Et nyt notat fra Børne- og Undervisningsministeriet sætter to almene gymnasier på Fyn i farezonen for at skulle lukke inden 2030.
Men det vil ikke ske, siger rektor Christian Alnor, og fortæller, at Fyns 11 almene gymnasier har et tæt samarbejde om, at gymnasierne består.
Notatet viser, at faldende elevtal kan presse gymnasiernes økonomi. Og her er Faaborg Gymnasium og Midtfyns Gymnasium på listen over gymnasier, som i 2021 vil få 13 procent mindre i såkaldt udkantstilskud.
Christian Alnor er rektor på Middelfart Gymnasium og samtidig formand for Fordelingsudvalget for Fyns 11 gymnasier. Han står således i spidsen for de fordelingsnøgler, der fordeler de fynske elever på gymnasierne.
Han erkender, at gymnasiet i Faaborg kan være presset af blandt andet faldende fødselstal, mens Midtfyns Gymnasium ikke er i farezonen.
Udkantstilskuddet er baseret på det enkelte gymnasiums tilslutning, og ifølge Christian Alnor er det et spørgsmål om, at sende eleverne i den rigtige retning.
Altså at styre kapaciteten og dermed optaget på de enkelte gymnasier.
- Det, vi har gjort på Fyn, er med regionsrådet opbakning, og det betyder, at de populære gymnasier i Odense ikke må blive større.
- Det sker i et samarbejde mellem alle gymnasier. Vi har et fælles ansvar for, at der er velfungerende gymnasier over hele Fyn. Og det er der stor forståelse for, siger Christian Alnor.
Kritiske faktorer
Han tilføjer, at man har kunnet se, at de områder, som giver elever til Faaborg Gymnasium, overtages af de omkringliggende gymnasier (Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg og Svendborg Gymnasium, red.).
- Det er en kritisk faktor om man kan komme til gymnasiet med bus, så det distrikt, som Faaborg rekruterer fra, skal have de nødvendige busser, siger Christian Alnor.
Det primære ansøgerkriterie er afstanden på vejnettet
Samtidig er der udregnet nogle nøjagtige afstande til de populære i Odense. Her er der stor søgning til Sct. Knuds Gymnasium og Odense Katedralskole.
Her kan man risikere at bo i en forkert ende af en vej, hvis man søger ind på Odense Katedralskole. Afstanden for de optagne elever til gymnasiet er i år nemlig præcist 5,5 kilometer. Bor man længere væk, kommer man ikke ind.
Det samme gælder Sct. Knuds Gymnasium, hvor kriteriet er 6,58 kilometer, fortæller Christian Alnor.
- Det primære ansøgerkriterie er afstanden på vejnettet. Og ikke de offentlige transportmidler, forklarer Christian Alnor og tilføjer, at det ikke altid er hensigtsmæssigt.
- Men der er absolut en fælles forståelse for at gavne det samlede uddannelsestilbud på Fyn, for at sikre det, der samlet set giver den bedste fordeling.
Ministeren: - Situationen er meget alvorlig
På Fyn synes de 11 almene gymnasier således sikret overlevelse - også efter 2030.
Det forhindrer ikke børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at kalde situationen "meget alvorlig".
- Man kan politisk træffe en beslutning om, at vi har et ønske om gymnasier i alle afkroge af Danmark.
- Hæderkronede gymnasier og uddannelsesinstitutioner skal ikke lukke, fordi vi står i en situation, hvor der er faldende elevtal, siger hun til Ritzau.
På landsplan har de 26 gymnasier, der er på undervisningsministeriets liste over truede gymnasier oplevet et fald i tilgangen på 25 procent.
Samtidig skønnes det, at de 26 gymnasier - inklusive Midtfyns Gymnasium og Faaborg Gymnasium - frem mod 2030 vil opleve en yderligere aktivitetsnedgang på mellem 10 og 25 procent i forhold til 2018.
Skønnet tager dog ikke højde for ændrede søgemønstre eller politiske tiltag, men er alene baseret på en fremskrivning af den demografiske udvikling.
Hvordan Pernille Rosenkrantz-Theil vil løse de kommende års udfordringer med fordeling af elever, er hun i øjeblikket ikke parat til at give et bud på, men hun har et mål om at nå en politisk aftale inden sommerferien.
- Det koster både på økonomi, men også i forhold til, hvordan vi tildeler, hvor mange klasser der skal være på hvert af gymnasierne, siger Rosenkrantz-Theil til Ritzau.
