- Konkursboet har nu rejst et foreløbigt krav på cirka 500 millioner kroner mod ledelsesmedlemmer i Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S, og der er dermed taget endnu et skridt på vejen mod at sikre, at regningen for jordskreddet ender hos dem, der har ansvaret, skriver Magnus Heunicke.

Kæmperegning skal betales

I alt fem personer sad i enten bestyrelsen eller ledelsen hos de to selskaber op til selskabernes konkurs.

Nordic Waste gik konkurs i januar i år. Konkursen kom i kølvandet på en meget omtalt sag om et jordskred med forurenet jord ved Ølst tæt ved Randers.

Efter jordskreddet venter der en regning for oprydningsarbejdet. Staten bidrager med 200 millioner kroner, mens Randers Kommunes regning ventes at blive 300 millioner kroner.

Staten er repræsenteret ved Kammeradvokaten i konkursboet, mens Randers Kommune er repræsenteret ved advokatvirksomheden Bech Bruun.

Principiel karakter

Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.

I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.

- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.

Begrundet risiko for grundlovsbrud

I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.

- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.

- Helt exceptionelt

- Langeland er et meget grelt eksempel, siger ministeren ovenpå, at hun torsdag var kaldt i samråd i Folketingets socialudvalg om netop situationen i Langeland Kommunes familieafdeling.

Der er nemlig stadig store problemer med fagligheden og den juridiske kvalitet i afdelingen to år efter, at kommunen startede på sit forløb med Social- og Boligstyrelsen, der ellers skulle forbedre borgernes retssikkerhed i afdelingens sagsbehandling, der blandt andet tvangsfjerner børn.

- Social- og Boligstyrelsens task force har haft 35 forløb med forskellige kommuner, men det er helt exceptionelt, at task force-forløbet (i Langeland Kommune, red.) ikke fører til, at man ser forbedringer i sagsbehandlingen, siger social- og boligministeren Sophie Hæstorp Andersen.

- Og det er det, som jeg er bekymret for på Langeland, at vi ikke ser fremskridt.

Derfor arbejder ministeren nu også på at gøre det muligt at tvinge kommuner som Langeland til at få sin sagsbehandling lavet i større kommuner, hvor der er flere ressourcer og større faglighed.

Efter jul har Sophie Hæstorp Andersen desuden indkaldt Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) til et møde på sit kontor, hvor hun blandt andet vil høre ham, hvorfor han ikke selv har taget initiativ til at få hjælp af andre kommuner.

Glæder sig til møde

Og det møde glæder borgmester Tonni Hansen sig til, siger han til TV 2 Fyn.

- Jeg vil glæde mig til at få uddybet ministerens tanker. Jeg vil hellere mødes og drøfte tingene med hende end at læse om det i avisen, så jeg er glad for invitationen, siger borgmesteren.

Ifølge Tonni Hansen er der dog en god forklaring på, at Langeland Kommune ikke er begyndt at samarbejde med andre kommuner om familieafdelingens sagsbehandling.

- Lovgivningen giver ikke mulighed for at lægge myndighedsopgaver fra sig, det vil kræve en lovændring, siger borgmesteren til ministerens undren over, at Langeland ikke frivilligt har søgt hjælp og samarbejde med for eksempel Svendborg Kommune på området.

Men ministeren påpegede på samrådet, at der allerede eksisterer lovhjemmel til, at man frivilligt går ind i de her samarbejder, og ministeren nævner, at muligheden for samarbejde mellem jer og Svendborg har været drøftet tidligere?

- Det er nyt for mig, og ikke noget jeg kender til, at det skulle være en mulighed, siger Tonni Hansen.

Borgmesteren påpeger også, at det notat fra task forcen, som ministeren udtaler sig på baggrund af, er tilbage fra februar måned 2024. Det er dog revideret i slutningen af maj, inden det 3. juni blev oversendt til Ankestyrelsens afdeling for tilsyn med kommunerne.

- Jeg glæder mig til at drøfte vores udvikling, og hvad der er sket fra februar og indtil nu med ministeren, siger Tonni Hansen, der ikke ønsker at uddybe familieafdelingens fremskridt overfor TV 2 Fyn på nuværende tidspunkt.

Ikke nyt

Det er ikke nyt, at der har været en episode i SuperBrugsen Strib, som den Johnny pludselig endte med at være en del af. Flere medarbejdere oplever at blive overfusede af kunder.

- Det er nok tredje gang, at vi har sådan en sag i de 18 år, jeg har været uddeler. Men uanset hvad er det én gang for meget, siger Flemming Munkesø, der er uddeler i SuperBrugsen i Strib.

Til trods for at episoderne er sket få gange, påvirker det uddeleren.

- Først bliver jeg irriteret over, at de skal udsættes for de her ting. Jeg snakkede med medarbejderen og skrev med hendes mor angående situationen, siger han.

SuperBrugsen Søndersø vil blandt andet iværksætte konflikthåndteringskurser i det nye år, så medarbejdere ved, hvordan de tackler situationer med overfusning, hvis det sker igen.

Køb tidligt ind og vis julesind

Jens Pedersen fra HK Handel forstår, at folk kan have frustrationer, men understreger, at det ikke skal gå ud over ekspedienterne.

En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.

- Kunder taler nedladende til ungarbejderne og siger, at de ikke kan regne, at det er deres skyld, hvis prisen er forkert, og at de er for dumme til at have andet arbejde end at stå i en butik, fortæller Jens Pedersen.

Og netop derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne opfordrer til at ”holde den gode tone”, da det er dem, der står ude i butikkerne og kan overvære situationer, hvor blandt andet ungarbejdere ikke behandles ordentligt.