7. maj. 2020 kl. 22:39
Fyn
Ken Petersen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Både fra Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er der kommet den samme reaktion, efter regeringens fase to af landets genåbning er præsenteret. De glæder sig til at se de ældre elever igen.


Siden 15. april har de danske skoler været åbne for de små elever til og med femte klassetrin. Efter en måned kan kommunerne og de fynske skoler den 18. maj også byde de ældre klasser velkommen tilbage.

Det er folketingets partiledere blevet enige om i fase to af Danmarks genåbning, som blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen (s) ved et pressemøde torsdag aften.

Og nyheden bringer glæde hos formanden i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

- Vi har i den grad krydset fingre for, at smittetrykket i samfundet tillod en yderligere åbning af skolen i anden fase af genåbningen af samfundet. De ældste elever har siddet hjemme længe nu, og vi mærker et stigende behov for, at man kan vende tilbage til det fysiske fællesskab på skolerne.

- Derfor er vi glade for, at de store elever nu kan få lov at komme i skole igen, selvfølgelig i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer, siger han i en pressemeddelelse.

Læs også: Emilie drømmer om at komme tilbage i skole:
  • Det ville betyde så meget
Gå tilbage Del
2. maj. 2020 kl. 15:18
Fyn

Emilie drømmer om at komme tilbage i skole:
  • Det ville betyde så meget

Kan man finde kreative løsninger, som kan sikre de ældste elever en ordentlig afslutning på skoleåret? Det har blandt andre Emilie Markussen fra Kerteminde bedt TV 2/Fyn søge svar på.


Emilie Markussen går i 9. klasse på Kertemindeegnens Friskole.

“Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen”

— Emilie Markussen, 9. klasse, Kertemindeegnens Friskole

Hun har et stort ønske om at få lov til at komme i skole, inden sommerferien. På den anden side af ferien venter nemlig et år på efterskole.

- Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen.

Ugerne fra nu og frem til sommerferien skulle nok have været brugt på afgangsprøver.

Men lige så vigtigt for Emilie Markussen, så skulle hun og klassekammeraterne den 20. maj have fejret sidste skoledag. Derudover skulle klassen have været en tur i skøjtehal og på weekendtur i sommerhus.

Spørgsmål fra en fynbo

Hvornår kan man få et svar på, om os i 9. og 10. klasse kan gøre skolen ordentligt færdig og få den sidste tid med klassen og årgangen?

Emilie Markussen

- Der er ikke noget af det, der ser ud til at blive til noget nu. Det er så trist.

- Jeg synes, der har været rigtig meget fokus på de yngste børn. Der synes jeg faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år, siger Emilie Markussen.

Flere partier vil gerne

Opråbet fra Emilie Markussen og andre elever i samme situation som hende er da tilsyneladende også blevet hørt på Christiansborg.

“Jeg synes faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år”

— Emilie Markussen, 9. klasse, Kertemindeegnens Friskole

For få dage siden lød det fra blandt andre De Radikale og SF, at det er en prioritet at få de ældste elever tilbage på skolerne i næste fase af genåbningen af Danmark.

- Vi foreslår en fleksibel genåbningslov, så de skoler og kommuner, der føler sig klar, kan begynde at åbne nogle timer eller dage om ugen eller på forskudte tidspunkter. Mange kommuner har givet udtryk for, at det er muligt, sagde SF's uddannelsesordfører Jacob Mark onsdag til Altinget.

- Selvfølgelig skal vi holde øje med det generelle smittetryk, men man behøver ikke vente på, at alle skoler er klar, sagde Anne Sophie Callesen (Rad. V.) i samme artikel.

Lignende meldinger er dukket op fra andre partier.

- Mange af de ældste elever er begyndt at mistrives. Der skal laves en langsigtet strategi nu, og eleverne skal have vished, sagde uddannelsesordfører fra Venstre, Ellen Trane Nørby, fredag til DR.

Ja, selv Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil medgiver, at den nuværende situation er svær for elever som Emilie Markussen og hendes kammerater.

- Jeg tror, at hvis man spørger hver enkelt voksne herhjemme, så kan de huske, hvad de lavede på sidste skoledag. Det er nogle store begivenheder, som vi husker resten af vores liv. Vi ved godt, at det er vigtigt for jer, men vi skal kigge på det samlede smittetryk, siger ministeren fredag til DR.

Spørgsmål fra en fynbo

Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?

Ole Rinck

Kunne de ældste elever møde, når de yngste går hjem?

Der har altså fra flere sider lydt forståelse for ønsket om også at lade de ældste elever blive genforenet med kammerater og lærere.

Ole Rinck fra Svendborg har i den forbindelse skrevet til TV 2 Fyn.

Han kommer her med et konkret bud på, hvordan man kunne organisere det, så de ældste elever også kunne komme i skole igen:

Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?

Statens Seruminstitut: Høj smitterisiko ved at sende ældste elever i skole

Om aftenundervisning kunne være et bud på en løsning er dog trods flere partiers positive udmeldinger blevet noget mere tvivlsomt.

Det skyldes et forhandlingsnotat fra Statens Serum Institut, som - ifølge berlingske Tidende - netop er blevet sendt rundt til de politiske partier.

Berlingske er kommet i besiddelse af det fortrolige notat, der har titlen »Kvalitativ sundhedsfaglig vurdering af risikoen for smitte«, og ifølge avisen lyder vurderingen i notatet, at der vil være en høj smitterisiko ved at lade de ældste elever vende tilbage til skolen.

Partierne forhandler netop nu med regeringen og statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.) om, hvor man skal åbne, når næste fase af genåbningen iværkssættes.

Lad de små holde tidlig sommerferie

Spørgsmål fra en fynbo

Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie? Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.

Hanne Schytte

Men hvad så med et andet forslag?

Nemlig det, som Hanne Schytte fra Odense, kommer med her:

Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie?

Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.

Hanne Schytte har selv en datter, der går i 9. klasse. Datteren har - fortæller Hanne Schytte - ligesom Emilie Markussen og mange andre et stort ønske om at få mulighed for at sige ordentligt farvel til de klassekammerater, som næste år fortsætter på efterskole eller i gymnasiet.

Ingen klare svar fra ministeren

TV 2/Fyn har været i kontakt med Undervisningsministeriet for at få et svar på, om alternative ideer som Ole Rincks og Hanne Schyttes indgår som mulige løsninger i de forhandlinger, der er i gang lige nu.

Men her er man på nuværende tidspunkt ikke klar til at forholde sig til konkrete forslag.

“Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag”

— Pernille Rosenkrantz-Theil, Undervisningsminister (Soc.dem.)

- Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Soc.dem.) og fortsætter:

- For at finde den rette balance, så smitten ikke løber løbsk, skal vi kigge på det samlede billede, men jeg ønsker ikke at holde elever hjemme et sekund længere end nødvendigt i forhold til smittetrykket.

Regeringen har lovet at komme med en plan for netop den næste fase af genåbningen i løbet af den kommende uge og altså forud for den 10. maj, som er den foreløbige udløbsdato for en stor del af de tiltag, som stadig gælder i forhold til at begrænse spredningen af Corona.

Undervisningsministeriet understreger, at skoler og ungdomsuddannelser hele tiden har været åbne for de af de ældste elever, der har sociale og faglige problemer.

De ældste elever har siden 16. marts, hvor landets skoler lukkede ned på grund af covid-19, modtaget hjemmeundervisning.

- Lærerne har vist en enorm omstillingsevne, og man har lagt alle kræfter i at skabe så god nødundervisning som overhovedet muligt. Det er lykkedes, men samtidig har de seneste måneder tydeligt vist, at den digitale undervisning ikke kan erstatte det fysiske fællesskab på skolerne. Derfor er det godt, at de ældste elever nu kan komme tilbage til klassefællesskabet og deres lærere, lyder det fra Anders Bondo Christensen.

- Et stort savn

Kommunernes Landsforening glæder sig også over nyheden - også selvom det bliver en anderledes hverdag, elever og ansatte vender tilbage til.

- Det har været et stort savn for både eleverne og medarbejderne, at de nu i godt to måneder ikke har kunne mødes fysisk. Hverdagen i klasselokalerne kommer ikke til at være, som man kendte den før coronakrisen, men nu kan lidt af hverdagen i hvert fald komme tilbage, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard i en pressemeddelse.

Læs også: Ældre elever må ikke se hinanden: Rådmand er bekymret for elevernes helbred
Gå tilbage Del
27. apr. 2020 kl. 20:46
Fyn

Ældre elever må ikke se hinanden: Rådmand er bekymret for elevernes helbred

Børne- og Undervisningsministeriet har opdateret retningslinierne for genåbning af landets skoler. Klassetrinene skal fortsat blive hjemme, og eleverne må ikke have social kontakt. Det bekymrer rådmand Susanne Crawley.


Da skolerne på Fyn den 15. april igen kunne åbne og byde elever indenfor, gjaldt det ikke de større klassetrin. Skoleelever fra sjette klasse og op skulle fortsat blive hjemme, og det er efterhånden hårdt for de hjemsendte elever.

Det er skolerne klar over, men de må ikke foretage sig noget, som kan afhjælpe de ældre elevers situation.

Det vækker bekymring ved Rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, Susanne Crawley (R):

- Jeg er bekymret for de elever fra 6. til 9. klasse, som nu har været hjemme i snart to måneder. Og det, der bekymrer mig mest, er deres trivsel - at de sidder alene derhjemme.

“Vi troede lige, at vi havde fundet en vej til at sikre lidt trivsel blandt eleverne, men det måtte vi ikke alligevel”

— Cecilie Winther, souschef ved Holluf Pile Skole

I sidste uge blev 8. b ved Holluf Pile Skole i Odense inviteret på en gåtur. En gåtur rundt om den største sø i Holluf Pile, som foregik i mindre grupper og med god afstand. Det gjorde man, fordi eleverne har brug for social kontakt.

Selvom man på turen overholdte retningslinjerne for at mødes, gjorde Børne- og Undervisningsministeriet det efterfølgende klart, i opdaterede rammer for genåbning af landets skoler, at sådanne møder ikke er tilladt.

- Jeg synes, at en lærer godt kan arrangere, at eleverne kan mødes, med et socialt formål. Lige for at høre hvordan man har det og se hinanden. De har jo ikke set hinanden i ugevis, fortæller Susanne Crawley.

Savner skolen

Børne- og Undervisningministeriet har med deres opdaterede rammer for genåbning af skolerne gjort det klart, at lærere og elever fra 6. klasse ikke må mødes.

"Dette gælder uanset om det er på eller uden for skolens matrikel, for eksempel i en park, og uanset om skoleaktiviteten har et socialt eller fagligt formål", står der blandt andet i de rammer, som blev opdateret fredag den 24. april. Efter at elever og lærere ved Holluf Pile Skole havde gået en tur sammen udendørs.

- Vi overholdte retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. Vi troede lige, at vi havde fundet en vej til at sikre lidt trivsel blandt eleverne, men det måtte vi ikke alligevel, forklarer souschef ved Holluf Pile Skole, Cecilie Winther, til TV 2/Fyn.

Den eneste kontakt skolen har med de ældre elever er via digital undervisning, men det er ikke alle eleverne, der får lige meget ud af denne form for undervisning. Her kan et fysisk møde gøre det nemmere for eleverne.

- Vi oplever, at elever falder fra i løbet af dagen. De kan finde på at logge af, fordi de ikke kan overskue det, fortæller Cecilie Winther.

Det var manglen på nærhed med eleverne, som fik de to klasselærere i 8. b til at invitere eleverne på en gåtur.

- Eleverne fortæller, at de savner skolen, og mødet og gåturen løftede humøret. De var to lærere, der gik med otte elever hver ad gangen i 30 minutter. Her blev problemer og frustrationerne luftet. Det løftede stemningen, forklarer Cecilie Winther.

Går ud over det psykiske helbred

Også i Svendborg vækker det bekymring, at de ældre klassetrin fortsat skal blive hjemme uden at kunne se deres skolekammerater.

- Jeg er generelt bekymret for alle elever, der går i 6.-10. klasse. De trives bedst med mennesker omkring sig, og kammerater, de kan grine med, siger skole- og uddannelseschef i Svendborg Kommune, Nanna Lohman.

Her håber man, at alle eleverne i kommunens skoler kan nå at komme tilbage i skolen inden sommerferien. I følge formanden for Danske Skoleelever på Fyn, Mikkel Kaa Hovvang Olsen, kan det gå ud over elevernes psykiske helbred:

- Vi ser mange elever, der er i en svær situation. Mange er stressede over vigtige ting og fællesskaber, som de går glip af.

Elever føler sig glemte

Ved Holluf Pile Skole ser man med spænding frem til klarhed om, hvorvidt de ældre klassetrin kan starte i skole igen inden sommeren.

- Vi er meget bekymret for de ældre klassetrin, og at vi måske først igen kan se dem i øjenene til august, fortæller Cecile Winther og tilføjer:

- Vi har et stort håb - især for vores 9. klasser, så de kan få en eller anden form for afslutning på deres skole.

Susanne Crawley håber også, at eleverne snart får vished om, hvornår de kan vende tilbage til skolen og se deres klassekammerater. Eller blot at blive nævnt i en tid, hvor snakken går meget på genåbning af samfundet:

- Det er meget vigtigt, at børnenes trivsel betyder noget, for eleverne føler sig lidt glemte i denne genåbning. De føler, at deres skolegang og trivsel er glemt.

Skolerne vil ikke åbne som normalt, da det vil være nødvendigt at følge retningslinjer. Det betyder blandt andet, at skolerne nu skal planlægge, hvordan de kan genåbne for de ældre elever, ligesom de var nødt til, inden de mindre klassetrin kunne vende tilbage.

En planlægning, der vil foregå i hver enkelt kommune og skole.

I skole et par timer om ugen

Retningslinjerne vil indebære, at der skal være forsvarlig plads i skolelokalerne. Dermed vil det være en logistisk opgave at få plads til de ældre elever i skolerne.

- Det betyder, at der vil være forskel på, hvordan man lokalt kan løse opgaven. Nogle steder vil man måske se, at de store elever kan komme ind nogle timer hver dag, andre steder vil det måske blot være et par timer om ugen, siger Jacob Bundsgaard i pressemeddelsen og fortsætter:

- Nu er det vigtigt, at vi får en smidig og hurtig proces i sektorpartnerskabet, så vi får nogle klare retningslinjer at arbejde efter, og så kommunerne kan komme i gang med at få skolerne gjort klar til eleverne.

Der skal nu arbejdes og planlægges frem mod den planlagte åbning den 18. maj, så elever og lærere igen kan møde og se hinanden fysisk.

- Det vigtigste er, at vi nu igen kan få skabt et fysisk bånd mellem lærere og elever og ikke mindst eleverne imellem. Det er der rigtig mange, der har savnet, lyder det fra formanden.

For 1 time siden
Tophistorie

Flere personer er kommet til skade efter en svalegang er styrtet sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M. Det bekræfter Fyns Politi.


Fyns Politi fik anmeldelsen 13.43.


Både Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede.


- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.


Svalegang styrtet sammen i boligblok

Følg opdateringerne herunder

Massivt til stede

Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.

- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.

Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.

Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.

X skriver Fyns Politi:

- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.

Meldingen kom klokken 13.43.

Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger.

Privatfoto
/

Opdateres …

For 1 time siden
Tophistorie
Fyn
Esben Grade

Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".


Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.


For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.


Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.


- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.


Flytter opgave fra politiet

I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.

Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.

I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.

Kommuner har selv bedt om ændring

Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.

Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.

Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.

De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.

- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).

Frihed inden for snævre rammer

Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).

Og han er ikke alene.

På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.

- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.

I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).

S-borgmestre har sendt brev til Wammen

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.

Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.

I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Kritikken preller af

På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.

- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.

Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.

- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.

En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?

- Nej.

Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?

- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.

Ordfører undrer sig over manglende vejkort

SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?

- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?

- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.

Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.

For 3 timer siden
Tophistorie
Morten Albek

Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.

Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.

En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.

Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.

I dag kl. 8:00
Tophistorie
Malthe Noes

- Det er et decideret helvede.


Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.


- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.


Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.


Et overfølsomt centralnervesystem

Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

Malthe Noes
Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service.

Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et vigtigt signal

Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.

Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

Malthe Noes
De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst.

- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

- Altid bedre at forebygge end at behandle

Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.

- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

Malthe Noes
Philip Rask Lage-Hansen vil skabe en personlighedsprofil af de patienter, der får stillet en gigtdiagnose.

Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?

Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.

- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

Malthe Noes
Pia Pedersen og hendes veninde.

Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.

Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.

Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.

Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.

- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.

Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.

Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.

Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.

Mikkel Skov Svendsen

Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.

Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.

- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.

Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.

Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.

I dag kl. 7:18
Fyn

Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.



  • Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).


Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.


I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.


Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.

- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.

Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.

Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.

I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.

Mere sagsbehandling

Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.

Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.

- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.

Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.

- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.

Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.

Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.

Opdatering

  1. Storebæltsbroen oplyser, at forbuddet forventes ophævet klokken 19.

  2. Forbuddet er forlænget til klokken 20 og gælder nu påhængskøretøjer, som har en totalvægt på under 2,5 tons.

Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.

Det gælder i begge retninger.

Øvrige bilister kan køre over broen.

I dag kl. 6:00
Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.

Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.

Mikkel Skov Svendsen

Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.

Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.

Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.

Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.

- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.

Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.

Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.

Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.

Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.

Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.

Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.

- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her