17. mar. 2020 kl. 20:45

Fynboer holder afstand: - Det virker som om, tiøren er faldet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

De handlende fynboer har generelt en opfattelse af, at folk er blevet langt bedre til at holde afstand, når de befinder sig i dagligvarebutikker.

Alle danskere blev på et pressemøde tirsdag eftermiddag opfordret til at overholde sundhedsanbefalingerne, når de handler i butikkerne.

Det betyder, at der skal tages hensyn og holdes afstand. På Fyn har flere borgere opfattelsen af, at det allerede bliver håndhævet ude i dagligvarebutikkerne.

Det gælder blandt andet i Fakta i Hjallese, hvor den studerende Marius Bo Poulsen var en af de handlende onsdag.

Læs også: Fynske kommuner klar med hjælp til lokale håndværksmestre og firmaer
Gå tilbage Del
17. mar. 2020 kl. 18:11
Fyn

Fynske kommuner klar med hjælp til lokale håndværksmestre og firmaer

Mange kommunal- og byrådspolitikere tænker i disse dage kreativt for at hjælpe det lokale erhvervsliv gennem coronakrisen.

Fynske kommuner er klar med hjælpepakker til det lokale erhvervsliv, og ideerne bobler frem blandt mange kommunalpolitikere.

I weekenden vedtog man flere steder at fremskynde betalingen af regninger til private leverandører, selv om betalingsfristen normalt er 30 dage.

Nu er der nye erhvervsinitiativer på vej, viser en rundspørge, TV 2/Fyn har foretaget blandt borgmestrene på Fyn.

- Vi har overvejelser om at sætte vores kommunale maskinpark ud til forårsklargøring i private firmaer, og sådan kommer der hele tiden nye ideer til, hvordan vi kan gøre noget lokalt for at afbøde de værste virkninger, som coronakrisen kan få på det lokale erhvervsliv, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).

- For eksempel har vi besluttet at åbne beddingen i Bagenkop Havn før tid, så fiskerne kan få deres skibe på bedding. Desuden har vi besluttet, at nogle af de hjemsendte medarbejdere skal bruge tid på at sagsbehandle byggeansøgninger, så vi kan få ventetiden ned og lokale håndværksmestre kan komme i gang med opgaverne.

- Og så har vi aftalt, at det private rengøringsfirma, som gør rent i kommunen, bruger deres tid på ekstra grundig rengøring og derved undgår hjemsendelse, siger borgmesteren.

Hjælpepakke fra Middelfart

Der er også initiativer på vej i en række andre fynske kommuner.

Middelfart Kommune har netop vedtaget en hjælpepakke, som løbende justeres, som situationen udvikler sig. Hjælpepakken indeholder en række konkrete indsatser i form af hurtigere ekspedering af byggetilladelser og etablering af en task force, som skal hjælpe virksomhederne, uanset hvilke problemer det drejer sig om.

- Det private erhvervsliv bliver hårdt ramt af denne krise, men skal også i høj grad bære opgaven med at holde vores samfund kørende. Hjælpepakken rækker naturligvis kun noget af vejen, og vi vil løbende opdatere den, så vi i størst muligt omfang kan støtte virksomhederne igennem denne tid, siger Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (S).

Kommunen har blandt andet besluttet at fremskynde en række renoveringsprojekter i kommunale bygninger. Genbrugsstationerne holdes åbne for erhvervsaffald, og borgerservice vil have særligt fokus på erhvervsdrivende og medarbejdere, som har brug for nyt kørekort eller pas for at udføre deres erhverv.

Formanden for Middelfart Erhvervscenter, Kim Svaneborg, er glad for initiativerne.

- Det er vigtigt at holde fast i det momentum, vi har bygget op de seneste ti år, og gøre alt muligt for at komme tilbage til en sund hverdag så hurtigt som muligt, siger han.

Opgaver fremskyndes

Svendborg, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Assens Kommune er også parat til at understøtte det lokale erhvervsliv. Primært ved at fremrykke en række opgaver, som ellers var planlagt til senere på året, oplyser borgmestrene til TV 2/Fyn.

- Vi er i gang med at se på det, og i morgen tidlig (onsdag, red.) er der direktionsmøde, hvor der dannes et overblik over situationen. Vi ser, hvad vi kan gøre lige nu for at udfylde et akut opstået vacuum hos håndværkere og entreprenører, siger Assens kommunes borgmester, Søren Steen Andersen (V).

I Kerteminde Kommune vil der blive sat gang i anlægsinvesteringer for op imod 30 millioner kroner i de kommende uger.

- Vi er så heldige, at vi allerede har været igennem udbud, høringer med videre i forbindelse med en række projekter, som kan påbegyndes hurtigt, siger borgmester Kasper Ejsing Olsen (S).

Helt så enkelt er det dog ikke i Nordfyns Kommune.

- Vi har anlægsudgifter for 118 millioner kroner, hvilket er Fyns højeste målt per indbygger. Men projekterne skal gøres klar til udbud, og den proces kan ikke umiddelbart forceres, oplyser borgmester Morten Andersen (V) til TV 2/Fyn.

Ærøs borgmester Ole Wej Petersen er i gang med at danne sig et overblik.

- Vi har nok ikke nogen planlagte renoveringer, der endnu ikke er sat i gang, men det vil jeg undersøge, oplyser borgmesteren.

Regninger for 70 millioner i Odense

Odense Kommune har ligesom de fleste andre fynske kommuner planer om at fremskynde renoveringer og byggerier, og kommunen vil også gerne betale sine regninger tidligere end normalt.

- Snart skal økonomiudvalget behandle en samlet lokal erhvervspakke. Et af elementerne er, at vi vil prøve at få skubbet nogle penge ud til de erhvervsdrivende ved at betale regningerne tidligere, og vi vil lade erhvervslivet få lov til at betale os lidt senere, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Odense Kommune har mulighed for ret hurtigt at kanalisere nogle penge ud til det lokale erhvervsliv, hvis de betaler deres regninger hurtigt.

- Vi har omkring 8600 regninger liggende til en værdi af 70 millioner kroner. Det kan komme til at virke ret hurtigt som likviditet, der kan stå ved de virksomheder, hvor nogle lige nu er trængte, siger Peter Rahbæk Juel.

- Vi er heldigvis en by, der vokser, så vi har brug for flere børnehaver og dagtilbud. Det ved vi, og det er noget af det, vi kan begynde sætte i gang, siger borgmesteren.

- Køen var lang, men det var, fordi folk stod en meter fra hinanden. Det gjorde jeg også selv, for det har vi fået at vide, at vi skal gøre - så folk fulgte reglerne. Det, synes jeg, var rigtig godt, siger han til TV 2/Fyn.

Afmærkning kan vise alvoren

På et pressemøde tirsdag eftermiddag fortalte fødevareminister Mogens Jensen (S), at der bliver opfordret til at holde to meters afstand, og derfor vil der de kommende to uger blive opsat afstandsmærker i butikkerne.

- Efter den oplevelse, jeg havde i dag, synes jeg ikke, det er nødvendigt med afmærkninger, men jeg kan selvfølgelig ikke sige, om det gælder for hele landet. Det lyder som en god ide at gøre, så folk forstår alvoren, siger den studerende.

Læs også: Pressede restaurationer: Tilbyder gourmetmad som takeaway
Gå tilbage Del
17. mar. 2020 kl. 19:41

Pressede restaurationer: Tilbyder gourmetmad som takeaway

Ole Holbech / Jonas Mattsson

Mange restauranter har fulgt regeringens opfordring og er lukket ned. Det giver et stort økonomisk tab. Restaurant No. 61 i Odense er en af dem, og de forsøger sig nu med takeaway.

Restaurant No. 61 i Kongensgade i Odense lukkede torsdag ned efter regeringens opfordring onsdag aften. Sammen med restauranten lukkede også indtjeningsgrundlaget.

Men nu er der gang i køkkenet igen, for restauranten har nemlig indført takeaway. Det kan hjælpe til i den kommende tid, hvor restauranten fortsat har lukket for siddende gæster.

- Man kan forberede sig på en 10-20 procents nedgang i omsætningen i en dårlig periode, men ikke som nu. Der er absolut ingen indtjening, siger ejeren af No. 61, Martin Pilsmark.

Derfor ser han de nye tiltag som en indtjeningsmulighed for restauranten.

- Vi skal stadig betale vores regninger, og vi har mulighed for at påvirke vores indtjening i denne tid. Alt andet kan vi ikke påvirke, siger restaurantejeren.

Takeaway er en udfordring

Martin Pilsmark har haft Restaurant No. 61 i mere end ti år, og mad ud af huset er ikke noget, han har haft i tankerne før.

- Vi er gode til at passe restauranten og lave mad til siddende gæster. Takeaway er en ny udfordring, siger han.

Tirsdag er første dag, hvor restauranten tilbyder kunderne at tage maden med hjem, og der ligger allerede bestillinger på 30 forretter og 60 hovedretter fra sultne kunder.

- Alt er kærkomment. Bestillingerne betyder, at vi fortsat kan betale nogle af leverandørregningerne, siger Martin Pilsmark.

Foruden dagens takeaway-bestillinger har No. 61 fået stor opbakning gennem salg af gavekort, som kan bruges, når restauranten åbner igen.

- Der er øjeblikke, hvor jeg er blevet rørt over den opbakning, for jeg har været rigtig langt ude i tovene, siger Martin Pilsmark.

Nye tider betyder nye tiltag

Det er ikke kun restaurant No. 61, som forsøger sig med nye måder at sikre en indtjening på. Restaurant Nordatlanten, som ligger på Odense Ø, tilbyder også som noget nyt mad ud af huset.

Fra og med onsdag er det også muligt at købe dagligvarer i forbindelse med køb af takeaway. Det skriver restauranten i en pressemeddelse.

- Vi vil gerne kunne dække behovet for dagligvarer sammen med køb af takeaway, fordi det er der et marked for nu, siger direktør for Restaurant Nordatlanten Stefan Graversen til TV 2/Fyn og uddyber:

- De indkøbsmuligheder, som allerede findes online, har lange ventetider.

Det er ikke målet for Nordatlanten at udvide med en købmandsbutik. Det er en måde for stedet at kunne generere en omsætning, mens der er lukket i restauranten.

- Vi har køleplads og kapacitet til at kunne tilbyde salg af dagligvarer af en god kvalitet, som prismæssigt kan konkurrere med dagligvarebutikker, ved køb af takeaway, siger Stefan Graversen.

Mere på spil end en virksomhed

Ved restaurant No. 61 fokuseres der lige nu på takeaway, men andre tiltag kan også komme på tale.

- Vi har en god vinkælder, og det kan også blive muligt, at der bliver solgt ud af vinen, siger Martin Pilsmark.

Selvom det er en hård tid med lukningen af restauranten, var beslutningen om at lukke ned bakket op af restaurantens personale.

- Meget af personalet har været med siden åbningen af restauranten. De bakker op og har fortalt, at de gerne vil arbejde gratis, hvis det kan hjælpe, forklarer Martin Pilsmark og fortsætter:

- Vi er en lille familie, så der er mere på spil end bare at redde en virksomhed.

Den handlende Tine Hansen, fuldmægtig i by- og kulturforvaltningen i Odense Kommune, er enig i, at der allerede handles med respekt for smittefaren.

- Folk stiller sig ikke tæt på hinanden. Og når der står en og skal have noget i køledisken, så venter man, til vedkommende er gået væk, hvor man tit før bare lod lågen stå åben, siger hun.

Tiøren er faldet

De husker dog begge to det kaos, der opstod i butikker på hele Fyn, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste uge annoncerede lukninger af offentlige institutioner i forbindelse med coronasmitten.

- Men i dag oplevede jeg ingen kaos, og folk er virkelig gode til at være opmærksomme. Jeg har lagt mærke til, at der er lys i alle husene om aftenen, når jeg går tur med hunden. Det plejer der ikke at være. Men folk er gode til at blive hjemme, siger Tine Hansen.

Læs også: Hamstring i Netto: Kunder i slagsmål om varer
Gå tilbage Del
12. mar. 2020 kl. 15:46

Hamstring i Netto: Kunder i slagsmål om varer

Fyns Politi måtte skride ind, da kunder under en hamstring i en Netto onsdag aften kom op at slås om varerne.

Selvom de vidtgående tiltag mod en spredning af coronavirus ikke har ført til mangel på fødevarer, er der tilsyneladende kamp om varerne i supermarkederne på Fyn. I Netto på Hans Mules Gade i Odense førte hamstringen onsdag aften til et regulært slagsmål mellem et par kunder.

- Vi blev tilkaldt til forretningen klokken 22.30, da der var en urolig stemning og håndgemæng mellem nogle af kunderne, fortæller kommunikationskonsulent Sunniva Pedersen-Reng fra Fyns Politi.

Fyns Politi skriver også, at der blev kastet med varer i butikken, og episoden endte med, at politiet måtte skille kunderne ad, og en ung mand blev anholdt og er nu sigtet for vold.

Fyns Politi ved ikke præcis hvilke varer, der udløste slagsmålet mellem kunderne.

Flere fynske butikker - blandt andet Bilka - meldte om usædvanlig stor kundetilstrømning onsdag aften, efter at statsministeren havde holdt pressemøde om de nye tiltag mod spredning af coronavirus.

Torsdag formiddag er flere butikker udgået for blandt andet gær, mælk, brød, æg, toiletpapir og pasta, fordi kunderne i stor stil har hamstret fødevarer.

Men der er hverken grund til hamstring eller til at slås om varene. Erhvervsminister Simon Kollerup(S) opfordrede torsdag morgen danskerne til at tage den med ro.

- Opfordringen herfra er: Stop med det. Handl ind, som du plejer. Der er ikke grund til andet, sagde fødevareministeren og uddybede:

- Det er klart, at vi er klar til at gøre det, der skal til for at sikre en fornuftig fordeling af fødevarer, hvis der opstår hamstring i stor stil. Det er også derfor, at det må stå klart, at der ikke er nogen grund til at hamstre.

Den unge mand blev efter endt afhøring løsladt, men han er sigtet for vold, oplyser Fyns Politi.

Hos Salling Group, der ejer Netto-kæden, kender man dog ikke umiddelbart noget til episoden.

- Der har ganske rigtigt været en episode, men det er ikke relateret til butikken på Hans Mules Gade. Medarbejderne har ikke observeret andet end de politibiler, der holdt parkeret foran butikken, skriver en pressemedarbejder hos Salling Group.

Ifølge Fyns Politi kan Nettos oplevelse hænge sammen med, at de ikke har opdaget episoden.

Dagen efter det omtalte pressemøde havde Marius Bo Poulsen selv været nede efter en energidrik i sit lokale supermarkede og var blevet overrasket af den store menneskemængde.

- Jeg bor ved Rugårdsvej og var nede i Netto, og der var rigtig mange, og folk var uorganiserede og stod tæt i køen. Men det virker som om, tiøren er faldet, så jeg var positivt overrasket i dag, siger han.

Enkelte varer kan blive forsinkede

Ifølge den administrerende direktør for Salling Group, Per Bank, er det også det helt rigtige at gøre - for der er ingen grund til panik eller hamstring i butikkerne, sagde han på tirsdagens pressemøde.

– Der kan være enkelte varer, der bliver lidt forsinket, så alt er ikke som normalt, men det er det nok 90 procent. Det er helt sikkert, at der er mad nok til alle danskere, lød det.

Derfor er der heller ingen grund til mængdebegrænsning på varer, som situationen ser ud lige nu, svarede den administrende direktør for Salling Group, der udover Salling driver butikker som Bilka, Føtex og Netto.

22. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her