- Man må sige, at når de lægger udrejsecenteret på sådan en lille ø, som her, hvor Bagenkop har 450 indbyggere, så vil de 130 mennesker lynhurtig kunne overtage sådan et sted.

Det siger Dannie Hansen, og stiller sig dermed op i den lange kø af langelændere, der prostesterer mod regeringens planer om et udrejsecenter på det tidligere asylcenter Holmegaard tæt ved Bagenkop.

Dannie Hansen var vagt på Holmegaard, da det var asylcenter, og han fortæller, at han oplevede grove episoder på asylcenteret. Han er derfor ikke begejstret for, at Holmegaard ifølge regeringens plan skal huse 130 udviste, kriminelle asylansøgere.

- Med 130 sådan et sted, der vil det blive meget, meget grelt og en skidt ting for øen, siger Dannie Hansen.

Han er en af de mange langelændere der er i oprør efter udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaya (S) onsdag formiddag satte adresse på planerne om et nyt udrejsecenter.

Regeringens har på statens vegne købt ejendommen Holmegaard på Gulstavvej et par kilometer øst for Bagenkop, og ikke længere væk fra Langelands største turistattraktion, Langelandsfort, end en gåtur på godt ti minutter.

Da Dannie Hansen var vagt på Holmegaard var der en del interne problemer, fortæller, han, men også problemer med tyverier i byen.

- Dem, der var hårde, de blev som regel flyttet fra Holmegaard, fortæller han og tilføjer:

- Men når vi får nogen, der skal være der, og som egentlig er et stort problem, så kan vi gange det med tusind. Og det vil jeg da nødig se ske her på øen.

Han uddyber sin bekymring og siger, at det kan være tyverier og mulige overfald på borgere.

- Og der er jo temmelig mange ældre mennesker i det område, som jeg vil frygte kunne blive udsat for forskellige overfald og så videre.

Styrkelse af politiet er ikke nok

Fyns Politi meddelte tidligt torsdag, at det skal bruge 67 politiårsværk for at løse opgaven ved et udrejsecenter på Langeland, men Dannie Hansen tror ikke rigtig på, at den bebudede styrkelse af politiets tilstedeværelse kan skabe den nødvendige tryghed.

- Det er jo et argument de kommer med. Jeg har en formodning om, at det ikke er nok med den her saltvandsindsprøjtning, fordi det kræver utrolig mange ressourcer.

Han mener, at selvom der vil være mere politi, så kan skaden være sket inden det når frem.

- De folk har ikke noget at miste, så de er jo lidt ligeglade med det, siger Dannie Hansen.

I en pressemeddelelse skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet blandt andet, at regeringen vil "etablere en ordning, hvor private og erhvervsdrivende naboer kan søge støtte til sikkerhedsforanstaltninger".

Men heller ikke det giver Dannie Hansen ro i maven.

- Jeg tror ikke på den, og det er ikke nok i hvert fald, siger han.

Hvad mener du, der skal til?

- Hvis det absolut skal være her, så vil det være så stort et politiopbud, så de ikke kommer ud. Det kan man jo ikke, de er jo ikke spærret inde.

Tilbage til stenalderen

Dannie Hansen nøjes ikke med, at ytre sine holdninger til regeringens plan, men har simpelthen med store bogstaver skrevet "Nej tak" på siderne og fronten af sin bil.

Han håber, at planerne bliver droppet. Specielt fordi Langeland er i knæ i forvejen:

- Der er en masse, masse mennesker i Bagenkop, som har gjort et kæmpe stykke arbejde for turisme, og det er begyndt at gå lidt frem for os, siger Dannie Hansen og nævner blandt andet også stigende huspriser.

- Det vil blive skudt tilbage til stenalderen.

Mange betjente skaber utryghed

Utryghed ved udsigten til et udrejsecenter har også allerede sat sig dybt i Lene Berthelsen. Også selvom der både er tilbud om støtte til sikkerhedsforanstaltninger og styrkelse af politiets tilstedeværelse på øen.

Lene Berthelsen kan ikke bruge det til noget.

- Det, som er den største udfordring for os lige nu, er den kæmpe frygt, udrejsecenteret har givet os. Og selvom der kommer 67 politibetjente til øen, så tror jeg faktisk, det vil skabe en større utryghed, fordi vi ikke er vant til at have betjente her nede på sydøen, siger Lene Berthelsen .

Hun tilføjer, at sydlangelænderne er vant til at leve i et lille, fredeligt samfund.

- Og vi vil blive mindet om hver eneste gang, vi ser en politibetjent på gaden, at der er en grund til, at der er bange for at bo her.

- Jeg har rigtig svært ved at opleve, at der er værdi i, at jeg skal lukkes inde. Jeg bor her, fordi jeg holder af friheden, og at jeg holder af det miljø, hvor man kan færdes uden at skulle kigge sig over skulderen.

Vi har taget vores del af slæbet

Hun mener samtidig, at Langelands har taget deres del, hvad angår flygtninge.

- Vi har haft flygtningecenter to gange, vi har haft et åbent fængsel. Og da vi havde flygtningecenter første gang, der var langelænderne rigtig, rigtig gode til at tage imod de flygtninge, og en helt masse er integreret her på øen.

- Så hvis vi kigger på, at vi er cirka tolv tusind indbyggere, så synes jeg, vi har taget vores del af slæbet.

Børnefamilier dropper Langeland

Lene Berthelsen frygter, at et udrejsecenter vil stoppe udviklingen på Langeland.

- Jeg tror, vi kigger ind i en fremtid, hvor børnefamilier ikke ønsker at flytte til Langeland, og det er ikke noget, jeg rykker lige ud af ærmet, siger hun og fortæller, at hun er i kontakt med en børnefamilie med tre børn og en anden med to børn, som nu har droppet deres planer om, at købe hus i området.

- Jeg mødte to tiårige børn i går, som kom til mig og spurgte, om jeg kunne hjælpe med, at de kunne blive boende på Langeland. Deres forældre havde sagt, at hvis vi fik det udrejsecenter, skulle de flytte herfra.

Regeringens forslag er på vippen 

Først på aftenen torsdag sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye på et borgermøde i Humblehallen, at regeringen ikke vil "tromle" et udrejsecenter igennem, hvis et politisk flertal er imod regeringens beslutning.

Og der tegner sig netop et flertal imod et udrejsecenter på Holmegård efter SF få timer inden borgermødet meddelte, at partiet er parat til at støtte et beslutningsforslag om at stoppe placeringen af udrejsecenteret på Langeland.

Forslaget er stillet af blå blok, og med SF's støtte er den socialdemokratiske regering i mindretal.

Inden borgermødet i Humble havde Mattias Tesfaye indkaldt partiernes udlændingeordførere til møde.

- Jeg kan forstå, at flere partier har holdninger til placeringen af et nyt udrejsecenter - jeg vil derfor gerne indkalde til møde om dette i Udlændinge- og Integrationsministeriet, skriver Mattias Tesfaye ifølge TV 2 i en mail.

Mødet vil finde sted på tirsdag klokken 19.00.

Som de allersidste af 17 semifinalister gik den danske duo Fyr Og Flamme torsdag aften på scenen i Rotterdam Ahoy for at synge sangen "Øve os på hinanden" og overbevise Europa om, at de fortjente en plads i showets store finale.

Det lykkedes ikke, og dermed er Danmark ikke med, når 26 lande lørdag skal kæmpe om trofæet og retten til at afholde showet næste år.

Det er første gang siden 2016, at Danmark ikke er repræsenteret i finalen.

Inden semifinalen havde bookmakerne spået, at Danmark ville få det svært, men Fyr Og Flamme håbede til det sidste, at de mange tv-seere og Eurovision-fans alligevel ville falde for deres charme.

Op til Eurovision har det delt vandene, at den danske duo efter deres sejr i Dansk Melodi Grand Prix valgte at beholde sangen på dansk og ikke oversætte den til engelsk, ligesom eksempelvis Brødrene Olsen gjorde det med "Smuk som et stjerneskud", der blev til "Fly On The Wings of Love".

- Vi er et dansk band, og vi synger på dansk, har det tidligere lydt fra duoen, der består af den 34-årige Laurits Emanuel og 32-årige Jesper Groth.

I alt har 20 lande kvalificeret sig fra de to semifinaler, der har fundet sted tirsdag og torsdag, og som har til formål at sortere en del af de mange bidrag fra inden finalen lørdag.

I torsdagens semifinale kunne vores nordiske naboer fra Island glæde sig over en finaleplads. Også Finland var der plads til.

Da et medlem af det islandske band tidligere på ugen testede positiv for coronavirus, var bandet nødt til at trække sig fra den planlagte liveoptræden og i stedet levere deres bidrag live-on-tape.

Tidligere på ugen gik blandt andet vores skandinaviske naboer Norge og Sverige videre til finalen. Også lande som Aserbajdsjan, Israel og Ukraine gik videre.

Storbritannien, Spanien, Italien, Tyskland og Frankrig er garanteret en plads i finalen, fordi de betaler den største del af Eurovision-gildet. Værtslandet Holland dyster heller ikke før finalen.

Eurovision skulle allerede sidste år have været afholdt i Holland, men måtte udskydes på grund af coronasituationen. I år lykkedes det at få stablet showet på benene og endda med et begrænset publikum i den store arena i Rotterdam, der danner rammen om festlighederne.

Finalen i Eurovision finder sted lørdag og sendes direkte på DR1 klokken 21.00.