Det Flyvende Teater forbereder sig lige nu på turné med forestillingen 'Mågen' som - blandt andre steder i Danmark - vil blive vist forskellige steder på Fyn.
Teateret er ledet af den italienske instruktør Giuseppe L. Bonifati og den ungarnske producer Linda Sugataghy. Blandt to finske skuespillere er også den danske Emil Houlind.
Det Flyvende Teater er ikke som andre teatre. Udover at have præsenteret sig på teatre, gallerier, museer og kunstfestivaler i hele verden har teateret haft flere forestillinger i og omkring lufthavne - og i luften. For eksempel på DAT's flyvninger mellem Billund og Bornholm.
Og nu kommer det til Fyn.
26. juni har forestillingen 'Mågen' fynsk premiere i HCA Airport klokken 19.00. Dagen efter, 27. juni, flyver teateret videre til Tåsinge Flyveplads med endnu en forestilling også klokken 19.00. Og torsdag 29. juni kan man for sidste gang opleve forestillingen på fynsk jord igen klokken 19.00.
Der er fri entré til forestillingen.