Fem elever fra 3.g på Tornbjerg Gymnasium har fået nok - det er dog ikke af usikre fremtidsudsigter til studentertiden. I stedet vil de gøre op med offerrollen og af tanken om, at coronatid er lig med spildtid.

-  Vi har oplevet, at mange andre unge er hurtige til at pege fingre af regeringen i stedet for at vende det til noget positivt og se, hvad man selv kan gøre for at få det bedste ud af det, fortæller Louis Sund Jongsma.

Malea Benediktson uddyber:

- Vi syntes, det var meget ærgerligt, at den debat, der kørte, var meget kritisk i forhold til, at det skal være mit, der skal overholdes, og det her er vigtigere end det her. Måske har man også selv ansvar for at gøre sommeren til det, den skal blive til, i stedet for hele tiden at snakke om det forsømte forår og det, der går galt, siger hun.

Gymnasium indsamlede 74.000 kroner hjemmefra

Så de fem elever skrev et læserbrev, fordi de vil have folk til at gøre noget i stedet for at lade frustrationerne tage over.

- Vi har også selv haft den reaktion, at det er mega nederen og ærgerligt. Men jeg tror bare, at vi nåede til et punkt, hvor vi godt kunne tænke os at tænke i alternative baner. Vi kan jo ikke rigtig gøre noget ved, hvordan tingene er. Det er bare at prøve at få det bedste ud af den situation, vi står i, fortæller Johanna Cecilie Rosenbek.

Og det har de nogle klokkeklare eksempler på.

På Tornbjerg Gymnasium er grupper af lærere og elever i fuld gang med at planlægge studenternes sidste tid. Og i starten af måneden arbejdede hele gymnasiet sammen og lavede deres årlige indsamling til en skole i Kenya om til en virtuel en af slagsen.

Indsamlingen bød på alt fra onlinebingo til græsslåning og vinduespusning i forældres haver og endte med, at gymnasiet fik samlet mere end 74.000 kroner ind – noget, som både elever og rektor Carsten Claussen er stolt af.

- Det, synes jeg simpelthen, er så fantastisk og imponerende, at de i den situation også tager det på sig og ser den alvor, den skole lever under, og vil støtte den, siger Carsten Claussen.

Kan godt forstå frustrationen

De fem elever kan dog godt forstå, at folk er trætte af anderledes studentertid og undervisning hjemmefra – for de kan selv have samme tanker.

- Det er bare overhovedet ikke, som man havde forestillet sig, det ville blive. Man har gået i 3 år og forestillet sig studentertiden, og så bliver det hele bare anderledes, siger Johanna Cecilie Rosenbek, mens Esra opsummerer.

- Der har også været mange negative tanker, men igen så kom vi jo igennem det sammen, fortæller hun.

Corona får os til at sætte pris på ting, vi havde glemt

Men på trods af frustrationen mener eleverne bag læserbrevet, at man skal huske, at der også kan komme noget godt ud af det. For eksempel fordi man opdager, at man kan samle 74.000 kroner ind hjemmefra, eller indser, hvor meget skolen betyder.

- Jeg tror også, det kan lære os at sætte pris på nogle af de ting, vi meget tager meget for givet, siger Malea Benediktson og fortsætter:

- Nu har os 3.g’ere fået lov til at komme i skole igen, og det har vi været super glade for. Hvor normalt, hvis du havde spurgt os i efteråret, så havde vi sagt, at vi ville have fri. Og man kan jo se, hvordan 2.- og 1.g virkelig gerne vil i skole igen. Så det lærer os jo på en eller anden måde at sætte pris på ting, man glemmer, at vi faktisk er lidt glade for, fortæller Malea Benediktson.

De kommende fynske studenter har fået en noget anderledes sidste tid på gymnasiet, end hvad de ellers havde regnet med.

Coronavirus sendte dem først hjem for at have fjernundervisning, så blev de budt tilbage på skolen dog med en masse nye restriktioner og krav til afstand. De skal op til færre afsluttende eksaminer, deres dimission ser ud til at måtte aflyses, og det er endnu uvist, om de kommer på studenterkørsel og til studentergilder.

Og nu melder endnu et tvivlsspørgsmål sig. Hvornår må og kan de tage huen på, og kalde sig selv for studenter?

- Jeg vil jo bare gerne have lov til at fejre, at jeg er blevet student. Men det nytter ikke noget at skælde vores rektor ud, for han er lige så frustreret, som vi selv er, siger Kia Alman, der går i 3.g på Middelfart Gymnasium og HF, og tilføjer:

- Men det er bare vildt frustrerende ikke at vide, hvornår jeg må tage min hue på.

Karaktererne kommer forskudt

Studentertiden er bundet op af mange traditioner, som de nuværende 3.g'ere står til at gå glip af, og én af de traditioner er, at man efter sin sidste mundtlige eksamen bliver mødt på den anden side af eksamenslokalet af familie og venner, som skal fejre den afsluttede uddannelse.

Det er også her, de studerende plejer at få deres hue på.

Men med færre eksaminer og ekstra undervisning kommer eleverne på Middelfart Gymnasiums sidste eksamen til at ligge næsten tyve dage før deres årskarakter og karakter for de skriftlige eksaminer bliver frigivet.

- Man har en idé om, at man går op til den sidste mundtlige eksamen, og så går man ud til sin familie og venner og får sin hue på, men nu står man uden en sidste karakter, siger Celina Jørgensen, der også går i 3.g på Middelfart Gymnasium.

Nogle forslag lyder, at de studerende får huen på, på det traditionelle tidspunkt efter den sidste mundtlige eksamen, men eleverne skal tilbage på skolen efter den eksamen, og derfor giver det forslag ikke meget mening for Middelfart Gymnasium og HFs rektor, Christian Alnor.

- Det giver jo ikke mening at fejre, at man er blevet student den 4. juni, når alle karaktererne først kommer den 22. Hvis man ligger på vippen mellem at blive student eller ej, så kan man jo ikke vide, om man har klaret det efter den sidste mundtlige eksamen, siger han til TV 2/Fyn.

Imod undervisning efter sidste mundtlige eksamen

For eleverne er usikkerheden, om hvad der skal ske med deres tid som studenter, næsten ikke til at holde ud.

Og det er ikke kun i Middelfart, at den anderledes afslutning berører eleverne. Faktisk er der på Facebook blevet startet en offentlig gruppe under navnet 'For alle os, der er imod undervisning efter den sidste mundtlige eksamen!!'.

Facebookgruppen har i skrivende stund 13.644 medlemmer, og består primært af 3.g'ere fra hele landet, der deler deres frustration over uvisheden med hinanden.

Se Facebookgruppen her: For alle os, der er imod undervisning efter sidste mundtlige eksamen.

Rektor på Middelfart Gymnasium og HF forstår godt elevernes frustrationer, men som situationen ser ud lige nu, kan skolen ikke give eleverne ro i maven endnu.

- Både de studerende og deres forældre er frustrerede over situationen, fordi de gerne vil planlægge, hvad de kan gøre. Men vi er nødt til at have is i maven og vente på nye retningslinjer den 8. juni, siger rektor på Middelfarts Gymnasium og HF Christian Alnor og tilføjer:

- Jeg kan ikke altid komme med de bedste idéer, så derfor har jeg spurgt eleverne, hvad de synes, en god løsning kunne være.

Har vænnet sig til tanken

Efter den sidste afsluttende eksamen plejer studenterne også at blive fejret med fester og studenterkørsel. Men om det kan gennemføres er også meget usikkert.

- Eleverne vil gerne have noget fest og noget fællesskab og noget samling, når de afslutter deres studentereksamen, og det er noget af en udfordring, når man skal holde afstand til hinanden og ikke må samles i større grupper, siger Christian Alnor.

For eleverne har man dog efterhånden vænnet sig til tanken om, at de mange fester og den traditionelle fejring bliver noget anderledes.

- Det er selvfølgelig stadig rigtig ærgerligt, men nu har coronavirus efterhånden stået på så længe, at man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring, siger Alberte Berndsen fra 3.g på Middelfart Gymnasium.

Og til spørgsmålet om, hvad de tre 3.g'ere fra Middelfart Gymnasium tænker om den måske kommende studenterkørsel, er deres ærgrelse tydelig at spore.

- Studenterkørslen skal nok blive til noget uanset hvad, men det bliver bare overhovedet ikke det samme, hvis det først bliver i september. Det er jo i juli måned, at man er inde i det hele og gerne vil fejre, at det er overstået, siger Alberte Berndsen.

Med Shu-Bi-Duas nummer "Danmark" væltende ud af højtalerne blev eleverne på Gymnastikhøjskolen i Ollerup ikke kun taget imod med åbne arme, men også mindet om at "Danmark er et dejligt land", da der onsdag blev taget imod dem på Svendborgvej.

Eleverne havde ikke set hinanden siden statsminister Mette Frederiksen (S) 11. marts lukkede landet ned, for at holde coronavirussen covid-19 i skak.

Faktisk forlod eleverne Ollerup med et "ses om 14 dage"-agtigt farvel til deres nye, men tætte venner.

Og selvom der kun er få uger tilbage af højskoleopholdet, så kunne sundhedsmyndighedernes samværs-restriktioner ikke holde elevernes gensynsglæde og smil i skak.

- Jeg har virkeligt savnet at være her. Jeg har savnet fællesskabet, og se mine veninder og venner og lave noget aktivt sammen med en masse andre, sagde Lene Sidsel Bonde Albertsen, som den seneste to en halv måned har været hjemme i Aabenraa.

De knap 230 tilbagevendte elever vender tilbage til Sydfyn til et anderledes ophold, hvor hverdagen frem til afslutningen 28. juni vil være præget af restriktioner.

Men forstander Uffe Strandby og skolens personale har, med myndighedernes anbefalinger som udgangspunkt, skruet et sæt regler sammen, som, med god vilje, kan genkendes fra familierne derhjemme.

Eleverne bliver sat sammen i bo-grupper på otte personer. De følges ad til blandt andet undervisning og spisning. Indenfor bo-grupperne kan man godt give et kram, mens det er forbudt-forbudt at kramme nogen, man ikke er i bo-gruppe med.

- Man må godt være tættere sammen i bo-gruppen, ligesom man må i en familie. Det er for at afgrænse eventuelt smitte, forklarer Uffe Strandby, og fortæller, at skolen har karantænefaciliteter klar, hvis det bliver nødvendigt.

Og netop den fysiske kontakt er nærmest synonymt med højskoler - specielt med en gynmastikhøjskole som i Ollerup. Det er en af de ting, som Malene Kjær Baagø fra Varde vil savne.

- Det rart at få en afslutning på det, inden man skal videre. Men det er helt vildt underligt, at det er så naturligt at give et kram, og det kan man ikke, siger hun og tilføjer, at "det bliver mærkeligt".

- Men vi glæder os. Og det bliver nok svært de første dage, men så bliver det nok hverdag.

- Vi skal lige vænne os til reglerne, siger Malene Kjær Baagø.

Specifikt vil Malene, Lene og de andre møde ensretning i gangene, 16 nyopsatte håndvaske udenfor spisesalen, portionsanretninger til spisning og sprit til afspritninger af borde og stole.

- Vi er meget agtpågivende de første 14 dage, så kan vi løsne op hvis forholdene, hvis smittetryk og regelsæt giver palds til det. Og så slår vi nok bo-grupperne sammen, fortæller forstander Uffe Strandby.

Uffe Strandby har nemlig en forsigtig joker oppe i ærmet. Sundhedsmyndighederne anbefaler grupper på maksimum 20 personer, og med otte i hver bo-gruppe får højskolen et stille comeback, som om fire uger gerne skulle ende med, at der kan krammes ordentligt farvel og for et et anderledes højskoleophold i Ollerup.