Hvem flytter ind?

Det vil i første omgang være enlige, familier uden børn og familier med småbørn i førskolealderen, der flytter ind.

Foreløbigt genåbner centret i en tidsbegrænset periode til udgangen af april 2025, dog med mulighed for forlængelse. 

De første syrere ankommer til asylcentret fredag.

Sagde nej til udviste

Mellem 2011 og 2016 brugte Langeland Kommune Holmegaard som asylcenter, men efter flere dårlige sager blev man fyret som asyloperatør. Siden overtog staten.

Tilbage i maj 2021 planlagde regeringen at bruge Holmegaard som udrejsecenter til udvisningsdømte kriminelle. Den plan mødte dog så stor folkelig modstand på Langeland, at planerne kort efter blev droppet igen.

Derefter blev Asylcenter Holmegaard anvendt til at huse ukrainere, indtil det lukkede sidste år.

Nu genåbnes det for syrere.

Mandecentret i Odense er ét af syv centre, der går under navnet Mandecentret.

- Vi er jo for nuværende et krisecenter, som rækker ud til både mænd, som har brug for hjælp i forbindelse med deres skilsmisse og den deroute, der er. De kan være hjemløse, de kan være funktionelt hjemløse, siger Michael Panduro Hammer og tilføjer, at voldsudsatte mænd og deres børn også er velkomne på centeret.

Fordelt på alle syv mandecentre var der i 2023 1.600 henvendelser fra mænd i krise.

Minister: - Det var på tide

I 2024 har Mandecentret fået mulighed for at hjælpe flere mænd, end de nogensinde har været i stand til.

I april 2024 trådte der en lov i kraft, der gjorde, at Mandecentret ikke blot kunne modtage mænd, som kvalificerede sig under sociallovgivningens paragraf 110, men nu også paragraf 109.

Før april 2024 kunne mandecentrene kun tage imod mænd med “særlige sociale problemer”, som der står i servicelovens paragraf 110, og som “har et akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.”

Siden er der blevet gennemført en lovændring, som ligestiller mænd med kvinder. Det vil sige, at det nu også er muligt for voldsramte mænd og deres børn at få ophold på et mandekrisecenter.

- Det var på tide. Alt for længe har vores lovgivning understøttet en forældet tankegang om, at mænd ikke kunne være udsat for partnervold og have brug for hjælp. Nu får mændene endelig den anerkendelse og hjælp, de kan have brug for. Det er en kæmpe ligestillingssejr, skriver ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar.

Lovændringen blev stemt igennem i 2024 og trådte i kraft i april samme år. Ændringen kom efter lang tids arbejde fra Venstres Marie Bjerre, da hun sad som ligestillingsminister.

- Der er jo også en væsentlig forskel på, når vi både fra politisk hold og fra samfundet anerkender, at mænd kan blive udsat. Det gør jo også noget for selvforståelsen i, hvordan vi hjælper.

- Det giver jo også mulighed for, at den enkelte mand, der er derude, måske kan spejle sig lidt i det og sige: “Okay, det her er også en hjælp for mig”, siger Michael Panduro Hammer.

Mandecenter Fyn har plads til 12 mænd på centret. Seks af de pladser er godkendt til paragraf 109. Det vil sige voldsramte mænd, der søger hjælp på Mandecentret.

I november 2024 var alle disse pladser optaget. I sådanne tilfælde er Mandecentret i Odense nødt til at afvise voldsramte mænd, som søger hjælp på centret.

- Beklageligvis tror jeg ikke, vi er færdige med at vokse, fordi behovet er der. Så det handler lidt om kendskabsgraden, fortæller centerlederen.

I 2023 var omkring 800 mænd til gratis ambulant rådgivning. Det er fordelt på de syv mandekrisecentre i landet.

Styrke i fællesskabet

Mandecentret tilbyder en masse former for hjælp. Det fællesskab, Thomas Ringbo Jensen taler om, indebærer selvfølgelig, at flere mænd bor sammen og omgås hinanden naturligt i hverdagen.

- Det er jo lige så meget for fællesskabet. Det der med, at fællesskabet kan, at man får snakket med nogle andre. Nu er vi her jo mange af de samme mænd, men man får en snak og tænker på noget andet. Det er med til at give noget godt til mig i hvert fald, fortæller Thomas Ringbo Jensen fra Otterup, som er beboer på Mandecentret.

Der bliver også arrangeret en masse aktiviteter: Hver fredag spiller mændene padel. Hver onsdag er der fællesspisning, hvor man som minimum kan spise med, men også være med til at lave maden. Derudover er der også et væld af kulturaktiviteter, som mændene kan tage med til.

- Jeg tror, rigtig mange mænd får et stort udbytte af at være sammen, siger Svend-Aage Madsen. Han opfordrer også til, at mænd skal prøve at droppe vittighederne en gang imellem og lytte til det, der bliver sagt.

Livet på Mandecentret har dog også fokus på udbedring af de problemer, man blev indlogeret med:

- Vi har både ydelser, der er dækket af vores pædagogiske personale. Vi har psykologer tilknyttet, som kan give samtaler. Vi har socialfagligt personale, som er socialrådgivere, som kan tage vare på de socialfaglige problematikker.Og så har vi tilknyttet enten jurister og advokater, hvor der er brug for det i familieretlige sager.

Følelser i fokus

Foruden de 12 pladser på selve centret i Odense modtager de også omkring 200 om året i det, der hedder ambulant behandling, hvor de pågældende mænd ikke får ophold, men løbende hjælp på matriklen.

- Helt generelt og firkantet er vi mænd jo fiksere. Vi vil gerne have tingene til at styre. Vi er ikke særligt gode til at sætte ord på, hvordan vi har det. Karikeret sagt, når vi er til familiefest, er det sjældent, vi spørger hinanden: Hvordan har du det. Så spørger vi mere: hvad laver du?

Behovet for sådanne tilbud er nødvendige på nuværende tidspunkt. Det er Svend-Aage Madsen enig i. Han mener, det handler om de relationer, mænd indgår i.

- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.

Evnen til at tale fortroligt om livets svære ting er noget af det, Thomas Ringbo Jensen har tilegnet sig i tiden på Mandecentret.

Og samtidig forsøger Osvald Klokker Grønning at finde sin vej i livet og i sportens verden. En vej, der mest af alt handler om, at det skal være sjovt. Et regnskab, han fører med sig selv. Også i de hårde og tunge timer.

Derfor har han forladt familien og vennerne hjemme i den fynske hovedstad for at søge mod Norge. For at blive bedre i en sport, han aldrig havde dyrket, før coronaen kom. Og for at bryde monotonien i dagligdagens rytme, efter gymnasietiden var overstået.

- Det var sjovt at være på dansegulvet med vennerne. Men så nåede jeg et punkt, hvor jeg havde oplevet det. Det var på en måde det samme hver weekend. Det var der ikke meget variation over.

Var omkring OB

Egentlig var han fodboldspiller. Han var omkring OB. Men mistede motivationen ved de mange træninger, der ikke nødvendigvis blev omsat til spilletid.

I stedet fandt han glæden ved rulleski sammen med sin far. Han kom til et arrangement, hvor der var skiskydning med laserriffel og rulleski, og pludselig var han solgt. Til en sport, som han kun kendte perifært.

- Jeg havde set skiskydning på tv med min far og mor, og så havde de nogle venner, der var i Oberhof og se det live.

Det var vejen ind i en sport, som han nu satser fuldt og fast på.

Og det er en helt anden hverdag, der følger med den satsning. Og en helt anden hverdag, end hvis han havde fortsat på fodboldvejen.

Der er en verden til forskel på at forsøge at skyde sig ind i en verdenselite på ski og så være en del af et profileret fodboldmiljø, der måske ikke havde ført til Superligaen, men kunne være endt i en divisionsklub med kontrakt.

Først og fremmest handler det om økonomi. For Osvald Klokker Grønning er måske nok eliteidrætsmand, men der står ikke store sponsorer på spring, der vil investere i en ung mand, som forfølger sin drøm. Og lige nu er langt fra topresultaterne.

Derfor må han investere i sig selv. Med de lønkroner, han tjener på Hafjell. Dels ved at arbejde i toprestauranten på det norske skisportssted. Dels ved at arbejde i skiudlejningen.

Baldret og tidligt i seng

Og selvom der er en verden – ja, måske endda en galakse – til forskel på skiskydningsstjerner som Johannes Bø og Sebastian Samuelsson, som de danske vintersportsfans følger World Cup efter World Cup, og så en 21-årig odenseaner, der stadig er med for at lære en klasse eller to længere nede i systemet, så skal der lægges samme træningsmængde i det.

Men hvor Bø og Samuelsson skovler millioner ind i sponsorater og præmiepenge og kan hvile, når de er færdige med træningen, så skal Osvald Klokker Grønning tidligt op for at få lagt sine træningstimer, inden han skal møde på job.

- Når man har flere dage med træning først og så arbejde senere, så er jeg fuldstændig baldret efterfølgende. Så normalt sover jeg tidligt.

Det er her, elitesporten ikke lige frem foregår på et dansegulv. Det er her, det kan blive tungt. Også fordi den unge fynbo hele tiden skal være på forkant. Strukturere hver dag. Sætte den i skema. Og holde overblikket over, hvornår der er konkurrencer – som turen til Ridnaun – og hvordan det skal planlægges i forhold til arbejdsgiveren.

Det er også der, at det kan være lokkende at tage turen hjem til Odense. Hjem til vennerne. Eller følge dem med ud på rygsækrejser i Asien.

- Jeg tænker da, når det bliver træningstungt, hvorfor jeg ligger og kører rundt og bruger så mange timer, og det ikke altid giver så meget. Men så kommer konkurrencerne, når man får sin akkreditering og sit startnummer, og jeg oplever alle de her fede steder.

Drømmer om OL

Og så er der også det med målene. Det handler om mere end bare nuet. Der er også et langsigtet mål ude i horisonten.

- Der er drømmen om OL. Jeg ved, at det kommer til at være hårdt og kræve meget af mig, men det er formålet med at være her.

Men formålet er også så meget andet. På et mere personligt plan. At gå all-in på skiskydningen. Og ikke mindst at blive ved så længe, det er sjovt.

Og der er opbakning hjemmefra. Her er ingen forældre, der synes, at tiden var bedre givet ud på et universitet. På en uddannelse. Heller ikke selv om der er en begrænsning på alt – og livet som skiskytte er en usikker tilværelse.

- Jeg har ikke travlt med at studere. Jeg stresser ikke over det.

- Jeg har nok været heldige med mine forældre. Når de kan se, at jeg er glad, så synes de bare, jeg skal fortsætte. De er meget rolige på det punkt.

På den måde er elitesport på anden klasse måske ikke en dans på roser, men det kan være lykkebringende. Det er det for Osvald Klokker Grønning. Og for hans forældre.

Som hans mor sagde, da hun så et billede af sønnen taget under en konkurrence:

- Nøj, du ligner en, der synes, det er fedt.

Ifølge Dagbladet Information og Danwatch har de tre virksomheder tilsammen handlet med mindst 59 skibe, som mistænkes for at være en del af skyggeflåden, i 2024 i Skagen.

Det bygger de to medier på tal fra tjenesterne Kpler og MarineTraffic, hvor man kan overvåge skibe.

Den såkaldte skyggeflåde er skibe, som ofte har ukendt forsikring og ejerskab og bruges af Rusland til at omgå internationale sanktioner, fordi de ikke kan spores tilbage til Rusland.

Et eksempel er, at SDK Shipping ifølge de to medier, i mindst et tilfælde har serviceret skibet "Main", som tidligere var ejet af et rederi, der blev sanktioneret af Storbritannien.

SDK Shipping afviser at forholde sig til det konkrete skib, men oplyser til Danwatch og Dagbladet Information, at de ikke har kundeforhold til sanktionerede skibe eller virksomheder.