Fyns fedeste ferieoplevelser: Venner og familie skal lokke turister til Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Anbefalinger fra venner og familie er mere værd end stort anlagte kampagner, siger professor om ny kampagne, der skal lokke turister til Fyn.
Turistbranchen forventer, at mange danskere vælger at holde ferie herhjemme, og at de udenlandske gæster bliver væk på grund af lukkede grænser. Fyn kommer til at slås med resten af Danmark om at lokke turisterne til, og derfor er de fynske kommuner gået sammen om kampagnen Fyn skal det være.
Anbefalinger fra vennerne i dit netværk er mere værd end stort anlagte kampagner. De virker ikke, hvis man spørger Anne-Mette Hjalager, der er professor ved Center for Turisme, Innovasion og Kultur på Syddansk Universitet.
- Folk føler sig inspireret af, hvad deres familie, deres venner og facebookgrupper siger, hvor det er fedt at tage hen. Det er også langt mere troværdigt, at det er ens venner, der anbefaler et sted at tage hen, siger Anne-Mette Hjalager.
Populære turistmål på Fyn
TV 2/Fyn har derfor spurgt tre unge fynboer fra Middelfart, hvad de synes, man bør se.
En af dem er Magnus Neumann, der peger på én bestemt aktivitet i Middelfart, man absolut bør aflægge et besøg.
- Bridgewalking. Det er et af de eneste steder i verden, man har det, at man kan gå oven på en bro. Og så har vi jo to broer fra Middelfart til Jylland, så jeg synes, det er enestående, siger han.
Naturen i er et højdepunkt
En anden middelfarter, Rasmus Stig Lisbjerg, mener, at naturen er det oplagte turistmål i Middelfart og omegn.
- Vi har jo vores skove, Hindsgavlskoven, vi har marsvin, og vi er omringet af vand. Så naturen er jo helt klart et af højdepunkterne her ved Middelfart, siger Rasmus Sten Lisbjerg.
Rift om turisterne: Nu begynder Fyns kamp for at gafle de danske turister
Til sommer bliver der rift om de danske turister, og derfor er de fynske kommuner gået sammen om en fælles kampagne, der skal lokke danskerne til Fyn.
Nu hvor coronakrisen har sat en foreløbig stopper for udenlandsrejser, skal flere danskere i stedet holde deres ferie hjemme.
Og på grund af manglen på udenlandske turister er der ekstra rift om de danske turister blandt landets turistaktørere.
- Der er ingen tvivl om, at der er mange, som gerne vil i gang med turistsæsonen, siger professor Anne-Mette Hjalager fra Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet.
Én af de aktører, der forsøger at tiltrække danske turister, er Odense Aafart. I forbindelse med coronakrisen har de nemlig måtte genopfinde deres eget koncept.
- Vi har forsøgt med rigtig mange nye tiltag for at tiltrække de lokale, men også for at være klar til sommeren, hvor vi håber, at vi kan tiltrække rigtig mange turister, fortæller Odense Aafarts direktør, Eva Egebjerg Pasgaards.
Tourbåde skiftes ud med vandcykler
En af aafartens tiltag er blandt andet, at de store tourbåde er blevet skiftet ud med de røde vandcykler.
På den måde kan mange af de allerede planlagte arrangementer stadig afholdes bare på en ny måde. Også nye arrangementer som private gin og tonic cruises er kommet til, og kunderne har taget godt i mod det nye koncept, fortæller Eva Egebjerg Pasgaards.
- Tiltagene gør meget for vores forretning. Jeg kan mærke, at folk, der ikke er vant til at komme hos os, har fået øjnene op for de her vandcykler. Vi har ramt nogle målgrupper, som vi egentlig ikke ramte før coronakrisen, siger hun og afslutter:
- Det er utroligt vigtigt for os at få fat i danske turister. Ellers står vi til at miste en enorm omsætning.
"Fyn skal det være"
Et andet tiltag på fyn er en fælles kampagne, som har til formå at lokke danske turister til Fyn. Kampagnen går under navnet "Fyn skal det være".
Bag den fælles fynske kampagne står Destination Fyn, og formand Henriks Neelmeyer kalder kampagnen helt fantastisk.
- Det handler for mig om at gøre det attraktivt for gæster at kommer til Fyn. Vi er nødt til at nytænke. Måske kunne man lade teatret holde åbent eller lade symfoniorkestret spille flere koncerter hen over sommeren, siger Henrik Neelmeyer og fortsætter:
- Hvis vi kan tale med én stemme på Fyn, så bliver vi stærkere. Vi skal markere os som øerne, man bare skal besøge.
Spørger man Anne-Mette Hjalager er det dog ikke kampagner, der får danskerne til at vælge Fyn som sommerens destination. Det, der betyder noget, er en omgangskreds.
- Folk føler sig inspirerede af, hvad deres venner og familie siger om, hvor der er fedt at tage hen. Det er af langt større betydning end en kampagne, siger hun og tilføjer:
- Hvis man kan få sat gang i snakken omkring alle de dejlige steder, som er på Fyn, så skal der nok komme noget aktivitet. Det er bare aktørerene selv, der skal være med til at fortælle den historie.
Thomas Pedersen opfordrer til, at man snørrer vandrestøvlerne og får nogle kilometer i benene i og omkring Middelfart.
- En rigtig fed ting, man kan gøre er at gå halvøen rundt. (Hindsgavl Halvø, red.) Det har jeg gjort meget med min familie, og jeg synes, det er en god tradition. Og det kan man jo ikke gøre så mange andre steder, når nu Fyn er en ø, siger Thomas Pedersen.
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har du et godt tip til et fedt sted at besøge på Fyn.