Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På Odense Universitetshospital, der har afsnit i Odense og på sygehuset i Svendborg, har et større udbrud med corona fundet sted i både Odense og Svendborg.
Flere patienter er landet over blevet coronasmittet, mens de har været i behandling på hospitalet for andre lidelser.
Også medarbejdere bliver i store tal smittet. På én uge har der været 19 hospitalsudbrud.
Ifølge Berlingske fremgår det af oplysninger fra Statens Serum Institut (SSI), de hårdest ramte hospitaler og den seneste nationale risikovurdering.
Her er de største smittekilder til julefrokosten – og sådan kommer du uden om dem
Tre eksperter byder ind med tre smittefælder, tre løsninger og tre generelle råd til julefrokoster i en coronatid.
Den søde juletid nærmer sig – og det samme gør årets julefrokoster.
Selvom de seneste ugers stigende smittetal kan give de fleste festarrangører sved på panden, mener myndighederne dog ikke, at højtidens festligheder bør aflyses.
Men med coronavirus som gæst ved julebordet er der alligevel et par smittefælder at være opmærksom på – også selvom størstedelen af befolkningen nu er vaccineret.
Tre eksperter peger her på nogle af de største kilder til smitte ved årets julefrokoster – og giver gode råd til, hvordan du kommer uden om dem.
Hold igen med fællessang og -skål
Sang, taler og skrål er nogle af de helt store smittefælder. Det skyldes, at coronavirus spredes gennem de små dråber – de såkaldte aerosoler – som med høj kraft ryger ud af munden under en festsang eller en fællesskål.
Fordi aerosolerne er bittesmå og lette, hænger de længere i luften end de større og tungere dråber fra eksempelvis spyt. Og de er derfor eminente til at sprede smitte i større forsamlinger, siger Lone Simonsen, som er epidemiforsker og professor ved Roskilde Universitet:
- En buffet kan smitte folk enkeltvis, men gennem sang og råb spreder man flere aerosoler ud i lokalet og kan derfor smitte mange på én gang.
Det kan ifølge professoren danne grobund for en supersprederbegivenhed, hvis dråberne får frit løb gennem fællesviser arm i arm.
Smittespredningen kan især blive en udfordring, hvis lokalet er lille, deltagerne er mange, og luften er stillestående.
Løsningen: Udluftning, udluftning, udluftning. Sådan lyder anbefalingen fra både Lone Simonsen og professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.
Han sammenligner aerosolerne med tobaksrøg på et gammelt værtshus, hvor luften bliver tungere og tungere i løbet af aftenen.
- Hvis der luftes ud, bliver der også tyndet ud i røgen. Lidt på samme måde sker det med den smitte, som kan hænge i luften, siger professoren.
Pas på pakkelegen og buffeten
Skeen til sovsen, gaflen til kødet og flaskerne med snaps og rødvin kan hurtigt blive genstand for smittespredning, hvis der en coronasyg person på gæstelisten. Det fortæller Jette Holt, der er hygiejnesygeplejerske ved Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.
- Der er altid en smitterisiko ved sådan en buffet, fordi der er så mange mennesker, som har fat i de samme ting, siger hun.
Det samme gør sig gældende for pakkelegen, hvor mange hænder nusser med de samme pakker og raflebægere.
Ifølge Allan Randrup Thomsen er det dog ikke kun fællesbestikket, som er en udfordring ved buffet og pakkeleg. Også det, at man kommer i kontakt med flere mennesker på vej til maden eller under legene, er en vej til smittespredning.
- Hvis man er syg, tager man jo smitten med sig rundt. Og jo flere man taler med, jo flere kan man give den videre til, siger han.
Løsningen: Det kræver god håndhygiejne, hvis man hårdnakket holder fast i buffeten. Håndsprit og langskaftet service i deleretterne kan være med til at mindske smitten, lyder det fra Jette Holt.
Og så bør man dele sig op, så der ikke ender med at stå en kødrand af mennesker i kø til medisterpølsen.
- Så må man sende folk op bordvis eller i små grupper. Og så sørge for at have håndspritten fremme, siger hygiejnesygeplejersken.
Portionsanretninger af maden kan også være vejen frem, hvis ressourcerne er til det.
Undgå kram, fællesdans og tætte forsamlinger
Julen er hjerternes fest, men hvis julefrokosten skal være coronasikker, kan juleglæden ikke vises gennem knus og kram. Eller en tæt svingom for den sags skyld.
- Hvis man vil de sociale arrangementer, må man give afkald på de her ting, siger Jette Holt.
Det er dog noget, som kan være svært at huske, når alkoholen i de sene nattetimer ryger indenbords, og fornuften sommetider ryger den anden vej.
Og selvom det kan være fristende at lave en tætpakket bordplan, er heller ikke det en coronavenlig løsning. For når man sidder tæt, får smitten ifølge Allan Randrup Thomsen også ekstra gode vilkår.
Løsningen: Hvis man vil være på den sikre side, kan det være en idé at slutte julefrokosten tidligere end normalt – og før snapsen løber med rationaliteten, lyder det fra Jette Holt.
- Selvom en julefrokost er rigtigt sjov, kan den ende med at ødelægge julen for en masse mennesker, hvis en person er smittet. Så man skal tænke sig rigtigt godt om, siger hun.
Samtidig kan julefrokosten gøres mere smittefri ved at holde god afstand til hinanden eller simpelthen ved at dele arrangementet op, så færre mennesker deltager. Selvom det kan være svært, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.
- Helt lavpraktisk er det en løsning, fordi der er færre at smitte, hvis arrangementet er mindre, siger professoren.
De generelle råd
Men det er ikke kun smittefælderne, som er værd at have for øje, når invitationerne til julefrokoster lander i postkassen.
Eksperterne peger også på nogle generelle råd, som man ifølge dem bør tage med til julefest.
1. Tag testen før festen
Det kan være en god idé at lade sig teste, inden man tropper op til et arrangement. Især hvis der er ældre eller sårbare gæster med, siger Lone Simonsen.
- Hvis man er bekymret, kan det være en god idé bare at spørge åbent, om ikke folk vil tage en test. På den måde kan man være mere trygge sammen, lyder det.
Samme råd bakkes op af Allan Randrup Thomsen, som mener, at både vaccinerede og ikkevaccinerede bør søge kontakt med en vatpind før større arrangementer.
2. Er du i tvivl, så bliv hjemme
Hvis smitten ikke bliver bragt ind til festen, spreder den sig heller ikke.
Så hvis du er syg – bare det mindste – så bliv hjemme, lyder det fra Jette Holt:
- De, der smitter mest, er dem, der har symptomer. Om det så bare er den mindste kriller i halsen eller en lille smule snot, ville jeg ikke løbe risikoen.
3. Sprit, afstand og udluftning
Rådene fra Sundhedsstyrelsen sidder efterhånden på rygraden hos de fleste. Og de skal også med, når kollegaer, familier og venner mødes hen over julen.
- Vi skal selvfølgelig stadig holde fast i de gode vaner, siger Lone Simonsen.
Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man bliver vaccineret, bliver hjemme ved symptomer, holder afstand, spritter af og lufter ud.
Morten Freil, der direktør i Danske Patienter, siger til Berlingske, at sundhedsmyndighederne skal have "skærpet deres fokus på tiltag", så smitten ikke kommer ind på hospitalerne.
I det største af udbruddene har 50 medarbejdere og patienter fået konstateret coronavirus. Det er sket mellem den 8. og 18. november.
Udbruddet fandt sted på hjerteafdelingen på Odense Universitetshospital, der har afsnit i Odense og på sygehuset i Svendborg.
Smittekæde begyndte i Svendborg
Alle tilfældene menes at udspringe fra en akut syg hjertepatient, der blev indlagt i Svendborg, skriver Berlingske.
Patienten blev testet for coronavirus, men der var allerede startet en større smittekæde, da svaret fra testen kom et døgn senere.
Smittekæden gjaldt et større antal medarbejdere og indlagte på sygehuset i Svendborg.
Fakta om smitteudbruddet
Ifølge Berlingske er der i Svendborg konstateret i alt 34 smittede, 23 medarbejdere og ni patienter. På afdelingen i Odense har der været 16 smittede, heraf ni patienter.
De smittede medarbejdere har været fra alle faggrupper, herunder læger, sygeplejersker, studerende og så videre.
Udbruddet har blandt andet betydet, at hjerteafdelingen i Svendborg har været lukket for indtag af patienter i en uge.
Det er ikke alle, der er blevet direkte smittet af patienten. Efterfølgende har smitten nemlig fundet sted internt mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og andre patienter.
Derudover var en patient, der ikke var konstateret smittet, blevet sendt til afdelingen i Odense. Her spredte smitten sig også til et større antal patienter og medarbejdere.
- Vi har haft det, man må kalde en supersprederevent, siger Mette Worsøe, ledende overlæge på medicinsk afdeling og akutmodtagelsen i Svendborg, til Berlingske.
- Det er meget overraskende, at vi har set et så stort udbrud. Det er klart et wakeupcall i forhold til, at corona stadig findes i blandt os. Derfor skal vi også sørge for at blive vaccineret, holde afstand og huske god håndhygiejne. Det svære ved denne virus er netop, at den smitter, uden at der nødvendigvis er symptomer.
Udbruddet har blandt andet medført, at hjerteafdelingen i Svendborg har været lukket for indtag af patienter i en uge.
Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Stor konkurs sætter letbane-strid på pause
Mandag blev storentreprenøren Barslund erklæret konkurs. Barslund har anlagt flere kilometer vej, cykelstier og fortove for Odense Letbane.
Barslund meddelte først på eftermiddagen mandag, at virksomheden var erklæret konkurs. Barslund er - eller har været - en af landets største jordentreprenører, og har blandt andet stået for al etablering af veje, cykelstier og fortove på strækningen mellem Odense Banegård og idrætsparken i Bolbro i forbindelse med byggeriet af Odense Letbane.
Netop det arbejde udløste en strid mellem Odense Letbane og Barslund. Barslund mente at have et tilgodehavende hos Odense Letbane og argumenterede med, at letbanen ikke havde været præcise nok i udbudsmaterialet.
Odense Letbane tager mandagens besked om storentreprenøren Barslunds konkurs til efterretning. Det vil herefter være op til boet efter virksomheden at vurdere, hvorvidt dialogen mellem parterne skal fortsætte, oplyser presseansvarlige Flemming Ø. Pedersen på vegne af letbanen.
Kurator: Det løber ingen steder
Der er udpeget to kuratorer af konkursboet; Christian Jul Madsen fra Kromann Reumert og Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater. Sidstnævnte siger i en kort kommentar til TV 2 Fyn.
- Jeg ved, der en diskussion eller, om man vil, en tvist. Mere ved jeg endnu ikke. Det bruger jeg ikke energi på nu. Det løber ingen steder.
- Jeg fokuserer på virksomhedens daglige drift, og om vi kan finde vej der. Så må det andet komme senere. Det er rækkefølgen nu, siger advokat Henrik Steen Jensen.
Strides også med spansk hovedentreprenør
Ifølge Ritzau er tvisten med Odense Letbane ikke den eneste som Barslund har haft kørende.
Således skriver Ritzau, at Barslund har haft "en stribe kostbare tvister og et svensk motorvejsprojekt, som økonomisk var kørt helt af sporet".
Striden med Barslund er ikke den eneste, som Odense Letbane er havnet i. For godt halvanden måned siden kunne TV 2 Fyn fortælle, at der er opstået en økonomisk strid med spanske Comsa, der er hovedentreprenør på det enorme anlægsprojekt i Odense.
Comsa har rejst et "væsentligt ekstrakrav", som Odense Letbane kalder det. Kravet kan gå ud over den samlede økonomi for Letbane-projektet, der har en samlet anlægspris på 3,6 milliarder kroner. For kravet fra Comsa er større end de reserver, som Odense Letbane har liggende.
Odense Letbane mener dog ikke, at Comsa har dokumentation for deres krav.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til sine medarbejdere. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
Bekymret
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her