Eddie er glad: Fremgang for Midtfyns Bryghus
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Overskud på 351.000 kroner sidste år. Nye ordrer hos store detailkæder og udlån af produktionskapacitet luner.
Ejeren af Midtfyns Bryghus, Eddie Szweda, er godt tilfreds med bryggeridriften.
Bryggeriet tjente sidste år 352.000 kroner før skat - en forbedring på 260.000 kroner, og det kalder ejeren for "yderst tilfredsstillende" i det regnskab, der netop er offentliggjort for 2018.
Forbedringen af indtjeningen skyldes ifølge Eddie Szweda, at man har fået bryggere, der ikke selv ejer et anlæg - de såkaldte fantombryggere - til at anvende bryggeriets udstyr. Det giver en bedre kapacitetsudnyttelse.
Samtidig har Midtfyns Bryghus fået aftaler i hus med store detailkæder.
Giganters sats på specialøl presser mikrobryggerier
I løbet af to måneder er tre mikrobryggerier gået konkurs. Flere vil følge efter, mener aktører i branchen.
Danske mikrobryggere er så hårdt pressede, at det seneste skvulp af konkurser næppe bliver det sidste.
Det frygter en række spillere ifølge e-avisen Finans, efter at bryggerierne Indslev Bryghus, Stevns Bryggeri og Mylius-Erichsen Bryghus alle tre har kastet håndklædet i ringen i august og september.
Mikrobryggeriernes økonomiske buler skyldes primært de store bryggeriers indtog på markedet for specialøl. Det påpeger flere brancheaktører.
- Det helt grundlæggende problem er, at industribryggerierne fører sig frem som mikrobryggerier med en helt anden omkostningsstruktur, siger Tore Jørgensen, formand for foreningen Det Fri Øl og indehaver af Herslev Bryghus, til Finans.
- Der bliver en prissætning, som mikrobryggerierne slet ikke kan hamle op med, tilføjer han.
Det kan være svært for forbrugere at skelne mellem øl brygget af store og små bryggerier, mener Tore Jørgensen. Og det har fatale konsekvenser for de små bryggere.
Forbrugernes efterspørgsel på mikrobryg og specialøl vokser ellers hastigt. Og det har fået branchen til at blomstre. På ti år er antallet af mikrobryggerier fordoblet. Alene i 2017 kom der 30 nye til.
- Der er en overrepræsentation af nye selskaber i bryggeribranchen. Det fortæller noget om, at bryggeøl er blevet hypet, og det gør selvfølgelig udbuddet og dermed konkurrencen større, siger Kaj Glochau, partner og statsautoriseret revisor i revisionskoncernen EY, til Finans.
Udsagnet underbygges af tørre regnskabstal.
Ifølge EY døjede 43 procent af bryggerierne i 2017 med underskud. Det er væsentligt højere end andelen for samtlige danske virksomheder, hvoraf 32 procent sidste år havde underskud.
I år var indtjeningen i første kvartal foran budget og sidste år - en periode som historisk set har været vanskelig - hedder det i ledelsesberetningen.
Han bemærker dog samtidig, at ledelsen sidste år måtte kæmpe med likviditeten, og at det trods flere store anstrengelser i løbet af året ikke er lykkedes at refinansiere selskabets produktionsapparat.
Bryggeriets egenkapital er på 2,5 millioner kroner.
Remus er udenlandsk arbejdskraft og uundværlig
Knap halvdelen af Rosa Danicas medarbejdere har ikke dansk pas. Remus Virvea fra Rumænien er en af de udlændinge, der er uundværlige for Rosa Danicas eksistens.
Remus Virvea arbejder som gartner hos Rosa Danica, der ligger i Marslev på Fyn. Det var et job på en kvæggård, der trak Remus Virvea og hans nuværende kone til Danmark fra Rumænien for 7 år siden.
- I første omgang var det pengene, for der var bedre løn. Og det var ikke så nemt i Rumænien efter finanskrisen, siger Remus Virvea.
“Skal vi fortsat have gartnerierhverv, og specielt her på Fyn, hvor det er utrolig vigtigt, så skal vi have adgang til udenlandsk arbejdskraft.”
Sidenhen har han uddannet sig som gartner på Kold College i Odense.
- Vi så, hvordan det danske samfund så ud, og det passer meget bedre til os end Rumænien, siger han.
Nu har han ansvaret for rosernes kvalitet i gartneriets 27 drivhuse. Hos gartneriet Rosa Danica på Fyn har omkring 40 procent af medarbejderne et andet pas end dansk, fordi virksomheden ikke har kunnet skaffe dansk arbejdskraft. Ejeren af Rosa Danica vil ikke undvære deres udenlandske medarbejdere.
- Vi ansætter udlændinge, fordi der ikke er danske medarbejdere nok. Og i vores virksomhed har vi ikke forskel på, hvilket land folk kommer fra. Her er man allesammen lige, siger Torben Moth Madsen, der ejer gartneriet Rosa Danica.
Og hvis de ikke kan få medarbejdere fra udlandet, får det store konsekvenser for gartneriet.
- Vi ville da have et mægtigt problem, siger Torben Moth Madsen.
Danmark er det seneste halve år gået glip af 35.000 arbejdspladser på grund af manglen på arbejdskraft. Og på Fyn er det især gartnerierne, der mangler folk og derfor må kigge udenlands efter medarbejdere. Det er vigtigt, at den mulighed er der, fortæller Poul Strandmark, der er formand for DI Fyn.
- Gartnerierne er et glimrende eksempel på, at der er nogen i EU, der gerne vil arbejde for den løn, som der er råd til at betale i gartnerierne. Skal vi fortsat have gartnerierhverv, og specielt her på Fyn, hvor det er utrolig vigtigt, så skal vi have adgang til udenlandsk arbejdskraft, siger Poul Strandmark.
På Fyn arbejder der lige nu 11.000 uden dansk pas. Af dem arbejder 18 procent og dermed den største andel på gartnerierne og i landbruget.
Det danske sprog
Efter tre år i Danmark besluttede Remus og hans kone at blive boende i Danmark. En afgørende faktor for Remus Virveas integration i Danmark var at lære dansk.
- Hvis man ikke kan dansk, er det umuligt at bo i Danmark. Man kan ikke handle ind, man kan ikke gå i biografen eller se OB spille fodbold. Man kan heller ikke se standup comedy, fordi man ikke kan forstå, hvad de siger. Så skal man bare arbejde og tage hjem, og det er bare spild af tid, siger Remus Virvea.
“Vi så, hvordan det danske samfund så ud, og det passer meget bedre til os end Rumænien.”
Sproget åbnede også flere døre hos danskerne.
- Danskerne tager meget bedre imod folk fra udlandet, der er integrerede end nogle andre, der ikke er integreret. Og jeg kan se en stor forskel, fra jeg startede med at snakke dansk. De er meget mere venlige, end de var før, siger han.
Ejeren af det fynske gartneri har ikke ansat udlændinge, fordi de er billig arbejdskraft.
- De får samme løn og er på samme overenskomst. Og vi har ingen forskel i lønnen på, om man er dansk eller noget andet, siger Torben Moth Madsen.
Og der er ingen tvivl at spore hos Remus og familien. De forlader ikke Danmark lige foreløbig.
- Odense er fantastisk, men gerne med mindre af alt det vejarbejde. Men det er fint nok, og Odense er rolig, og derfor har vi valgt at købe et hus i Odense. Og det er vi meget glade for, siger Remus Virvea.
Blandede holdninger
Der er delte meninger blandt tre af de politikere, der stiller op til europaparlamentet, om hvorvidt vi skal have udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Hos Socialdemokratiet mener de, at det er et spørgsmål om at afveje situationen.
- Det er vigtigt, at der hele tiden er en balance. Fungerer det nu godt nok? Og er vi sikre på, at der ikke er danskere, der gerne vil have det her job. Det er fint, de er her, når man ikke kan få danskere, men vi må også se på, hvorfor det er så svært at få danskere til at arbejde i gartnerierne, siger Christel Schaldemose (S).
Peter Kofod fra Dansk Folkeparti er uenig.
- Mit udgangspunkt er, at selvfølgelig ville det være fornuftigt, at det er danskere, der løser de arbejdsopgaver, der er i Danmark. Så i virkeligheden er det en trist udvikling. Hvis man absolut ikke kan få dansk arbejdskraft, så er der stadig nogle arbejdsopgaver, der skal løses, og så har man nogle regler, man kan bruge til det, siger Peter Kofod (DF).
Hos Det Konservative Folkeparti ser de mere positivt på de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde.
- Det er fantastisk, at der er mennesker i Østeuropa, der gerne vil arbejde i Danmark, når vi nu ikke har arbejdskraft nok til at løse de opgaver, der er med at plukke jordbærerne og putte kartoflerne i jorden, og hvad det nu er. Så det er kun en glæde i virkeligheden, at den motivation er der hos østeuropæerne, siger Pernille Weiss-Pedersen (Konservative).
