Flytning skal gøre fynsk Tour-profil til bjergrytter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Søren Kragh Andersen flytter til Monaco for at træne hårdere. Håbet er at blive bedre i bjergene.
Tour de France-rytteren Søren Kragh Andersen brillerer i de fleste terræner, når man lige ser bort fra de højeste og stejleste bjerge.
Men nu vil den 24-årige fynbo være bedre på stigningerne, og derfor forlader han Luxembourg, som har været hans hjem i de seneste par år.
- Jeg flytter til Monaco for at udforske mit bjergtalent og i det hele taget at træne i et hårdere terræn. Jeg vil gerne se, hvad det kan gøre, siger Sunweb-rytteren.
Med sin gode enkeltstart og store råstyrke stræber han efter at udvikle sig til etapeløbsrytter.
I hvert fald i løb af den type, der varer en uge. De tre grand tours, Tour de France, Vuelta a España og Giro d'Italia, mener han trods alt er for stor en mundfuld som klassementhåb og kaptajn.
- Tre ugers etapeløb tror jeg ikke er mit potentiale. Til gengæld tror jeg, at jeg har muligheder i løb, der varer en uge.
- Løb som Paris-Nice, Tirreno-Adriatico, BinckBank Tour. Jeg håber, jeg kan blive bedre på de lidt længere stigninger, men eksempelvis Critérium du Dauphine er nok for bjergrigt, mener Søren Kragh Andersen.
Fynbo sætter rekord og vinder mesterskab
Tue Ernst Nielsen fra Kerteminde har vundet det nordiske mesterskab i vandski.
Tue Ernst Nielsen fra Kerteminde Vandskiklub har sat nordisk U21-trickrekord.
Samtidig vandt han guld ved nordisk mesterskab i vandski, der blev afviklet i Vallensbæk Vandskiklub.
- Jeg var god til at holde hovedet koldt under pres. Min gameplan holdt, siger Tue Ernst Nielsen til TV 2/Fyn.
Tue Ernst Nielsen fik 7690 point, der i øvrigt udløste en dansk seniorrekord
Top-10-placering
Med den præstation slog Tue Ernst Nielsen sin nærmeste konkurrent med 300 point.
- Sejrene motiverer og gør mig sikker. De viser, at min træning i USA og min træning med Matteo Luzzeri giver fremgang, fortæller han.
Efter sejren er Tue Ernst Nielsen i top-10 på europaranglisten.
Næste kryds i kalenderen for den unge vandski-løber er danmarksmesterskaberne, der afvikles i næste uge i Aalborg.
Han kører Tour de France på et Sunweb-hold uden en klassementrytter og har derfor mulighed for at jagte sine egne chancer på de etaper, der ikke er flade og ender i massespurt.
Op til Touren har han tabt sig - netop for at kunne følge bedre med, når det går opad.
- Jeg har rimelig lav vægt lige nu. Og jeg er spændt på, hvordan det føles i bjergene, når vi kommer endnu længere ind i Touren, siger Søren Kragh Andersen.
På lørdagens bjergetape til Tourmalet holdt han sig bagest i feltet og kom i mål 24 minutter og 24 sekunder efter etapevinder Thibaut Pinot.
Ung faaborgenser vinder sølv til EM i europajolle
Marie-Louise Harboe gjorde god brug af hjemmebanefordelen, da hun vandt sølv i ungdomsklassen til EM i europajolle, som netop er blevet afholdt i Faaborg.
De seneste ti dage har det vrimlet med joller i farvandet ud for Faaborg. EM i europajolle er blevet afholdt af Faaborg Sejlklub, og det endte lykkeligt for en af klubbens egne sejlere, der lørdag sejlede ind på en andenplads.
17-årige Marie-Louise Harboe fik efter fem dage på vandet og i alt ti sejladser en sølvmedalje om halsen, der vidner om, hun er Europas næstbedste europajollesejler i ungdomsklassen.
- Det føles virkelig fedt. Helt vildt, siger hun.
I alt 152 både deltog europamesterskabet - heraf var de 113 i ungdomsklassen, som har som krav, at man højest er 19 år gammel.
- Jeg synes selv, det er godt gået, hvis man må sige det.
Skiftende vejrforhold
Den unge sejler har de seneste dage sejlet i både stille vejr og i hårdt vejr, og det er altså endt med en medalje. Hun træner til dagligt i Faaborg Sejlklub, og det tror hun, har været en hjælp ved dette EM.
- Der er sådan lidt hjemmebanefordel. Det kan godt være, at det også hjalp lidt. Jeg kender jo farvandet.
Faaborg Sejlklub har stået for at afholde konkurrencen, og formand Jakob Frost er tilfreds med forløbet.
- Det er gået godt. Der har været knald på i 10-11-12 dage nu, men de frivillige, som trækker det her, har gjort det med et smil på læben, og vi har virkelig kunnet levere det over for sejlerne, som vi gerne ville.
Senere på året afholder klubben DM i optimistjolle for hold, men ellers er der ikke større arrangementer i støbeskeen. Det kan der dog snart komme.
- Det er ikke noget, der skræmmer os. Overhovedet ikke. Om et par år, så ses vi nok igen.