Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I aften har det succesfulde fynske robotfirma Mobile Industriel Robots muligheden for at blive verdensmestre i vækst og iværksætteri. I dag er de to stiftere hovedrige, men de har også løbet en stor risiko.
Thomas Visti og Niels Jul Jacobsen behøver ikke arbejde mere i dette liv.
De to MIR-direktører var med fra starten, da robotfirmaet Mobile Industrial Robots blev stiftet, og da selskabet blev solgt sidste år til den amerikanske koncern Teradyne, der også købte Universal Robots, gik der 293 millioner og 484 millioner kroner ind på henholdsvis Thomas Visti og Niels Jul Jacobsens bankbog.
Fynsk virksomhed skal dyste til VM i vækst
Lørdag bliver det afgjort om en fynsk virksomhed vinder verdensmesterskabet i vækst. For to år siden var en anden fynsk virksomhed med til VM, og selvom de ikke vandt, fik de en del andet med hjem.
Lørdag bliver det afgjort om den fynske virksomhed Mobile Industrial Robots løber med titlen som "World entrepreneur of the year" ved verdens største vækstkonkurrence i Monaco. Man behøver dog ikke at vinde for at gøre sig bemærket. Det oplevede den fynske virksomhed Micro Matic, der var med i konkurrencen for to år siden.
“MiR har gode chancer for at vinde, fordi de kommer med et produkt, som er spændende, og som man kan forholde sig til, og som virkelig har fremtiden foran sig.”
For i 2016 vandt Micro Matic den landsdækkende konkurrence i EY Entrepreneur Of The Year og dermed retten til at deltage ved VM i Monaco.
- Jeg blev meget glad og stolt på virksomhedens vegne og taknemlig over for den indsats, som medarbejderne yder, siger Søren Klarskov Vilby, der er direktør for Micro Matic.
Selvom Micro Matic ikke hev en guldmedalje hjem i verdensmesterskabet i vækst, har konkurrencen haft stor betydning for den fynske virksomhed, der er globalt ledende inden for udstyr til udskænkning af fadøl.
- Vi har fået masser med. Vores største marked er i USA, hvor den her pris er relativt højt profileret. Så det er klart, at vores kunder har lagt mærke til det, ligesom vores leverandører har, siger Søren Klarskov Vilby.
Direktøren for Micro Matic mener, at opmærksomheden ikke kun tiltrækker kunder, men også nye medarbejdere.
- Og man kan også bruge det overfor sine medarbejdere. Det er vores medarbejdere, der gør, at vi vinder en pris. Det er dem, der yder indsatsen og sørger for, at vi har en god og stor virksomhed med et rart miljø. Derfor kan det også hjælpe med at tiltrække nye og dygtige folk til vores koncern, siger han.
Konkurrencen
Titlen som verdens bedste iværksætter bliver givet til en virksomhed og dens ejere, der på bedste vis formår at skabe ekstraordinær vækst og udvikling. Derudover er der en række kriterier, som skal opfyldes.
- Der er utrolig meget baggrundsmateriale, tidligere regnskaber, medarbejderudtalelser og kig på ejere og bestyrelse. Så det er en solid pakke, der ligger til grund for, hvem der vinder prisen, fortæller Søren Klarskov Vilby.
Kriterier for at deltage i EY Entrepreneur Of The Year
- Entrepreneuren er ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og har haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret
- Virksomheden har eksisteret i mindst tre år
- Virksomheden har ved udgangen af det seneste regnskabsår minimum 20 ansatte
- Virksomheden skal have haft minimum 15 % vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår
- Det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat
Kilde: www.ey.com
Konkurrencen strækker sig over fire dage fra den femte til niende juni. En vigtig del af konkurrencen af pitchen, hvor hver deltager præsentere sin virksomhed, fortæller Søren Klarskov Vilby.
- Pitchen skal sidde. Der sidder nogle dommere, som kommer igennem rigtig mange fantastiske historier, så du skal være skarp, og du skal kunne huskes bagefter. Derfor er det også en fordel, at man kan formulere sig nogenlunde fornuftigt på engelsk. Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe. Man skal ikke være alt for dansk, og der skal ikke være noget jantelov i det, siger han.
MiRs væksteventyr
I år er det fynske Mobile Industrial Robots, MiR, der skal dyste i vækstkonkurrencen mod 47 andre lande i Monaco, fordi de vandt den landsdækkende konkurrence sidste år. MiR er kendt for sine mobile robotter, der kan automatisere den interne transport i industrien. Direktøren for MiR fortæller, at deres vækstrejse ikke har været let.
- Det kræver enormt meget. Det kræver noget mod at kunne gør det, som vi har gjort. Det kræver også, at man tør at investere. At man mere eller mindre tør at sætte alt på spil for at lykkes, siger Thomas Visti, der er direktør for MiR.
Deres væksteventyr er langt fra færdigt endnu, fortæller Niels Jul Jacobsen, der er strategichef for MiR.
- Vi er først lige startet. Vi er et lillebitte hjørne nu. Den her verden er så stor. Og vi har en ambition om, at vi er med til at tage en stor del af det marked, der er for mobile robotter, siger Niels Jul Jacobsen.
Micro Matics direktør giver sit bud på MiRs chancer for at vinde VM i vækst.
- Jeg tror, MiR har gode chancer for at vinde, fordi de kommer med et produkt, som er spændende, og som man kan forholde sig til, og som virkelig har fremtiden foran sig. Og de kommer med en væksthistorie, som vi ikke gjorde på helt samme måde. Men altså, det er hård hård konkurrence, siger Søren Klarskov Vilby.
Vækstkonkurrencen "EY world entrepreneur of the year" bliver afholdt af revisions- og konsulentvirksomheden Ernst & Young i Monaco.
I aften kan de vinde verdensmesterskabet i vækst, når revisionsfirmaet Ernst & Young kårer World Entrepreneur of the Year.
Konkurrerer mod hele verden
Sammen konkurrerer de med 47 landevindere fra hele verden.
Og de har en reel chance, lyder vurderingen fra Micro Matic-direktør Søren Vilby.
Det fynske selskab deltog selv i konkurrencen i 2017 i Monaco - dog uden at vinde.
- Jeg tror, de har gode chancer. De kommer med et spændende produkt, der virkelig har fremtiden foran sig. Deres pitch over for dommerne skal være skarpt og sidde lige i skabet, og de skal ikke sætte deres lys under en skæppe, siger Søren Vilby.
Vejen til succes har været lang
Selv om salget har gjort de to stiftere økonomisk uafhængige resten af deres liv, har successen haft sine omkostninger, da de i en periode arbejdede uden løn.
- Vi havde fortalt vores børn, at det med MIR ville blive en hård rejse, at vi ikke havde råd til at give dem julegaver, og at det ville være godt, hvis bare vi kunne beholde vores bil, siger Niels Jul Jacobsen til TV 2/Fyn.
Milliardvækst på Fyn: Nyt globalt gennembrud for robotvirksomheder
Det fynske roboteventyr bliver en af landets største erhvervssucceser i flere årtier.
Hvis virksomhederne kan holde trit med konkurrencen fra Kina, vil robotindustrien i Danmark næsten tredoble salget til over 50 milliarder kroner i 2025, lyder konklusionen i en ny prognose.
“Vi er lykkes med at skabe et nyt marked. Vi har ikke haft mulighed for at slå op i en bog, men vi lærer, mens vi ruller ud. Vi kan blive en enorm stor virksomhed ”
- Vi er markedsledende og vi er lykkes med at skabe et nyt marked. Vi har ikke haft mulighed for at slå op i en bog, men vi lærer, mens vi ruller ud. Det er op til os selv, for der er et kæmpe, kæmpe potentiale for os. Vi kan blive en enorm stor virksomhed, siger Thomas Visti, der er administrerende direktør i Mobile Industrial Robots.
Succes knopskyder
Det fynske robot-eventyr knopskyder med lynets hast og vil udvikle sig til en af de største danske erhvervssucceser i flere årtier.
På tyve år har robotindustrien skabt samme omsætning som veletablerede brancher eksempelvist indenfor modeindustrien eller fødevareingrediensbranchen.
Sådan lyder forudsigelsen i en ny rapport fra det uafhængige konsulenthus Damvad, der har sammenfattet flere analyser af den globale robotindustri og lavet en prognose for Danmark.
I 2017 omsatte den danske robot- og automatiseringsindustri for 18 milliarder kroner. Men i 2025 vil salget ramme mellem 49 og 52 milliarder kroner, lyder prognosen fra Damvad. Samtidig ventes antallet af direkte beskæftigede i industrien at være tredoblet til cirka 25.000 medarbejdere.
Ifølge forretningschefen i Odense Robotics er de tal for lave.
- Jeg tror faktisk, at vækstprognoserne er ret konservative. Den succes på robotområdet, som vi har haft på Fyn breder sig lige nu til både Aalborg, Aarhus og København. Det kan få væksten til at gå endnu stærkere, siger Mikkel Christoffersen til Itwatch.
Flagskibe styrer væksten
Den fynske robotklynge omfatter godt 130 robot- og automatiseringsvirksomheder i Odense. Hidtil har de to flagskibe i robotklyngen været Universal Robots og Mobile Industrial Robots (MIR), som har styret meget af væksten.
Universal Robots omsatte for næsten 1,5 milliarder kroner sidste år, mens det yngre MIR mere end fordoblede toplinjen til 200 milioner kroner. Administrerende direktør Thomas Visti forventer at omsætte for over en milliard kroner indenfor de næste to til tre år.
- Markedet er kun lige rørt på nu her, så det er gigantisk stort. Det bliver noget af det, man kommer til at snakke om de næste fem til ti år indenfor robotindustrien, siger administrerende direktør i MIR, Thomas Visti til TV 2/Fyn.
Nye robotkometer er på vej, og ifølge internationale eksperter vil væksten også ske indenfor applikationer og tilbehør til robotterne. Mikkel Christoffersen peger blandt andet på Onrobot som en kommende global succes.
- Vi har en håndfuld robotproducenter, som står på spring til et globalt gennembrud. Samtidig bliver der etableret rekordmange nye virksomheder. Den næste danske virksomhed med over 1.000 ansatte bliver sandsynligvis en robotvirksomhed, siger Mikkel Christoffersen.
Fyn bliver for lille
I dag tæller storindustrien 292 danske producenter, rådgivere og forhandlere, hvoraf størstedelen er så nye, at de har under 50 ansatte.
Med en fortid som salgschef i Universal Robots mener Thomas Visti, at industrien vokser sig så stor, at hele Danmark – og ikke kun Fyn – skal være en robotklynge.
- Hvis ikke universitetsmiljøerne og erhvervslivet over hele landet hopper med på robot-bølgen, mister vi vores førerposition. Fyn bliver for lille til at drive så markant en vækst, siger han.
Han forudser, at den største konkurrence lige nu kommer fra Kina. De næste tre til fire år vil være afgørende for, om Danmark kan beholde førerpositionen.
Ifølge Itwatch blev der i 2018 investeret 562 millioner kroner i robotvirksomhederne på Fyn, hvis man fraregner milliardsalget af MIR. Hvis væksten skal holde, skal der investeres endnu mere i udviklingen.
Arbejdspladser til Fyn
For mange investorer er de nye robotvirksomheder blevet attraktive at investere i, mens virksomhederne stadig er i udviklingsfasen.
Arbejdspladserne forbliver på Fyn og inden maj måneds udgang forventer Thomas Visti at have ansat medarbejder nummer 200.
- Vi er lige nu og her ledende på markedet på globalt plan, så det siger lidt om potentialet for virksomheden. Hvis vi gør det rigtige, så kan vi få en rigtig, rigtig stor virksomhed her på Fyn, siger han.
Der var også lagt en plan B, hvis det ikke lykkedes at færdigudvikle den mobile robot og få det nødvendige salgsgennembrud i tide.
- Planen var, at først sælger vi bilen, så holder vi op med at spise økologisk, og så tager vi børnene ud af friskolen, men ingen af delene var nødt til at ske, siger Charlotte Hubschmann Jacobsen, der er gift med Niels Jul Jacobsen.
- Det var enormt hårdt selv at have hånden på kogepladen og være økonomisk presset, og vi vidste ikke, om der kom en gevinst, eller man skulle betale af på lånene resten af livet, fortæller Thomas Visti.
Fik tiltrukket investorere
De to selskabsstiftere fik dog pludselig flere penge på kontoen og andre investorer med på holdet.
De fik begge penge ud af salget af Universal Robots, der i 2015 blev solgt for 2,3 milliarder kroner til Teradyne, dels kom nye investorer med.
- Det økonomiske billede ændrede sig. Jeg ejede nogle andele i Universal Robots, og Niels fik også del i salget, så dem kunne vi proppe i MIR. Esben Østergaard, som jeg kendte fra Universal Robots, kom med. og erhvervsmanden Torben Frigård vile også gerne investere i robotbranchen, fortæller Thomas Visti.
Har begge ben plantet på jorden
Selv om millionerne er rullet ind på kontoen hos Thomas Visti og Niels Jul Jacobsen, har de bevaret begge ben på jorden.
Verdensnyhed fra Fyn: Intelligent mobil robot skaber nye arbejdspladser
Med den nye intelligente robot forventer MiR i Odense at ansætte op mod 50 nye medarbejdere indenfor montage, service og salg
MiR1000 hedder den og er verdens første mobile robot, som kan løfte 1000 kilo og samtidigt har optimeret navigation med kunstig intelligens.
“Vi undgår nu, at robotterne udfører lidt den samme dans, som vi mennesker kan komme til”
Robotten er produceret og udviklet i Odense af Mobile Industrial Robots, som har lanceret den på markedet mandag på den internationale robotmesse Automate 19 i Chicago.
Ligesom MiR500 er den i pallestørrelse, og det har vist sig at være en massiv sællert. Det betød at virksomheden tidlgere end planlagt har udvidet produktionsarealet i Odense. Den nye opfindelsen ventes at øge volumen i produktionen markant.
- Vi er 150 ansatte nu. Og ja, vi skal nok bestille mindst 200 flysæder til Italienturen for hele medarbejderstaben i maj, siger direktør Thomas Visti.
Da MiR1000 kan transportere et ton ad gangen, åbner det langt flere muligheder for at automatisere intern transport, der i dag foregår manuelt med trucks, stablere og transportbånd.
Bil - fly- og maskinindustrien foruden logistikbranchen bruger robotterne fra den fynske robotproducent.
Robot med kunstig intelligens
Den nye robot kan navigere smidigere med en kombination af eksterne kameraer og kunstig intelligens.
- Det er helt unikt. Vi er har som de første i verden optimeret navigation med en stærk kombination af eksterne kameraer og kunstig intelligens i softwaren, siger Thomas Visti
Det betyder, at de mobile robotter nu kan forudse forhindringer langt forude ved hjælp af kameraerne, der placeres strategisk og fungerer som et ekstra sæt sensorer på robotten.
De klogere og mere smidige nye robotter åbner flere muligheder for at industrierne kan automatisere deres interne transport. Det kan gøre leveringstiden kortere og produkterne friskere indenfor for eksempel fødevareproduktion eller medicinal- og andre industrier.
Markedet for palletransport og transport af andre store emner er ifølge Thomas Visti kolossalt stort, også på Fyn.
- Hver dag kører ansatte mange kilometer for at transportere varer og emner fra afdeling til afdeling i en produktionsvirksomhed eller et hospital. Der er et kæmpe potentiale i at frigøre tid og energi til andre og mere værdiskabende eller interessante opgaver, siger han til TV 2/Fyn.
Sygehus Sønderjylland har de seneste måneder afprøvet den optimerede navigation i kombination med andre typer køretøjer og robotter.
- Med AI-navigationen har MiR effektivt løst de udfordringer, vi tidligere havde, når mobile robotter af forskellige fabrikater mødte hinanden i en smal gang eller døråbning. Vi undgår nu, at robotterne udfører lidt den samme dans, som vi mennesker kan komme til, hvis begge parter høfligt holder tilbage for den anden, mener logistikchef Hans-Jacob Madsen fra Sygehus Sønderjylland.
Flere arbejdsplader breder sig
Når Mir1000 skaber flere arbejdspladser, breder det sig til andre fynske virksomheder. Det gælder blandt andet i Vissenbjerg, hvor virksomheden Roeq ligger.
Startup-virksomheden fremstiller tilbehør til MiR's robotter og har netop også lanceret et nyt rullebånd til montering på toppen af den nye robot. Det kan gøre læsning og aflæsning automatisk og
Roeq solgte de første produkter i starten af 2018 og på bare to år er de vokset fra en til nu ti fuldsansatte i Vissenbjerg. Alle underleverandører er lokale og virksomheden leder lige nu efter flere medarbejdere til produktionen.
- Han har sig sig nogle høje mål, som han helt unikt har nået, men alligevel er han aldrig højrøvet omkring det. Det er jeg meget stolt af, siger Niels Jul Jacobsens hustru, Charlotte Hubschmann Jacobsen.
- Jeg synes ikke, det har ændret Thomas. Han er stadig den gamle Visti. Han er åben og hjertelig og vil gerne give - måske giver han mere end tidligere. Men han bruger ikke masser af penge. Sådan er han slet ikke, siger Thomas Vistis ven Jacob Ingemann.
Lørdag den 8. juni klokken 19.30 kan du på TV 2/Fyn se, hvordan MIR blev til verdens ledende virksomhed for mobile robotter. Og i aften mellem klokken 22 og 23 afslører vi på tv2fyn.dk, hvordan det gik MIR i Monaco.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få transportminister Thomas Danielsen (V) i tale, men han er vendt tilbage med et skriftligt svar på kritikken:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.”
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Der er ikke oplyst nogen tidshorisont.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.