DM i cykling kommer til Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Cykelglade fynboer får glæden af DM i cykling i år, da det skal afholdes i Middelfart. Om tilskuere bliver tilladt er dog endnu uvist.
Danmarksmesterskaberne i cykling skal afvikles på Fyn. Det bekræfter Claus Rasmussen, der er formand for Cykling Odense, over for TV 2/Fyn.
- Det er virkelig fedt, at DM i cykling kommer til Fyn. Nu ser vi bare frem til en masse dage med planlægning, siger Claus Rasmussen.
Fyn får international anerkendelse inden for cykling
Supercykelstier og VM-løb er med til at sætte Fyn på verdenskortet inden for cykling. Næste skridt kan være Tour de France-etape gennem Odense.
Den internationale cykelunion, UCI, har udnævnt Fyn som UCI Bike Region i forbindelse med VM i landevejsløb i Norge.
Prisen gives til byer eller regioner, der har særligt klare strategier for at udvikle cyklismen i deres område, og cykelunionen fremhæver øens 1.200 kilometer cykelstier samt supercykelstier.
- Jeg vil gerne ønske øen Fyn tillykke med det fantastiske arbejde, den gør i Danmark for at udvikle cykling i alle dens former, siger UCI-præsident Brian Cooksen i en pressemeddelelse.
- Der er ingen tvivl om, at vi kan noget særligt på Fyn inden for cyklisme, siger Odenses by- og kulturrådmand, Jane Jegind (V), der naturligvis glæder sig over udnævnelsen.
UCI arbejder sammen med Fyn om at afvikle World Cup Cyclo-Cross, der starter i november, og i 2019 skal VM i cyklecross afvikles i Bogense.
Tour de France i Odense
Og der arbejdes på at få endnu større cykelløb til Fyn. Hele Danmark arbejder på at få verdens største etapeløb, Tour de France, til landet, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har en drøm om, at løbet kører over Storebæltsbroen og gennem Odense.
- Danmark er en stor cykelnation, og det vil give genlyd i verden, hvis Tourfeltet krydser Storebæltsbroen, kører gennem Odense og forbi Jellingstenen, sagde Lars Løkke Rasmussen til Ritzau i juli.
I september blev tre etaper af PostNord Danmark Rundt afviklet hen over Fyn. Anden etape måtte dog aflyses på grund af vejret.
Fyn er ikke det første område til at blive hædret i Danmark. I 2007 fik København samme ære, og landets hovedstad afholdt senere VM i landevejscykling.
Det store cykelløb kommer til at foregå over to dage i Middelfart, og det kommer til at erstatte det ellers normalt velbesøgte Fyn Rundt.
- Vi har ikke besluttet endnu, om vi vil kalde danmarksmesterskaberne for Fyn Rundt endnu, siger Claus Rasmussen og fortsætter:
- Vi mangler at få alle detaljerne på plads, men det er rigtig fedt, at danmarksmesterskaberne skal afholdes på Fyn.
Håber det kan afvikles i august
Den endelig dato for cykelløbet er heller ikke fastlagt, men Claus Rasmussen håber, at det kan blive afholdt i august.
- Hvis cykelløbet først kan afholdes i september, så er der en risiko for, at mange af de store stjerne ikke vil kunne deltage. Særligt på damesiden vil det være svært for ti ryttere, der kører for udenlandske hold, siger han.
Store cykelløb, som Tour de France, Vueltaen og Giro d'italia, er nemlig blevet rykket til efter sommeren, og derfor er der risiko for, at de mange løb vil kollidere med hinanden.
- Vi håber virkelig, at det kan afholdes i august, men alt afhænger af forsamlingsforbuddet. Vi kan jo også risikere, at der ikke må være tilskuere, og det kan være en svær opgave at løse på landevejen, hvor vi jo ikke kan forhindre folk i at møde op, siger Claus Rasmussen.
- Spændende at se, hvor mange gange vi skal lave planerne om
Claus Rasmussen håber desuden, at motionsløbet, der plejer at foregå under Fyn Rundt, stadig vil kunne afvikles.
- Vi håber meget, at det kan bibeholdes, men vi er jo stadig afhængige af mydighedernes udmeldinger. Vi sigter efter det, og så bliver det spændende at se, hvor mange gange vi skal lave vores planer om, siger han.
Fynbo trådte til: Danmark smadrer verdensrekord ved VM i banecykling
Med tiden 3 minutter og 46,579 sekunder har Danmark nu verdensrekorden i 4000 meter holdforfølgelsesløb.
Fynske Lasse Norman Hansen, Rasmus Lund Pedersen, Julius Johansen og Frederik Rodenberg Madsen er verdens hurtigste i 4000 meter holdforfølgelsesløb.
Onsdag smadrede de fire danskere verdensrekorden, da de kørte kvalifikation ved VM i banecykling i Berlin.
Danskerne kørte over stregen i tiden 3 minutter og 46,579 sekunder. Det er 1,433 sekunder hurtigere end Australiens nu tidligere verdensrekord.
Hansen, Pedersen, Johansen og Madsen var alene på banen i eftermiddagens kvalifikation.
Imponerede også ved EM
Danskerne var hurtigst af de nationer, der havde været i aktion, på alle de første tre mellemtider, inden de altså blæste i mål i den bedste tid nogensinde.
Og det var især på sidste kilometer, at danskerne for alvor havde fart nok på til at slå verdensrekorden.
Kvalifikationen er stadig i gang.
De fire danskere imponerede ved at feje alle europæiske cykelrivaler af banen ved EM i oktober, smadre den danske rekord og snuppe suverænt guld, men verdensrekorden undslap dem med syv tiendedele af et sekund.
Onsdag i Berlin måtte også verdensrekorden se sig erobret af den danske kvartet.
DM kommer til at foregå over to dage, og Claus Rasmussen regner med, at det vil centreres omkring Middelfart.