Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De fynske gymnasieelever møder i denne uge ind til tests, aflyste sociale arrangementer, men ikke onlineundervisning.
Juleferien er slut. De fynske gymnasieelever vender i denne uge tilbage til klasselokalerne. Men i takt med, at smitten stiger i samfundet, stiger frygten for, at også onlineundervisning bliver en del af gymnasieelvernes hverdag.
Tirsdag sendte Mariagerfjord Gymnasium deres elever hjem til onlineundervisning resten af ugen. Det sker, fordi mange af skolens elever er smittet med coronavirus.
Efter TV 2 Fyn-afsløringer: Vil ramme "kyniske" Grønnely med hårdere straffe
Arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge (SF) mener, at bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely bidrager til social dumping. Han håber, at den slags i fremtiden kan sanktioneres med hårdere straffe.
De seneste dage har TV 2 Fyn afsløret, hvordan bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely har flere fagretslige sager på sig fra både Fyn og Nordsjælland.
Det har fået SF's arbejdsmarkedsordfører, fynskvalgte Karsten Hønge, til at foreslå langt hårdere straffe mod social dumping.
- Eksemplet med Grønnely er et blandt mange på, hvordan vi i årevis har skullet kæmpe med især byggebranchen, hvor der er så mange, der kan se den hurtige profit og er fuldstændig ligeglade med de ansattes vilkår, siger Karsten Hønge.
Senest har Grønnely stået for opførelsen af nye boliger i det gamle Langeskov Rådhus. Under byggeriet boede polske og rumænske arbejdere i foråret sidste år i skurvogne, der var placeret bag indhegningen til byggepladsen ved det gamle rådhus. Grønnely havde dog ikke fået tilladelse af kommunen til at lade de ansatte bo på byggepladsen.
Holde medlemmer i kortere snor
TV2 Fyn har mandag forsøgt at få et interview med Grønnely-ejerne, brødrene Kristian og Peder Blak, men det har ikke været muligt.
DI Byggeri, som har Grønnely som medlem, har heller ikke ønsket at medvirke. Vicedirektør i DI Byggeri Peter Stenholm siger, at brancheforeningen ikke kommenterer deres medlemmers sager.
Dét mener Karsten Hønge er for nemt.
- De er kyniske arbejdsgivere, og jeg synes, at de (DI Byggeri, red.) skulle til at holde deres medlemmer i betydeligt kortere snor, fordi det her går ud over de ansatte, som kommer fra Østeuropa, ved at de bliver underbetalt og udnyttet, det går ud over de danske lønarbejdere, fordi deres arbejdsforhold bliver konkurreret nedad, men det går også ud over de solide og gode danske virksomheder, der har svært ved at konkurrere på vilkår som de her, siger Karsten Hønge.
Allerede nu har Folketinget styrket politi, Skat og Arbejdstilsynet, der i koordinerede aktioner tager ud på landets arbejdspladser. Men social dumping er som at skovle sne i snevejr, mener arbejdsmarkedsordføreren.
- Vi har gjort rigtig meget, men ikke nok. Der er lang ved endnu, fordi social dumping hele tiden kommer op i nye former og udgaver. Vi tror, vi har slået ned på det ét sted, og så kommer det frem et nyt sted på en ny nåede. Det kræver en stærkere indsats fra Folketinget. Jeg tror ikke, vi kommer uden om, at vi skal have nogle hårdere straffe på banen, siger han.
Som det ser ud lige nu, skal de fynske gymnasieelever ikke frygte onlineundervisningen. På flere fynske gymnasier er smitten lav, og rektorerne tror på, at gymnasierne kan holde fast i den normale undervisning i det nye år.
Vi er ikke i nærheden af at lukke ned
På Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg er 28 ud af 570 elever i selvisolation enten på grund af, at de har været i nærkontakt eller selv er smittet med coronavirus.
- De elever er fordelt på tværs af klasserne, og der er maksimalt tre i én klasse, der er i selvisolation, siger Erik Jorsal, som er pædagogisk leder på gymnasiet.
Ifølge Erik Jorsal er skolen ikke tæt på at sende eleverne hjem.
- Det er ikke aktuelt. Vi er ikke i nærheden af at lukke ned. Vi har en tro på, at vi kører videre. Det er min opfattelse, at eleverne er meget ansvarsbevidste. 98 procent af eleverne på Vestfyns Gymnasium er vaccineret. De ved godt, hvad der er på spil, siger han.
På Faaborg Gymnasium oplever de også en lav smitte.
- Status er fin med enkelte smittede. Det er mindre end fem hos os. Lige nu er det ikke aktuelt at sende nogle klasser hjem til virtuel undervisning, siger rektor Jesper Hasager Jensen.
Elever møder ind til test
På Nyborg Gymnasium valgte man før jul, at de første to skoledage i januar stod på fjernundervisning.
- Helen banden kommer onsdag, og vi har sørget for, at alle kan blive testet på skolen, når de møder ind. Hvis halvdelen af en klasse er smittet, så kunne jeg godt overveje at sende dem hjem til onlineundervisning. Vi går med livrem og seler, siger rektor Henrik Vestergaard Stokholm.
Status er lige nu, at 35 elever på Nyborg Gymnasium er smittet.
Statens Serum Institut har netop oplyst, at man forventer, at coronapandemien når en top sidst i januar. Og det kan godt bekymre rektor Henrik Vestergaard Stokholm.
- Jeg er ret nervøs for januar, selvom vi gør alt for at holde smitten nede, siger han.
Tre grafer viser tydeligt vaccinernes effekt
Om du er vaccineret eller ej, har stor betydning for, om du bliver indlagt på sygehuset i forbindelse med coronasmitte. Det viser data fra både Danmark og USA. Alligevel er hver femte fynbo fortsat ikke vaccineret.
- Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at alle, der har muligheden, tager imod tilbuddet om en vaccine, siger statsminister Mette Frederiksen (S).
- Vaccinationsindsatsen virker, fastslår Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.
Alligevel har over en million danskere - heriblandt 100.000 fynboer - fortsat ikke taget imod det første stik mod coronavirus, selv om vaccinerne har været tilgængelige for voksne i mere end et år.
“Vaccinationsindsatsen virker”
I løbet af sommermånederne blev millioner af danskere vaccineret, men der er holdt liv i smitten. I efteråret blandt børn og andre uvaccinerede, og igen i december, hvor Danmark blev lukket ned, efter omikronvarianten kom frem.
Sundhedsstyrelsen anbefalede i november børn ned til femårsalderen at få vaccinen, og selv om langt de fleste danskere dermed kan få tilbudt vaccinen på et vaccinationscenter, et apotek eller hos egen læge er over en million danskere fortsat uvaccinerede.
Herunder er samlet tre grafer, der viser effekten af vaccinerne mod coronavirus.
Den første graf viser tydeligt, at antallet af uvaccinerede voksne relativt set udgør en langt højere andel af de indlagte på USA’s hospitaler end vaccinerede voksne. I nogle tilfælde er forskellen 16 gange højere for uvaccinerede.
Undersøgelsen om indlæggelsestallene fra de amerikanske sundhedsmyndigheder er indsamlet på tværs af USA i 2021 og tager udgangspunkt i pfizervaccinen og deltavarianten.
Det er værd at bemærke, at indlæggelsestallene ikke kan overføres direkte fra USA til Danmark.
“Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at alle, der har muligheden, tager imod tilbuddet om en vaccine”
SSI: Uvaccinerede bliver mere syge
Ikke desto mindre er en lignende tendens gældende i Danmark, viser ny data fra Statens Serum Institut.
Ifølge en rapport fra Statens Serum Institut fra januar 2022 udgør uvaccinerede relativt set en langt større andel af de indlagte med covid-19 på de danske sygehuse end vaccinerede.
Kigger man isoleret på indlæggelsestallene, er størstedelen af de indlagte - både i USA og i Danmark - vaccinerede, men ved at opgøre dataene fra hospitalerne per 100.000 personer - enten vaccineret eller uvaccineret - kan man bedre sammenligne og se forskellene. Det er samme måde, man opgør kommunale smittetal på.
Som det fremgår af ovenstående illustration, udgjorde 59,1 blandt 100.000 uvaccinerede indbyggere indlæggelserne på de danske sygehuse i uge 51. Til sammenligning var tallet for vaccinerede kun 10,8.
Med andre ord er vaccinerede personer i langt mindre grad indlagte på de danske sygehuse.
“Det er tydeligt, at det er de uvaccinerede, der bliver så syge af coronasmitten, at de skal indlægges”
- Det er tydeligt, at det er de uvaccinerede, der bliver så syge af coronasmitten, at de skal indlægges. Der er ikke så mange uvaccinerede voksne i alt i Danmark, men de fylder forholdsmæssigt meget i tallene for indlæggelser, siger afdelingschef Palle Valentiner-Branth fra Statens Serum Institut.
Derfor er over en million danskere uvaccinerede
4,5 millioner danskere er vaccineret. Det betyder omvendt også, at omkring 1,3 millioner danskere ikke har fået hverken første, andet eller tredje stik mod coronavirus.
Nogle af dem er vaccineskeptikere eller påvirket af dem. I løbet af coronaviruspandemien har stribevis af danske og internationale kendisser, heriblandt Saszeline Sørensen, Nicki Minaj og Eric Clapton, gentagne gange kritiseret vaccinerne i medierne og sagt, at de ikke virker eller har andre formål.
Hvem er de uvaccinerede?
Over en million danskere er fortsat ikke vaccineret mod coronavirus. Professor ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen har peget på fire grupper i samfundet, der halter efter i vaccinationstilslutningen:
- Mænd mellem 30 og 34 år, der fik tilbudt vaccinen til sidst i vaccineprogrammet
- Børn mellem 5 og 17 år, hvor det er forældrene, der bestemmer, og forældrene er mere påpasselige med vacciner til deres børn
- Personer i udsatte boligrområder er mere skeptiske over for vaccinen, blandt andet på grund af et lavere uddannelsesniveau
- Tidligere smittede
Derudover er vaccinen ikke godkendt til børn under fem år.
Kilde: TV 2 og Aarhus Universitet
Fyn er blandt de steder i landet, hvor man er længst fremme med at få befolkningen vaccineret. Ærø er ovenikøbet den kommune i Danmark, hvor flest borgere har fået vaccinen: 83,6 procent af ærøboerne er færdigvaccineret.
Samlet set er over 400.000 fynboer - svarende til over 80 procent - færdigvaccineret. Der er dog alligevel mindre lokale forskelle. I Odense-bydelen Vollsmose er kun 70 procent af beboerne færdigvaccineret.
Hjælper boosterstikket?
Fyn er også godt med, når det gælder revaccination med det tredje stik. 2,8 millioner danskere - heraf over 245.000 fynboer - er blevet revaccineret.
Spørgsmålet er så, hvilken effekt boosterstikket har. Videnskabsmagasinet Nature har udarbejdet en graf, der viser, hvordan effekten af de to første stik aftager hen over tid, og hvilken effekt et boosterstik har.
Den røde streg illustrerer niveauet af beskyttelse. Den blå linje er de tilfælde, hvor en fuldt vaccineret bliver smittet, og som man kan se af grafen, sker det lige omkring seks måneder efter de første stik.
Derfor er Danmark og mange andre lande i gang med at få revaccineret befolkningen - i Danmark allerede fire en halv måned efter det seneste stik.
De stiplede linjer viser boostervaccinationen, men linjerne er netop stiplede og delt i to, fordi det fortsat er for tidligt at sige, præcis hvilken effekt det har.
- Den er et godt billede på, hvad vi ved, og hvad vi af gode grunde ikke kan sige noget om endnu, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, til TV 2.
Foreløbige analyser fra Statens Serum Institut og undersøgelser fra Israel viser dog, at et tredje stik banker beskyttelsen op igen.
770 danskere med covid-19 er indlagt på landets hospitaler.
I Odense åbnede Tietgen Handelsgymnasium mandag efter juleferien.
- Som i resten af samfundet oplever vi smitte. Lige nu er der 22 elever, der er smittet, men det er et øjebliksbillede, siger rektor Dorthe Wang.
Der går knap 1.400 elever på handelsgymnasiet.
- Men vi er ikke et sted, hvor jeg vurderer, at Styrelsen for Patientsikkerhed lukker os ned. Det er et samtaleemne blandt personalet og eleverne. De er selvfølgelig trætte af, at de sociale arrangementer er aflyst, men jeg synes, at eleverne er cool, og de gør det, der skal til for mindske smitten, siger hun.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som giver en skole et påbud, hvis skolen skal lukke. Det bestemmer skolerne ikke selv. Men ifølge bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser kan skolerne omlægge op til 20 procent af undervisningen til onlineundervisning.
Retningslinjer på gymnasierne
Smitte i klasselokalet
- Personer som er i kontakt med smittede personer i klassen kategoriseres som øvrige kontakter.
- Her anbefales det at få taget en hurtigtest (evt. selvtest) med det samme og derefter tage en hurtigtest (evt. selvtest) på fjerdedagen efter kontakt med den smittede person.
Nedlukning af gymnasium
- Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede påbud med restriktioner, herunder lukning. Undtagelser fra disse påbud vil fremgå direkte af påbuddet.
- Institutionen er forpligtet til at give nødundervisning, herunder fjernundervisning, ved påbud om nedlukning.
Kilde: Retningslinjer for ungdoms- og voksenuddannelser, gældende fra og med 3. januar 2022
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.