Detektorfolket bør få et nej:
- Som museer graver vi ikke i skovene
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske museer opfordrer kommunerne til at afvise amatørarkæologers ansøgninger om at søge med detektor på uopdyrket offentlig grund.
Claus Gundersen fra Vester Hæsinge er en af de rigtig heldige amatørarkæologer.
For et år siden fandt han en skat med over 800 mønter fra vikingetiden på en mark ved Brobyværk.
Men nu kan det være, at amatørernes ønsker om nye jagtområder afvises.
Fyns største mountainbikepark er åbnet
Svanninge Bakker er blevet en attraktion rigere. Lørdag blev Fyns største mountainbikepark, Sydfynske Alper Bikepark og MTB spor, åbnet for publikum.
De Sydfynske Alper blev lørdag en attraktion rigere, da en ny bane for mountainbikere blev åbnet ved Gåsebjerg Sand i Svanninge Bakker.
Allerede fra formiddagen var der trængsel i området, da folk strømmede til i cykeltøj og på cykler, og biler med mountainbikes på bagsmækken flokkedes på parkeringspladsen.
Sydfynske Alper Bikepark og MTB spor er det offcielle navn for cykelbanen, som har fået adressen Odensevej 150 lidt nord for Faaborg ad Rute 43.
Det er en stor mountainbikepark med mange udfoldelsesmuligheder, der skal gøre det mere attraktivt at dyrke en i forvejen meget populær sport på Sydfyn.
Den nye rute i Faaborg er nemlig blot én ud af mange. De seneste 21 år er der kommet over 700 kilometer mountainbikeruter på Naturstyrelsens arealer. Noget tyder på at mange af MTB-rytterne nu har fundet en ny favoritrute.
For selvom museerne er glade for detektorførernes arbejde, så har de fem arkæologiske museer på Fyn henvendt sig til de fynske kommuner, og bedt dem om at sige nej, når amatørarkæologer søger om lov til at gå på jagt med metaldetektor på uopdyrket offentlig grund.
- På samme måde går vi som arkæologer og museer ikke ind og graver i skovene, hvor der ligger gravhøje og alt muligt. Selv om vi ved, at der kunne man gøre gode arkæologiske fund, siger museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer.
Han tilføjer, at det ikke er museernes formål at grave genstande op for at få dem ind på museerne.
- Vores formål er at redde den del af kulturarven, som er truet og bruge den aktivt til at skrive historier, lave udstillinger og så videre.
Der er amatørarkæologen Claus Gundersen helt på det rene med.
- Jeg tænker, at vi får mange nye generationer af arkæologer, de skal jo også have noget at lave. Det er ikke kun her og nu. Der skal også være lidt til fremtiden, siger Claus Gundersen.
Det var et danefæ
Med til historien om Claus Gundersens unikke fund på marken ved Brobyværk hører, at det viste sig, at de 800 mønter var Fyns næststørste skat nogensinde.
- Det er vildt. Man finder så sjældent store møntskatte. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve sådan noget. Det er ellers kun sådan noget, man læser om, sagde museumsinspektør Nicolai Garhøj Larsen begejstret om fundet.
Claus Gundersen havde nemlig, som man skal, når man finder danefæ, ringet til museumsinspektøren på Øhavsmuseet.
DM i kæmpegræskar med fynsk deltagelse: Hemmeligheden er hestemøg
De seneste 14 år har Tivoli i København afholdt DM i Kæmpegræskar. I år var der fynsk deltagelse.
129,6 kilo. Det var hvad vægten viste, da et fynsk kæmpegræskar i dag blev vejet til DM i Tivoli.
Men selvom det umiddelbart lyder af meget, så er der langt op til vindergræskaret, der med en kampvægt på hele 497,6 kilo, kunne sikre sig førstepladsen.
Det blev derfor en caféejer fra Græsted, der løb med sejren, oplyser Tivoli i København, hvor der de seneste 14 år er blevet afholdt DM i Kæmpegræskar.
Tungere end forventet
For Anita Dietz fra Årslev, der er ejer af det fynske kæmpegræskar, var det en stor oplevelse at få lov at deltage i konkurrencen.
Hun har dyrket kæmpegræskar i ti år, men i år var første gang hun kvalificerede sig til DM. Det skyldes ifølge Anita Dietz én helt særlig ingrediens.
- Sidste år var der en af avlerne der lækkede sine hemmelighed og sagde hestemøg, hestemøg, hestemøg, så det måtte vi jo prøve, fortæller hun.
Derfor måtte Anita Dietz og hendes mand hente mellem 15 og 20 trailerfulde ren hestemøg, som græskaret kunne vokse sig stor på.
Selvom det blev til en ottende plads ud af i alt ti græskar, er Anita Dietz tilfreds med resultatet.
- Jeg har det rigtig, rigtig godt. Den vejede næsten 20 kilo over, hvad jeg havde håbet på, lyder det fra den glade græskaravler.
Gode gener
Vinderen af årets DM-konkurrence, Henrik Jensen, erkender, at det har krævet hårdt arbejde at nå denne størrelse.
- Det er blevet fodret med rå mængder af naturgødning i form af heste- og hønsemøg samt store mængder af brændenælde vand, siger han.
- Mit græskar har også gode gener, for det er barn af sidste års nordiske og danske mester.
Sidste års vinder blev målt til 970,4 kilo og var blevet passet og plejet af den dobbelte vinder Jens Peder Skønager fra Ribe.
Får frø med hjem
Selvom det ikke blev til en førsteplads for fynske Anita Dietz, så har konkurrencen ikke afskrækket hende fra at dyrke flere kæmpegræskar
- Det har i hvert fald givet blod på tanden til noget mere dyrkelse næste år, siger hun.
De næste tre uger kan Tivolis gæster nyde synet af de ti konkurrencegræskar, og derefter får avlerne en pose med frø fra deres græskar, så de har noget at dyrke videre på.
Trods vindergræskarrets enorme størrelse, er der ikke kun langt op til Danmarksrekorden, men også verdensrekorden.
Den rekord sidder en italiener ved navn Stefano Cutropi i øjeblikket på. Han formåede at fodre et græskar med gødning i sådan en grad, at det voksede til hele 1.226 kilo.