6. dec. 2019 kl. 8:30
Opdateret: 6. dec. 2023 kl. 13:11
Fyn
TV2

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En decemberaften i 1994 skete et ægte fodboldmirakel. En flok fandenivoldske fynboer trodsede alt og alle - og smed selveste Real Madrid ud af Uefa Cup-turneringen.


Miraklet i Madrid

Artiklen blev oprindeligt bragt i forbindelse med 25-års-jubilæet for Miraklet i Madrid i 2019.

Det er 29 år siden, at en flok fynske fodboldspillere i gult skrev historie, da de besejrede Real Madrid på Bernabeu.

Sejren over det spanske storhold står stadig for mange som et sensationelt øjeblik i dansk klubfodbold-historie. Ét af de der slags øjeblikke, hvor man husker, hvor man var. Og som stadig kan give kuldegysninger, når man genser billeder derfra.

Et mirakel.

Vi har samlet en stribe klip fra TV 2 Fyns arkiv, som fortæller historien om Miraklet i Madrid.

Se hvordan spillerne blev hyldet i lufthavnen efter sejren mod Real Madrid 6. december 1994.

Artiklen blev første gang udgivet 6. december 2018 - og genudgives med ny video i anledningen af 29-års jubilæet for Miraklet i Madrid.

“Hvis vi spiller, som vi gør nu, så tror jeg, at vi har en realistisk chance for at komme videre - okay, jeg griber lidt højt - mod ethvert hold”

— Michael Schjønberg, OB

Kim Brink fik et chok

OB havde kvalificeret sig til Uefa Cuppen ved at blive nummer to i Superligaen året før.

Først blev Flora Tallinn kørt over af OB på vejen mod de store hold i Uefa Cuppen. Fynboerne vandt samlet 6-0 over esterne.

Læs også: OB's debutmålmand: Sjovt da 7.000 Brøndby-folk buhede af mig
Gå tilbage Del
23. okt. 2018 kl. 6:51
Opdateret: 23. okt. 2018 kl. 16:07

OB's debutmålmand: Sjovt da 7.000 Brøndby-folk buhede af mig

Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Arkiv / Alexander Aagaard
Arkiv / Alexander Aagaard
Arkiv / Alexander Aagaard
/

Det var i en hæsblæsende kulisse i Brøndby, at OB's 19-årige Oliver Christensen fik sin superligadebut.


OB gav mandag superligadebut til den unge målmand Oliver Christensen i 1-1-kampen ude mod Brøndby.

Den 19-årige keeper erstattede skadede Sten Grytebust i det fynske mål, og det blev en aften, han sent glemmer.

Oliver Christensen leverede undervejs flere gode redninger, men debutanten mærkede også et tryk fra Brøndbys fans, som han aldrig tidligere har været udsat for.

“Som målmand er det også vigtigt, at man kan lægge den slags hurtigt væk”

— Oliver Christensen, OB's debutmålmand

- Det var helt vildt sjovt. Det var dejligt at få vist mig frem for alle.

- Det var også sjovt, da der pludselig var 6.000-7.000, der buhede af mig. Det har jeg ikke prøvet før på U19- eller reserveholdet. Det var en god erfaring for mig, siger Oliver Christensen.

- Jeg var godt klar over, at der måske ville blive kørt lidt ekstra på mig, siger han.

Fejl i målet

Den unge målmand spillede dog ikke helt fejlfrit. Da det fortsat stod 0-0, gik han ud af sit mål, mens holdkammeraten Jeppe Tverskov spillede bolden tilbage til ham.

Misforståelsen mellem de to OB-spillere betød, at Brøndbys Kamil Wilczek opsnappede bolden og fik afsluttet på stolpen.

“Jeg var lige stået op, da jeg fik beskeden. Da vi kørte herover i bussen, kom der nogle tanker.”

— Oliver Christensen, OB's debutmålmand

- Jeg fik råbt, men jeg tror ikke, at Tverskov kunne høre mig. Brøndbys fans var i gang med en af de helt store slagsange. Det var min skyld. Jeg råbte ikke højt nok. Det er noget, jeg skal bygge på, erkender Oliver Christensen.

Teenageren synes dog hurtigt, at han kom sig over fejlen.

- Jeg tog det ikke så tungt. Lige i den periode skete der også så meget, så jeg glemte det ret hurtigt. Som målmand er det også vigtigt, at man kan lægge den slags hurtigt væk, siger han.

Med otte minutter tilbage kunne målmanden ikke stille det store op, da Hany Mukthar bragte Brøndby i front. Det endte alligevel med et point i debuten, da Ramon Leeuwin kort efter udlignede til 1-1.

Ikke langt fra dyne til græs

Allerede tidligt mandag fik Oliver Christensen at vide, at han ville få chancen fra start på Brøndby Stadion, da Sten Grytebust var skadet.

- Jeg var lige stået op, da jeg fik beskeden. Da vi kørte herover i bussen, kom der nogle tanker. De var mest positive. Men det hele er gået så hurtigt, at jeg ikke har nået at fatte det, siger han.

“Han leverede en god indsats mod Brøndby, og han havde et par gode redninger.”

— Jakob Michelsen, OB-træner

OB-træner Jakob Michelsen ved endnu ikke, om han også kommer til at gøre brug af Oliver Christensen i fredagens udekamp mod Sønderjyske, da det endnu er usikkert om Sten Grytebust når at komme sig.

Jakob Michelsen er dog helt tryg ved at bruge den unge keeper.

- Han leverede en god indsats mod Brøndby, og han havde et par gode redninger.

- Det er en ung gut på 19 år, som tager det stille og roligt. Det er imponerende i sig selv. Vi var ikke nervøse for at spille med ham, siger OB-træneren.

Mandagens uafgjort resultat betyder, at Brøndby har 18 point på Superligaens syvendeplads. OB har fire point færre på 11.-pladsen.

Opdatering

  1. Artiklen er opdateret med video.

Den storsejr fik Michael Schjønberg til at drømme stort.

- Hvis vi spiller, som vi gør nu, så tror jeg, at vi har en realistisk chance for at komme videre - okay, jeg griber lidt højt - mod ethvert hold, fortalte han til TV 2 Fyn.

Så ventede nordirske Linfield, som heller ikke havde en chance mod Michael Schjønberg (tre mål), Steen Nedergaard (to mål) og resten af holdet. 

I anden runde måtte tyske FC Kaiserslautern pænt sige auf wiedersehen og forlade Uefa Cuppen efter mødet med OB og Carsten Hemmingsen. 

TV 2/FYN
Hemmingsenbrødrene håbede på, at Real Madrid blev næste modstander
Læs også: Lars Høgh – legenden fra striwerne
Gå tilbage Del
8. maj. 2016 kl. 6:30
Opdateret: 9. dec. 2021 kl. 19:59

Lars Høgh – legenden fra striwerne

/

Han har sat sit aftryk på en hel generation af fodboldspillere og fans. Men nu stopper Lars Høgh efter en livslang karriere i barndomsklubben. En klub, der altid har betydet meget for den ydmyge fynbo.


Genlæs TV 2 Fyns portræt af OB-legenden, Lars Høgh. Artiklen blev oprindeligt udgivet i 2016.

Træningen er igang på ny i Ådalen i det centrale Odense. Det er kun få dage siden, OB spillede mod sidste års danske mestre fra FC Midtjylland på udebane. En ikke voldsomt prangende kamp, der endte med et nederlag til fynboerne på 0-2. De tunge grå skyer, der hænger som en dyne indover anlægget smitter dog ikke af på stemningen på grønsværen.

Lars Høgh tager sig af truppens målmænd, mens cheftræner Kent Nielsen pisker rundt med resten af truppen. Med gentagne hårde langskud øves målmændenes hurtighed. Hvert skud er med efterfølgende feedback og ros på reaktionsmønstret. 

Selvom dåbsattesten siger 57, er alderen aldrig en hæmsko på træningsbanen. I en jongleringskonkurrence med målmændene undervejs i træningspasset udfordrer de unge målmænd ham så meget, at han nødsaget kaster sig rundt efter bolden uden problemer. Med højt humør. Sådan er det med Lars Høgh. 

Se jongleringsduellen her: 

 

Farveller til OB

For fynboerne og især OB’s fanskare behøver Lars Høgh med det fulde navn Poul Lars Høgh Pedersen næppe nogen nærmere præsentation.

For med 817 kampe i de blå og hvide striber fra 1977 til 2000 og tjansen som målmandstræner fra 2012 har han nemlig altid været en stor kapacitet omkring OB-holdet på og uden for banen i Ådalen og på Trefor Park. 

Mange siger, jeg har givet OB meget. Men jeg mener helt klart, OB har givet mig mest.

Men til sommer, når Superliga-sæsonen 2015-2016 slutter, er det slut for Lars Høgh. OB vil have en målmandstræner på fuldtid, og det kan han ikke tilbyde, fordi han driver sit eget firma, som han også gerne vil have tid til.

- Det er et stort privilegium at få lov til arbejde med det, man brænder for og ikke mindst, når det er i ens hjerteklub. Jeg havde gerne set, at dette kunne fortsætte i OB, men klubbens krav til en fuldtidsstilling kunne jeg desværre ikke opfylde. Jeg ønsker min klub, Odense Boldklub, alt godt i fremtiden og håber, at jeg på et senere tidspunkt kan vende tilbage, sagde Lars Høgh tilbage i marts måned, da afgangen blev meldt ud.

 

 

Til det fremtidige arbejde med målmændene i OB har klubben ansat Lars Bjerring, der kommer fra FC Nordsjælland. 

 

Den ydmyge Mr. OB

Har man mødt eller set interviews med Lars Høgh, står det lysende klart, at han er ydmygheden selv. Det har han altid været. Både som helt ung, som fast målmand på førsteholdet og som coach for kommende, store målmænd.

I marts 1997 rundede Lars Høgh sin klubkamp nummer 700 for OB. En præstation, han tre år senere kunne tilføje 117 kampe til. I forbindelse med de 700 kampe for barndomsklubben tegnede TV 2/Fyn et portræt af manden, der af mange blev - og bliver - kaldt Mr. OB. En titel han ikke umiddelbart jublede over dengang.

- Mr. OB... Jeg synes, det lyder totalt åndsvagt. Men altså det hænger jo sammen. Jeg har spillet her i så mange år. Så bliver det jo sådan, at det prædikat får du på en eller anden måde. Det har jeg det egentlig godt nok med, for OB er for mig noget sundt og noget godt. Det har givet mig utrolig meget, så det er jeg kun stolt af. 

 

 

En målmandscoach med stor historie

OB's klubhus i Ådalen emmer af historie fra mange årtiers fodbold på topplan. Rigtig mange af dem med Høgh'en i en hovedrolle. 

Ved træningen efter kampen mod FC Midtjylland sidder Lars Høgh med den norske målmand Sten Grytebust ved et bord i lokalet. Et rum, der er tapetseret med hver sæsons OB-hold og gode minder fra dengang, hvor mesterskaber, store sejre og titler rent faktisk var noget, der blev hevet med hjem til Fyn. 

De to evaluerer weekendens kamp, hvor to mål gik ind bag nordmanden. I en analyserende, men konstruktiv og fremrettet tone gennemgår Lars Høgh kampen, så OB-målmanden ved, hvad han skal arbejde med til dagens træning uden for lokalet. 

- Du må se de muligheder, der er. Men jeg synes, det er den bedste kamp indtil videre i forhold til afspil, siger Lars Høgh til en stille, men lyttende Sten Grytebust.

Det er tydeligt, at den nuværende OB-målmand lytter og suger til sig fra manden, der sidder ved siden af ham, men også hænger omkring ham på væggene i en yngre version, som tegn på en vigtig brik i klubbens historie. 

- Det specielle er, at jeg nærmest er født ind i klubben. Jeg har set et billede af mig selv, hvor jeg er et halvt år gammel og sidder med et OB-flag, fortæller Lars Høgh efter evalueringen af FC Midtjylland-kampen. 

 

Dansk mester gange tre

Som spiller for førsteholdet i OB nåede Lars Høgh selv 817 kampe i buret, og siden debuten i 1977 mod AGF på Aarhus Stadion blev det til tre danske mesterskaber i 1977, 1982 og 1989, tre pokaltitler og titlen som årets målmand fire gange.

Den allersidste kamp for striwerne blev spillet mod Vejle Boldklub på udebane den 28. maj 2000, hvor den dengang 41-årige målmand sluttede på toppen med en straffesparksredning og en sluttelig sejr på 1-0.

Han bukkede, kastede sine handsker ud til publikum og sluttede af med ordene: ”Mange siger, jeg har givet OB meget. Men jeg mener helt klart, OB har givet mig mest.”

 

 

”Miraklet i Madrid”

Noget af dét, OB og Lars Høgh har givet hinanden er den sandsynligvis største internationale sensation for dansk klubfodbold for 22 år siden.

Datoen er den 6. december 1994. På denne dag, hvor julemusik og julekalender vist fyldte mest i danskernes bevidsthed, spillede det fynske hold på Santiago Bernabeu i Madrid en kamp i UEFA Cuppen, der for evigt vil gå over i historien.

OB havde kvalificeret sig til UEFA Cuppen på baggrund af en 2. plads i Superligaen i sæsonen forinden. I kvalifikationsrunden vandt fynboerne to gange over Flora Tallinn fra Estland, og i første runde måtte Nordiske Linfield også samlet set se sig slået af OB. Men i tredje runde hed modstanderen Real Madrid. Et af verdens bedste fodboldhold med en næsten 100 år lang historie og store traditioner og sejre. 

Jeg vil vinde, og jeg har ambitioner - også som en 20-årig. 

Den første kamp i Odense endte efter 90 minutter til Madrids fordel. De kunne flyve retur sydpå med en 3-2-sejr - Michael Laudrup, som dengang spillede i Madrid, blev matchvinder. Derfor var der ikke den store tiltro til de stribede fynboer i returkampen. Real Madrid dominerede da også kampen fra start og havde den ene store chance efter den anden, som manden mellem stængerne – Lars Høgh – afværgede gang på gang.

- Når jeg ser billeder eller klip fra kampen, så tænker jeg, at det er en eller anden fed film. Og så kommer jeg i tanke om, at jeg faktisk har en af hovedrollerne. Det er ret surrealistisk, sagde Lars Høgh i et længere interview om fodboldkampen til BT.

65 minutter inde i kampen kom OB foran på mål af Ulrik Pedersen. Et mål mere ville dermed sende det spanske hold ud af turneringen. Den scoring kom i overtiden, hvor Morten Bisgaard scorede fladt i det lange hjørne på en bold, der blev sparket på tværs af feltet fra venstre kant.

En sensation var skabt, og flyveturen hjem til Danmark og Odense Lufthavn var én lang, syngende sejrsdans. Men for Lars Høgh var sejren over kongeklubben Real Madrid ikke bare en sensation, det var også karrierens største øjeblik sammen med VM i Mexico i 1986.

- Det har betydet meget for mig. Det er det, folk gerne vil tale med mig om, og det er det, jeg får tilkendegivelser for, sagde Lars Høgh i et interview til TV 2/Fyn tilbage i december 2014.

 

Lars Høgh med konen Tine Høgh ved hjemkomsten efter Miraklet i Madrid i 1994.

Landsholdskarriere i parentes 

Selvom Lars Høgh var aktiv på professionelt niveau i mange år, blev han aldrig en afgørende brik på det danske landshold. 

Debuten fik han i maj 1983. Seks år efter sin debut i det fynske mål i 1977. Slaget stod mod Norge i en OL-kvalifikationskamp. Den endte 2-2.

I alt blev det til otte A-landsholdskampe for Lars Høgh. Her i blandt to kampe ved VM i Mexico i 1986, hvor han egentlig var udtaget som tredje målmand, men alligevel fik adskellige minutter på banen. 

Den sidste landskamp spillede han i 1995 mod Mexico i International Cup, som danskerne vandt 4-2 på straffe. Selvom Høgh’en var stærk i én til én duellen, fik han ikke æren af at stå i målet. Efter 28 minutter blev han nemlig erstattet af den stærkt tyggegummityggende målmand fra Brøndby, Mogens Krogh.

Ekstra Bladets forside dagen efter Miraklet i Madrid. 

Den ydmyge målmand sagde i et interview til TV 2/Fyn tilbage i 1993, at han aldrig har spillet fodbold for at få en landsholdskarriere. 

- Jeg vil vinde, og jeg har ambitioner - også som en 20-årig. Men jeg har ikke landsholdsambitioner eller store drømme om en fremtidig karriere ude i fodboldverdenen, sagde den dengang 34-årige OB'er. Kort forinden var han dog blevet udtaget til landsholdet som anden-målmand efter Peter Schmeichel i en kamp mod Litauen. 

- Jeg fik det at vide, da jeg var i Tivoli og troede ikke rigtig på det. Men da jeg fandt ud af, at det var rigtigt, blev jeg selvfølgelig glad. Det er et skulderklap, og det er godt for klubben. Jo flere landsholdsspillere, jo bedre. Og så kan jeg godt lide træningssamlingerne, hvor man ikke vil tabe og giver den en skalle. 

 

 

Fodboldfokus i alle døgnets vågne timer

På træningsanslægget i Ådalen efter weekend-kampen og 0-2-nederlaget mod FC Midtjylland er træningen med nutidens stjerner i fuld gang. En træning, der for Lars Høgh giver helt samme kick og motivation, som det i sin tid gjorde, da han selv stod og vogtede mellem stængerne. 

Samtidig forsøger han at bruge sin enorme erfaring over for de nye målmænd, så de kan få mest muligt ud af deres træning. 

- Det handler om, at dagen starter, når vækkeuret ringer. Der skal man allerede mentalt indstille sig, hvad man skal ned og lave, fortæller Lars Høgh. 

Det er ikke kun i Ådalen, Lars Høgh har fokus på fodbolden. Ved middagstid er der fyraften for Superligaspillerne i OB, men for målmandstræneren er der stadig flere gøremål. Blandt andet på Fodboldfabrikken på havnen i Odense, hvor hele tanken om små fodboldbaner bunder i Lars Høghs dybfølte passion for sporten. 

- Jeg vil gerne bevise, at fodbold kan være mere end 11 mod 11 på en fodboldbane. Vi kan med Fodboldfabrikken samle nogle af alle de drenge op, som stopper med at spille fodbold. Her kan de spille med kammeraterne eller med virksomheden, de arbejder i. 

Fodboldfabrikken er ikke eneste projekt for Lars Høgh. Han er også tilknyttet fodboldlinjen på Oure. Og det er dét og alle de andre projekter, Lars Høgh har gang i, der er årsag til, at han ikke kan forlænge sin konkrakt i OB til en fuldtidskontakt. Dermed er sæsonen 2015/2016 også målmandens farvel til den klub, der har fulgt ham hele livet. 

 

Lars Høgh – en tidslinje over hans karriere: 

 

Artiklen er produceret på baggrund af et interview med Lars Høgh fra 2016, arkivmateriale og tidligere indslag fra TV 2/Fyn med målmanden. 

 

Og så skulle OB's direktør for tredje gang rejse til Geneve for at overvære lodtrækningen til næste runde af Uefa Cuppen. Han ringede hjem og gav træner Kim Brink et chok.

For tredje rundes modstander hed Real Madrid.

- Det er fandme et storhold, lød det fra Kim Brink, der havde svært ved at sidde helt stille i sin kontorstol.

Se klippet med reaktioner fra Kim Brink, Michael Schjønberg og Jess Thorup.

Stjernerne kommer til Odense 

En novemberdag i 1994 myldrede det pludselig rundt med store stjerner i mørkeblå træningsdragter i Odense.

Real Madrid med verdensklassespillere som Luis Enrique, Butragueño, Hierro, Redondo, Zamorano og Michael Laudrup var kommet til byen for at spille den første kamp. 

Se interview med Michael Laudrup om hans form - og en spansk journalist, der var bange for, at Real Madrids fans ville tro, at OB bare var et lille bump på vejen mod trofæet. 

Real Madrids millionærspillere undervurderede OB

Samme aften var karantæneramte Jens Melvang og Carsten Dethlefsen i studiet på TV 2 Fyn for at tale om kampen og OBs chancer. 

- Det er da en attraktiv modstander rent tilskuermæssigt. Men vi havde haft større chancer, hvis vi havde mødt et andet hold, tror jeg, fortalte Jens Melvang dengang.

Op til kampen var der en del snak i pressen om, at Real Madrid undervurderede OB.

“Det er da en attraktiv modstander rent tilskuermæssigt. Men vi havde haft større chancer, hvis vi havde mødt et andet hold”

— Jens Melvang, OB-spiller

Spiller han (Kim Brink red.) på, at Real Madrids millionærer undervurderer jer?

Han bruger det ikke i sit oplæg, men det er da helt klart vores chance, hvis de (Real Madrid red.) kommer med en lidt anden holdning, end hvad de burde komme med til sådan en kamp, så kan vi overraske med en hurtig scoring eller to, sagde Carsten Dethlefsen.

Du kan se hele interviewet herunder med Jens Melvang, Carsten Dethlefsen og en stribe OB-fans:

Sagde Schjønberg lige 2-0 i bussen?

Kampen mod Real Madrid på et pakket Odense Stadion blev tættere end forventet, men endte med et nederlag til fynboerne på 2-3. 

OB kom i første halvleg uventet i spidsen på et flot langskud af Michael Schjønberg. Men i anden halvleg vendte spanierne kampen og bragte sig foran med 2-1, inden Jesper Hjort kunne udligne for OB.

Bedst som tilskuerne var begyndt at tro på uafgjort, afgjorde den danske stjernespiller Michael Laudrup kampen til spaniernes fordel med sin scoring til 3-2 i kampens overtid.

Dermed stod Real Madrid med et stærkt udgangspunkt inden returkampen på det enorme Santiago Bernabeu hjemme i den spanske hovedstad.

OB-spillerne ærgrede sig forståeligt efter kampen. Så tæt på - og så alligevel så langt fra. 

Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Michael Laudrup scorede i overtid - men takkede Lars Høgh for kampen i Odense.

- Hvis vi ikke var så hårde, som vi nu er, så tror jeg, at vi ville sidde og græde alle sammen inde i omklædningsrummet, lød det ærligt fra Michael Schjønberg lige efter kampen.

“- Vi er jo favoritter, eftersom OB skal vinde med to mål på vores bane”

— Michael Laudrup, Real Madrid

Den 6. december 1994 var der returopgør på Bernabeu. TV 2 Fyn var med i OB's spillerbus dagen inden, hvor humøret og optimismen trods alt var højt. 

Hvad er dit bedste bud på et resultat? 

- 2-0 ville jo ikke være skidt.

Altså til OB?

- Ja, selvfølgelig, storsmilede Michael Schjønberg.

En anden Michael - i en anden klub var af en lidt anden mening. 

- Vi er jo favoritter, eftersom OB skal vinde med to mål på vores bane. 

På en skala fra et til ti, hvordan vurderer du så sværhedsgraden i den her kamp?

- Meget højt. Det håber jeg da også, at de andre (resten af Real Madrid-holdet red.) gør, fortalte Michael Laudrup i et interview med TV 2/Fyn.

Du kan se interview med Michael Schjønberg, Michael Laudrup, Jess Thorup og Kim Brink i videoen herunder. 

Jamen - hov! OB vandt sgu

Der var ikke mange, der havde spået OB en chance mod kongeklubben Real Madrid.

OB skulle ikke bare vinde kampen, de skulle enten vinde med mindst to mål eller score minimum fire gange. På udebane - mod Real Madrid.

Men den decemberaften på Bernabeu var det som om, at nogen havde glemt at fortælle det til fynboerne. 

For mod alle odds lykkedes den umulige mission.

Se højdepunkterne fra kampen her. (TV 2)
Video: TV 2

Men det holdt hårdt for fynboerne. Fra kampens start satte Real Madrid sig tungt på kampen, dog uden at kunne passere en flyvende Lars Høgh i OB-målet, der blandt andet reddede en friløber fra Michael Laudrup i kampens indledning.

I den anden ende hamrede Carsten Hemmingsen en forrygende flugter på trekantsammenføjningen som en første advarsel til stjernerne fra Madrid.

Med tyve minutter igen stod der stadig 0-0, og OB skulle derfor fortsat score to gange for at gå videre - uden at hjemmeholdet samtidig fik scoret på Høgh'en. 

Stilhed i Madrid

Kort efter blev der stille på Bernabeu. OBs unge midtbanespiller Ulrik Pedersen fik på en kontra en bold i dybden bag Real Madrid-forsvaret, der var blevet fanget langt fremme på banen, og den 20-årige odenseaner var iskold, da målmand Cañizares kom ud imod ham.

Ulrik Pedersen chippede bolden over keeperen, og så var de fynske gæster pludselig foran med 1-0. 

OB havde brug for endnu en scoring, og dybt inde i den italienske dommer, Loris Stafoggias, tillægstid indtraf sensationen.

Schjønberg fik plads på venstrekanten, snød sin direkte modstander og fik plads til at slå et fladt indlæg ind foran mål. Her kom Jesper Hjort foran sin oppasser, men mistimede fuldstændig sin afslutning og fik slet ikke ram på bolden, der i stedet fik lov at passere til bagerste stolpe.

Her var blot 20-årige Morten Bisgaard fulgt med frem, og med en iskold inderside kunne han sende bolden ind i det lange hjørne bag Cañizares.

På sidelinjen gik træner Kim Brink og resten af holdet amok i jubel.

TV 2
Jubelscener fra Bernabeu.

Og da dommeren kort tid efter fløjtede kampen af, var sensationen og det største danske klubresultat nogensinde en realitet.

Et fynsk fodboldmirakel var født.

TV 2
I minutterne efter 2-0  mod mægtige Real Madrid væltede hele OB rundt i sejrrus.

Voksne mænd græd som pisket.

Scanpix Danmark
Lars Høgh i tårer efter sejren.

Smed sig på knæene, mens de knyttede næver sendte hilsner op mod den mørke spanske himmel.

Et virvar af spillere i gule trøjer og mænd i blå Xerox træningsdragter, der løb rundt og krammede hinanden. Kyssede. Græd. Og aede hinanden over håret. 

TV 2
Lige efter den italienske dommer fløjtede kampen af.

Imens stod en flok spanske spillere i hvidt som lammet på Bernabeus græs. På tribunen pakkede Real Madrid-fans bannere, trommer og trofædrømme sammen i stilhed.

Heltene vender hjem

Selvom nogen mente, at OBs spillere selv kunne svæve hjem på lyserøde skyer, så tog de trods alt flyet hjem til Fyn, hvor de blev taget imod som helte. 

- Olé Oden-se Bold-klub. Olé Oden-se Bold-klub, klappede stribevis af OB-fans i Odense Lufthavn, mens spillerne kom ind. En efter en. 

- Høgh'en. Høgh'en.

Delta /TV 2/Fyn
Lars Høgh måtte først kæmpe sig igennem krævende fotografer, inden han blev taget imod af stående klapsalver fra OB-fans.

“Det er helt sindssygt, det her. Det er så vildt, så man slet ikke kan forstå det. Har I oplevet noget lignende? Jeg har sgu ikk´, du.”

— Carsten Hemmingsen, OB

 - Det er fantastisk. Det er ubeskriveligt. Jeg fatter det ikke endnu, fortalte en rørt OB-fan, Allan Jensen. 

Delta /TV 2/Fyn
Kim Brink badet i blitz og taktfaste klapsalver fra begejstrede fans i Odense Lufthavn.

- Det er helt sindssygt, det her. Det er så vildt, så man slet ikke kan forstå det. Har I oplevet noget lignende? Jeg har sgu ikk´, du, lød det fra en storsmilende og lidt træt Carsten Hemmingsen i lufthavnen. 

Se indslaget fra festmodtagelsen i Odense herunder:

Dagen derpå 

Et døgn efter miraklet i Madrid mødte to trætte, men glade målscorere op i studiet hos TV 2 Fyn. 

Hvad skete der egentlig inde i omklædningsrummet?

- Jamen, der var en helt euforisk stemning. Vi hoppede og dansede. Og skreg. Der var bajere. Og alt muligt, fortalte Morten Bisgaard med et skævt smil, der måske sagde, at han ikke afslørede alt, hvad der skete derinde.

Se interviewet med Ulrik Pedersen, Morten Bisgaard og Viggo Jensen herunder. 

Hvad der skete efter den decemberaften i Madrid er der mange, der har glemt. Men det var noget med et italiensk hold, der vandt 1-0 over OB, og dermed slukkede for fynboernes drømme.

Men vi vil heldigvis altid have minderne om miraklet i Madrid.

I dag kl. 14:26
Tophistorie
Local Eyes

En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.


Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.


Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede. Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.43 fredag.


- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.


De pårørende er underrettet.


TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.


Svalegang styrtet sammen i boligblok

Følg opdateringerne herunder

Arbejdede som tømrer

Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.

- Der er desværre sket en alvorlig ulykke på en af vores byggepladser i Odense her til eftermiddag, skrev direktør Martin Lampe til TV 2 fredag aften.

Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen. Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.

- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.

I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.

Massivt til stede

Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.

- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.

Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.

Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.

X skriver Fyns Politi:

- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.

Et større område er afspærret, og Fyns Politi arbejder på at afhøre vidner ved og omkring ulykkesstedet.

- Ikke sikker

Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.

- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.

Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.

Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør, Frederik Barfoed.

Beboere evakueret

I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at myndighederne er ved at evakuere beboere i den ejendom, hvor ulykken skete.

Der er oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.

- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver Fyns Politi.

Evakueringscentret åbner klokken 17 fredag, og der vil blive tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejder Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet. Et øjenvidne har desuden beskrevet, at en kran arbejder på stedet.

Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
/
For 24 minutter siden
Tophistorie
Tim Kyhn

442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.

Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.

- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.

Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.

Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.

For 2 timer siden
Tophistorie
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.

Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.

Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.

I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.

Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.

Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.

I dag kl. 13:50
Fyn
Esben Grade

Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".


Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.


For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.


Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.


- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.


Flytter opgave fra politiet

I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.

Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.

I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.

Kommuner har selv bedt om ændring

Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.

Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.

Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.

De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.

- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).

Frihed inden for snævre rammer

Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).

Og han er ikke alene.

På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.

- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.

I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).

S-borgmestre har sendt brev til Wammen

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.

Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.

I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Kritikken preller af

På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.

- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.

Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.

- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.

En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?

- Nej.

Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?

- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.

Ordfører undrer sig over manglende vejkort

SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?

- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?

- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.

Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.

Morten Albek

Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.

Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.

En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.

Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.

Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.

Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.

Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.

Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.

- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.

Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.

Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.

Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.

Mikkel Skov Svendsen

Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.

Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.

- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.

Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.

Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.

Malthe Noes

- Det er et decideret helvede.


Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.


- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.


Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.


Et overfølsomt centralnervesystem

Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

Malthe Noes
Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service.

Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et vigtigt signal

Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.

Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

Malthe Noes
De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst.

- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

- Altid bedre at forebygge end at behandle

Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.

- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

Malthe Noes
Philip Rask Lage-Hansen vil skabe en personlighedsprofil af de patienter, der får stillet en gigtdiagnose.

Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?

Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.

- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

Malthe Noes
Pia Pedersen og hendes veninde.
I dag kl. 7:18
Fyn

Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.



  • Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).


Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.


I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.


Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.

- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.

Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.

Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.

I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.

Mere sagsbehandling

Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.

Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.

- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.

Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.

- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.

Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.

Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.

Opdatering

  1. Storebæltsbroen oplyser, at forbuddet forventes ophævet klokken 19.

  2. Forbuddet er forlænget til klokken 20 og gælder nu påhængskøretøjer, som har en totalvægt på under 2,5 tons.

Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.

Det gælder i begge retninger.

Øvrige bilister kan køre over broen.

I dag kl. 6:00
Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.

Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her