Fynske landmænd vil have lov til at skyde dyr på marken
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nye regler hjælper ikke kvægavlere, der har fritgående dyr i naturen. De vil have lov til at skyde dyrene på marken af hensyn til dyrevelfærden og kødets kvalitet.
I november jublede fynske kvægavlere, efter det kom frem, at det fra 1. januar er tilladt at slagte dyrene på egen gård, hvor de tidligere skulle køres til et slagteri.
Slagtelov lavet om: Nu må Lene igen aflive sine køer hjemme på gården
De fynske dyreavlere, der ikke vil sende deres dyr til slagtning på et slagteri, kan ånde lettet op. Der er kommet lempelser på loven, der ellers forbød mark- og gårdslagtning.
Der er godt nyt til de fynske dyreavlere, der ikke vil sende dyrene på slagteri. Fødevareminister Mogens Jensen giver nemlig fra 1. Januar avlere og landmænd mulighed for, at slagtningen af dyr kan foregå på egen gård.
Det er en lempelse af reglerne, der ellers blev præciseret tilbage i sommeren 2019. Her påpegede Fødevarestyrelsen, at der ikke måtte foretages såkaldte gård- eller markslagtninger, medmindre der var tale om en nødslagtning.
En af de avlere, der ikke har villet sende deres dyr til slagtning er Lene Bisgaard Gommesen fra Sybergkvæg.
- Vi var nogle af dem, der var med til at råbe højt i juni, da vi ikke måtte skyde på mark mere. Vi slagter 40 om året, alle på marken. Det har stor betydning for os, og den måde vi håndterer vores dyr på. Vi går meget op i naturpleje og dyrenes velfærd, siger Lene Bisgaard Gommesen.
Stress vil ødelægge kødet
Hos Sybergkvæg går deres skotske højlandskvæg ude året rundt. Lene Bisgaard Gommesen mener, at det ville stresse dyrene, hvis de skulle fanges ind og transporteres, fordi de lever så vildt som muligt.
- Vi sælger 90 procent af vores kød i gårdbutikken, og vi ville ikke kunne se vores kunder i øjnene, hvis vi viste, at dyrene var sendt på et slagteri, siger Lene Bisgaard Gommesen.
Hun er ikke i tvivl om, at det ville gå ud over kødets kvalitet og smag, hvis dyrene skulle stresse i deres sidste tid.
- Uanset hvad så tror jeg på, at man altid kan se eller smage en forskel. For et dyr der har været stresset udgiver en masse endorfiner, og stresshormoner kan man måle i kroppen helt op til seks måneder efter, siger Lene Bisgaard Gommesen.
Dyrene er blevet lyttet til
I en pressemedelelse på ministeriets hjemmeside pointerer minister Mogens Jensen, at slagteriet har ansvaret for, at både dyrevelfærd og hygiejne er i orden, når landmanden vælger gårdslagtning.
- Det vigtigste har for mig været, at de landmænd, som ønsker at slagte deres dyr på gården, får mulighed for det, uden at vi går på kompromis med fødevaresikkerheden, siger Mogens Jensen.
Den nye mulighed er udviklet i samarbejde med branche- og interesseorganisationer.
- Vi er meget glade for, at ministeren har lyttet til os, og ikke mindst på dyrenes vegne, da det i sidste ende er dem, der er blevet lyttet til, siger Lene Bisgaard Gommesen.
De nye regler om gårdslagtning møder dog fortsat kritik fra blandt andre Jytte Schaldemose, der er formand for Fynsk Kødkvæg. Hun forsikrer, at landmændene, der har dyrene til at gå udenfor i naturen året rundt, ikke kan bruge reglerne til noget.
- De nye regler fra fødevareminister Mogens Jensen drejer sig om gårdslagtninger. Det vil sige, at man har fået tilladelse til at tage dyrene hjem til gården og slagte dem hjemme på gården, siger Jytte Schaldemose.
- Det hjælper ikke os andre, der lever herude, fordi hvis jeg skulle gøre det, skulle jeg transportere mine dyr 20-30 kilometer hjem til gården, og så kommer vi ud i alle de der stress-situationer, fortsætter hun.
Stressende for dyrene
Det er for stressende for dyret, der ikke er vant til at blive håndteret af mennesker, når det skal indfanges på folden, læsses på en lastbil og transporteres hjem til gården.
- Det kan vi ikke byde vores dyr. Dér bryder vi alt, hvad vi arbejder med omkring dyrevelfærd, forklarer Jytte Schaldemose.
Hele processen med at få dyret transporteret hen til en gård er samtidig i risiko for at skabe fare for dyret selv eller de mennesker, der skal forsøge at indfanget det.
Derudover går det ud over kødets kvalitet, fortæller Jytte Schaldemose.
Skyd dyrene på marken
Hun ser i stedet for, at kvægavlerne får lov til at skyde dyrene på folden, så de undgår at opleve transporten til gården eller slagteriet.
Når et dyr bliver skudt på folden, bliver det skudt mellem øjnene fra lang afstand og lider ikke af det. Herefter blev dyret sendt til slagteriet.
Fødevareministeriet vil i december undersøge reglerne igen. Som de er nu, må der kun slagtes dyr på marken i nødstilfælde. Det kan ske, hvis dyret er til fare for sig selv eller andre - eller hvis det er for vildt til at blive håndteret af mennesker, men ingen af delene gør sig gældende i Jytte Schaldemoses tilfælde.
Venstre: Meget bedre på alle måder
Det fynskvalgte folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) er enig med Jytte Schaldemose i, at det er vigtigt, at landmændene kan skyde dyrene på marken.
- Så opdager dyrene overhovedet ikke noget. Så bliver dyrene ikke stresset eller vilde, og så bliver kødet også bedre. På alle måder er det meget bedre, at man skyder dyrene direkte på marken, siger Erling Bonnesen.
Han mener, reglerne er for “stive” og “ufremkommelige”, og venstremanden vil presse på for få reglerne på plads. Han forventer dog snarest en løsning på problemet.