Fynboerne kører for hurtigt: Politiet vil måle fart på syv fynske vejstrækninger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For høj hastighed har gentagne gange ført til ulykker på en række navngivne fynske veje, der derfor er udvalgt til en målrettet hastighedskontrol.
Syv fynske vejstrækninger kan se frem til at få regelmæssige besøg af politiets fotovogne i løbet af 2019.
Vejstrækningerne er udvalgt, fordi for høj hastighed har været en del af årsagen til ulykker med personskade på samtlige strækninger.
Fartgrænsen var på 50: Kørte 109 kilometer i timen
Politiet gennemfører i denne uge landet over en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser. I Faaborg kørte en bilist mere end dobbelt så hurtigt, som han måtte.
I denne uge sætter politiet ekstra meget fokus på hastighedsovertrædelser landet over. Allerede på førstedagen blitzede Fyns Politi en bilist, som kørte 59 kilometer i timen for stærkt.
Det var under et tættere bebygget område, hvor man normalt kun må køre 50 kilometer i timen, men her blev bilisten målt til at køre 109 kilometer i timen.
- I denne her uge propper vi lidt ekstra ressourcer ind på færdselsafdelingen - og særligt på hastighedsovertrædelser. Vi laver almindelige hastighedskontroller med laser, og i går havde vi en voldsom overtrædelse med ham, der kørte 109 kilometer i timen. Så det er jo et virkelig godt eksempel på, at vi holder fast og bliver ved man at holde de her kontroller, siger politikommissær Preben Ingemansen til TV 2/Fyn.
Fra 2012 – 2017 omkom der 416 personer i en trafikulykke, hvor mindst en af de involverede parter kørte for stærkt. I 72 procent af de ulykker var farten en medvirkende årsag til, at ulykken opstod. De sidste 28 procent var farten direkte årsag til, at ulykken blev med dødelig udgang.
Fyns Politi skal være mere fysisk til stede ude på de strækninger, hvor folk kører for stærkt. Som borger kan man også henvende sig, hvis man mener, at der er en vej, hvor folk kører alt for stærkt alt for tit.
- Vi kommer til at være i de fleste områder på Fyn. Typisk fungerer det også sådan, at vi rykker ud på borgerhenvendelser. Ellers har vi med denne her kampagne syv fastlagte målestrækninger, som vi sætter særlig fokus på. Derudover har vi også en masse analyser, som viser, hvor der gennemsnitligt også bliver kørt for stærkt. Der kommer vi naturligvis også til at være, siger Preben Ingemansen.
Laserstråler fanger bilisterne
Fotovognene, som politiet benytter, kan måle hastigheder med 3D-laserstråler, som er monteret med to digitale kameraer med forskellig størrelse af linser. Der er også et fremadrettet kamera i fotovognens forrude, som betjenten kan aktivere, hvis der kommer en bilist eller motorcyklist uden nummerplade foran. Selve laseren i fotovognene måler omkring 75 meter frem. Denne her type fotovogne med 3D-laserstråler er blevet brugt i politiet siden 2017.
En fælles aftale
Den landsdækkende kontrol indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller. Det er TISPOL, som er et europæisk færdselspolitisamarbejde, der arrangerer indsatsen mod hastighedsovertrædelserne - og det er blevet til et fælles arrangement i denne her uge, hvor der er et helt særlig fælles fokus på hastighedsovertrædelser.
- Det giver en særlig synergieffekt, når alle politikredse har fokus på det samme. Fart er meget farligt, og nye tal fortæller også, at farten spiller en afgørende rolle, når man taler liv og død i trafikken, siger politikommissæren.
| Fartgrænse 50 km/t | ||
|---|---|---|
| Fartoverskridelse (km/t) | Bødetakst (kr.) | Klip eller frakendelse |
| 51-59 | 1000 | - |
| 60-64 | 1500 | - |
| 65 | 2500 | - |
| 66-69 | 3000 | Klip i kørekortet |
| 70-79 | 3500 | Klip i kørekortet |
| 80 | 4000 | Klip i kørekortet |
| 81-84 | 4000 | Betinget frakendelse |
| 85-89 | 4500 | Betinget frakendelse |
| 90-94 | 5000 | Betinget frakendelse |
| 95-99 | 6000 | Betinget frakendelse |
| 100 | 6500 | Betinget frakendelse |
| 101- | 6500+ | Ubetinget frakendelse |
Manden der blev blitzet i Faaborg, kan se frem til en bøde på over 6500 kroner samt en ubetinget frakendelse af kørekortet.
De syv er derfor blevet udpeget til en målrettet hastighedsindsats med politiets automatiske trafikkontrol. Tre af vejstrækningerne bliver allerede besøgt regelmæssigt og er blevet det de seneste to år.
- Ved at lave en målrettet hastighedsindsats på disse vejstrækninger håber vi at få bilisterne til at sætte farten ned til den tilladte - og dermed forebygge ulykkerne. Det er desværre et faktum, at jo højere hastigheden er, jo større er risikoen for alvorlige personskade og trafikdrab. Hastighedsbegrænsningerne er til for at gøre trafikken så tryg og sikker som mulig, siger politikommissær Preben Ingemansen fra Fyns Politi til politiets egen hjemmeside.
Udvalgt efter analyse
De syv vejstrækninger er udpeget på baggrund af retningslinjer fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter samt analyser, hvor Fyns Politi har gennemgået uheldsdata fra Vejdirektoratet og sammenholdt dem med politiets statistik.
Bødeindtægter fra fotovogne faldt for første gang i fem år
Siden 2014 er det kun gået én vej med bødeprovenuet fra politiets fotovogne. Sidste år var anderledes.
For første gang siden år 2014 er bødeindtægterne fra politiets automatiske trafikkontrol (ATK) faldet.
Det viser en aktindsigt hos Rigspolitiet i brugen af fotovogne og stationære fartkameraer, også kaldet stærekasser.
Således blev det til 821 millioner kroner i bøder til fartsyndere fra ATK-indsatsen sidste år mod 871 millioner i 2017.
Det faldende bødebeløb modtages positivt hos FDM, interesseorganisation for danske bilejere.
- Det er kun glædeligt, for det tyder på, at færre så har kørt for stærkt. Og så vil vi gerne rose politiet for, at fotovognene er blevet mere synlige, ved at der for eksempel bliver skiltet med mulig fartkontrol, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.
Faldet i bødeindtægterne kommer, samtidig med at Vejdirektoratet har opstillet i alt 20 stærekasser. Den eneste på Fyn står på Bogensevej i Næsby ved Odense.
Kameraerne i stærekasserne kommer fra fotovogne, og derfor er der målt knap 11.000 færre timer med fotovogne sidste år sammenlignet med 2017.
Mere i byzoner
Tæller man stærekasserne med, har der dog været 5.365 timers mere ATK-kontrol i 2018. Hvordan politiet helt overordnet placerer fotovognene, har dog ikke ændret sig.
Data fra Rigspolitiet viser nemlig, at fotovogne i 2018 holdt cirka dobbelt så mange timer på veje, der normalt betegnes som byzone sammenlignet med landeveje.
Det var også tilfældet i 2017.
Byzone defineres normalt af Vejdirektoratet som veje, hvor man må køre 70 kilometer i timen eller derunder - på Bogensevej må man på den strækning, hvor stærekassen står, kun køre 50 kilometer i timen. På en landevej må man i stedet køre 80 eller 90 kilometer i timen.
Men forskning viser, at ulykker på grund af fart langt oftest sker på landevejene.
Færdselssikkerhedskommissionen konkluderede i 2013, at 75 procent af dødsulykkerne, hvor fart er en faktor, sker på landevejene.
I byerne er der til gengæld oftest langt mere trafik og derfor mulighed for at kontrollere flere trafikanter.
Politiets fokus på veje med lave hastighedsbegrænsninger undrer Torben Lund Kudsk.
- I byen skyldes ulykkerne oftest vigepligtsforseelser. Og en fotovogn hjælper ikke i krydsulykker, hvor man sjældent kører over 50 kilometer i timen.
- Vi synes, det er ærgerligt, at de sparsomme ressourcer til fartkontrol bruges på den måde. For der er ingen tvivl om, at fotovognene kan øge færdselssikkerheden.
- Derfor opfordrer vi politiet til at bruge dem så effektivt som muligt, og det er altså på landevejene, at en overvældende stor del af de alvorlige ulykker sker, siger Torben Lund Kudsk.
2.045 timers kontrol i Odense
Den kommune med det klart højeste kontroltryk er København. Her holdt fotovogne med blitzen klar i samlet 5.011 timer. På andenpladsen ligger Aalborg med 2.623 timer.
Odense ligger på femtepladsen med 2.045 timers kontrol. Det resulterede i bøder udskrevet for i alt 21,8 millioner kroner.
Ekstra Bladet skrev i december, at Københavns Politi i sin trafiksikkerhedsanalyse i 2017 vurderede, at "bilernes hastighed ikke er en hyppigt forekommende årsag til trafikulykkerne i København".
Rigspolitiet, der er ansvarlig for ATK-indsatsen, har ikke ønsket at stille op til interview.
Efter fremsendelse af tre spørgsmål oplyser Rigspolitiet, at det først kan svare skrifteligt inden for en til to uger.
Laveste bøder i Nyborg
Ifølge tallene fra Rigspolitiet er det på Sjælland, at folk kører hurtigst, når de bliver blitzet.
En bøde lød i gennemsnit på 2.262 kroner, når en bilist blev blitzet i en fotovogn i Greve Kommune sidste år. Det viser data fra Rigspolitiet over politiets brug af fotovogne i år 2018.
Her var de gennemsnitlige bøder størst
1. Greve Kommune: 2.262 kroner.
2. Faxe Kommune: 2.036 kroner.
3. Solrød Kommune: 1.947 kroner.
4. Allerød Kommune: 1.915 kroner.
5. Hillerød Kommune: 1.762 kroner.
6. Tårnby Kommune: 1.736 kroner.
7. Lolland Kommune: 1.710 kroner.
8. Skanderborg Kommune: 1.675 kroner.
9. Ikast-Brande Kommune: 1.673 kroner.
10. Brøndby Kommune: 1.633 kroner.
11. Gladsaxe Kommune: 1.624 kroner.
12. Haderslev Kommune: 1.623 kroner.
13. Sønderborg Kommune: 1.613 kroner.
14. Egedal Kommune: 1.601 kroner.
15. Langeland Kommune: 1.594 kroner.
Kilde: Data fra Rigspolitiet over politiets placeringer af fotovogne i 2018.
Det er det højeste i landet, og det kunne tyde på, at der bliver kørt ekstrastærkt i kommunen på den københavnske vestegn.
For at få en fartbøde, der er højere end 2.000 kroner, skal man køre mindst 40 procent over hastighedsgrænsen.
I Nyborg Kommune kører de tilsyneladende pænest - her lød en gennemsnitlig fartbøde nemlig på det laveste på landsplan med 1.277 kroner.
Analyserne er derudover suppleret med hastighedsdata Vejdirektoratets database for alle de trafik- og hastigheds målinger, som Vejdirektorat og kommunerne selv foretager.
Preben Ingemansen understreger, at selv om der er et særligt målrettet fokus på den syv specifikke vejstrækninger, så er der stadig risiko for at møde politiets fotovogne og øvrige hastighedskontroller forskellige steder i politikredsen.
Der foregår løbende hastighedskontroller både på baggrund af borgeres henvendelser og på baggrund af de løbende analyser, som Fyns Politi selv laver.
De syv udpegede vejstrækninger
Allerede udpegede vejstrækninger:
Nyborg Kommune:
Fynske motorvej mellem lavbroen og afkørsel Nyborg V – tilladt hastighed: 110 kilometer i timen
Svendborg Kommune:
Sundbrovej mellem motorvejens afslutning og Sundbroen – tilladt hastighed: 80 kilometer i timen
Odense Kommune:
Middelfartvej mellem Odense og Stegsted – tilladt hastighed: 70 kilometer i timen
Nye vejstrækninger:
Odense Kommune:
Svendborgvej mellem motorvejen og Højby – tilladt hastighed: 60 kilometer i timen
Ejbygade mellem Kocksgade og Risingsvej – tilladt hastighed: 60 kilometer i timen
Faaborg-Midtfyn Kommune:
Albanivej mellem Hedenvej og Lumbyvej – tilladt hastighed: 80 kilometer i timen
Middelfart Kommune:
Fynske motorvej i østlig retning ved Nr. Aaby ved indsnævring fra tre til to spor – tilladt hastighed: 110 kilometer i timen
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.