Brændstofpriser på himmelflugt: Så meget dyrere er det blevet for fynboer at køre på arbejde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er blevet historisk dyrt at fylde brændstof på sin bil. For nogle pendlere er den årlige pris blevet over 1.500 kroner dyrere om året end for 14 dage siden.
De fleste bilejere har de seneste uger hevet brændstofpistolen ud af standeren og med rædsel i øjnene holdt øje med de digitale tal, der bare blev højere og højere, mens den sorte benzin flød ind i bilens tank.
Prisen på brændstof er steget det seneste år, og efter Putins invasion af Ukraine er priserne røget helt i vejret. Faktisk er de historisk høje.
Storebæltsbroen lukkes på stor rejsedag
Når Tour de France rammer Danmark i skolernes sommerferie, lukkes Storebæltsbroen for al biltrafik. Trafikanter opfordres derfor allerede nu til at planlægge ferieudflugter på andre dage.
Den første weekend i juli er traditionelt en af de største rejseweekender på tværs af Danmark. I år skal danskerne dog være opmærksomme på, at Storebæltsbroen lukkes i netop dén weekend.
Det skyldes, at tour-feltet kører anden etape af Tour de France fra Roskilde til Nyborg den 2. juli.
Storebæltsbroen vil være lukket i begge retninger i fem timer fra klokken 13 til 18.
- Uanset hvilket ærinde man har på vejene den første weekend i juli, er det vigtigt, at man allerede nu er opmærksom på, at der er stor risiko for kødannelser og tæt trafik langs hele Tour de France-ruten, fortæller områdechef for trafikledelse og trafikdata i Vejdirektoratet, Charlotte Vithen, i en pressemeddelelse.
Flere langvarige afspærringer
Vejene omkring den 202 kilometer lange rute med målflag i Nyborg bliver ligeledes spærret i op til 12 timer. I start- og målbyerne må man forvente afspærringer endnu længere tid.
Det vil i tidsrummet ikke være muligt at krydse ruten i bil.
De danske etaper af Tour de France falder desuden samtidig med både DGI Landsstævne i Svendborg og Roskilde Festival. Man skal derfor forberede sig på et øget pres på vejene i denne weekend.
Anbefaler planlægning
Vejdirektoratet anbefaler, at man planlægger sine sommerferieudflugter, så man kan tage af sted allerede torsdag eller fredag eller vente til søndag.
- Vores erfaring er, at man godt kan påvirke trafikanternes rejseplanlægning, hvis man informerer i god tid - og det er der behov for, hvis vi skal sikre, at færrest muligt krydser Storebælt lørdag den 2. juli, siger Charlotte Vithen.
Togene vil fortsat kunne køre over Storebæltsbroen, selvom der lukkes for biltrafik.
Tidligere på året efterlyste Nyborg Kommune frivillige, der ville hjælpe under Tour de France. Der er fortsat åben for tilmeldinger.
Anden etape: 202 kilometer fra Roskilde til Nyborg, lørdag den 2. juli
- Trafikken i og omkring kommunerne Roskilde, Lejre, Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Korsør og Nyborg vil være påvirket hele dagen lørdag den 2. juli. Der må forventes særligt ekstra rejsetid og risiko for kødannelse i og omkring startbyen Roskilde og målbyen Nyborg.
- Skal man ud at køre lørdag, skal man afsætte ekstra god tid og orientere sig om trafikken på forhånd.
- Storebæltsbroen er lukket i begge retninger lørdag den 2. juli i tidsrummet fra kl. 13.00 til 18.00. Vær opmærksom på, at motorvejene, der fører til Storebæltsbroen, kan blive spærret allerede fra kl. 12.30 af hensyn til trafiksikkerheden. De mere præcise tidspunkter for afspærringen af motorvejene vil blive meldt ud på et senere tidspunkt. Motorvejene spærres ved Nyborg V og ved Slagelse V.
- Trafikanter anbefales så vidt muligt at undgå at passere Storebæltsbroen lørdag den 2. juli og i stedet planlægge at køre torsdag, fredag eller søndag.
- Togtrafikken over Storebælt vil ikke være påvirket af nedlukningen af Storebæltsbroen.
- Det forventes, at en del trafikanter benytter færger lørdag den 2. juli, så book færgebillet i god tid.
Se kort over ruten på letourcph.dk
I dag koster en tur frem og tilbage mellem Svendborg og Odense 96,7 kroner for en bil, der kører 15 kilometer på literen. Den 24. februar var prisen 84,3 kroner.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Så meget dyrere er det blevet at pendle
Udregningerne er lavet med udgangspunkt i 220 arbejdsdage om året. For benzin er der gået ud fra en bil, der kører 15 kilometer på literen og for diesel, 20 kilometer på literen. Graferne viser, hvad det koster at pendle alt efter afstanden til ens arbejde.
Peter Rasmussen, der er brændstofdirektør hos Circle K, har sjældent set noget lignende.
- Det er fuldstændig sindssygt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at prisen kunne komme så højt op. Det er helt uden for skala og historisk højt, siger Peter Rasmussen til TV 2.
Dyrt at komme på arbejde
På Fyn og øerne er langelænderne dem, der pendler længst mellem deres hjemmeadresse og arbejdsplads. I gennemsnit transporterer pendlerne på Langeland sig 28,7 kilometer for at komme på arbejde.
Inflationen har taget største hop siden 1989
I februar ligger forbrugerpriserne 4,8 procent over samme måned året før. Det skyldes blandt andet dyrere el.
Det seneste års tid er det blevet dyrere at være forbruger i Danmark.
De danske forbrugerpriser er således steget med 4,8 procent i februar i forhold til året før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Stigningen er den største målt hen over et år siden december 1989. Dengang var forbrugerpriserne ligeledes steget med 4,8 procent i forhold til året før.
Det er i høj grad prisændringer inden for kategorien varer, der har hævet forbrugerpriserne i forhold til februar sidste år.
Kan mærkes i husholdningerne
Kategorien varer dækker blandt andet el, gas, brændstof og fødevarer. Det er netop disse fire varetyper, der i høj grad er blevet dyrere det seneste år.
Inden for kategorien varer er priserne i gennemsnit steget med syv procent det seneste år. Det er den største årlige stigning siden februar 1983.
De højere forbrugerpriser - også kendt som inflationen - kan allerede mærkes i de danske husholdninger. Det siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
- Gør vi det op i kroner, så skal en børnefamilie i dag bruge op mod 20.000 kroner mere for at opretholde det samme forbrug i forhold til for et år siden, siger han.
Har ikke toppet endnu
Cheføkonomen vurderer, at prisstigningerne endnu ikke har toppet. Priserne skal længere op, før de igen vil falde, lyder vurderingen.
- Energipriserne er skudt yderligere i vejret med Ruslands invasion af Ukraine og sanktioner som modsvar, og det vil de kommende måneders inflationstal bære mærkbart præg af, siger Jeppe Juul Borre.
Også Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, forventer, at priserne vil fortsætte med at kravle op.
Hun anser det som sandsynligt, at når forbrugerpriserne for marts bliver offentliggjort om en måned, så vil de vise stigninger på over fem procent.
Det helt store spørgsmål er ifølge hende, hvad der kommer til at ske med energipriserne fremadrettet. For hvis der ikke kommer mere ro på priserne snart, så vil 2022 byde på den højeste årlige inflation i over 30 år.
- Det kan ikke undgå at få betydning for danskernes købekraft, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
- Jo mere vi skal bruge på at betale el- og varmeregninger, jo mindre har vi at bruge til alt muligt andet.
- Danskerne har i gennemsnit forholdsvist velpolstrede økonomier og dermed muligheder for at bruge af deres opsparing. Men der er ingen tvivl om, at dette vil tage toppen af forbrugernes købelyst herhjemme, siger hun.
Med dagens listepris på 15,59 kroner vil det koste 13.125 kroner årligt at komme til og fra arbejde i en benzinbil, der kører 15 kilometer på literen. Det er 1.684 kroner dyrere, end det var 24. februar.
Artiklen fortsætter med fem gode råd til at spare brændstof under kortet.
Der er dog ifølge interesseorganisationen FDM flere ting, du som bilejer kan gøre for at mindske dit brændstofforbrug.
Blandt andet skal du købe bil efter dit forbrug og holde øje med trafikken, så du undgår både opbremsninger og accelerationer.
Fem gode råd
Vælg den rigtige bil
Det er vigtigt at kigge på brændstoføkonomien, når du køber bil. I en bil med lavt forbrug sparer du penge dagligt på brændstof og årligt på ejerafgiften. Kører du ofte langt og på motorvej, så overvej en dieselbil, der opfylder minimum miljønorm Euro-6d.
Kør klogt
Kom hurtigt op på den ønskede hastighed. Se frem i trafikken og hold afstand, for det koster brændstof at accelerere efter opbremsning. Rul eventuelt frem mod rødt lys.
Tænk på farten
En forøgelse af hastigheden fra 110 til 130 kilometer i timen kan let øge forbruget med 20 procent. Kør i højest mulige gear og prøv at holde en konstant hastighed. Det kan gøres med brug af fartpilot. Hurtige accelerationer ”sluger“ meget brændstof.
Spar på energien
Sluk for udstyr som el-bagrude, aircondition og sædevarmer, når du ikke har brug for dem. Stands motoren, når du venter og sørg for, at bilen er godt vedligeholdt, og at dæktrykket altid er korrekt.
Vind og vægt
Fjern tunge ting fra bilen, når du ikke skal bruge dem. Jo tungere bilen er, jo mere brændstof bruger den. Også vinden kan få bilen til at køre kortere på literen, så luk vinduer og soltag og fjern tagboksen, når du ikke bruger den.
Politikere vil stramme reglerne for fyrværkeri - sådan vil de gøre det
kopieret!
Nytåret 2024/2025 førte nye regler med sig. Affyringsperioden var blevet forkortet, hvilket betød, at man kun måtte fyre fyrværkeri af fra 31. december til 1. januar.
Alligevel valgte mange fortsat at fyre af uden for perioden, og ifølge Sikkerhedsstyrelsen var der sågar flere fyrværkeriulykker dette nytår i forhold til året forinden.
En af ulykkerne endte med, at en 24-årig mand fra Odense mistede livet.
Flere folketingsmedlemmer er nu åbne over for, at man igen skal kigge på, om fyrværkerilovgivningen skal skærpes yderligere.
- Jeg synes, det er relevant at kigge på, om der er behov for yderligere stramninger, fortæller folketingspolitiker for Venstre Lars Christian Lilleholt til TV 2 Fyn.
Han mener dog ikke, at man skal gøre fyrværkeri ulovligt.
Den store bødeblok skal frem
Venstre-politikeren fortæller, at han ikke mener, det vil løse problemet, hvis man vælger at gøre køb og salg af fyrværkeri ulovligt.
- Gør vi det ulovligt, skaber vi blot et marked for ulovligt fyrværkeri, fortæller han.
Helt konkret foreslår Lars Christian Lilleholt, at man skal kigge på, om man skal hæve bødesatsen for at fyre at uden for affyringsperioden endnu en gang.
I 2024 blev bødesatsen sat op til 2.500 kroner.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg mener også, at man skal genevaluere den nuværende lovgivning på området.
- Vi kommer til at kigge på, om der er mere brug for regulering på området, fortæller Bjørn Brandenborg til TV 2 Fyn.
Søndag kan byde på flere snebyger
kopieret!
Søndag bliver en overskyet dag, hvor det i første omgang mestendels vil holde tørt.
Men sidst på eftermiddagen kan der komme sne eller slud fra sydvest, som lokalt kan gå over i isslag.
Temperaturen når ned mellem frysepunktet og to graders varme med en svag til jævn vind fra syd. Den vil senere dreje over til omkring sydøst og bliver let til frisk.
Saltspreder væltede ved Rosengårdcentret
kopieret!
Lørdag aften kom føreren af en traktor med saltspreder galt afsted ved Rosengårdcentret på Ørbækvej, da saltsprederen væltede i en rundkørsel.
Vagtchef hos Fyns Politi Christoffer Jacobsen bekræfter trafikuheldet og fortæller, at politiet var ude for at besigtige omfanget af ulykken.
Ingen person kom til skade, og en bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge trafikuheldet nærmere. Af samme årsag kan vagtchefen endnu ikke fortælle, hvad der forårsagede uheldet.
Det var kun anhængeren med salt, der væltede og ikke traktoren, oplyser vagtchefen videre.
Efterfølgende skulle vejen ryddes for en masse salt, der var væltet ud af saltsprederen.
Derfor var Viktor Axelsen for en sjælden gang skyld mødt op for at modtage pris
kopieret!
Lørdag aften blev sporten og danske atleter hyldes ved Sport 2024, og på den røde løber var der én person, der normalt ikke er at finde.
Viktor Axelsen plejer som regel ikke at deltage til showet på trods af at have vundet flere priser de seneste år. Det skyldes, at den store Super 1000-turnering Malaysia Open altid spilles i starten af januar.
Den turnering stiller badmintonstjernen også op til, når den skydes i gang natten til tirsdag dansk tid. Og han erkender, at forberedelserne bliver forringet end tidligere set.
- Jeg er normalt ikke til det her show, fordi jeg skal spille på tirsdag. Så det kommer ikke til at blive de mest optimale forberedelser, men lige den her gang har jeg valgt at prioritere aftenen for at få sat et OL-punktum, forklarer han til TV 2 Sport.
Løb med ærefuld titel
Viktor Axelsen, som vandt guld ved sommerens olympiske lege i Paris, blev lørdag kåret som Årets Sportsnavn i 2024.
Det er tredje gang i karrieren, at Axelsen tager prisen. Han tog også prisen i 2017 og 2021.
Det har ingen individuel atlet præsteret tidligere. Kvindelandsholdet i håndbold har dog også vundet prisen tre gange.
Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark, der står bag kåringen.
Vil nyde de store øjeblikke
Udover at modtage titlen som Årets Sportsnavn har Axelsen samtidig valgt at ville fejre den store triumf og måske lige nyde øjeblikket lidt mere denne gang.
- Jeg tror, at det er sundt lige at stoppe op. Specielt nu hvor jeg måske kigger mod efteråret i min karriere. Jeg spiller ikke i ti år mere i hvert fald, så jeg har valgt at stoppe op og prioritere det her.
Viktor Axelsen møder Lee Cheuk Yiu i første runde ved Malaysia Open.
Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille
kopieret!
I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.
Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.
Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.
Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.
Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"
kopieret!
Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.
Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.
- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.
Stor materielle skader
Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.
Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.
- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.
Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.
Ingen personskader
Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.
Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.
At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:
- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.
Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.
Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse
kopieret!
En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.
Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.
Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.
Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.
Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning
kopieret!
Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.
Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.
Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.
Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.
Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage
kopieret!
Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.
For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.
Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.
I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.
Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro
kopieret!
Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.
Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.
Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.
Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter
kopieret!
Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.
Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.
SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog
kopieret!
273,5 meter.
Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.
Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.
Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.
- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.