Få indbrud opklares: Fynske borgmestre kræver handling
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kun fem procent af de indbrud, der bliver begået på Fyn, bliver opklaret. Fynske borgmestre vil have opklaringsprocenten op.
Det er ikke godt nok.
Sådan lyder konklusionen fra borgmestre i Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Svendborg Kommune, Assens Kommune og Kerteminde Kommune.
I perioden fra 2011 til 2018 er kun fem procent af de fynske indbrud blevet opklaret. Det viser tal fra Rigspolitiet, som TV 2/Fyn har fået aktindsigt i. Og det skal der gøres noget ved, mener borgmestrene.
- Jeg er skuffet over det. Det er ikke godt for retsfølelsen. Og det sender et signal til dem, der begår indbruddene om, at chancen for at blive opdaget ikke er ret høj, siger Morten Andersen (V), der er borgmester i Nordfyns Kommune.
Om de er blå eller røde.
- Det er jeg selvfølgelig ked af. Der skal en anden politisk prioritering til, for det handler om at skabe tryghed i nærområderne, siger Bo Hansen (S), der er borgmester i Svendborg.
Indbrudstyvenes paradis: Kun 5 ud af 100 indbrud opklares på Fyn
“Det undrer mig jo ikke, at så få indbrudstyve bliver fanget. Det er jo sjældent, man møder politiet på gaden her på Langeland.”
Livet som indbrudstyv er ikke så risikofyldt, som man lige skulle tro.
Faktisk er det kun lidt mere end fem procent af alle fynske indbrud de seneste otte år, der er blevet opklaret og har ført til en sigtelse fra politiet.
Det viser nye tal over indbrud på Fyn begået i perioden fra 2011 til 2018 fra Rigspolitiet, som TV 2/Fyn har fået aktindsigt i.
Værst står det til i Tranekær på Langeland, hvor kun to af de anmeldte indbrud er endt med en fældende afgørelse. Altså er der tale om en opklaringsprocent på 0,9 procent, hvilket gør Tranekær til det sted på Fyn, hvor indbrudstyvene har størst chance for at gå fri.
- Det undrer mig jo ikke, at så få indbrudstyve bliver fanget. Det er jo sjældent, man møder politiet på gaden her på Langeland - og sikkert også andre steder på Fyn. Risikoen for at møde en patrulje er jo lig nul her, siger Birger Printz.
“Der er jo aldrig politi i nærheden her, så indbrudstyvene har det jo så nemt.”
Har du været udsat for indbrud?
TV2/Fyn sætter i disse dage fokus på politiets evne til at opklare indbrud på Fyn.
Statistik fra Rigspolitiet viser, at kun fem ud af 100 indbrud bliver opklaret.
Vi vil meget gerne i kontakt med fynboer, som har været udsat for indbrud og som har lyst til at fortælle om, hvordan de har oplevet politiets arbejde.
Kontakt gerne TV2/Fyn via tip@tv2fyn.dk eller ledende nyhedsredaktør Jakob Herskind
direkte på jahe@tv2fyn.dk. På forhånd tak.
Han er bestyrelsesformand for havnen i Lohals, som ligger i Tranekær på Langeland, hvor det står værst til med antallet af opklaringer af indbrud. Havnen i Lohals havde for en uge siden indbrud i havnekontoret, hvor tyvene slap væk med værdier for mere end 12.000 kroner.
- Jeg tror da ikke, de (Fyns Politi, red.) finder de her ting. Det skal der simpelthen mere politi i gaderne til, siger Birger Printz til TV 2/Fyn.
I hele den otteårige periode er der begået cirka 45.159 indbrud på Fyn, men kun 2.561 af politianmeldelserne har ført til dom eller bøde. Det giver en gennemsnitlig opklaringsprocent på 5,7 af indbrud i private hjem, ubeboede bebyggelser og virksomheder på Fyn.
Store forskelle på Fyn
Tallene fra Rigspolitiet viser, at der er store forskelle i antallet af indbrudsopklaringer på Fyn. Hvis du er indbrudstyv, er der størst chance for at gå fri, hvis du begår indbrud i blandt andet Tranekær på Langeland eller Millinge på Fyn.
Herunder kan du se, hvor mange indbrud, der er blevet opklaret der, hvor du bor:
Hvis du ikke kan se kortet, så tryk her.
På havnekontoret i Lohals i Tranekær slog tyvene til natten til fredag den 10. maj, hvor de pillede et helt vindue ud af bygningen og kravlede den vej ind på kontoret.
- Vores videoovervågning viser, at de to tyve først har taget et mindre pengeskab, og så har de med koben brækket op ind til vores rigtige skattekammer. Det er der, hvor det store pengeskab står, fortæller Birger Printz.
De to indbrudstyve slap væk med begge pengeskabe og to nyindkøbte løbehjul - alt sammen til en værdi af omkring 12.000 kroner.
- Vi anmeldte indbruddet fredag morgen, da havneassistenten opdagede det, og Fyns Politi kom om eftermiddagen. De fortalte ikke andet, end at de ville holde lidt øje med Langeland, siger bestyrelsesformanden og fortsætter:
- Men det ved jeg ikke, om der sker noget ved. Der er jo aldrig politi i nærheden her, så indbrudstyvene har det jo så nemt.
I modsætning til Tranekær kan indbrudstyvene ryste lidt mere i bukserne, hvis de slår til i Vester Skerninge på Sydfyn. Der er 46 indbrud blevet opklaret ud af de i alt 264 anmeldte indbrud de seneste otte år. Det er faktisk mere end dobbelt så mange opklaringer, end i det vestlige Odense, som også ligger i den bedste ende, når det kommer til opklaringsprocenten.
Politiet vil ikke kommentere på tallene
TV2/Fyn har været i kontakt med Fyns Politi og Rigspolitiet, som begge afviser at stille op til interview om indbrudstallene. Fyns Politi ønsker ikke at svare på spørgsmål på grund af den verserende valgkamp. Rigspolitiet leverer samme begrundelse.
TV2/Fyn ville gerne have stillet følgende spørgsmål til Fyns Politi og Rigspolitiet:
Mener Fyns Politi at opklaringsprocenter opgjort på fynske postnumre i perioden 2011-2018 er tilfredsstillende ud fra en politifaglig vurdering?
Giver opklaringsprocenterne anledning til, at Fyns Politi indenfor kredsens nuværende ressourcer styrker indsatsen for at opklare indbrud?
Vil Fyns Politi oplyse antallet af årsværk brugt på opklaring af indbrud opgjort pr. år i perioden 2011-2018?
Ti fynske postnumre fremgår ikke af indbrudstallene, som TV 2/Fyn har fået udleveret af Rigspolitiet.
Har du været udsat for indbrud?
TV 2/Fyn sætter i disse dage fokus på politiets evne til at opklare indbrud på Fyn.
Statistik fra Rigspolitiet viser, at kun 5 ud af 100 indbrud bliver opklaret.
Vi vil meget gerne i kontakt med fynboer, som har været udsat for indbrud, og som har lyst til at fortælle om, hvordan de har oplevet politiets arbejde.
Kontakt gerne TV2/Fyn via tip@tv2fyn.dk eller ledende nyhedsredaktør Jakob Herskind
direkte på jahe@tv2fyn.dk. På forhånd tak.
Der skal mere til
Samtlige borgmestre mener, at Fyns Politi gør et godt stykke arbejde med de ressourcer, politiet har. Hjælpen skal komme højere oppe fra, siger de.
Ifølge Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde, skal betjente rykkes fra grænsen til yderkommunerne.
- Stod det til mig, havde jeg ikke prioriteret, som man gør i dag. Jeg ville hellere prioritere det nære, mener han.
Skal vi så bare lade stå til imens?
- Der skal måske stilles skrappere krav til de døre og vinduer, der bliver solgt i Danmark. Men alle kan gøre noget selv, og det må vi gøre i den situation, vi står i, forklarer borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V).
Han tror sammen med de andre borgmestre på, at regeringens politiaftale, hvori det blandt andet er besluttet, at der skal uddannes flere betjente, vil hjælpe på problemet inden for de næste par år. Bag aftalen står også Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
- Og så handler det også om at se langsigtet, siger Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg Kommune. Han henviser til, at der bør blive kigget på forebyggelse af indbrud.
600 flere betjente
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) anerkender udfordringen med den lave opklaringsprocent.
- Jeg så gerne, opklaringsprocenten var meget højere. Generelt ligger opklaringsprocenten på indbrud lavt, fordi det kan være svært at finde spor. Det er en kæmpe udfordring, siger han.
Det Konservative Folkeparti var også med i politiaftalen fra 2015, men partiet vil kæmpe for endnu flere betjente, når en ny aftale skal forhandles til efteråret.
- Problemet er, at der er ikke så mange partier, der har sagt, at den aftale, vi skal lave til efteråret, skal resultere i flere betjente. Det vil Det Konservative Folkeparti. Vi sikrede 600 betjente sidste gang. Det går vi ind for, at vi skal igen.
Herunder kan du se, hvor mange indbrud der er blevet opklaret der, hvor du bor:
Hvis du ikke kan se kortet, så tryk her.
Værst står det til i Tranekær på Langeland, hvor kun to af de anmeldte indbrud er endt med en fældende afgørelse. Der er her tale om en opklaringsprocent på 0,9 procent, hvilket gør Tranekær til det sted i det fynske, hvor indbrudstyvene har størst chance for at gå fri.
Modsat viser tallene, at der i Vester Skerninge er en opklaringsprocent på 17.
Politiet vil ikke kommentere tallene
TV 2/Fyn har tidligere på ugen været i kontakt med Fyns Politi og Rigspolitiet, som begge afviser at stille op til interview om indbrudstallene. De ønsker ikke at svare på spørgsmål på grund af den verserende valgkamp.
TV2/Fyn ville gerne have stillet følgende spørgsmål til Fyns Politi og Rigspolitiet:
Mener Fyns Politi, at opklaringsprocenter opgjort på fynske postnumre i perioden 2011-2018 er tilfredsstillende ud fra en politifaglig vurdering?
Giver opklaringsprocenterne anledning til, at Fyns Politi inden for kredsens nuværende ressourcer styrker indsatsen for at opklare indbrud?
Vil Fyns Politi oplyse antallet af årsværk brugt på opklaring af indbrud opgjort per år i perioden 2011-2018?
Se indslaget fra TV 2/Fyn torsdag her:
Seneste nyt fra dødsulykke: Stadig håb for at finde savnet person i live
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Store vindmøller skal opføres i Lillebælt
Energistyrelsen har torsdag givet tilladelse til at opføre havvindmølleparken Lillebælt Syd mellem Helnæs og Als. Det oplyser energiselskabet SONFOR i en pressemeddelelse.
Vindmølleparken kommer til at bestå af 11 vindmøller med en højde på 256 meter i højden. Tilsammen skal de fra 2029 producere strøm til 148.000 husstande fra år 2029.
- Det er med glæde og en vis stolthed, at vi i dag står med etableringstilladelsen til Lillebælt Syd Vindmøllepark. Det har vi kæmpet og arbejdet for i mange år. Flere gange med en fornemmelse af, at målstregen blev flyttet i takt med, at nye regler kom til eller udviklingen i vindmølleindustrien gik stærkt, siger Tom Hartvig Nielsen, formand for Lillebælt Vind A/S.
Nu går arbejdet med den sidste planlægning i gang, og indenfor et par år vil man begynde selve anlægsarbejdet i Lillebælt.
Lillebælt Vind A/S er halvt ejet af forsyningsselskabet SONFOR og halvt ejet af European Energy. Arbejdet med at planlægge parken har været i gang i 14 år.
Kommer med forbehold
Vindmølleparken har fået tilladelsen med en række forbehold, som har til formål at beskytte livet i havet. Det oplyser Energistyrrelsen.
Blandt andet skal vindmøllerne stoppes eller rotere langsomt i perioden fra 1. april til 31. oktober, når det blæser under seks meter i sekundet.
Desuden skal pælene til vindmøllernes fundamenter nedrammes mellem august og oktober, hvor der er færrest marsvin i området.
Energistyrelsen stiller derudover vilkår om, at Bygherren igangsætter et overvågningsprogram for at tilvejebringe en større og generel viden om havvindmøllers påvirkning af det marine miljø.
Vindmøller giver penge til projekter i Munkebo
Tre vindmøller på Odense Havn genererer ikke bare strøm og penge til Energi Fyn. En del af indtægterne udloddes hvert år til projekter i en radius af 4,5 kilometer fra vindmøllerne.
I år uddeles der 130.000 kroner, oplyser Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Pengene går i år blandt andet til sangbøger til Munkebokoret, drejebænke til Munkebo Kulturhus og otte andre lokale projekter.
Det beløb, som vindmøllepuljen uddeler, bestemmes af indtægten på den strøm, som vindmøllerne producerer, oplyser Energi Fyn.
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
LYD
DEL
LYD
DEL
Virksomhederne Leica Geosystems og Innopixel skal i fællesskab 3D-scanne Odense Domkirke, så man i fremtiden kan genskabe en nøjagtig kopi, hvis bygningen eksempelvis skulle gå tabt i en brand.
Scanningen skal både dække bygningen interiør og facade. Scanningen bliver et pilotprojekt, som skal gøre det lettere at lave 3D-scanninger af landets bevaringsværdige bygninger.
– I Italien er der et krav om komplet 3D-scanning inden et renoverings- eller tilbygningsprojekt startes, og det mener jeg, vi bør kopiere i Danmark, siger Niki Christensen, der er administrerende direktør i Leica Geosystems.
Frygtede italiensk flugt fra supersygehus
Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.
Alternativet var nemlig ikke eksisterende.
Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.
Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.
Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.
Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.
- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.
Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.
Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.
Uklart om byggeriet giver overskud
Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.
- For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.
Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.
CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner.
Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.
Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her