de kan vende tilbage til skolen og se deres klassekammerater. Eller blot at blive nævnt i en tid, hvor snakken går meget på genåbning af samfundet.

- Det er meget vigtigt, at børnenes trivsel betyder noget, for eleverne føler sig lidt glemte i denne genåbning. De føler, at deres skolegang og trivsel er glemt, siger Susanne Crawley.

Det vækker bekymring ved Rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, Susanne Crawley (R):

- Jeg er bekymret for de elever fra 6. til 9. klasse, som nu har været hjemme i snart to måneder. Og det, der bekymrer mig mest, er deres trivsel - at de sidder alene derhjemme.

“Vi troede lige, at vi havde fundet en vej til at sikre lidt trivsel blandt eleverne, men det måtte vi ikke alligevel”

— Cecilie Winther, souschef ved Holluf Pile Skole

I sidste uge blev 8. b ved Holluf Pile Skole i Odense inviteret på en gåtur. En gåtur rundt om den største sø i Holluf Pile, som foregik i mindre grupper og med god afstand. Det gjorde man, fordi eleverne har brug for social kontakt.

Selvom man på turen overholdte retningslinjerne for at mødes, gjorde Børne- og Undervisningsministeriet det efterfølgende klart, i opdaterede rammer for genåbning af landets skoler, at sådanne møder ikke er tilladt.

- Jeg synes, at en lærer godt kan arrangere, at eleverne kan mødes, med et socialt formål. Lige for at høre hvordan man har det og se hinanden. De har jo ikke set hinanden i ugevis, fortæller Susanne Crawley.

Savner skolen

Børne- og Undervisningministeriet har med deres opdaterede rammer for genåbning af skolerne gjort det klart, at lærere og elever fra 6. klasse ikke må mødes.

Læs også: Alternativ skole: Fynsk skolechef overvejer at bruge boldbaner til ældste elever
Gå tilbage Del
27. apr. 2020 kl. 6:59

Alternativ skole: Fynsk skolechef overvejer at bruge boldbaner til ældste elever

arkiv

I flere kommuner tænkes der kreativt for at finde på løsninger, der kan få de ældste elever tilbage til skolen. I Svendborg overvejer kommunen at lade de ældste klasser mødes på en boldbane.


Mens partilederne på Christiansborg diskuterer genåbningens fase 2, vrider skolechefer i landets kommuner hjernerne for svar, hvis de ældste elever ender med at blive sendt tilbage på skolebænken efter 10. maj.

“Så længe Sundhedsstyrelsens krav hedder to meter, så vi bliver nødt til at dele vores hold op i to eller tre, så har jeg svært ved at se, at det kan lade sig gøre at tage de ældste elever ind efter 10. maj”

— Nanna Lohman, skolechef, Svendborg Kommune

To udfordringer står de fleste steder og blinker: Hvor skal de store elever være, og hvem skal undervise dem?

I forbindelse med genåbningen for de små elever har de fleste skoler måttet inddrage udskolingens lokaler for at kunne overholde sundhedsmyndighedernes krav om, at der skal være mindst to meter mellem børnenes borde.

Desuden er mange af de ældste elevers lærere sendt ned i de små klasser, fordi de yngste elever er blevet delt op i mindre grupper, der kræver hver sin voksen.

Nødt til at dele hold op i to

Det sidste giver især hovedpine i Svendborg Kommune, fortæller skolechef Nanna Lohman.

- Det udfordrende for os og de fleste andre kommuner er kapaciteten på personale, for vi har virkelig spændt buen nu.

 - Så længe Sundhedsstyrelsens krav hedder to meter, så vi bliver nødt til at dele vores hold op i to eller tre, så har jeg svært ved at se, at det kan lade sig gøre at tage de ældste elever ind efter 10. maj, siger Nanna Lohman.

I Aarhus ser rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), lignende udfordringer.

Han håber derfor, at regeringen vil lade de enkelte kommuner finde den bedste lokale løsning for at få de ældste elever retur.

- I givet fald kan en mulighed være, at vi for at skaffe plads på skolerne må sende nogle af de yngste hjem. Måske skal de ældste være på skolen nogle dage og de yngste andre dage, siger Thomas Medom.

Kunne komme et par timer hver dag

Den model afviser Nanna Lohman for Svendborgs vedkommende. Hun har til gengæld et andet bud:

- Vi kunne gøre det sådan, at de ældste elever et par timer om dagen kunne komme hen på en boldbane og lave noget socialt sammen, og så foregik fjernundervisningen stadig før eller bagefter.

Det forudsætter dog, at regnen ikke igen begynder at høvle ned, for hvor skal eleverne så mødes, når deres klasselokaler er optaget af yngre elever?

Urealistisk i Odense

I Odense Kommune har tanken om at finde alternative lokaler til eleverne fra 6.-10. klasse været oppe at vende, men er blevet droppet.

- Så længe Sundhedsstyrelsens retningslinjer er som nu, vurderer vi det som urealistisk at finde lokaler til cirka 7000 elever, der vil give bedre undervisning end den nuværende fjernundervisning, skriver kommunens presseansvarlige i en mail.

 Der er landet over godt 300.000 elever fra de ældste klasser, der får fjernundervisning i eget hjem.

"Dette gælder uanset om det er på eller uden for skolens matrikel, for eksempel i en park, og uanset om skoleaktiviteten har et socialt eller fagligt formål", står der blandt andet i de rammer, som blev opdateret fredag den 24. april. Efter at elever og lærere ved Holluf Pile Skole havde gået en tur sammen udendørs.

- Vi overholdte retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. Vi troede lige, at vi havde fundet en vej til at sikre lidt trivsel blandt eleverne, men det måtte vi ikke alligevel, forklarer souschef ved Holluf Pile Skole, Cecilie Winther, til TV 2/Fyn.

Den eneste kontakt skolen har med de ældre elever er via digital undervisning, men det er ikke alle eleverne, der får lige meget ud af denne form for undervisning. Her kan et fysisk møde gøre det nemmere for eleverne.

- Vi oplever, at elever falder fra i løbet af dagen. De kan finde på at logge af, fordi de ikke kan overskue det, fortæller Cecilie Winther.

Det var manglen på nærhed med eleverne, som fik de to klasselærere i 8. b til at invitere eleverne på en gåtur.

- Eleverne fortæller, at de savner skolen, og mødet og gåturen løftede humøret. De var to lærere, der gik med otte elever hver ad gangen i 30 minutter. Her blev problemer og frustrationerne luftet. Det løftede stemningen, forklarer Cecilie Winther.

Går ud over det psykiske helbred

Også i Svendborg vækker det bekymring, at de ældre klassetrin fortsat skal blive hjemme uden at kunne se deres skolekammerater.

Læs også: Løsninger trænger sig på: De ældste elevers psykiske helbred er på spil
Gå tilbage Del
27. apr. 2020 kl. 13:09

Løsninger trænger sig på: De ældste elevers psykiske helbred er på spil

Ole Holbech. Redigering: Olav Fonager.

De ældste elever har brug for at komme tilbage til skolen hurtigst muligt. Det mener både Svendborgs skole- og uddannelseschef og formanden for Danske Skoleelever på Fyn.


De ældste elever på landets skoler hungrer efter at komme tilbage til skolen igen.

“Det ligger os meget på sinde at få vores store elever tilbage før sommerferien”

— Nanna Lohman, skole- og uddannelseschef, Svendborg Kommune

Og spørger man Nanna Lohman, der er skole- og uddannelseschef i Svendborg Kommune, er det enormt vigtigt, at de ældste elever får lov at komme tilbage hurtigst muligt.

- Jeg er generelt bekymret for alle elever, der går i 6.-10. klasse. De trives bedst med mennesker omkring sig, siger Nanna Lohman til TV 2/Fyn og fortsætter:

- De har brug for voksne, der er der hver dag og kammerater, de kan grine med. Så kan det godt være, at det bliver i kortere tid end normalt, men der er behov for, at lærere og elever igen kan se hinanden i øjnene.

Eleverne påvirkes psykisk

Formanden for Danske Skoleelever på Fyn, Mikkel Kaa Hovvang Olsen, mener ligesom Nanna Lohman, at de ældste elever bliver påvirket psykisk af ikke at være tilbage i skolen endnu.

Det går ifølge Mikkel Kaa Hovvang Olsen især ud over de elever, der i forvejen er ensomme eller har psykiske problemer.

- Vi ser mange elever, der er i en svær situation. Mange er stressede over vigtige ting og fællesskaber, som de går glip af, siger Mikkel Kaa Hovvang Olsen, der er formand for Danske Skoleelever på Fyn.

Derfor anbefaler han, at så mange som muligt skal tilbage til skolerne. Han understreger samtidigt, at det skal være under ordentlige og sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold.

- Der er mange elever, som ikke kan følge med i undervisningen online. Måske fordi de ikke er vant til at arbejde alene og har brug for andre elever eller en lærer, der kan støtte dem. Der bliver tabt mange elever. Det er superærgerligt, men også forudsigeligt, siger Mikkel Kaa Hovvang Olsen.

Vil gerne have elever tilbage før ferien

Selvom det lige nu ikke er muligt at invitere de ældste elever tilbage, så stopper det ikke Svendborgs skole- og uddannelseschef i at tænke i alternative løsninger.

- Vi overvejer meget, hvordan vi kan få vores ældste elever tilbage, eventuelt bare en lille del af dagen for at styrke deres relationer til hinanden. Det ligger os meget på sinde at få vores store elever tilbage før sommerferien, siger Nanna Lohman.

“Hvis der skal åbnes op, så kræver det, at sundhedsmyndighederne ændrer deres retningslinjer”

— Anders Bondo Christensen, formand, Danmarks Lærerforening

Hendes idé lige nu er, at man kunne kombinere fjernundervisning med sociale aktiviteter. Og med hensyn til pladsmangel på skolen har Nanna Lohman også en idé til en løsning.

- Vi er udfordret på pladsen på vores skoler, men der er flere kulturinstitutioner i Svnedborg, blandt andet Naturama, der har tilbudt os noget plads. Vi har også mange idrætsfaciliteter, der står tomme, som man kunne bruge, siger hun.

Kræver ændringer i retningslinjer

Eleverne har gået hjemme siden den 11. marts, og derfor er deres savn til skolen til at forstå. Men ifølge Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og flere folketingspartier er det ikke sandsynligt, at de ældste elever kommer i skole før sommerferien.

Det bliver for trangt med de nuværende retningslinjer, og formanden for Danmarks Lærerforening kaldte det i sidste uge derfor for helt umuligt.

- Mange skoler er fyldt helt op, fordi eleverne bruger langt mere plads, når der skal være længere mellem den enkelte elev. Derfor er det ikke muligt i øjeblikket, sagde Anders Bondo Christensen til Ritzau.

- Hvis der skal åbnes op, så kræver det, at sundhedsmyndighederne ændrer deres retningslinjer, mener han.

For at få eleverne tilbage i skolerne mener Nanna Lohman også, at man bør lempe på nogle af kravene til afstand, mens alle andre regler om hygiejne og rengøring sagtens stadig kan opretholdes.

- Jeg er generelt bekymret for alle elever, der går i 6.-10. klasse. De trives bedst med mennesker omkring sig, og kammerater, de kan grine med, siger skole- og uddannelseschef i Svendborg Kommune, Nanna Lohman.

Her håber man, at alle eleverne i kommunens skoler kan nå at komme tilbage i skolen inden sommerferien. I følge formanden for Danske Skoleelever på Fyn, Mikkel Kaa Hovvang Olsen, kan det gå ud over elevernes psykiske helbred:

- Vi ser mange elever, der er i en svær situation. Mange er stressede over vigtige ting og fællesskaber, som de går glip af.

Elever føler sig glemte

Ved Holluf Pile Skole ser man med spænding frem til klarhed om, hvorvidt de ældre klassetrin kan starte i skole igen inden sommeren.

- Vi er meget bekymret for de ældre klassetrin, og at vi måske først igen kan se dem i øjenene til august, fortæller Cecile Winther og tilføjer:

- Vi har et stort håb - især for vores 9. klasser, så de kan få en eller anden form for afslutning på deres skole.

Susanne Crawley håber også, at eleverne snart får vished om, hvornår de kan vende tilbage til skolen og se deres klassekammerater. Eller blot at blive nævnt i en tid, hvor snakken går meget på genåbning af samfundet:

- Det er meget vigtigt, at børnenes trivsel betyder noget, for eleverne føler sig lidt glemte i denne genåbning. De føler, at deres skolegang og trivsel er glemt.

De ældste elever har brug for at komme tilbage i skolen igen, lyder det fra Svendborg.
For 1 time siden
Tophistorie

Flere personer er kommet til skade efter en svalegang er styrtet sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.


Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 13.43 fredag.


Både Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede.


- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.


Svalegang styrtet sammen i boligblok

Følg opdateringerne herunder

Massivt til stede

Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.

- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.

Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.

Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.

X skriver Fyns Politi:

- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.

Meldingen kom klokken 13.43.

Flere tilskadekomne

I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at flere personer er kommet til skade i forbindelse med ulykken.

Om der er tale om beboere i ejendommen, eller personer der arbejdede på stedet, oplyser Fyns Politi ikke. Det uddyber heller ikke, hvor slemt tilredt personerne er.

Ifølge et vidne Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.

- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.

Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr i luften efter sammenstyrtningen.

Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør Frederik Barfoed.

Privatfoto
/

Opdateres …

For 2 timer siden
Tophistorie
Fyn
Esben Grade

Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".


Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.


For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.


Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.


- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.


Flytter opgave fra politiet

I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.

Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.

I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.

Kommuner har selv bedt om ændring

Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.

Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.

Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.

De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.

- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).

Frihed inden for snævre rammer

Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).

Og han er ikke alene.

På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.

- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.

I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).

S-borgmestre har sendt brev til Wammen

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.

Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.

I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Kritikken preller af

På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.

- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.

Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.

- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.

En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?

- Nej.

Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?

- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.

Ordfører undrer sig over manglende vejkort

SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?

- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?

- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.

Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.

For 3 timer siden
Tophistorie
Morten Albek

Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.

Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.

En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.

Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.

I dag kl. 8:00
Tophistorie
Malthe Noes

- Det er et decideret helvede.


Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.


- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.


Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.


Et overfølsomt centralnervesystem

Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

Malthe Noes
Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service.

Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et vigtigt signal

Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.

Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

Malthe Noes
De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst.

- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

- Altid bedre at forebygge end at behandle

Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.

- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

Malthe Noes
Philip Rask Lage-Hansen vil skabe en personlighedsprofil af de patienter, der får stillet en gigtdiagnose.

Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?

Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.

- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

Malthe Noes
Pia Pedersen og hendes veninde.

Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.

Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.

Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.

Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.

- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.

Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.

Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.

Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.

Mikkel Skov Svendsen

Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.

Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.

- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.

Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.

Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.

I dag kl. 7:18
Fyn

Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.



  • Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).


Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.


I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.


Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.

- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.

Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.

Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.

I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.

Mere sagsbehandling

Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.

Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.

- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.

Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.

- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.

Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.

Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.

Opdatering

  1. Storebæltsbroen oplyser, at forbuddet forventes ophævet klokken 19.

  2. Forbuddet er forlænget til klokken 20 og gælder nu påhængskøretøjer, som har en totalvægt på under 2,5 tons.

Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.

Det gælder i begge retninger.

Øvrige bilister kan køre over broen.

I dag kl. 6:00
Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.

Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.

Mikkel Skov Svendsen

Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.

Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.

Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.

Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.

- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.

Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.

Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.

Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.

Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.

Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.

Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.

- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her