Blodtransfusion til bevidstløst Jehovas vidne var lovlig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Højesteret mener, det var lovligt at give en bevidstløs patient en blodtransfusion, fordi han var i livsfare.
Det var ikke i strid med retten til selvbestemmelse, da en bevidstløs mandlig patient, der var medlem af trossamfundet Jehovas Vidner, i 2014 fik foretaget en blodtransfusion.
Det slår Højesteret fast i en dom tirsdag. Dermed omgør Højesteret landsrettens dom, hvor patienten fik medhold.
Henrys hjerte gik i stå: Nu bliver hans kollegaer hædret
For 31. gang uddeles prisen Årets Førstehjælper af Røde Kors, og i år er vinderne tre fynboer. Det er Henry Rosengård Jensen taknemmelig for.
Normalt er lastbilchauffør Henry Rosengård Jensen den første til at vaske sin lastbil efter dagens kørsel, men en grå og regnfuld efterårsmandag i oktober sidste år, der kom Jan Rasmussen tilbage til fabrikken samtidig med Henry.
- Så står vi og snakker i omklædningsrummet og tager vasketøj på, og så går Henry ud. Da jeg så kommer ud, der kan jeg se, at han ligger op ad bilen og jeg røg over til ham, og så tager jeg fat og rusker i ham for at se, om der er kontakt. Der er ikke noget, fortæller Jan Rasmussen
60-årige Henry Rosengård Jensen har fået en blodprop i hjertet.
Til alt held, så tøver Jan Rasmussen ikke. Han får råbt efter hjælp, og mens der bliver ringet 112, får Jan Rasmussen og kollegaen Allan Kristensen fordelt, hvem der giver hjertemassage og kunstigt åndedræt til Henry, og så går de ellers bare i gang.
Fik alarm på telefonen
På et kontor ikke langt fra betonfabrikken Unicon i Odense går hjerteløberalarmen på Rasmus Schmidt Jensens telefon i gang.
- Jeg når lige at overveje et splitsekund, om jeg skal acceptere den, men det gør jeg, og så går jeg over til min kollega og beder ham køre den frem, mens jeg løber ud og henter hjertestarteren, fortæller han.
Da Rasmus Schmidt Jensen når frem til lastbilspladsen, kan han se Allan og Jan, der er i gang med at give Henry livreddende førstehjælp. Han får sat hjertestarteren på Henry, og når at støde to gange, inden ambulanceredderne tager over.
Årets førstehjælper
Den dag i dag er Henry Rosengård Jensen i live. Det kan han takke Jan, Allan og Rasmus for.
I Danmark falder omkring 5.000 personer hvert år om med hjertestop uden for hospitalet. Hvis de får hjertelungemassage, er chancen for at overleve tre gange større.
Derfor uddeler Røde Kors for 31. gang en pris til Årets Førstehjælper, og i år går prisen til Henrys tre livreddere.
Torsdag var generalsekretær for Dansk Røde Kors Anders Ladekarl forbi betonfabrikken i Odense med blomster og en check på 10.000 kroner. Det blev overrakt til modtagerne med ordene:
- Det er en anderkendelse af, at når ting som dette sker, så er det vigtigt, at der er nogen, der gør noget, og man kan aldrig nogensinde gøre noget forkert.
- I gjorde det helt rigtige og er et eksempel for andre mennesker, så hjerteligt tillykke til jer alle sammen.
Det vigtigste er Henry
For de tre prismodtagere betyder det meget at blive hædret og få anderkendelse, men alle er også enige om, at det langt fra er det vigtigste.
- Altså vi er da stolte, men selvfølgelig er vi mere stolte af, at Henry står her nu og kommer tilbage til os, siger Jan Rasmussen.
Hovedpersonen selv, Henry Rosengård Jensen, kan ikke huske noget som helst fra forløbet, i dag er han yderst taknemmelig for den hjælp, han fik.
Derfor er det også en meget rørt Henry Rosengård Jensen, der torsdag kunne se sine kollegaer få overrakt en pris, og han er meget stolt på deres vegne.
- Det er det bedste, der kunne ske, og det er meget fortjent, for de har knoklet i de minutter, siger han.
Henry Rosengård Jensen er i øjeblikket sygemeldt fra sit arbejde, indtil han igen må køre lastbil, og han glæder sig til at komme tilbage til Jan og Allan.
Østre Landsret afgjorde i december 2020, at blodtransfusionen var i strid med mandens ret til selvbestemmelse og religionsfrihed efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Det er Højesteret dog ikke enig i. Højesteret, der er den øverste domstol i Danmark, mener heller ikke, at det var i strid med sundhedsloven.
Blandt andet fordi patienten var i livsfare, og blodtransfusionen var "påkrævet for hans overlevelse", lyder det i dommen.
Ulykke på Ærø
Manden var blevet indlagt på Odense Universitetshospital efter en faldulykke på Ærø.
Den mandlige patient havde hverken givet informeret afslag eller samtykke om blodtransfusion i forbindelse med den aktuelle indlæggelse.
I det hele taget var han ikke i stand til at tilkendegive sine ønsker til behandlingen under indlæggelsen.
Og det er blandt andet det, der gør, at det ifølge Højesteret ikke var ulovligt.
Det gælder også, selv om sundhedspersonalet var bekendt med, at patienten tidligere havde tilkendegivet, at han som medlem af Jehovas Vidner "under ingen omstændigheder" ønskede at modtage blod.
Blandt andet bar manden et kort på sig ved indlæggelsen, hvor det fremgik.
- Det forhold, at A (patienten, red.) ved faldulykken og indlæggelsen bar et kort på sig, hvoraf det fremgik, at han ikke ville modtage blod, opfyldte ikke kravet i sundhedslovens paragraf 24 styk 2, om, at en afvisning af at modtage blod skal være givet på informeret grundlag i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation, skriver Højesteret i sin afgørelse.
Døde senere
Højesteret lægger også vægt på, at patienten de første dage under sin indlæggelse blev behandlet med blandt andet bloddannende medicin for at tage hensyn til hans tidligere tilkendegivelser om ikke at ville modtage blod.
Den mandlige patient kom aldrig til bevidsthed igen og døde fire uger efter. Det er derfor hans hustru og dødsboet efter ham, som har anlagt sagen.
Sagen er anlagt mod Styrelsen for Patientklager, som i 2015 fandt, at hospitalet ikke skulle kritiseres. Siden blev sagen anlagt ved Retten i Svendborg og siden Østre Landsret, før den nåede Højesteret.
