Amatørarkæologer er guld værd for historien
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med hjælp fra amatørarkæologer finder tusindvis af genstande hvert år vej fra den mørke muld til de fynske museer. Det er en uvurderlig hjælp til både forskning og historieformidling.
- Hm.
I sin nu mudrede hånd vender Trine Hedegård Jensen langsom en lille metaldims, som hun netop har gravet op af marken. Ved siden af hviler en bippende metaldetektor op ad den spade, der står parkeret ret op i den kolde jord.
“Vi troede, at forrige år var rekordår, men der kommer et øget antal hvert år. Det skyldes både, at der kommer flere detektorfolk til, og så skyldes det, at nogle af dem bruger utrolige mængder af deres fritid på at gå rundt på markerne”
- Jeg kan ikke umiddelbart afgøre, hvad det er. Når man ikke kan det, skal man lade tvivlen komme stykket og vores alle sammens kulturarv til gode, siger hun.
Derfor putter hun fundet i en lille plastikpose, hvor hun også lægger et lille kort med markens journalnummer og en præcis lokation. Oplysningerne bliver noteret med blyant, så det ikke smitter af.
For Trine Hedegård Jensen, der har været amatørarkæolog i fem år og fundet flere end tusind historiske genstande, er det ren rutine. Men at drage ud med metaldetektor, gps og gummistøvler er blevet populært som aldrig før.
Overraskende arkæologiske fund i Nyborg
De arkæologiske undersøgelser på Torvet i Nyborg er netop afsluttet for denne gang, og udgravningerne har givet overraskende fund.
Arkæologer fra Østfyns Museum har gennem længere tid gravet på Torvet i Nyborg. Arbejdet har givet flere interessante fund, blandt andet har arkæologerne opdaget en kælder, et latrin, en brønd, en masse store brosten og et par lædersko i størrelse 42.
- Arkæologerne er ved at kigge på de ting, der er fundet – potteskår og rester af sko – og så sorterer de dem for at finde de allerbedste, og så skal de indlemmes i museets samling, siger Mette Ladegaard Thøgersen, der museumsinspektør og leder af Nyborg Slot og Kulturarv.
Under udgravningen har de blandt andet også fundet mange hundrede år gamle brosten, som fremover kommer til at indgå i den nye belægning på Torvet i Nyborg.
- Det er som et minde om Torvet i en tidligere udgave, siger museumsinspektøren.
Det mest bemærkelsesmæssige fund er en middelaldervej fra 12-1300-tallet, som man ikke på forhånd vidste eksisterede.
Vejen vil sammen med brønden, der også dukkede op ved udgravningen, nu blive pakket forsvarligt ned og gemt, men museumsinspektøren håber også på, at især vejen vil blive en del af det fremtidige torv.
Fedt og spændende
Nyborgs historie strækker sig helt tilbage til slutningen af 1100-tallet, men helt så langt tilbage havde arkæologerne ifølge den udgravningsansvarlige arkæolog Allan Dørup Knudsen slet ikke regnet med at finde genstande under gravearbejdet.
- Helt tilbage i byens tidligste tid var der by på torvet med byhuse. Men så anlægger Christian den 3. turneringsplads på Torvet i midten af 1500-tallet, og så bliver de huse revet ned. Dem har vi nu fundet rester af, blandt andet en kælder, der altså er fra 12-1300-tallet, fortæller Allan Dørup Knudsen og uddyber:
- Det er spændende, fordi vi regnede med at finde noget fra de ting, der var revet ned i senmiddelalderen, Men nu har vi fundet noget fra byens allertidligste faser. Så det er fedt og spændende og et positivt resultat. Det kan give os en god idé om, hvordan byen har set ud, siger Allan Dørup Knudsen.
Tilbage står etape tre, vejen mod syd, der først undersøges, når den nye, tværgående kørevej er på plads på det nye torv. Og endelig vil arkæologerne være på pladsen for at overvåge dele af arbejdet, når de nuværende fortove skal graves op.
Sidste år udbetalte Nationalmuseet 7,7 millioner kroner til amatørarkæologer som Trine Hedegård Jensen, og det er 3,7 millioner kroner flere end forventet.
En folkesport at gå med detektor
På Fyn findes fem arkæologiske museer, som alle arbejder sammen med amatørarkæologerne. Ifølge Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør for Odense Bys Museer, er amatørarkæologerne guld værd.
- Vi har fået et helt nyt syn på det nordøstfynske landskab udelukkende ved hjælp af de her detektorfund, siger han.
Mogens Bo Henriksen har også oplevet den stigende interesse for at finde de historiske genstande.
- Vi troede, at forrige år var rekordår, men der kommer et øget antal hvert år. Det skyldes både, at der kommer flere detektorfolk til - det er blevet en folkesport at gå med metaldetektor - og så skyldes det, at nogle af dem bruger utrolige mængder af deres fritid på at gå rundt på markerne, siger han.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Det er en stor arbejdsbyrde for museerne at registrere alle de fund, der kommer ind. Men ifølge Mogens Bo er det det hele værd.
- De her detektorfolk måler præcis ind, hvor genstandene er fundet, og pludselig kan vi se nogle mønstre i, hvor vi finder bronzeøkser henne og dermed få indblik i de ritualer, man har haft i forbindelse med nedlæggelse af bronzeøkser forskellige steder i landskabet. Så vi får en helt ny viden ved hjælp af det her materiale, siger han.
Muldjord og metaldetektorer
På marken ved Korinth kommer Trine Hedegård Jensen frem til, at det lille metalstykke ikke nødvendigvis er et stort fund.
“Jeg gør det her for at bidrage til historien, og hvis ikke det blev modtaget på museet med kyshånd og anerkendelse, ville mit incitament for at gå med detektor forsvinde”
- Det er i hvert fald ikke danefæ, så meget tror jeg, jeg kan slå fast. Men derfor kan det godt have kulturhistorisk værdi, siger amatørarkæologen.
Men for hende er det ikke så vigtigt, om det er danefæ eller ej. Hun går med metaldetektor, fordi hun gerne vil bidrage til historien. Derfor gør det ikke så meget, at det ikke lige er til at se, hvad metaldimsen er for en størrelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
- Det kan være lige så spændende som at finde noget, man med det samme kan se, hvad er, siger Trine Hedegård Jensen og fortsætter ud i marken, mens hun svinger detektoren foran sig.
Ifølge museumsinspektør Mogens Bo Henriksen er det vigtigt at pleje samarbejdet med amatørarkæologerne. Derfor holder man blandt andet oplæg og kurser i, hvordan man skal registrere fundene. For Trine Hedegård Jensen er det gode forhold til museerne afgørende for, at det er sjovt at gå marker tynde med metaldetektoren.
“Når man tager sådan et stykke op og ser, at der er runeskrift på, så synes man jo, at fortiden taler meget direkte til en. Man vil med det samme helt vildt gerne finde ud af, hvad der står på det lille stykke”
- Jeg gør det her for at bidrage til historien, og hvis ikke det blev modtaget på museet med kyshånd og anerkendelse, ville mit incitament for at gå med detektor forsvinde, siger hun.
Blandt de tusind fund, hun har indleveret til museet, har 25 været danefæ. Et af dem var en lille runeamulet. Et lille stykke bly på halvanden centimeter på hver led, hvor man kunne se, at der stod runer.
Stjålet container med arkæologiske værdigenstande fundet ved kirke
Politiet fik anmeldelsen om tyveriet mandag morgen. Tyveriet er sket i weekenden mellem fredag klokken 12 og mandag morgen på Møllegårdsvænget i Årslev.
Stjålet container med kulturhistorisk værdi er fundet i nærheden af Ellinge Kirke på Østfyn. Intet mangler i containeren, oplyser politiet.
En stjålet container, der tilhører Øhavsmuseet i Faaborg, er blevet fundet tirsdag ved Ellinge Kirke. Det oplyser arkæolog Nina Boutrup fra Øhavsmuseet til TV 2/Fyn.
- At den bare var dumpet et sted på Fyn, var alt, vi håbede på. Vi er rigtig glade, siger Nina Boutrup.
Fyns Politi fortæller, at det er en lokal, der har opdaget containeren. Ifølge Nina Boutrup er det kirkens graver, der har kontaktet politiet.
- Stjålen container tilhørende Øhavsmuseet med arkæologiske fund, der blev stjålet i weekenden, er fundet igen ved Ellinge Kirke i Ullerslev. Intet mangler i den. Tak til den årvågne borger, der ringede til os, oplyser politiet på Twitter.
Tyve satte lås på container
Containeren blev brugt til opbevaring af værktøj og redskaber nær en udgravning i Årslev.
Foruden redskaberne indeholdt den også jordprøver og potteskår, der beskrives som fund af kulturhistorisk værdi. Museet forklarer, at jordprøverne har stor betydning for den arkæologiske analyse, der laves i området ved Årslev.
- Der er stadig en lås på, som vi ikke har sat på. Det kunne tyde på, at der er nogen, som har tænkt sig at komme tilbage efter den. Den har ikke været brudt op, siger Nina Boutrup.
Politi til stede
Ifølge museet har politiet været til stede i nærheden af kirken tirsdag formiddag. Politiet er dog ikke længere til stede ved kirken, hvor den stjålne container er fundet.
Politiet fik anmeldelsen om tyveriet mandag morgen. Tyveriet er sket i weekenden mellem fredag klokken 12 og mandag morgen på Møllegårdsvænget i Årslev.
Hvordan den er blevet stjålet, og hvordan den er kommet til Østfyn, vides endnu ikke.
- Når man tager sådan et stykke op og ser, at der er runeskrift på, så synes man jo, at fortiden taler meget direkte til en. Man vil med det samme helt vildt gerne finde ud af, hvad der står på det lille stykke, siger hun.
Men det har hun stadig til gode at finde ud af.
Nationalmuseet har nu oprettet Danefæsekratariatet med to museumsinspektører og fire sekretærer for at håndtere de mange nye sager. I år er 2.200 danefæbreve blevet sendt ud, mens tallet i 2017 var 527.
