Flere indlagte får OUH til at åbne nyt coronaafsnit:
- 95 procent er uvaccinerede
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På Odense Universitetshospital oplever man en stigning i antallet af indlagte med coronavirus, og efter stigende smitte på Fyn åbner man nu flere sengepladser til coronasmittede.
Det går den forkerte vej med antallet af indlagte på OUH.
Netop nu har sygehuset 12 indlagte, hvoraf en ligger på intensivafdelingen. Det er en kraftig stigning i forhold til sidste uge.
Derfor er man på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH ved at forberede plads til flere. Fra på mandag åbner man for fem nye pladser, og man kan hurtigt opgradere til 13 pladser.
- Hvis vi kigger helt nøgternt på tallene, så har det jo været en tidobling på ti dage. I sidste uge lå der en til to - nogle gange ingen. I den her uge er vi oppe på at have 12, siger Anne Øvrehus, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Genåbning
Afdelingen har tidligere været anvendt til coronapatienter, men i takt med at flere blev vaccineret, og smitten dalede, lukkede afsnittet for flere måneder siden.
Nu er dog behov for det igen, og det er særligt patienter uden vaccinen, der har brug for det, fortæller Anne Øvrehus.
- Det ser ud til, at smitten har fået godt fat i de uvaccinerede, for 95 procent af de patienter, vi har indlagt, er ikke vaccinerede eller har kun lige fået første stik og er ikke beskyttet endnu, siger hun.
Hun fortæller, at det primært er personer mellem 20 og 50 år, der er indlagt. Nogle få er ældre, som har en tilstand, der gør, de ikke er beskyttet af en vaccine.
Skole åbnede for otte dage siden - nu forbereder man sig på nedlukning
Den nyåbnede Odinskolen i Vollsmose forbereder sig på en lukke ned, fordi smittetallene i sognet er så høje, at en nedlukning snart kan komme på tale.
88 personer i Vollsmose er i løbet af den seneste uge testet positiv for coronavirus. Dermed ligger sognet på et incidenstal på 886,6. Hvis det tal kommer over 1.000, skal sognet lukkes ned.
Det vil betyde blandt andet hjemsendelser af folkeskoleelever, nedlukning af foreningsliv, og et gymnasium vil være nødsaget til at lukke.
For skolelederen på Odinskolen i Vollsmose er situationen nu så alvorlig, at han er begyndt at forberede sig på en eventuel nedlukning.
- Jeg holder lidt vejret, vil jeg sige. Det var bestemt ikke det, vi havde regnet med. Det var jo en glædens dag i onsdags, hvor eleverne vendte tilbage fra sommerferie og vendte tilbage efter et år, hvor der har været rigtig meget nedlukning, siger skoleleder Allan Feldskou.
- Jeg tror, at vi allesammen havde en opfattelse af, at nu kunne vi have en almindelig skoledag igen, siger han.
Mere afstand
Hvis smitten bliver ved at stige i Vollsmose, som den har gjort de seneste 14 dage, så er det dog ikke en almindelig skoledag, der venter. I det tilfælde skal sognet lukkes ned fra næstkommende hverdag.
Odinskolen er blevet varslet om, at en nedlukning af Vollsmose sogn kan komme på tale.
- Det har vi faktisk allerede handlet på fra i mandags, hvor vi kunne se, at tallene gik den forkerte vej. Det, vi har gjort, er, at vi er meget påpasselige med at have børn samlet i store grupper. Vores morgensamling har vi lavet om, så vi har den opdelt årgangsvis, og vi sidder med større afstand, fortæller han.
Smittesituationen i Vollsmose.
Incidenstallet, der viser andelen af smittede per 100.000 indbyggere, er steget støt i området de seneste dage og uger. For 14 dage siden lå incidenstallet på 210,2 for sognet. På det tidspunkt havde der været 21 smittede i løbet af en uge.
Grunden til, at en stigning i incidenstallet kan skubbe sognet ud i en nedlukning, er, at det opfylder de to øvrige kriterier for nedlukning.
Det ene kriterie er antallet af smittede set over en uge. Her ligger grænsen på 20 personer. I Vollsmose er 88 personer den seneste uge testet positiv. Det andet kriterie er den såkaldte positivprocent, som viser hvor stor en andel af de testede i området, der er testet positiv. Her ligger tallet for Vollsmose 19. august på 9,11 procent.
Hvis et sogn er under grænseværdierne i en uge, skal det åbnes igen.
Derudover har man indskærpet de klassiske råd mod smittespredning som at hoste i ærmet, holde afstand og vaske hænder.
Lærerne på skolen er også informeret om, at en ny nedlukning kan komme på tale i sognet.
- Jeg har forberedt dem mentalt på, at vi kan komme i en situation, hvor vi er nødt til at lukke ned og gøre klar til fjernundervisning, siger Allan Feldskou.
- Vi er jo i god træning, vi har gjort det før, og vi har en række erfaringer, men jeg har forberedt dem på, at det kan blive scenariet inden for kort tid.
Forbereder computere til hjemmeundervisning
Odinskolen er en ny skole, der åbnede for første gang efter sommerferien. Skolen er en sammenlægning af H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen. De fysiske rammer er den nu tidligere Abildgårdskolen.
Efter sammenlægningen er eleverne fra H.C Andersen Skolen gået fra at bruge iPads til at bruge pc'er i undervisningen, og der arbejdes nu på højtryk for at få computerne klar, så man vil kunne holde onlineundervisning ved en eventuel nedlukning.
Selvom skolelederen har indstillet sig på en nedlukning, vil han helst være den foruden.
- Der var en elev, der sagde til mig i dag: "Det er rigtig nederen, hvis vi skal lukkes ned igen." De var rigtig glade for at komme i skole igen, så derfor er vi allesammen ærgerlige over, hvis det ender med, at sognet lukker ned.
Det gør kommunen ved smitten i Vollsmose
Ved Odense Kommune er man klar over problemet, og man har derfor sendt en pressemeddelelse ud, hvor man nævner de måder, man vil afhjælpe problemet.
Kommunen nævner disse fem punkter som indsatsområder i Vollsmose:
Skolelederne på skoler i og omkring området er blevet orienteret om smitteudviklingen og øger opmærksomheden omkring forebyggende tiltag på skolerne.
Intensiv vaccinekommunikation med fokus på drop-in vaccine i uge 33 og 34. Blandt andet et velbesøgt foredrag i Vollsmose Torv med overlæge Morten Sodemann fra indvandrermedicinsk klinik i Odense.
Samarbejde med foreninger og moskeer i området. De orienterer deres menigheder om smittestigningen ved såvel fredagsbøn, som på digitale platforme og kanaler.
Boligforeningerne i området er orienteret og kommunikerer direkte ud til beboerne med orientering om smittestigning og appel om at udvise god corona-adfærd.
Gadeplansindsats i og omkring Vollsmose Centeret, der består af dialog med de handlende, ligesom der tages kontakt til forretningsdrivende i centreret og orienteres om smittestigningen.
Kilde: Ritzau
Flere på arbejde
På grund af stigningen i smittede har det været nødvendigt at kalde syv ekstra sygeplejersker og syv ekstra sosu-hjælpere på arbejde. De 14 ansatte kommer fra andre afdelinger for at hjælpe med coronapatienterne.
69 procent af fynboerne er færdigvaccinerede, og Anne Øvrehus håber, at det faktum, at mange lader sig vaccinere, kan være med til at sikre, at smitten ikke løber løbsk.
- Vi håber, det kan gøre, det ikke bliver en bølge, men bare et skvulp, siger hun.
- Vi sætter vores lid til vaccinationer, og at folk tænker sig om og lige tænker, om det er nødvendigt at være tæt med alle, eller om vi lige skal vente til smitten kommer lidt ned.
Der er i løbet de seneste syv dage konstateret 478 smittetilfælde på Fyn.
Se, om dit testcenter stadig er åbent: Stort fald i antal testede – nu lukker en række fynske teststeder
Region Syddanmark har besluttet at lukke en række fynske teststeder, fordi antallet af udførte test er faldet kraftigt.
Knap syv ud af ti fynboer er nu færdigvaccinerede, og derfor er behovet for at blive testet for coronavirus faldet kraftigt.
Den udvikling får nu Region Syddanmark til at reducere mulighederne for at blive testet. Det betyder lukning af en række teststeder i de fynske kommuner.
- Samlet set bliver åbningstider og antal teststeder reduceret med cirka en fjerdedel, fortæller beredskabskoordinator i Region Syddanmark Ulrik Strehle.
I alt betyder det, at der lukkes for 13 fynske teststeder.
De seneste dage har antallet af udførte test i hele Region Syddanmark ligget på cirka 11.000-12.000 om dagen. Da der blev udført allerflest kviktests tilbage i maj, lå antallet flere dage på over 70.000 udførte tests.
- Vi skal helt tilbage til starten af marts for at finde et tilsvarende niveau, som det vi har i dag. Og efterspørgslen skal afspejle sig i antallet af åbningssteder. Dengang var der kø, fordi kapaciteten skulle bygges op, nu er der sjældent kø, siger Ulrik Strehle.
Tomme lokaler koster penge
I løbet af sommeren har regionen justeret på testkapaciteten hver anden uge, så den har matchet efterspørgslen. Og fordi den nu er faldet så meget, kan der lukkes en række teststeder, så lokalerne igen kan benyttes til det, de blev brugt til før coronaviruspandemien.
- Alle mister penge på, at poderne ikke har nogen at teste, og vi opnår ikke at flere bliver testet heller. Rengøring og opvarmning koster også penge. Samtidig kan lokalerne i stedet bruges til noget andet; det er jo badmintonklubber, billardlokaler og biblioteker, vi tester i.
- Vi arbejder alle sammen hen mod en normal hverdag, hvor det hele ikke handler om test og vaccinationer. Det er en beredskabsperiode, og vi vil alle sammen gerne tilbage til en normal drift og hverdag, siger beredskabskoordinatoren.
Ros til Carelink og kommuner
Region Syddanmark har samarbejdet med Carelink om opgaven med kviktest siden 1. februar. Samtidig har også kommunerne spillet en væsentlig rolle i forhold til meget af det logistiske og praktiske omkring teststederne samt borgernes færd rundt i kommunerne.
Ulrik Strehle og Region Syddanmark roser samarbejdet med både kommuner og Carelink, men snart kan sidstnævnte være ude af ligningen.
I hvert fald løber regionens kontrakt med Carelink kun til 9. september, og dermed kan alle fynske kvikteststeder muligvis stå over for en snarlig nedlukning.
- Det bliver snart afgjort, om den bliver forlænget, eller om vi fortsætter kun med PCR-test. Jeg håber på en afgørelse i næste uge, siger Ulrik Strehle.
Generelt har der pågået en større nedskalering af testkapaciteten i de seneste måneder. Beredskabskoordinatoren råder derfor fynboerne til fortsat at holde godt øje med coronasmitte.dk, der altid er opdateret med de seneste informationer om åbningstider på de fynske teststeder.
- Jeg vil helt klart anbefale altid at kigge på coronasmitte.dk, inden man begiver sig ud for at blive testet. Så er man sikker på at have de rigtige åbningstider og steder, siger Ulrik Strehle.
Teststeder lukker og åbningstider ændres
Assens:
Haarby Hallerne har sidste åbningsdag 21. august.
Faaborg-Midtfyn:
Kværndruphallen har sidste åbningsdag 28. august.
Kerteminde:
Fremover har kommunen kun et teststed åbent ad gangen. Det kommer til at skifte mellem Langeskov (tirsdag, fredag og søndag) og Kerteminde (mandag, torsdag, lørdag).
Langeland:
Teststeder i Bagenkop og Lohals lukker den 26. august.
Middelfart:
Teststedet på Ejby Skole udførte sidste onsdag i denne uge. Teststedet i Gelsted havde sidste åbningsdag torsdag i denne uge.
Nordfyn:
Ændringer af steder, der er flyttet til nye adresser i Otterup og Søndersø, men der sker ingen reduktion i tiderne.
Nyborg:
Teststeder i Ullerslev og Ørbæk har sidste åbningsdag 26. august.
Odense:
Ejbyskolen og Sanderum lukker og har sidste åbningsdag 22. august – og der pågår yderligere reduktion af åbningstiden på teststedet på Rismarksvej.
Svendborg:
Fremover er kun det store testcenter åbent.
Teststederne i Gudme og Vestre Skerninge lukker henholdsvis torsdag 19. august og fredag 20. august.
Ærø:
Her sker en reducering i åbningstiderne, mens teststedet i Søby forsvinder fra 1. september. Ellers fortsætter det med test i Marstal og Ærøskøbing, men fra 1. september kun med test onsdag og lørdag. I Ærøskøbing testes om formiddagen fra klokken 11-13 og i Marstal om eftermiddagen fra klokken 14-17.
Ulovligt fyrværkeri sælges i stor stil på Facebook - blev tilbudt 20 livsfarlige bomber på en time
kopieret!
Ulovligt fyrværkeri florerer i stor stil i en åben salgsgruppe på Facebook. Det kan TV 2 Fyn dokumentere efter en gennemgang af gruppen "Kanonslag", som har næsten 10.000 medlemmer.
Her reklameres der for alt fra mindre kanonslag, overskudslagre af lovligt fyrværkeri til hjemmelavet krudt. Men der annonceres også for de farlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet kort efter midnat nytårsnat.
TV 2 Fyn besluttede sig derfor for at undersøge, hvor nemt en købsaftale med en sælger kan komme i stand.
På under en time blev vi tilbudt i alt 20 krysantemumbomber fra én sælger. Fyrværkeriet kunne afhentes allerede samme eftermiddag i Esbjerg.
Sådan gjorde vi
På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.
Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.
TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.
TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.
Fire minutter
En anden person reklamerede i Facebook-gruppen, at han havde såkaldte FP3-kanonslag til salg i Odense. En type fyrværkeri, som er ulovligt i Danmark, men i stor stil bestilles hjem fra hjemmesider i blandt andet Polen.
Mange af disse postordrer fanges i tolden, men nogle slipper igennem, ligesom andre af disse stykker pyroteknik afhentes af sælgerne selv i udlandet og smugles over grænsen.
Fra en falsk Facebook-profil kontaktede TV 2 Fyn sælgeren, som efter få sekunder svarede, at han kun havde fire af kanonslagene tilbage. Han var villig til at sælge dem for 50 kroner.
For at være sikker på, at det ikke var det pure opspind, bad redaktionen sælgeren sende et billede af kanonslagene. Billedet kom prompte, og efter blot fire minutter var sælgeren klar til at lave en handel.
Efter at TV 2 Fyn fortalte sælgeren, at vi ikke havde i sinde at købe hans produkter, men høre ham, hvorfor han sælger ulovligt krudt, ophørte kontakten.
Mængderabat
Den krysantemumbombe, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.
Og netop krysantemombomber er der også til salg flere steder i Facebook-gruppen. Onsdag middag reklameres der for fyrværkeri af denne type i både København og Esbjerg. Bomberne bliver i opslagene omtalt som “kugler”.
En sælger reklamerede eksempelvis med fem-tommer-kugler til 4.000 kroner for ti styk - eller 400 kroner per potentielt dødbringende eller invaliderende stykke sprængstof.
Ifølge Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved institut for kemi på Aarhus universitet, er ingen former for krysantemumbomber ufarligt.
- Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri, som er ufarligt, når man bruger det forkert.
“Har du stadig kugler til salg,” spurgte TV 2 Fyn sælgeren i Esbjerg i en besked på Messenger.
39 minutter efter svarede manden, og få minutter efter tilbød han ti fire-tommer krysantemumbomber for 2.500 kroner, og så ville der medfølge en gratis kasse kanonslag.
Yderligere ti 2,5-tommer bomber kunne vi få for 700 kroner, men allerede inden TV 2 Fyn får svaret, begyndte sælgeren selv at prutte prisen ned. Ti af de store bomber skulle nu kun koste 2.200 kroner og afhentes samme eftermiddag i Esbjerg.
Igen ophørte kontakten efter at TV 2 Fyn meddelte sælger, at vi ikke havde i sinde at købe hans varer. Han er ikke vendt tilbage på vores ønske om at stille spørgsmål.
Stor interesse
I København viste en tredje sælger på Facebook en papkasse indeholdende fem krysantemumbomber.
Opslaget var oprettet under et døgn, efter den 24-årige mistede livet. Opslaget havde fået 71 kommentarer, hvoraf hovedparten viste interesse for at købe.
Denne sælger har TV 2 Fyn ikke kontaktet, men opslaget viser alligevel tydeligt, hvor nemt det er at komme i kontakt med sælgerne af de farlige sprængstoffer. Fælles for alle salgsannoncerne er, at ingen af dem kræver medlemskab af gruppen for at kunne se dem og kontakte sælgerne.
Det lader dog ikke til, at myndighederne bare lader stå til. 10. december blev der eksempelvis beslaglagt 10.000 kanonslag og 5-600 krysantemumbomber under en ransagning i Måløv.
I hele 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen 2,2 ton ulovligt fyrværkeri, som var på vej ind over grænsen. I de første tre kvartaler af 2024 blev der beslaglagt yderligere et halvt ton.
Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke
kopieret!
Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.
Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.
Otte andre passagerer døde.
Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.
På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.
- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.
Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.
Kraftig blæst
Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.
Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.
Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.
I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.
Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.
Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.
I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.
- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.
Fokus på fastspænding af gods
Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.
- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.
Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.
Fjernvarme Fyn lukker for varmen
kopieret!
Hvis du er bosat eller opholder dig i Odense SV, kan det være en god ide at finde tophuen frem. Fjernvarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 07.30 til klokken cirka 13 torsdag.
Det oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Konkret drejer det sig om Brogårdsvej, Engblommevej, Engsnarren, Engsvinget og Lindholmvej, der vil opleve varmeafbrydelsen.
Årsagen skal findes i, at Fjernvarme Fyn vedligeholder og forbedrer fjernvarmerørene i området.
Læger vil skyde prisen på cigaretter i vejret
kopieret!
En pakke cigaretter skal koste mindst 120 kroner, og prisen på nikotinposer og lignende produkter skal tilsvarende følge trop.
Bag forslaget er Lægeforeningen, der torsdag offentliggør i alt ti forslag, der skal styrke indsatsen for at fjerne tobak og nikotin - især fra børn og unges hverdag.
Prisforhøjelsen er vigtig, siger formand for foreningen Camilla Rathcke, fordi erfaringen fra andre lande viser, at en høj pris er det mest effektive middel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge.
- Prisen er meget afgørende, hvis man vil afholde folk fra at begynde på en dårlig vane. Samtidig påvirker prisstigninger dem, der er i gang, til at stoppe. siger hun.
Glatte veje truer - inden dagen kan byde på sol
kopieret!
Torsdag morgen er der risiko for glatføre i forbindelse med frysende våde vejbaner eller en enkelt snebyge.
Ellers byder dagen på lidt eller nogen sol, og kun stedvis vil der falde en byge. Bygerne vil mest være med regn eller slud, men enkelte snebyger kan heller ikke udelukkes.
Temperaturen når op mellem en og fem graders varme med en svag til jævn sydvestlig eller skiftende vind.
Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie
kopieret!
I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.
Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.
Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.
Flere konkurser bag sig
Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.
Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”
Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.
På Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”
Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.
I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.
Odense Håndbold buldrer videre
kopieret!
Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.
København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.
Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.
EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.
Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften
kopieret!
Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.
Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.
- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.
Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.
Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark
kopieret!
En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.
Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.
- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.
Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.
I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.
Er video en advarsel?
Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.
Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.
- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.
Men hans skæbne er uvis.
Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.
Antal syrere på Fyn og øerne
Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.
Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.
Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.
- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.
Ekspert: - Ustabilt og usikkert
Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.
Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.
Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.
- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.
Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.
- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.
Asylsager sat i bero
Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.
Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.
Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.
Hvem vurderer situationen?
Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.
Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen
Kilder: us.dk, fln.dk
Vækker debat på Christiansborg
Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.
Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.
Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.
- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.
Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.
- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.
Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej
kopieret!
Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.
Det er måske virkelighed om få år.
Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.
Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.
- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.
Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.
- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.
Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.
Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.
Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.
- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.
Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.
Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.
Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.
Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.
- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.
Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.
ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.
- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.
På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.
Knud Heinesen er død
kopieret!
Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau.
Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.
Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.
Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her