Kvartfinalen blev endestationen ved VM for den danske beachvolley-duo Bo Søderberg og Anders Høyer.
Parret tabte til letterne Martins Plavins og Janis Smedins med sætcifrene 19-21, 17-21 i det varme sand i Rom, hvor verdensmesterskaberne afholdes.
Letterne vandt et tæt første sæt og profiterede af en mindre dansk downperiode i andet sæt, hvor 6-6 blev til lettisk 10-6-føring.
Dermed sejrede de 15.-seedede EM-bronzevinderne fra sidste år over danskerne, der ellers har spillet en god turnering, og som er nået længere i turneringen, end noget andet dansk par tidligere har præsteret.
/ritzau/