Fynsk robotvirksomhed missede verdensmesterskab

47 lande dystede lørdag aften i Monaco om det uofficielle verdensmesterskab i vækst og iværksætteri i World Entrepreneur of the Year.

Det blev det amerikanske firma Uptake Technologies med Brad Keywell i spidsen, der lørdag vandt den prestigefyldte konkurrence World Entrepreneurship of the Year.

Niels Jul Jacobsen, udviklingsdirektør og medstifter af MIR.
Niels Jul Jacobsen, udviklingsdirektør og medstifter af MIR.
Foto: Morten Grundholm

47 landevindere fra hele verden verden deltog i konkurrencen, der blev afviklet over fire dage i Monaco. Heriblandt Mobile Industrial Robots (MIR) fra Odense, der fremstiller kørende robotter og sidste år blev solgt for 1,7 milliarder kroner til amerikanske Teradyne.

På få år er virksomheden vokset fra få ansatte til i dag næsten 200 og overskuddet er nidoblet.

Flere fynske virksomheder bl.a. Orifarm, Micro Matic og Carl Hansen & Søn har deltaget i konkurrencen i Monaco som vinder af den danske konkurrence, der arrangeres af det amerikanske rådgivnings- og revisionsfirma Ernst og Young, men aldrig vundet “verdensmesterskabet” i vækst og iværksætteri.  Det  lykkedes altså heller ikke for fynske MIR.

Om Entrepreneur of The Year

Årets felt i Monaco har været stærkt.

Vinderfeltet havde sammenlagt en omsætning på 44 milliarder dollar, de har haft en vækst på 257 procent over de seneste tre år. De har 159.000 ansatte og repræsenterer 11 forskellige brancher.

Vinderen blev kåret af en uafhængig jury bestående af virksomhedsejere, der alle er tidligere landevindere eller globale vindere i konkurrencen

 

Se årets deltagere her: https://www.ey.com/en_gl/weoy/class-of-2019

Se tidligere års vindere her: https://www.ey.com/en_gl/weoy/past-winners

 

 

Oversigt

    Oversigt