Alex Ahrendtsen er tilbage:
- Jeg blev ramt af stress og depression
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske DF-politiker Alex Ahrendtsen er tilbage i Folketinget efter ti måneders sygemelding med stress og depression.
Rystende hænder, søvnløshed og irritation. Advarselssignalerne var mange, men alligevel overhørte det fynske folketingsmedlem Alex Ahrendtsen (DF) dem alle.
Men på et tidspunkt var bægeret fyldt, og han blev sygemeldt med stress.
- Jeg blev ramt af den hammer, som rigtigt mange danskere, høj som lav, bliver ramt af. Udbrændthed og stress, forklarer Alex Ahrendtsen.
DF-profil efter vælgerlussing
- Der kommer til at ske ændringer i DF
Alex Ahrendtsen (DF) mener, at der kommer til at ske ændringer i Dansk Folkeparti efter katastrofevalg. Højest usædvanlig kritik, lyder det fra politisk redaktør.
Det fremtrædende DF-medlem Alex Ahrendsten lufter nu tanken om, at det kan ende med ændringer i partiets ledelseslag efter den vælgerlussing, som partiet fik ved valget onsdag.
“Der er klar kritik fra Alex Ahrendtsen og andre i partiet over den linje, som Dansk Folkeparti har haft. Det er et voldsomt topstyret parti. Derfor peger regnskabet også på én: Kristian Thulesen Dahl”
- Jeg tror, at der kommer til ske nogle ændringer i partiet, siger Alex Ahrendsten til TV 2/Fyn.
Meldingen fra den fynske toppolitiker er højest usædvanlig for et normalt meget topstyret parti som Dansk Folkeparti, lyder vurderingen fra Thomas Funding, politisk redaktør på Avisen Danmark.
På landsplan har partiet fået reduceret sine 37 mandater til 16. På Fyn er antallet af mandater gået fra fire til to mandater, hvoraf Alex Ahrendsten får det ene.
Hvis det her havde været et fodboldhold, og man nærmest var rykket ned i 1. division fra Superligaen, så var træneren blevet fyret. Har ledelsen gjort det godt nok?
- Den diskussion vil jeg ikke tage i medierne. Men det er rigtigt. Træneren var blevet fyret, hvis det var, siger Alex Ahrendtsen i et interview med TV 2/Fyn.
Skal træneren fyres i Dansk Folkeparti?
- Han kan ikke fyres. Han kan kun fyre sig selv, forklarer han.
Nogle gange kan der være nogle, der sætter spørgsmålstegn ved, om det her er den rigtige strategi, og om det er den rigtige ledelse. Er der nogle, der overvejer det i partiet?
- Strategien har ikke været den rigtige. Ellers var vi ikke gået tilbage, siger Alex Ahrendtsen.
Kan Kristian Thulesen Dahl så blive sidende?
- Ja, det kan han. Hvem skulle tage over? spørger Alex Ahrendtsen.
Mener du, at han (Kristian Thulesen Dahl, red.) skal blive siddende?
- Ja.
Resultatet peger på Thulesen Dahl
Ifølge Thomas Funding, politisk redaktør på Avisen Danmark, er der ingen tvivl om, at Alex Ahrendtsens udtalelser er en klar kritik af partiets formand Kristian Thulesen Dahl.
- Det siger noget om, hvor stort granatchokket i Dansk Folkeparti er. Når han (Alex Ahrendtsen, red.) svarer, at partiet ikke har nogen, der er bedre end Kristian Thulesen Dahl, så er det udtryk for, at formanden ikke har gjort det godt, forklarer han og tilføjer:
- Der er klar kritik fra Alex Ahrendtsen og andre i partiet over den linje, som Dansk Folkeparti har haft. Det er et voldsomt topstyret parti. Derfor peger regnskabet også på én: Kristian Thulesen Dahl, konkluderer den politiske redaktør.
Ifølge Thomas Funding betyder presset på Dansk Folkepartis formand, at partiet kan komme til at opleve nogle store ændringer.
- Jeg tror, vi kommer til at se store ændringer i partiet i forhold til, hvordan partiet er organiseret. Der vil være pres på Thulesen Dahl for at ændre magtfordelingen i partiet, forklarer han.
Thomas Funding peger på, at blandt andet partiets tillidshvervs skal ændres. Alligevel er den politiske redaktør overbevist om, at det ikke betyder, at partiet skal have en ny formand.
- Kristian Thulesen Dahl sidder sikkert som formand, understreger han.
Afviser at have givet kritik
Efter interviewet med Alex Ahrendtsen konfronterer TV 2/Fyn igen Alex Ahrendtsen og beder ham uddybe kritikken.
Du siger, at hvis Kristian Thulesen Dahl havde været en fodboldtræner, så var han blevet fyret med det her resultat. Hvad mener du med det?
- Ej, det var ikke det, jeg sagde. Jeg svarede bare ja på spørgsmålet. Den der snak skal vi ikke have. Jeg ved godt, at I pisker efter revolter og oprør. Kristian (Thulesen Dahl, red.) er formand, og han bliver siddende ligeså længe, han vil.
Kommer der til at ske ændringer, hvis det står til dig?
- Det er noget, Kristian bestemmer. Det er ikke noget, vi andre bestemmer. Hvem skulle ellers tage over? Der er jo ikke andre.
Er det her grund til selvransagelse i Dansk Folkeparti?
- Ja for søren. Der er behov for selvransagelse. Jeg vil selv bruge sommerferien til at tænke lidt over det. Det tror jeg også, at de andre vil gøre. Og så snakker vi sammen om, hvad der skal ske efter sommerferien, siger Alex Ahrendtsen.
Senere stødte en depression til, og resultatet blev mange måneders sygemelding. Alex Ahrendtsen oplevede, at sygdommen gav ham fysiske gener.
- Jeg var virkelig, virkelig ked af det. Hjertet bankede i brystet 24-7. Jeg vågnede op om natten med åndenød. Der var mange tegn.
Græd under gudstjeneste
Alex Ahrendtsen husker også, da han var til gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning i 2019. Da koret i kirken satte i med "I Danmark er jeg født", begyndte han at græde.
Kollegerne, der sad ved siden af ham, var overraskede over, at den politiske kollega, som de kendte som overskudsagtig og altid glad med masser af gå-på-mod, pludselig brød i gråd.
- Jeg arbejdede for to og brændte mit lys i begge ender. Jeg begyndte at sige fra og lade være med at skrive klummer til Fyens Stiftstidende og Kristeligt Dagblad, fordi jeg ikke kunne overskue det. De begyndte at sige til mig, "Alex, hvad er der galt, du leverer ikke det, du plejer", og jeg blev bare dødirriteret, for jeg leverede normalt for to, og nu leverede jeg bare for en. Så der var mange ting på en gang, der fik bægeret til at flyde over, siger Alex Ahrendtsen.
“Jeg var virkelig, virkelig ked af det. Hjertet bankede i brystet 24-7. Jeg vågnede op om natten med åndenød. Der var mange tegn”
Fik depression
Under sin sygemelding på ti måneder var Alex Ahrendtsen helt nede og bide i græsset. Og hans læge diagnosticerede ham med en depression.
Det føltes for den mangeårige DF-politiker som et nederlag, fordi han oplevede det som et svaghedstegn.
- Jeg er lidt ked af at indrømme det, for jeg kan ikke lide at være svag. Og det opfatter jeg som et svaghedstegn, reflekterer det 53-årige fynske folketingsmedlem, da TV 2 Fyn møder ham for første gang siden hans sygemelding den 3. december.
Mos og gåture
Alex Ahrendtsen var så plaget af sin stresssygemelding, at han i lange perioder ikke kunne sove, og på et tidspunkt oplevede han, at små stumper af popmusik satte sig fast i hovedet på ham og ødelagde nattesøvnen. Det fik ham til helt at undgå at høre musik af frygt for, at det skulle plage ham om natten.
Fakta om Alex Ahrendtsen
- Født 1967 i Kolding
- Cand.mag i dansk, litteratur, religion og oldgræsk fra Odense Universitet
- Forfatter og stifter af forlaget Lysias
- Valgt til Odense Byråd 2005 for Dansk Folkeparti
- Valgt til Folketinget 2011 for Dansk Folkeparti
- Genvalgt i 2015 og 2019
- Ordførerskaber: kultur, undervisning og skoler
Bedringen i Alex Ahrendtsens tilstand kom først, da han erkendte, at han var syg, og han ændrede sin vaner ved blandt andet at begynde at vandre og lave fysisk arbejde.
- Jeg begyndte at gå og så lavede jeg praktisk arbejde. Fjerne mos på taget. Det er jo nærmest helt symbolsk, griner Alex Ahrendtsen, da han forklarer, hvad der fik hans tilstand til at blive bedre.
Alex Ahrendtsen oplevede også, hvordan han fik gode råd, varme hilsner og opbakning fra omgivelserne. Både fra vælgerne, partifællerne i Dansk Folkeparti, men også fra politiske modstandere.
- Jeg blev så glad, da Jakob Ellemann og Karsten Lauritzen fra Venstre på vegne af gruppen sendte den mest vidunderlige buket til mig, siger Alex Ahrendtsen.
Gode råd til andre
Op imod 12 procent af den danske befolkning har symptomer på stress. Og efter at have oplevet den usynlige sygdom på egen krop, har Alex Ahrendtsen tre gode råd til andre, der bliver ramt af stress.
- Ansvaret er hos en selv for at sige fra. Lyt til signalerne og handl på det. Det andet er, at man skal erkende, at man er syg. Og det sidste er, at man skal have tid og forståelse. Nogle har brug for en måned eller to, andre bliver invalideret for livstid, fordi de ikke handler i tide. Og nogen havde så brug for ti måneder, som jeg havde. Tid og forståelse fra familie og venner, samt fra arbejdslivet, forklarer Alex Ahrendtsen.
Nu er du jo som folketingsmedlem i en priviligeret situation, hvor du kan være sygemeldt i ti måneder. Har det givet anledning til tanker om, hvorvidt vi som samfundt er gode nok til at hjælpe stressramte?
- Du har fuldstændig ret, jeg er også taknemlig for, at jeg har haft den mulighed. Jeg vil dog sige, at fordi at alle ikke har de samme muligheder, så er det vigtigt, at man tager ansvar for det, inden man når dertil, hvor man bliver syg. Lyt til signalerne, siger Alex Ahrendtsen.
Situationen i partiet
Alex Ahrendtsen genoptager sit politiske arbejde på Christiansborg, når Folketinget åbner tirsdag 6. oktober. Og selvom han mener, at en del af den fortælling om, at der er om krise i partiet er medieskabt, så erkender han, at partiet er i en vælgermæssig krise efter folketingsvalgsvalget i juni 2019, hvor partiet blev mere end halveret.
DF vil rykke Institut for Menneskerettigheder til Vollsmose
150 statslige arbejdspladser bør flyttes fra København til Vollsmose, mener Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.
I denne uge præsenterer regeringen sin plan for udflytning af tusindvis af statslige arbejdspladser.
Folketingsmedlem Alex Ahrendtsen (DF) håber, at Institut for Menneskerettigheder vil blive rykket fra København til Odense-bydelen Vollsmose.
- Jeg er oprigtig interesseret i at løfte Vollsmose. Jeg bor her selv. Der er mange gode ting ved området. De mangler lige lidt hjælp, og der kunne menneskeretsinstituttet være en god ting, siger Alex Ahrendtsen til TV 2/Fyn.
Hvis det bliver tilfældet, får Odense glæde af 150 statslige arbejdspladser. Ifølge Alex Ahrendtsen vil det gavne både Vollsmose og Institut for Menneskerettigheder, hvis de statslige arbejdspladser blev flyttet til den odenseanske ghetto.
- De har en masse erfaring med at arbejde med menneskerettigheder - også på lokalplan. Her vil de komme helt tæt på etniske minoriteter og de udfordringer, de har, forklarer Alex Ahrendtsen.
Symbol for Dansk Folkeparti
Vil det ikke være et godt symbol for Dansk Folkeparti at få flyttet Instituttet for Menneskerettigheder til Vollsmose?
- Det er bare en lille brik i en større udflytningsplan. Det her vil konkret være godt for Vollsmose. Det vil være godt for menneskeretsinstituttet, der vil komme tæt på de borgere, som de interesserer sig for, siger Alex Ahrendtsen.
Institut for Menneskerettigheder har eksisteret siden 1987 og ligger på Christianshavn i det centrale København.
Hvis instituttet bliver flyttet, skal medarbejderne enten pendle til Odense for at beholde deres arbejde eller flytte til Fyn.
Medarbejdere vil flytte til Vollsmose
Alex Ahrendtsen mener, der er en god chance for, at medarbejderne vil bosætte sig - ikke alene i Odense, men også i Vollsmose.
- Når de får øjnene op for, hvor dejlig Vollsmose er, tror jeg, de har lyst til at komme, siger Alex Ahrendtsen.
- Der er gode erfaringer med at flytte styrelser og institutioner ud af hovedstaden - til Jylland og Fyn. Det tager lige lidt tid, før de er oppe at køre, men når det først kører, er der virkelig gode erfaringer, forklarer han.
Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvornår det bliver afsløret, hvilke fynske kommuner der får tildelt statslige arbejdspladser.
- Jeg har været vildt ked af nederlaget, og jeg føler, at vi er blevet fravalgt af Danmark, men stemningen er god i folketingsgruppen. Ja, vi diskuterer som alle andre, men vi er loyale og holder sammen, så jeg glæder mig til at komme tilbage, siger han.
Den fynske DF'er vil ikke forholde sig til diskussionen om, hvem der skal være formand i partiet. Hans pointe er, at uanset hvad han svarer, så vil der blive tolket på det.
- Jeg har ikke lyst til at snakke formandsskab, og det skyldes at ligegyldigt hvad jeg siger, så bliver der læst ting ind i det, som jeg ikke siger. Ligegyldigt hvad vi gør for øjeblikket, så bliver det læst ind i en krise, og derfor er det bedre, at jeg bare holder min mund, siger Alex Ahrendtsen.
Skifter fra kultur til bolig
Før sin sygemelding var Alex Ahrendtsen kulturordfører for Dansk Folkeparti. Et ordførerskab som gav ham megen indflydelse og var et helt centralt område for Dansk Folkeparti. Nu har han efter eget ønske valgt at blive ordfører for bolig og bygning samt ordfører for udviklingsbistand.
Er det ikke en degradering?
- Det ville du også have sagt om kultur og medier. Men prøv at se, hvad jeg har fået ud af et område, som ikke ret mange interesserer sig for. Der er historier i alle brancher og på alle områder, og det er der også på bolig. Det er et helt bevidst valg, siger Alex Ahrendtsen.
Alex Ahrendtsen har siddet i Odense Byråd og han blev første gang valgt til Folketinget i 2011.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Advarsel om risiko for tæt tåge
kopieret!
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.