Energi Fyn sørger for, at lampen over spisebordet tænder, og opvaskemaskinen kører, når 210.000 andre fynboer trykker på kontakterne.
Det er dog blevet dyrere at tænde de elektriske apparater, og de tårnhøje elpriser forventes fortsat at stige frem mod slutningen af 2022. Derfor regner Energi Fyn med, at den typiske forbruger skal af med et par hundrede kroner ekstra om måneden. Hvis man har varmepumpe eller elbil, kan ekstraregningen løbe helt op i 1.000 kroner.
Energi Fyn, der er Danmarks fjerdestørste energiselskab, får mange henvendelser fra utilfredse kunder, der brokker sig over de høje elpriser, men selskabet tjener ikke penge på de stigende elpriser. Det er der til gengæld andre, der gør. Blandt andre staten.
- Det er sikkert nogle vandkraftejere i Norge, der gør det, men også den danske stat tager en pæn del af det. Alene momsbetaling er vel en lille milliard, og så sparer man knap tre milliarder kroner på ikke at skulle udbetale pristillæg til vindmølle- og biogasanlæg, fortæller administrerende direktør i Energi Fyn, Bent Agerholm.
Venstre vil sætte afgiften ned
For lavindkomstfamilier kan de høje elpriser ramme særligt hårdt. Derfor foreslår Venstre, at regeringen kompenserer forbrugerne ved at sætte afgiften ned.
- Jeg vil arbejde for, at vi kigger på afgifterne. På el er der en afgift på cirka en krone per kilowatt time. Det ville være helt oplagt i den periode, hvor elprisen er på det her meget høje niveau, at man reducerer elafgiften, således at forbrugerne ikke får den her ekstraordinære rigtig store regning, siger Lars Christian Lilleholt, der er fynskvalgt medlem af Folketinget for Venstre.
Der er dog også noget, du selv kan gøre for at spare på elregningen. Du kan eksempelvis vaske tøj efter klokken 21 eller før klokken 7.