Fynsk fjord skranter - i Jylland bruges søm til at lokke fiskene tilbage
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er ifølge Danmarks Naturfredningsforening for lidt ålegræs og for dårligt vandmiljø i Odense Fjord. I Vejle er man allerede i gang med at trække kvælstof ud af vandet til gavn for fisk.
Odense Fjords tilstand er ikke, hvad den har været.
Der er for mange næringsstoffer, for lidt ålegræs og for meget mudder de forkerte steder, men det skal ændres fluks ifølge et nyt samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn, Odense Renovation, Vandcenter Syd, Seges og Syddansk Universitet.
Parterne holder i uge 26 deres første møde, hvor de blandt andet vil oprette arbejdsgrupper, som ud fra forskellige vinkler skal forbedre fjordens tilstand.
Heste sultede og tørstede i halvt år - dyrlæge har aldrig set noget lignende
En unghest var så syg, lusebefængt og afkræftet, at den måtte aflives. Den nu tidligere ejer blev torsdag idømt en bøde på 30.000 kroner i en sag om uforsvarlig behandling af fem heste.
En unghest var så lusebefængt, at dyrlægen aldrig havde set noget lignende, da den i december 2019 slap ud af sin fold og faldt i et mudderhul.
Kort tid efter måtte unghesten aflives, for den var ikke kun fuld af lus. Den var også så udmagret, syg og afkræftet, at dens dage var talte uanset hvad.
Det kom torsdag frem i Retten i Odense, da en 56-årig mand fra Nørre Aaby blev kendt skyldig og idømt en bøde på 30.000 kroner i en sag om uforsvarlig behandling af fire voksne heste og groft uforsvarlig behandling af unghesten, der måtte aflives på grund af sin tilstand.
- Det er en meget tragisk historie om hesten, siger Maria Fanø-Fredeløkke, senioranklager ved Fyns Politi.
I knapt et halvt år inden aflivningen havde politiet og dyrlæger holdt øje med hestenes forhold og tilstand, men selvom ejeren fik flere forsøg til at forbedre situationen, blev det kun værre.
Flere besøg af politiet
Første gang Fyns Politi fik nys om hestenes forhold, var efter en anmeldelse i juni 2019.
- Politiet tog kontakt til personen direkte samme dag og kørte derud sammen med en dyrlæge. Det blev betragtet som en akutsituation på grund af den anmeldelse, der kom ind, siger anklager Maria Fanø-Fredeløkke.
På stedet undersøgte politiet og dyrlægen forholdene. I hestenes fold manglede der både foder, ordentligt læ og rent vand - til gengæld var der blandt andet løst plastik, væltede hegnspæle, ødelagte træpaller og søm og beslag, som hestene kunne rive sig på eller træde i.
Derfor blev der lavet en rapport, som endte med at blive den første af flere.
- Ejeren bliver instrueret i, hvordan han skal behandle specielt den her plag (unghest, red.), så den får det bedre, siger anklageren.
Allerede omkring en uge senere kom det næste kontrolbesøg, og i de efterfølgende måneder blev der ført kontrol og taget blodprøver fra hestene for at klarlægge, om de fik den rigtige næring.
- Så venter man på de her blodprøvesvar og holder løbende øje, og så er det, det går galt med den her plag, siger Maria Fanø-Fredeløkke.
Lå død og lugtede i flere dage
Selv efter unghesten blev aflivet i december, fortsatte sagen. Naboerne klagede over lugtgener fra den døde hest, der ikke var blevet fjernet fra stedet.
- Man skal skaffe sig af med de her døde produktionsdyr inden for en vis tidsfrist, og den her plag får lov til at ligge fire dage for lang tid, siger Maria Fanø-Fredeløkke.
“Det er ikke noget, der skal ligge samfundet til last, at han ikke kan finde ud af at behandle sine dyr ordentligt”
Derfor er den 56-årige mand også dømt for ikke at skaffe sig af med kadaveret i tide. Han er ikke tidligere dømt for uforsvarlig behandling af dyr, men skal på grund af sagens omfang betale for de omkostninger, politiet har haft i forbindelse med dyrlægebesøg.
Derfor skal manden oven i bøden på 30.000 kroner betale en ekstraudgift på 9.587,50 kroner.
- Det nedlægger vi påstand i retten om, at den dømte skal betale. Det er ikke noget, der skal ligge samfundet til last, at han ikke kan finde ud af at behandle sine dyr ordentligt, siger anklageren.
Men Vejle Fjord er allerede nu centrum for Danmarks største naturgenopretningsprojekt til havs. Her har de i halvandet år arbejdet på at genoprette et vandmiljø i balance - blandt andet ved at binde ålegræs på søm og pløkke dem i fjordbunden.
- Vores studier viser for eksempel, at når vi får ålegræs succesfuldt ud, kan det faktisk binde og immobilisere op til 300 kilo kvælstof per hektar, siger SDU-forsker Mogens Flindt.
Indtil videre er der plantet fire hektar ålegræs i Vejle Fjord, og arbejdet er langtfra slut. For når først ålegræsset vokser og trives, er det til stor gavn for vandmiljøet.
- Det er en evig service, om man så må sige, som fjorden vil yde, siger Mogens Flindt.
Ikke nok at begrænse udslip
Det nye samarbejdet for et bedre vandmiljø i Odense Fjord skal ligesom det i Vejle både sætte ind til lands og til vands.
For hvis en fjord skal have det bedre, er det ikke nok bare at stoppe landbrugets, industriens og forsyningsselskabernes forurening. Det er i hvert fald filosofien i Vejle.
- Ud over at arbejde hårdt inde på land med næringsstoffjernelse, så arbejder vi også aktivt med at gøre nogle fysiske forbedringer herude i fjorden. To plus to skulle gerne give fem, siger biolog Klaus Elmer Balleby.
Fyldt med muselort: Holmegaard husede ulovligt vandrerhjem
Bekymret borger kontakte kommunen angående vilkårene på vandrerhjemmet på Holmegaard. Det viste sig at være drevet ulovligt.
Kort inden Holmegaard på Langeland pludselig kom i spil som udrejsecenter, havde det allerede været genstand for negativ opmærksomhed.
Forud for salget til staten havde bygningerne fungeret som vandrerhjem. Men efter stribevis af problemer var ejerne blevet bedt om at lukke ned.
Derfor kom det også bag på kommunen, da der i maj kom en henvendelse fra en bekymret borger. Det skriver Jyllands-Posten.
Hun opfordrede Langeland Kommune til - efter selv at have været indlogeret dér - at foretage et kontrolbesøg på Holmegaard, fremgår det af en aktindsigt til avisen.
- I det køkken, vi havde adgang til, var skabet fyldt med muselort, og servicen var beskidt, lød det fra borgeren i aktindsigten.
Uhumsk og uden kontrol af coronapas
Ejerne af vandrerhjemmet var det tidligere bedrageridømte ægtepar Camilla Otkjær og Henrik Radich Otkjær, der har adresse i Charlottenlund. TV 2 Fyn har ligesom Jyllands-Posten forsøgt at få en kommentar fra dem uden held.
Overfor kommunen beskrev borgeren, der havde boet på Holmegaard, vandrerhjemmet som "uhumsk", med manglende kontrol af coronapas og brandslukkerne, der skulle være servicerede i 2019, skriver Jyllands-Posten.
Ved at kontakte kommunen, var hendes håb, at "andre familier ikke bondefanges, som vi er blevet."
Gæst dokumenterede Holmegårds tilstand
I forbindelse med salget af bygningerne til staten talte TV 2 med Bente Hansen, der under en besøg havde dokumenteret Holmegaards tilstand.
Om det er samme person, der fremgår af aktindsigten vides ikke. Men Bente Hansen kunne ligeledes fortælle, at stedet var "totalt nedbrudt".
Køkkenet var delvist fjernet, og der hang sengelinned på snore i køkkenet. Gulvene var også beskidte.
- Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg forstår ikke, at man kunne tage penge for det der. Vores lille køkken, som vi skulle bruge, var møgbeskidt med muselort, sagde hun til TV 2.
Det ulovlige vandrerhjem fik kort efter henvendelsen en ende, da bygningerne blev solgt til staten for 13,5 millioner kroner.
Det skete med henblik på at drive et udrejsecenter med 130 udvisningsdømte kriminelle. Efter massiv modstand blev planerne dog droppet.
I Vejle Fjord har man kombineret udplantningen af ålegræs med at etablere nye muslingebanker, som er med til at rense vandet og give planter og dermed fisk gode forhold. Indtil videre er 465 ton muslinger lagt ud i fjorden.
- Det, der begrænser ålegræs mest, er lysmangel. Og det hjælper muslinger altså med, siger SDU-forsker Timi Banke, der blandt andet står for plantearbejdet.
Efter halvandet års målrettet indsats er vandkvaliteten forbedret i Vejle Fjord. Der er mere liv, og vandet er mindre plumret. Men fiskene mangler stadig.
- Ålegræsset tiltrækker en masse smådyr, som fiskene godt kan lide at spise, så forhåbentlig får vi flere fisk, men også mange flere smådyr og meget mere biodiversitet, siger SDU-forsker Timi Banke.
