Faldende elevtal presser gymnasier:
- Vi har et fælles ansvar
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Frem mod 2030 spås Midtfyns Gymnasium og Faaborg Gymnasium at opleve en aktivitetsnedgang på mellem 10 og 25 procent i forhold til 2018.
Et nyt notat fra Børne- og Undervisningsministeriet sætter to almene gymnasier på Fyn i farezonen for at skulle lukke inden 2030.
Men det vil ikke ske, siger rektor Christian Alnor, og fortæller, at Fyns 11 almene gymnasier har et tæt samarbejde om, at gymnasierne består.
Trend breder sig på Fyn: Tenna sagde job op og flyttede med familien ind på 35 kvadratmeter
David og Tenna solgte deres rummelige parcelhus i Odense og flyttede hele deres fire mand store familie ind på 35 kvadratmeter.
Hvor nogle familier ikke kan få kvadratmeter, rum, badeværelser og ting nok, så spreder der sig en tendens, der peger i den modsatte retning, over hele Fyn.
Flere og flere forsøger nemlig at skære ind til benet og kun leve med det mest nødvendige.
Sådan en familie findes ved Faaborg. Her bor far David Rysholt Christensen og mor Tenna Elisabeth Rysholt sammen med deres to drenge Villiam og Elliot på bare 35 kvadratmeter.
De er flyttet fra et større hus i Odense til et lillebitte hus i et bofællesskab udenfor landsbyen Diernæs ved Faaborg.
- En af de ting, vi ville have, var mere frihed og herunder ligger økonomisk frihed. Og jo mindre, man bygger, jo billigere er det. Så lige nu er vi faktisk gældfri, siger Tenna Elisabeth Rysholt.
Selvom familien har to biler og drengene går i private institutioner, har det været muligt for hende at sige sit fuldtidsjob op.
Det kunne hun, efter familien byggede deres eget hus af en gammel skurvogn. Et hjem, der indtil videre har rummet alt det, de havde behov for.
Planerne var ellers et hus på 150 kvadratmeter, men planen blev skaleret ned igen og igen, for meget mindre kunne gøre det. Faktisk blev de færre kvadratmeter en velsignelse. Mindre tid til rengøring, mindre arbejdstid for at tjene penge til huslån og mere tid til samvær
Det er dog ikke kun familien ved Faaborg, der vil leve mere simpelt.
Stor interesse for små huse
Hos Brenderup Højskole udbyder de både weekend- og længerevarende kurser om de såkaldte offgrid tiny houses.
- Interessen har været fuldstændig overvældende, siger sekretær på skolen, Jakob Stridsland.
- På to dage havde vi udsolgt på et kursus, vi havde udbudt. Folk stormede til.
Den store interesse handler til dels om de små huse, men også om en ny måde at leve på.
Eksempelvis handler offgrid-begrebet om huse, der ikke er tilsluttet eksempelvis kloak og elnet.
Tanken om ikke at være koblet til de normale tjenester, som man ville finde det i andre boliger, udgør dog også et overlevelsesproblem for de små huse, men det vender vi tilbage til.
Frygten for en trailerpark
For i Middelfart kommune spirer idéen om tiny houses også.
Jettie Nielsen er en ildsjæl, der kæmper hårdt for at lave et område for tiny houses tæt på Brenderup, som skal hedde Grobund.
Et sted, hvor hun selv også drømmer om at skulle bo, og hvor der skal være boliger i størrelser fra 18 til 60 kvadratmeter.
“Når man vælger et offgrid tiny house, så er det jo også med en tanke om, at det ikke belaster det større system.”
- Der er et stort arbejde med lokalplanen. Det ved alle, der nogensinde har beskæftiget sig med sådan noget.
Efterspørgslen på husene har dog været stor, og det er meningen, at bydelen skal være et bæredygtigt sted.
- Når man vælger et offgrid tiny house, så er det jo også med en tanke om, at det ikke belaster det større system. Folk er måske ikke bevidste om det, men det koster eksempelvis en masse energi at pumpe kloakaffaldet over store afstande.
Både hos familien Rysholt i Faaborg Kommune og hos Jettie Nielsen går et ønske om et mere bæredygtigt hus også igen.
Hos de forskellige udvalg i kommunerne dukker idéen om plads til de små huse også op rundt omkring på Fyn.
Eksempelvis i Svendborg og Odense Kommune. I sidstnævnte eksempel vil man fortsætte med at drøfte muligheden, men det er her, vi vender tilbage til de små huses udfordringer. For netop tilslutningen til de offentlige kloakker udgør et problem, kan man læse af Odenses by- og kulturudvalgs referat.
Dertil kommer frygten for et 'trailerpark'-lignende område ligesom at regler, der normalt gælder for campingvogne, kan være et benspænd. Alligevel arbejder man videre med idéen om et område for de små hus, der både findes med og uden hjul,
Drømmen om et friere liv
Kursisterne, der går på Brenderup Højskole for at lære mere om tiny houses ,fordeler sig over dem, som bare vil have inspiration til det flyttemodne folk, som er klar til at rykke ind i et lille hjem.
Tenna Elisabeth Rysholt fra det lille hus ved Diernæs fortæller, hvorfor mindre plads og færre ting kan være løsningen på nogle problemer, som småbørnsfamilier oplever
“Morgenerne kan være længere, og vi har også kunnet mærke det på børnene. Der er ikke de småskænderier, som man oplevede før.”
- Livet går lidt langsommere, end det gjorde før. Morgenerne kan være længere, og vi har også kunnet mærke det på børnene. Der er ikke de småskænderier, som man oplevede før.
Hun arbejder nogle timer om ugen ved siden af de andre ting, som fylder tiden i hverdagen ud.
Og netop det med tiden er et aspekt, som trendforsker Louise Byg Kongsholm siger er en af de ting, der er med til at bære denne trend frem.
- Tiny House-trenden rammer ind i flere ting, som rør sig i tiden, siger eksperten.
- Der er blandt andet dem, som vil ud af hamsterhjulet. Så snart man anskaffer sig et større hus, så hænger man på den, og et lille hus kan også være muligheden for at leve lidt anderledes.
Eksperten fortæller videre, at et Tiny House kan have andre fordele.
- Der er jo også en strømning, hvor folk ønsker at blive økonomisk uafhængige og også gå tidligt på pension. Til sidst er der også dem, som ønsker at leve tættere på naturen med et aktivt liv, som kun har brug for et sted at sove.
Og tættere på naturen er David Rysholt Christensen, Tenna Elisabeth Christensen og deres to drenge kommet.
De er ude hele tiden og oplever faktisk, at når folk i bofællesskabet bygger større, begynder de også at være mere inde.
Alligevel vil de nu fordoble pladsen, så deres voksende drenge kan få hvert deres værelse.
Så deres lille hjem bliver bare en lille smule større. Dog stadig langt fra den størrelse, som de fleste andre bor i.
Notatet viser, at faldende elevtal kan presse gymnasiernes økonomi. Og her er Faaborg Gymnasium og Midtfyns Gymnasium på listen over gymnasier, som i 2021 vil få 13 procent mindre i såkaldt udkantstilskud.
Christian Alnor er rektor på Middelfart Gymnasium og samtidig formand for Fordelingsudvalget for Fyns 11 gymnasier. Han står således i spidsen for de fordelingsnøgler, der fordeler de fynske elever på gymnasierne.
Han erkender, at gymnasiet i Faaborg kan være presset af blandt andet faldende fødselstal, mens Midtfyns Gymnasium ikke er i farezonen.
Udkantstilskuddet er baseret på det enkelte gymnasiums tilslutning, og ifølge Christian Alnor er det et spørgsmål om, at sende eleverne i den rigtige retning.
Altså at styre kapaciteten og dermed optaget på de enkelte gymnasier.
- Det, vi har gjort på Fyn, er med regionsrådet opbakning, og det betyder, at de populære gymnasier i Odense ikke må blive større.
- Det sker i et samarbejde mellem alle gymnasier. Vi har et fælles ansvar for, at der er velfungerende gymnasier over hele Fyn. Og det er der stor forståelse for, siger Christian Alnor.
Kritiske faktorer
Han tilføjer, at man har kunnet se, at de områder, som giver elever til Faaborg Gymnasium, overtages af de omkringliggende gymnasier (Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg og Svendborg Gymnasium, red.).
- Det er en kritisk faktor om man kan komme til gymnasiet med bus, så det distrikt, som Faaborg rekruterer fra, skal have de nødvendige busser, siger Christian Alnor.
“Det primære ansøgerkriterie er afstanden på vejnettet”
Samtidig er der udregnet nogle nøjagtige afstande til de populære i Odense. Her er der stor søgning til Sct. Knuds Gymnasium og Odense Katedralskole.
Her kan man risikere at bo i en forkert ende af en vej, hvis man søger ind på Odense Katedralskole. Afstanden for de optagne elever til gymnasiet er i år nemlig præcist 5,5 kilometer. Bor man længere væk, kommer man ikke ind.
Det samme gælder Sct. Knuds Gymnasium, hvor kriteriet er 6,58 kilometer, fortæller Christian Alnor.
- Det primære ansøgerkriterie er afstanden på vejnettet. Og ikke de offentlige transportmidler, forklarer Christian Alnor og tilføjer, at det ikke altid er hensigtsmæssigt.
- Men der er absolut en fælles forståelse for at gavne det samlede uddannelsestilbud på Fyn, for at sikre det, der samlet set giver den bedste fordeling.
Efter 14 påkørsler øges sikkerheden under malerarbejde på Lillebæltsbroen
En digital tavle og rumlestriber på Lillebæltsbroen skal øge trafikanternes opmærksomhed, så ulykker undgås, mens broen bliver malet.
Sikkerheden for vejarbejdere og trafikanter er i fokus, mens Vejdirektoratet frem til oktober gennemfører et stort malingsarbejde på den sydlige del af Lillebæltsbroen. Derfor er der taget sikkerhedsredskaber i brug.
Under et lignende arbejde i 2020 på den nordlige side af broen, blev afspærringerne påkørt ikke færre end 14 gange. Derfor gøres der nu en ekstra indsats for at forebygge og undgå påkørsler.
Indsatsen består af sorte rumlestriber lagt ud på tværs af motorvejen (som det også skete i den sidste del af entreprisen i nordsiden), inden man når op på broen.
Det bliver som noget nyt suppleret med en digital tavle, som viser, hvordan trafikanterne skal flette ind fra tre til to spor, lige før de passerer arbejdsområdet på broen.
- Normalt bruger vi faste tavler til at fortælle trafikanterne om den kommende sammenfletning af spor. Det gør vi fortsat, - men ved at supplere med den digitale tavle, håber vi at fange trafikanternes fokus på en anden måde. Ligesom rumlestriberne kan det være med til at skærpe opmærksomheden, siger fagprojektleder Peter Holt fra Vejdirektoratet.
Rumlestriberne har vist sig at reducere antallet af påkørsler betydeligt. Desværre har de den uheldige sideeffekt, at støjen fra dem generer de nærmeste naboer til motorvejen, så de bliver fjernet, så snart det er forsvarligt af hensyn til trafikanternes og vejarbejdernes sikkerhed.
Vedligeholdelsen af broen
Vedligeholdelsen af broenNy Lillebæltsbro fra 1970 skal males på broens overside fra kantbjælken, hvor rækværket sidder, og ud til brokassens afslutning.
Malingen skal beskytte broens stålkonstruktioner og forventes at holde i mindst 25 år.
Vejdirektoratet har i planlægningen af projektet tilstræbt, at trafikken generes mindst muligt. I 2020 blev der arbejdet i broens nordlige side, og i 2021 er arbejdet rykket over i broens sydlige side. Mens malearbejdet står på frem til og med september, vil nødsporet være spærret, og et af broens tre kørespor kan ligeledes spærres.
Når trafikbelastningen bliver normaliseret efter de reduktioner i trafikbelastningen, som coronarestriktionerne har medført, vil alle tre spor blive åbnet for trafik i myldretiden om eftermiddagen.
Ministeren: - Situationen er meget alvorlig
På Fyn synes de 11 almene gymnasier således sikret overlevelse - også efter 2030.
Det forhindrer ikke børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at kalde situationen "meget alvorlig".
- Man kan politisk træffe en beslutning om, at vi har et ønske om gymnasier i alle afkroge af Danmark.
- Hæderkronede gymnasier og uddannelsesinstitutioner skal ikke lukke, fordi vi står i en situation, hvor der er faldende elevtal, siger hun til Ritzau.
På landsplan har de 26 gymnasier, der er på undervisningsministeriets liste over truede gymnasier oplevet et fald i tilgangen på 25 procent.
Samtidig skønnes det, at de 26 gymnasier - inklusive Midtfyns Gymnasium og Faaborg Gymnasium - frem mod 2030 vil opleve en yderligere aktivitetsnedgang på mellem 10 og 25 procent i forhold til 2018.
Skønnet tager dog ikke højde for ændrede søgemønstre eller politiske tiltag, men er alene baseret på en fremskrivning af den demografiske udvikling.
Hvordan Pernille Rosenkrantz-Theil vil løse de kommende års udfordringer med fordeling af elever, er hun i øjeblikket ikke parat til at give et bud på, men hun har et mål om at nå en politisk aftale inden sommerferien.
- Det koster både på økonomi, men også i forhold til, hvordan vi tildeler, hvor mange klasser der skal være på hvert af gymnasierne, siger Rosenkrantz-Theil til Ritzau.
75-årige Anders mistede alt i tordenbrand:
- Jeg var tæt på at stille træskoene
Naboen vækkede 75-årige Anders Rehde Nielsen, da lynene natten til torsdag slog ned i Faaborg og antændte det hus, han bor i. Det eneste, han fik med ud, er en telefon.
- I virkeligheden var jeg ikke langt fra at stille træskoene.
Det siger 75-årige Anders Rehde Nielsen. Han blev tæt på klokken halv fire natten til torsdag vækket af det voldsomme tordenvejr, der trak ind over Fyn.
Han bor øverst oppe i den bygning, som måske betalte den højeste pris, da tordenvejret ramte midt i Faaborg.
“- Der kommer simpelthen et dunder-brag, så seng og det hele ryster.”
I sin lejlighed på Vestergade 10 havde Anders Rehde Nielsen, som er pensionist og tidligere museumsinspektør på Faaborg Museum, værnet sig mod tordenen med ørepropper, men undgik alligevel ikke at blive vækket.
- Der kommer simpelthen et dunder-brag, så seng og det hele ryster.
- Jeg tænker: Hvad fanden er det, der sker? Men der skete ligesom ikke andet. Man hører bare braget.
Heldigvis var braget ikke det eneste, han hørte. For fem-ti minutter senere blev der nemlig hamret løs på hans dør.
- Det er naboen. Hun siger, at jeg skulle se at komme ud og ned, og at der ild og der er brand og så videre.
- Jeg står der i bar røv og viklers, så jeg tænker, at jeg lige skal have noget tøj på og lukker døren i.
Mens han leder efter sin telefon, dundrer det igen på døren. Denne gang er det en brandmand, som siger: "Nu er det ned ad trapperne".
- Og så ryger jeg ned ad trappen med min telefon og nogenlunde påklædt, fortæller Anders Rehde Nielsen om de hektiske minutter.
Alle kommer ud undtagen et par katte
På gaden kan han se, at der faktisk er overtændt i den øverste del af bygningen.
Alle kommer ud af husets ni lejligheder, så der står omkring 25 mennesker og kan se branden tage fat.
- Der er et par katte, der ikke kommer med ud, men der en hund der klarer det, så vi kommer ud allesammen. Og er hele, fortæller Anders Rehde Nielsen.
Han tilføjer, at branden meget vel kunne have kostet ham, og måske nogle af de andre af husets beboere, livet.
- Fordi det kommer så pludseligt, siger han og bliver trist.
- Man står der og kigger op på al den knitren, og tagsten, der falder ned. Og bang, bang og vand, der bliver spulet, og der er flere store vogne med vand ...
- Der har virkelig været tryk på.
- Jeg er glad for, at jeg ikke kom til at hænge der oppe på anden sal, funderer han.
Det kunne have gået grueligt galt for Anders Rehde Nielsen. Hans seng står i hemsen - altså oppe under loftet øverst oppe.
Til hans held slog lynet ned i den anden ende af bygningen og bredte sig derfra.
Bøger og kunst er væk
Da TV 2 Fyns reporter taler med Anders Rehde Nielsen torsdag eftermiddag, sidder han i nyindkøbt tøj og fortæller, at han har det godt.
- Men jeg trænger til at lægge mig ned og lige tænke lidt.
Han har mistet en stor samling af bøger, flere som han selv har skrevet og bøger som han har arvet fra sine forældre. Han har mistet kunsten på væggene, skulpturer og møbler. Alt.
- Det eneste, jeg fik med ned, det var en telefon.
Han har endnu ikke tænkt så meget over tabet af genstande, men har været bekymret over de praktiske ting med forsikringer med mere.
Det har gode venner heldigvis taget fat i, fortæller han.
- Ellers havde jeg ikke kunnet finde ud af det.
Fakta: De 11 fynske almene gymnasier
- Odense Katedralskole (STX og HF)
- Middelfart Gymnasium (STX og HF)
- Nyborg Gymnasium (STX, HF og IB)
- Faaborg Gymnasium (STX)
- Midtfyns Gymnasium (STX)
- Mulernes Legatskole (STX og HF)
- Nordfyns Gymnasium (STX)
- Sct. Knuds Gymnasium (STX)
- Svendborg Gymnasium (STX og HF)
- Tornbjerg Gymnasium (STX)
- Vestfyns Gymnasium (STX)
Kilde: gymfyn.dk
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.