Fynske kommuner ser meget forskelligt på udsættelse af skolestart
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er stor forskel i de fynske kommuner på, hvor mange børn der får lov at bruge et ekstra år i børnehaven.
Mandag er første skoledag efter sommerferien i landets folkeskoler. For de børn, der har måtte vente et ekstra år i børnehaven på skolestarten, er det måske lidt ekstra spændende.
Der er dog stor forskel på, hvor stor andelen af disse børn er fra kommune til kommune. Det skriver Jyllands-Posten.
I Ærø Kommune var det 17,5 procent af børnehaveklasseårgangen, der i 2017 udsatte skolestarten med et år.
I Middelfart Kommune lå tallet på 3,13 procent. Det var laveste andel på Fyn. Kalundborg Kommune har landets laveste andel med 1,77 procent.
Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet ifølge Jyllands-Posten.
Brugte skoletasker hjælper udsatte børn
Fynske børn forærer deres skoletasker væk for at hjælpe dårligt stillede børn i Danmark og udlandet.
- Jeg har hørt, at der er nogle fattige børn, som mangler en skoletaske. Og jeg synes, at det er synd.
Sådan sagde 10-årige Liva Hempler fra Næsby, da hun i dag gav afkald på sin farverige skoletaske. Hun er nu én blandt flere fynske børn, der er med til at hjælpe sine udsatte jævnaldrende.
“Alle skal have en skoletaske, når de skal i skole”
I et samarbejde med boghandlerkæden Arnold Busck, samler Red Barnet brugte skoletasker ind. De brugte skoletasker bliver solgt videre i Red Barnets børnegenbrugsbutikker, og overskuddet går til dårligt stillede børn både i Danmark og i udlandet.
- Vi er meget stolte over at være med til det her, fortæller Jan Due-Christensen, der er frivillig konsulent i Red Barnet.
- Vi har en lang række fattige familier, hvor det som vi forbinder med et godt børneliv, ikke er en selvfølge.
Og hvor netop det at få en god skoletaske med til skolestart er et stort problem.
Mere end godt
Taskerne kan indleveres i Arnold Busck-butikkerne i Svendborg og Odense, og for hver taske donerer Arnold Busck oveni 25 kroner til Red Barnet. Et godt projekt, siger Simone Larsen fra Arnold Busck.
- Det er en enestående mulighed for, at vores medarbejdere og vores kunder kan blive en del af arbejdet med at hjælpe udsatte børn i Danmark, siger Simone Larsen.
Og Liva Hempler fra Næsby var ikke i tvivl om, at hendes brugte skoletaske skulle gives væk.
- Alle skal have en skoletaske, når de skal i skole. Så går man ikke rundt og tænker, at ”jeg har ingen skoletaske”.
De store geografiske forskelle er bekymrende og et problem for forældrenes retssikkerhed, mener organisationen Skole og Forældre.
- Det er en tilfældighed, om du er så heldig at bo et sted, hvor dit barn har mulighed for at få udsat sin skolestart.
- Det er ikke barnets skyld, at det er født på et tidspunkt, der ikke passer ind i skolesystemet, siger Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, til Jyllands-Posten.
Disse skolebørn kommer oftest til skade i trafikken
Det er oftest de ældste skolebørn, der kommer til skade i trafikken. Derfor sætter fynske kommuner fokus på problemet.
Skolestart er lig med bøger, blyanter og cyklister på skolevejene.
Men det er ikke ufarligt, når unge slippes løs i trafikken. Værst ser det ud for de 13-16-årige, der ifølge statistikker fra Vejdirektoratet kommer over ti gange så meget til skade eller bliver dræbt som de 6-9-årige.
Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden fokus på trafiksikkerhed med kampagnen "Teenager i trafikken". Det sker i samarbejde med flere fynske kommuner.
- Kampagnen er god. Det handler om at holdningsbearbejde. Jo flere gange vi fortæller, hvordan man skal færdes i trafikken, jo bedre effekt har det, fortæller Paul Qvist fra Nyborg Kommune.
Forældre skal tage ansvar
Den nationale kampagne skal ikke bare sikre bedre kørsel på skolevejene. Den skal også minde forældre om, at de skal være med til at tage ansvar.
- Når børnene bliver ældre, færdes de i højere grad alene i trafikken. Men teenagere har så meget andet i hovedet end trafiksikkerhed, så når det går galt, er det ofte, fordi de er uopmærksomme. De tager måske nogle chancer eller glemmer at fokusere på omgivelserne, når de for eksempel cykler sammen med deres venner. Derfor er det så vigtigt, at vi forældre også taler trafik og laver aftaler med vores store børn, for de har virkelig brug for det, siger Gitte Aagaard, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, i en pressemeddelelse.
Derfor lyder rådene til både forældre og teenagere:
- Brug cykelhjelm og husk, at du ikke kun agerer i din egen verden. Og hvis du er forælder, så husk, at du også selv er et forbillede for dit barn, fortæller Paul Qvist fra Nyborg Kommune.
Det er ifølge avisen primært forældre til børn, der er født sidst på året, der søger om udsat skolestart.
Stig Broström, professor i pædagogik på DPU, forklarer ifølge Jyllands-Posten forskellen med forskellige holdninger til udsat skolegang i kommunerne.
En lovændring i 2009 gjorde børnehaveklassen til en obligatorisk del af folkeskolen. Samtidig blev beslutningen om barnets skolestart flyttet fra forældrene til skolederne.
På landsplan fik 21 procent af eleverne i 2004 udsat skolestarten. I 2017 var tallet 6,47 procent.
Sen skolestart
Andelen af børn, der kommer et år senere i skole, varierer fra kommune til kommune. På landsgennemsnit lå andelen i 2017 på 6,47 pct.
Assens: 4,84 procent
Faaborg-Midtfyn: 5,96 procent
Kerteminde: 11,25 procent
Langeland: 9,64 procent
Middelfart: 3,13 procent
Nordfyn: 8,25 procent
Nyborg: 4,25 procent
Odense: 4,76 procent
Svendborg: 5,52 procent
Ærø: 17,5 procent
Kilde: Undervisningsministeriet / Jyllands-Posten
5.000 bærbare computere på vej til skolebørn i Odense
De første af i alt 5.286 computere er i disse dage er på vej ud til skoler i Odense. Børnene skal opleve, at de vokser op i en by, som har en styrkeposition inden for droner, robotter og it, lyder det fra skolerådmand.
De 5.286 bærbare computere, såkaldte Chromebooks, fordeles alle børn i 4., 5. og 6. klasse på 33 skoler.
Computerne til skoleleverne er en del af det seneste budgetforlig, hvor partierne afsatte 10,9 millioner kroner til formålet. Der sker som en del af indsatsen ”Børnene i Robotbyen”.
- Vi ønsker, at børnene i Odense skal opleve, at de vokser op i en by, som har en styrkeposition inden for droner, robotter og it. Vores børn skal være foran - de skal derfor have computeren i hænderne som et naturligt arbejdsredskab, siger Susanne Crawley Larsen (R), der er rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense i en pressemeddelelse.
- Folkeskolen er for alle, og det skal ikke være forældrenes pengepung, der afgør, om deres barn har en computer med i skole eller ej. Derfor er det med stor tilfredshed, at jeg nu kan se computerne rulle ind på skolerne, siger Susanne Crawley Larsen.
Skal arbejde i skyen
Odense Kommune har i forvejen et samarbejde med Google gennem brugen af appsodense, hvor elever og lærere arbejder med google-programmer og arbejdsdokumenter og gemmer dem i "skyen". Dermed er dokumenterne altid tilgængelige for både børn og undervisere.
Tingkærskolen er en af de skoler, der modtager de nye Chromebooks. Skolen får i alt 167 stykker.
- I skolerne går vi lige nu gennem en spændende udvikling af vores undervisningsmetoder og -midler. Fagbøger kan erstattes af digitale fagportaler, der hele tiden er opdateret, og hvor eleverne kan gå fra tekster til videoer og tilbage igen. Børnene kan også meget lettere arbejde sammen i samme dokument, siger Bjarne Larsen, der er skoleleder på Tingkærskolen.
- Det er så fedt at kunne udlevere computerne til alle vores elever på mellemtrinnet. Hos os betyder det endda, at jeg kan skubbe de ”gamle” delecomputere ned til vores 3. klasser, så de får også glæde af bevillingen, siger Bjarne Larsen.
Læringsrobotter til skolerne
Odense Kommunen ar udover pengene til Cromebooks afsat yderligere 50 millioner kroner til undervisning i teknologiforståelse.
- Vi skal have de bedst mulige rammer for undervisning i teknologiske og digitale kompetencer i Odense. Med de nye Chromebooks tager vi næste skridt i den retning. Samtidig er der også flere læringsrobotter på vej til folkeskolerne, og senest har vi afsat yderligere 50 millioner kroner til undervisning i teknologiforståelse, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
- Det gør vi fordi de børn, der går ud af folkeskolen skal være i stand til både at anvende og stille kritisk spørgsmålstegn ved ny teknologi. Med det bidrager vi til, at vores lokale erhvervsliv i fremtiden får de bedste mulige medarbejdere og kommer tættere på målet om at skabe verdens førende klynge af robotvirksomheder i Odense, siger Peter Rahbæk Juel.
De fleste af de nuværende 3., 4. og 5. klasseelever modtager de nye computere inden skoleferien. Nogle af skolerne modtager dog først deres andel i starten af august.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.