24. mar. 2020 kl. 12:18
Fyn
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Når du står i en kø i et supermarked og måske kommer lidt for tæt på kunden foran dig, så kan du snart få en lille venlig elektronisk advarsel om at holde afstand.


Snart kan du måske blive mødt af en rød smiley, hvis du ikke holder afstand i køen i supermarkedet.

Et hold forskere på Syddansk Universitet er lige nu i gang med at udvikle et sensorsystem, der kan måle afstanden mellem kunderne i de danske detailbutikker.

Tanken er, at en skærm eller alarm ved kassen giver besked, hvis kunderne står for tæt.

Læs også: Fynboer holder afstand: - Det virker som om, tiøren er faldet
Gå tilbage Del
17. mar. 2020 kl. 20:45

Fynboer holder afstand: - Det virker som om, tiøren er faldet

De handlende fynboer har generelt en opfattelse af, at folk er blevet langt bedre til at holde afstand, når de befinder sig i dagligvarebutikker.


Alle danskere blev på et pressemøde tirsdag eftermiddag opfordret til at overholde sundhedsanbefalingerne, når de handler i butikkerne.

Det betyder, at der skal tages hensyn og holdes afstand. På Fyn har flere borgere opfattelsen af, at det allerede bliver håndhævet ude i dagligvarebutikkerne.

Det gælder blandt andet i Fakta i Hjallese, hvor den studerende Marius Bo Poulsen var en af de handlende onsdag.

- Køen var lang, men det var, fordi folk stod en meter fra hinanden. Det gjorde jeg også selv, for det har vi fået at vide, at vi skal gøre - så folk fulgte reglerne. Det, synes jeg, var rigtig godt, siger han til TV 2/Fyn.

Afmærkning kan vise alvoren

På et pressemøde tirsdag eftermiddag fortalte fødevareminister Mogens Jensen (S), at der bliver opfordret til at holde to meters afstand, og derfor vil der de kommende to uger blive opsat afstandsmærker i butikkerne.

- Efter den oplevelse, jeg havde i dag, synes jeg ikke, det er nødvendigt med afmærkninger, men jeg kan selvfølgelig ikke sige, om det gælder for hele landet. Det lyder som en god ide at gøre, så folk forstår alvoren, siger den studerende.

Den handlende Tine Hansen, fuldmægtig i by- og kulturforvaltningen i Odense Kommune, er enig i, at der allerede handles med respekt for smittefaren.

- Folk stiller sig ikke tæt på hinanden. Og når der står en og skal have noget i køledisken, så venter man, til vedkommende er gået væk, hvor man tit før bare lod lågen stå åben, siger hun.

Tiøren er faldet

De husker dog begge to det kaos, der opstod i butikker på hele Fyn, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste uge annoncerede lukninger af offentlige institutioner i forbindelse med coronasmitten.

- Men i dag oplevede jeg ingen kaos, og folk er virkelig gode til at være opmærksomme. Jeg har lagt mærke til, at der er lys i alle husene om aftenen, når jeg går tur med hunden. Det plejer der ikke at være. Men folk er gode til at blive hjemme, siger Tine Hansen.

Dagen efter det omtalte pressemøde havde Marius Bo Poulsen selv været nede efter en energidrik i sit lokale supermarkede og var blevet overrasket af den store menneskemængde.

- Jeg bor ved Rugårdsvej og var nede i Netto, og der var rigtig mange, og folk var uorganiserede og stod tæt i køen. Men det virker som om, tiøren er faldet, så jeg var positivt overrasket i dag, siger han.

Enkelte varer kan blive forsinkede

Ifølge den administrerende direktør for Salling Group, Per Bank, er det også det helt rigtige at gøre - for der er ingen grund til panik eller hamstring i butikkerne, sagde han på tirsdagens pressemøde.

– Der kan være enkelte varer, der bliver lidt forsinket, så alt er ikke som normalt, men det er det nok 90 procent. Det er helt sikkert, at der er mad nok til alle danskere, lød det.

Derfor er der heller ingen grund til mængdebegrænsning på varer, som situationen ser ud lige nu, svarede den administrende direktør for Salling Group, der udover Salling driver butikker som Bilka, Føtex og Netto.

- I den akutte situation, vi står i, handler det om at udnytte alle de muligheder, vi har, for at mindske smitten. Og jeg tænkte, at det her var en mulighed for, at butikkerne kunne se, hvor tæt folk står, fortæller Mikkel Baun Kjærgaard, der er professor på Syddansk Universitets enhed for Software Engineering.

Gået sammen med virksomhed

I forvejen bruger mange forretninger sensorer i loftet til at indsamle data om kundernes bevægelsesmønstre i butikken - en teknologi, som virksomheden Vemco Group står bag.

For Mikkel Baun Kjærgaard, var det derfor oplagt at kontakte virksomheden for at høre, om de kunne indgå et samarbejde.

Læs også: Corona skaber plads til chokoladebutik: Kring flytter ind i Kvickly
Gå tilbage Del
19. mar. 2020 kl. 15:53

Corona skaber plads til chokoladebutik: Kring flytter ind i Kvickly

Lasse Bech Frost

På grund af coronaudbruddet vil Kring Chokolade de næste par uger gøre klar til påskehandlen fra lokalerne i Kvickly i Middelfart. Indehaver Rikke Kring håber, at samarbejdet kan være med til at redde hendes forretning.


Påsketid er lig med påskeæg - måske endda et af de fine fra chokoladeforretningen. Men coronakrisen får kunderne til at blive væk fra de små forretninger, og det kan udfordre påskehandlen for de små erhvervsdrivende.

Det gælder også for Kring Chokolade i Middelfart, der nu har fået hjælp fra en noget uventet kant.

Siden torsdag morgen har Kvickley i Middelfart stillet sine lokaler til rådighed, så butiksejer Rikke Kring kan sælge sin chokolade til forretningens kunder.

- Forhåbentligt har det en rigtig stor betydning for vores overlevelse fremover. I sidste uge stoppede salget jo fuldstændigt, og vi er rigtig hårdt ramt. Så i og med at kunne tage sådan et initiativ som at stå her og sælge til Kvicklys kunder, håber jeg, at det kan redde os, fortæller Rikke Kring.

Vigtig håndsrækning

Idéen til samarbejdet opstod hos Kvicklys direktør Ole Andreasen, der alligevel stod og havde ekstra plads i forretningen.

- Da vores caféomsætning faldt drastisk i forbindelse med coronavirussen, kunne jeg godt se, at vi måtte gøre noget andet. Så jeg gik ned og inviterede mig selv på en kop kaffe hos Rikke og spurgte, om hun ikke syntes, at det kunne være en idé for hende at komme tæt på min kundestrøm, fortæller Ole Andreasen.

Tilbuddet kom på mange måder på et belejligt tidspunkt for Rikke Kring. I det sidste stykke tid har hun haft travlt med at producere varer op til påsken, der er højsæson for chokoladeforretningerne.

Hos Kring Chokolade udgør påskesalget næsten en tredjedel af årets omsætning, og derfor betyder hjælpen også noget særligt for den lille virksomhed.

- Jeg synes, det er så rørende. Det er en jo en helt absurd situation, vi står i. Man er bange og rystet, og der er ingen, der er forberedte på det her. Så når man mærker, at folk rækker ud, og man hjælper hinanden, så gør det alligevel et eller andet godt, siger Rikke Kring.

Handler om at dele

I Kvickly sælger man ellers også påskeæg, men Ole Andreasen bekymrer sig ikke om at have lukket en potentiel konkurrent ind i butikken. For ham er det vigtigere at hjælpe den lille forretning gennem krisen.

- Men man kan jo sige, at det er en lille beskeden ting, vi har gjort. Vi havde jo pladsen og overskudsdelen, så det handler jo egentlig om at dele, siger han.

Indtil videre er der ingen aftale om, hvor lang tid samarbejdet kommer til at vare, men Ole Andreasen garanterer, at det fortsætter påsken ud.

- Så må vi se, hvordan situationen ser ud til den tid, siger han.

Sammen har forskerne og virksomheden arbejdet på at finde ud af, hvordan man kan bruge sensorteknologien til at måle afstanden mellem kunderne og gøre opmærksom på, hvis de står for tæt.

- Normalt bruger man de her sensorer til at tælle kunderne med og ikke til at måle afstanden. Så i den software, der ligger bag, skal der laves nogle ændringer, for at vi kan opsamle den rigtige data, fortæller Mikkel Baun Kjærgaard.

Kan snart tages i brug

Det nye system er allerede blevet afprøvet i en større dansk supermarkedskæde, som hverken Vemco Groups direktør eller Mikkel Baun Kjærgaard ønsker at opgive til TV 2/Fyn.

Ud fra de foreløbige tests kan forskerne se, at det især kniber med at holde afstand, når kunderne lægger varer op på båndet ved kassen. Til gengæld har butikkernes indsatser med afmærkning og skilte haft en positiv effekt.

Den viden håber Mikkel Baun Kjærgaard på, at man kan bruge til at gøre kunderne endnu mere bevidste om at holde afstand.

- Fra vores data kan vi se, at folk holder mere afstand, efter at butikkerne har øget deres skiltning. Noget af det, vi så har overvejet er, om butikkerne kunne vise dataene til kunderne for at gøre dem opmærksomme på, at de står for tæt, forklarer han.

Hos Vemco Group arbejder man i øjeblikket på at rette systemet til, så det er klar til at blive indfaset i de danske forretninger i april.

- Vi regner med, at vi i slutningen af den her uge kan være færdige med det. Og allerede i næste uge skal den testes igen hos vores udvikler, så vi i starten af april kan få det ud til kunderne, siger Anel Turkanovic, direktør hos Vemco Group.

For 34 minutter siden
Tophistorie
Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

For 1 time siden
Tophistorie
Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

For 1 time siden
Tophistorie

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 3 timer siden
Tophistorie
Malthe Noes

Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.


- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?


- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.


Malthe Noes
På Camilla Lykke Møllers arm er flere personlige referencer tatoveret, som skal minde hende om, at hun er god nok.

For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.

- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.

- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.

Har du tanker om selvmord?

Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Malthe Noes
Frits Lykke Pedersen var sin datters nærmeste, da selvskaden stod på.

- Du kan jo godt lide smerte

Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.

- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.

Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.

Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.

- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.

Samarbejde er nøglen

Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.

- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.

Malthe Noes
Christina Østervang (tv) og Mette Valdersdorf Jensen (th) har i samarbejde med patienter, pårørende og personale udarbejdet to løsningsforslag til bedre psykiatri i akutmodtagelserne.

Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.

- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:

- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.

I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.

- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.

- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

For 2 timer siden
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

For 4 timer siden

Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.

Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.

Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.

For 4 timer siden
Fyn

En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.


Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.


Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.


Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.

TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.

NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.

Flere sigtede

Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.

I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.

NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.

Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.

Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.

Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.

For 5 timer siden
Alex Syrik

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.


Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.


Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.


Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.

I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Ville forbyde liveblog

Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.

Her er alle tiltalepunkterne

Overført 200.000 kroner til privat konto

Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab

Franarre firma 225.000 kroner

Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

Falsk brev fra Socialstyrelsen

Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

Fakturerede Denise Klarskov

Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

Beholdt godtgørelse

Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

Beholdt penge selv

Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

Snød forening for 1,2 millioner kroner

Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

Tyveri af biblioteksbøger

Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

Dokumentfalsk af lejekontrakt

Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

Brugstyveri af Audi A5

Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.

Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.

Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.

Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.

Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.

Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.

Anton Kranf

Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.

- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.

Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.

- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.

Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.

Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
/
arkiv

Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.

Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.

- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.

Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Familiedynastiet fortsætter i et par år endnu, efter at Kasper Kildelund har underskrevet en ny kontrakt med GOG, hvor hans far Søren også har spillet, og hans mor Vivi arbejder på kontoret.

I en pressemeddelelse oplyser den sydfynske håndboldklub, at de har forlænget Kasper Kildelunds aftale til sommeren 2027, og dermed tager den 30-årige højrefløj turen med til Arena Svendborg.

- Vi kan mærke, at der er noget stort i vente, og det bliver fantastisk at komme ud i den nye hal. Jeg tror, det bliver en rigtig, rigtig god hjemmebane, vi får derude, siger Kasper Kildelund i pressemeddelelse.

I går kl. 20:27
Fyn
Ida Alstrup Klausen

Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.


Siden Folketinget i 2024 vedtog en ny skærpet lov, har der været nok at lave for dem, der gør sig i at pille for eksempel tag ned.


Det er det livsfarlige asbeststøv, almindelige mennesker og håndværkere skal sikres mod. Og for at gøre det, trådte de nye regler på området i kraft, da 2024 blev til 2025.


Den nye lovgivning skærper kravene til at arbejde med asbest, og det kommer til at betyde noget for både borgere og medarbejdere.


Men man behøver ikke få stress over sit asbestholdige tag, hvis man ikke allerede har fået en aftale med en håndværker. Sådan lyder det fra Tina Jensen, der er chefkonsulent og civilingeniør i kemi hos arbejdsmiljørådgivningsfirmaet Joblife.

- Som udgangspunkt behøver det ikke være problematisk, at man har materialer, der indeholder asbest i sit hjem, så længe materialerne er hele, og de dermed ikke er kompromitteret. Så bliver asbesten der, hvor den skal, siger hun.

Mange problemer

En af de væsentligste nye regler går ud på, at det kun er firmaer med en særlig autorisation, der må rive asbest ned.

Ifølge Gert Porse, der er arbejdsmiljørådgiver og ekspert i asbest ved rådgivningsvirksomheden WSP-Danmark, har der i mange år været problemer med, at virksomheder ikke har fulgt reglerne.

- Nedrivningen har været foretaget af nogle, som ikke har forstået, hvad de har haft med at gøre og ikke har forstået alvorligheden af opgaven, siger han.

Autorisationen kommer fra Sikkerhedsstyrelsen, og den skal sikre, at håndteringen af asbesten foregår på en faglig korrekt og sikker måde.

- Om en autorisation hjælper, må tiden vise. Der har været lovløse tilstande på området, og jeg mener, at der skal endnu mere kontrol på området, siger Gert Porse.

Mange private er forsigtige

En af de andre betydelige nye regler handler om, at private ikke selv må pille sit asbesttag ned. Dog må man gerne selv lave et kortvarigt og mindre nedrivningsarbejde som at pille enkelte tagplader ned.

- Man skal være professionel for at lave den slags arbejde. Men hvis en privat gør det en gang i livet, og gør det efter reglerne, er det ikke noget, man vil dø af. Mange af de private, jeg har talt med, er meget forsigtige og har brugt værnemidler, siger Gert Porse.

Reglerne blev vedtaget i 2024, og 1. juli samme år begyndte en overgangsperiode, hvor firmaer kunne gå i gang med at søge om autorisation, og hvor de kunne forberede sig på de nye regler.

Bryder et firma de nye krav om autorisation, kan det give en bøde, som ifølge Beskæftigelsesministeriet vil ligge på 30.000 kroner. I grove tilfælde kan bøden blive endnu større.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her