Genåbning efter corona:
- Folk skal lige vænne sig til at komme ud igen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Søndagens genåbning gjorde det igen muligt at komme på kulturbesøg rundt på Fyn til stor fornøjelse for både medarbejdere og gæster.
Selvom det er gået over tre uger siden juleaften, så er søndag for mange i kulturerhvervet en større fejringsdag.
Søndag den 16. januar er nemlig dagen, hvor flere ting genåbner efter endnu en omgang coronanedlukning.
Overblik: Disse coronarestriktioner ophører søndag
Fra søndag kan blandt andet biografer og teatre igen slå dørene op. Nattelivet forbliver lukket.
Folketingets Epidemiudvalg har godkendt alle regeringens indstillinger til coronarestriktioner. Det oplyser udvalgets formand Kirsten Normann Andersen (SF).
Det betyder, at en række restriktioner for kulturlivet løftes fra og med søndag.
Derfor får blandt andet biografer, teatre og højskoler mulighed for at genåbne med et loft på antal af publikum.
Samtidig er det besluttet, at deltagerloftet bliver på 500 siddende publikummer ved indendørs aktiviteter, og ikke 350 som Epidemikommissionen havde anbefalet.
- Der er stadigvæk mange, der gerne havde set, at vi gik endnu videre. Det vil vi også gerne. Men der er også grænser, når vi skal se på helheden, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på et coronapressemøde onsdag aften.
I kirker og trossamfund fjerner man arealkrav.
Overblik over genåbning
På baggrund af kommissionens anbefalinger åbner dette fra søndag 16. januar:
- Højskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetet
- Udendørs idrætsarrangementer, hvor tilskuere har billetter og sidder ned
- Zoologiske haver, akvarier, forlystelsesparker og omrejsende tivolier
- Museer, kunsthaller og aktivitetscentre
De ovenstående ting genåbnes med krav om coronapas og mundbind eller visir. Sidstnævnte krav gælder kun indendørs.
Derudover indstiller Epidemikommissionen, at følgende åbner med krav om coronapas og mundbind/visir og desuden en deltagerbegrænsning på 350 personer indendørs:
- Biografer
- Spillesteder og teatre
- Steder, hvor der afholdes foredrag og konferencer
Kilde: TV 2
Omvendt fortsætter en række restriktioner i nattelivet.
Epidemikommissionen har indstillet, at de restriktioner som fortsætter, foreløbigt skal gælde januar ud.
Disse restriktioner fastholdes
Det er dog langt fra alle restriktioner der bliver hævet. Følgende forbliver lukket til og med 31. januar.
- Natteliv
- Spillehaller og kasinoer
- Legeland og badeland
- Forsamlingshuse og selskabslokaler
Derudover skal serveringssteder fortsat stoppe udskænkning af alkohol fra kl. 22 og holde lukket fra kl. 23 til kl. 05. Der er desuden et generelt forbud om salg af alkohol fra kl. 23 til kl. 05.
Kilde: TV 2
Det betyder, at blandt andet diskoteker og natklubber fortsat er lukkede.
- Det er for tidligt at slippe tøjlerne, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet.
Der må ikke være flertal imod en beslutning i Epidemiudvalget.
Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vurderer Epidemikommissionen, at der formentligt er behov for restriktioner efter 31. januar også.
Kommissionen peger på, at koncerter og natteliv formentligt vil have brug for restriktioner.
Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, siger på pressemøde, at det står klart, at Omikronvarianten, som er dominerende i Danmark, giver et mindre alvorligt sygdomsforløb, end Deltavarianten.
– Hvis man er coronasyg med omikron og kommer på sygehuset, er der stor sandsynlighed for, at man er mindre syg end med delta, siger han.
Det gjorde sig gældende på Egeskov Slot, der klokken 10.00 kunne slå portene op til gæster igen.
- Det er jo en skøn følelse, og vi er glade. Så vi håber, at folk er parate til at besøge os, smilede Carsten Lundstrøm, der er food and beverage retail manager hos Egeskov Slot, mens han spændt ventede på, hvor mange der ville slå vejen forbi slottet.
På baggrund af Epidemikommissionens anbefalinger åbner dette fra søndag 16. januar:
- Højskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetet
- Udendørs idrætsarrangementer, hvor tilskuere har billetter og sidder ned
- Zoologiske haver, akvarier, forlystelsesparker og omrejsende tivolier
- Museer, kunsthaller og aktivitetscentre
De ovenstående ting genåbnes med krav om coronapas og mundbind eller visir. Sidstnævnte krav gælder dog kun indendørs.
Udstilling i hast
Lige knap 50 kilometer fra Egeskov Slot i Kværndrup, ligger Johannes Larsen Museet i Kerteminde.
“Jeg tror, danskerne glæder sig til lidt frihed og komme ud og være, hvor de vil”
Her var der ingen gæster endnu søndag, i steder var der fuld gang i opsætningen af udstillingen "Rejsespor", som åbner på tirsdag.
Hverken museum eller udstillingen kunstnere havde forestillet sig, at de ville få lov til at åbne for gæster allerede.
- Vi troede ikke helt på det, men vi er da meget fornøjede over at få lov til at åbne, siger Helle Baslund, der udstiller sammen med Jens Bohr.
- Normalt er vi hurtige til at sætte udstillinger op, men vi fik da ekstra travlt. for nu handler det om at få gjort hele museet klar, som vi og kunstneren vil have det, siger museumsinspektør på Johannes Larsen Museet, Jeppe Priess Gersbøll.
Glade børn
Tilbage på Egeskov Slot gik der ikke længe fra åbningen, til gæster så småt begyndte at dukke op.
- Det er rigtig dejligt. Børnene har glædet sig, smiler Emilie Andersen fra Stenstrup, der har taget børnene med på tur. Sønnen August har særligt glædet sig til at komme på den store rutsjebane på legepladsen.
Som nyt har Egeskov holdt vinteråbent fra 11. december, men det nåede kun at stå på i én enkelt uge, før coronanedlukningen spolerede det.
90-årige Arne drømte om fællesskab:
- Vi er blevet snydt, for kulden går ind i marv og ben
Drømmen om at bo i en seniorbolig med et stort fællesrum fik for halvanden år siden 90-årige Arne Bang Petersen til at forlade København og flytte til et nyopført seniorfællesskab i Odense. Men udlejerens løfter om et lunt fællesrum, der kunne benyttes både sommer og vinter, holdt ikke.
Udsigten til at kunne nyde sit otium sammen med ligesindede i seniorfællesskabets store fællesrum året rundt, fik for halvanden år siden 90-årig Arne Bang Petersen til at flytte fra sit hus på Amager og flytte til Tekstil Gangen på Rugårdsvej i Odense.
Men i stedet for at nyde kaffen med andre seniorer i det store fællesrum, må Arne Bang Petersen nu drikke kaffen alene i sin lejlighed.
- Der var en dag, hvor jeg stod derude og snakkede med Ole i ti minutter. Da jeg kom ind, var jeg simpelthen iskold gennem marv og ben, siger Arne Bang Petersen.
- Når vi ikke kan være sammen derude, så kan vi jo heller ikke lave nogen fællesskaber. Jeg mener, at vi er blevet snydt.
Heller ikke Helle Lund, der flyttede ind for tre måneder siden, er tilfreds.
- Jeg er dybt skuffet over Probus (udlejningselskabet, red.). Jeg føler mig lidt bondefanget. Alle deres prospekter og hjemmesider fortæller om det sociale liv, så man kan man sidde i Tekstil Gangen og hygge sig. Det kan man bare ikke, siger hun.
”Lunt og behageligt”
Seniorfællesskabet Tekstil Gangen ligger i de lokaler, der tidligere husede virksomheden Nordisk Tekstil. Den gamle fabriksbygning er blevet ombygget til at rumme 27 seniorboliger, som alle er placeret rundt om et stort, lyst fællesrum på 600 kvadratmeter.
“Jamen, det var helt klart, vi følte at vi kunne tage til Mallorca hver dag”
Probus Ejendomme & Investering A/S købte de tidligere fabriksbygninger i 2019, og da den ombyggede fabrikshal stod klar med 27 nye seniorboliger i 2020, var det især det store fællesrum med lounge, orangeri og petanquebane, der blev fremhævet som noget særligt og unikt.
Et af mange opslag fra Probus om fællesrummet:
”I Tekstil Gangens 600 kvadratmeter store fællesområde er der lunt og tørt og fyldt med grønne planter” reklamerede udlejeren blandt andet på Facebook, hvor fællesrummet også blev beskrevet således:
”Lejlighederne er ideelt indrettet til både enlige og par og deler 600 kvadratmeter fællesområde under tag, så det både kan benyttes sommer og vinter”. I et andet opslag stod der, at ”temperaturen i Tekstil Gangens fællesområde er faktisk altid behagelig”, og "når det er rigtigt koldt udenfor til februar , vil du stadig kunne nyde at sidde i fællesområdet og drikke kaffe".
- Det lød jo fantastisk med friareal, der var indrettet med bøger, petanque og lounge område, og ikke mindst mulighed for at få nye naboer og skabe nye netværker tiltalte mig, siger Arne Bang Petersen.
Ole Larsen, der sammen med sin kone flyttede ind i seniorfællesskabet for et år siden, havde ligeledes store forventninger til sin nye unikke bolig.
- Jamen, det var helt klart, vi følte, at vi kunne tage til Mallorca hver dag, siger han.
Som en villavej
Men de 600 kvadratmeter bliver slet ikke opvarmet, og temperaturen om vinteren følger vejrets luner, og ofte er der ikke mere end 6-7 grader i det store rum.
- Lige nu er det som en almindelig villavej, man kommer hjem, og går ind og lukker døren. Jeg havde forventet, at jeg skulle sidde sammen med Arne, Helle og alle de andre, og drikke kaffe, læse avis og spille petanque, siger Ole Larsen.
“Det har aldrig været tanken, at fællesrummet skulle opvarmes, og jeg kan ikke forstå, hvis nogle lejere har fået den opfattelse”
Kan du ikke forstå, at det er alt for dyrt at varme så stort et rum op?
- Nej, det kan jeg ikke for så skulle det være annonceret fra starten. De gav indtryk af, at det er lunt og dejligt og varmet op, svarer Ole Larsen.
Legeplads og egne p-pladser
Men varmen i fællesrummet er ikke det eneste problem for lejerne. I salgsmaterialet hed det:
”Til boligerne hører parkeringsplads i Tekstilgangens egen parkeringskælder.”
Men virkeligheden er, at p-kælderen ofte er optaget, og at lejerne må holde andre steder, mener beboerne.
- Vi kan parkere vores biler rundt omkring ejendommen, men ingen af os har fået egne parkeringspladser i kælderen, som vi blev lovet, siger Ole Larsen.
Beboerne er også utilfredse med, at de ikke har fået udendørsarealer, som der stod i salgsmaterialet.
I prospektet til kommende lejere stod der:
”Har du lyst til frisk luft, byder Tekstilgangens omgivelser dig velkommen udenfor. I de grønne udendørsarealer er der solsenge, bord-bænkesæt og en legeplads til dine børnebørn.”
Men indtil videre er der hverken fælles udendørsarealer eller legeplads.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, chefjurist Anders Svendsen fra LLO og Lena Hartmann, Juridisk Direktør, EjendomDanmark, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
- De hæver den fulde husleje hver måned, men vi får ikke den fulde vare retur. Det gælder både fællesrum, parkering og udenomsarealer og andre småting. Så er vi da blevet snydt, siger 90-årige Arne Bang Petersen.
- Det har aldrig været tanken
Ole Larsen har nu klaget til Huslejenævnet i Odense Kommune for at få den boligstandard de blev lovet, da de flyttede ind. Men det kan tage op til 12 måneder før Huslejenævnet kommer med en afgørelse i sagen.
Hos Probus Ejendomme og Investering er man forundret og uenig i lejernes klager og kritik.
- Det har aldrig været tanken, at fællesrummet skulle opvarmes, og jeg kan ikke forstå, hvis nogle lejere har fået den opfattelse, siger Henrik Gorm Nielsen, der er administrerende direktør i Probus Ejendomme & Investering A/S.
- Når vi skriver, at fællesrummet kan bruges både vinter og sommer, er det korrekt. Det er et udeområde, hvor der vil være mere behageligt end udenfor, men det kan være nødvendigt at have en bluse eller jakke på i vintermånederne, lyder forklaringen fra direktøren, der siger, at de fleste beboere har forståelse for, at fællesrummet ikke er opvarmet, og at Probus har modtaget mange positive tilkendegivelser fra lejerne.
Varmekanoner
Da beboerne første gang klagede over den manglende varme i fællesrummet, anerkendte ejendomsadministrator Jørgen Høegh Andersen fra Probus Ejendomme & Investering problemet, og indkøbte derfor en række varmekanoner til opvarmning af de 600 kvadratmeter.
Varmekanonerne er dog aldrig blevet taget i brug.
Direktøren anerkender heller ikke, at lejerne blev lovet p-pladser i Tekstil Gangens p-kælder, selvom det fremgår af salgsmaterialet.
- Alle beboere har adgang til en p-plads i området, og det er det, der står i lejekontrakten, men der er ikke reserverede pladser. Alle beboere på grundejerforeningens område har adgang til alle parkeringspladserne, og det er ”først til mølle”. Når der i brochuren henvises til ”parkeringskælder” er det de overdækkende parkeringspladser, selvom de ret beset er placeret i niveau med det øvrige terræn, forklarer Henrik Gorm Nielsen.
TV2 Fyn har modtaget lister med fejl og mangler fra fire lejemål, og ifølge beboerne, vi har talt med, bakker ti lejere op om kritikken af Probus.
Derfor tror Carsten Lundstrøm også, at folk lige skal i gang med kulturbesøget i parken igen.
- Jeg tror, vi får en stille start. Folk skal lige vænne sig til at komme ud igen. Men jeg tror, danskerne glæder sig til lidt frihed og komme ud og være, hvor de vil, understreger han og tilføjer:
- Men det er så skønt med gæster. De er meget forventningsfulde. Så vi er glade. Meget, meget glade.
Da dagen var gået havde 175 gæster besøgt Egeskov Slot, og det er langt over forventning, fortæller direktør Henrik Neelmeyer.
Morgenen byder på masser af regn - men så kommer vejrskifte
kopieret!
Kraftig regn præger torsdag morgen, men omkring middagstid vil det klare op.
Temperaturerne vil ligge på mellem fem og ti grader dagen igennem, og vinden vil være let til frisk fra vest.
Det oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperatuerne et par grader, men til gengæld holder det tørt. Vinden aftager en anelse torsdag aften, men tiltager igen natten til fredag.
Video lagde nettet ned: Kunder i svime over "magisk" musikseance
kopieret!
Det er ikke gået manges næse forbi, at der udspillede sig lidt af et "magisk" øjeblik i musikbutikken Kristian Lassen Musik ApS i Svendborg, hvor tre tilfældige kunder greb hver sit instrument og fik Bing Crosbys “White Christmas” til at lyde som om, at de havde spillet sammen i årevis.
Her dagen derpå, at TV 2 Fyn bragte historien, er det da også nogle betagede kunder, som TV 2 Fyn møder i selvsamme musikbutik.
- Magisk. Fantastisk. Det er jo noget, musik kan. Det bringer bare folk sammen, siger kunde Lise Berlin.
- Ærgerligt
Og hun var ikke den eneste, som kommenterede den atypiske musiktrio:
- Jeg synes, det er herligt at komme ind i en butik, og så har der lige været "jam". Jeg skulle have været her dengang. Det er lidt ærgerligt, at jeg først kommer nu, siger kunde Søren Lind.
Onsdag har videoen på butikkens facebookside rundet en halv million afspilninger.
Indehaver af musikbutikken, Kristian Lassen, tror, at “den urolige tid, vi lever i”, ligger til grund for den massive interesse, videoen har fået.
- Så er det dejligt at se, at der faktisk er nogle mennesker, der bare kan gå ind og snakke på det samme sprog lynhurtigt. Og det er altså det sprog, der hedder "musik", siger han.
Tirsdag oplyste Kristian Lassen til TV 2 Fyn, at kvinden, der sad på gulvet, var ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret gik i gang med at spille og i samme moment inddrog kvinden. Kort efter samlede en tredje person en såkaldt maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og tilsluttede sig.
Episoden udspillede sig 9. december.
"Det er magi" siger indehaver af musikbutik om seance, der breder sig som en steppebrand
En seance, hvor kunder, der ikke kender hinanden, fatter et instrument og begynder at spille sammen, går lige nu viralt.
Episoden udspillede sig i musikbutikken Kristian Lassen Musik ApS i Svendborg, og indehaver Kristian Lassen har efterfølgende lagt videoen på Facebook.
- Det er magi, siger Kristian Lassen til TV 2 Fyn.
Han fortæller, at kvinden, der sidder på gulvet, er ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret går i gang med at spille og i samme moment inddrager kvinden.
- Og så er der en tredje person, der samler en maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og begynder at spille med, siger Kristian Lassen.
Breder sig til hele verden
Videoen på butikkens facebookside er i skrivende stund blevet vist tæt på 400.000 gange og delt mere end 1.100 gange.
Kristian Lassen tror, at årsagen til den massive interesse skal findes i, at der lige nu er uro i verden, og at det kan være “rart, at nogle mennesker bare sætter sig ned og spiller sammen”.
- Musik er et sprog, som dem, der kan spille, kan tale sammen, siger Kristian Lassen, der har været musiklærer i 30 år og “aldrig har oplevet noget lignende”.
Da Kristian Lassen opfattede, at noget var i gærde, skyndte han sig at hente sin telefon for at optage episoden.
- En spontan seance af folk, der ikke kender hinanden, og som kan spille sammen, skal foreviges, siger han.
Episoden udspillede sig 9. december.
Stort millionbeløb - her bruger de flere penge end hovedstaden på fratrædelser
kopieret!
10.599.810. Så mange kroner har det kostet Nyborg Kommune at skille sig af med fem chefer og direktører på tre år, fremgår det af en aktindsigt, TV 2 har fået.
Til sammenligning havde Odense Kommune ni fratrædelser i samme periode, som beløb sig til 10.181.512 kroner. Københavns Kommune måtte slippe 9.901.073 kroner for fem fratrædelser.
Nyborg Kommune er blandt landets højdespringere med omkostning per fratrædelsesaftale og har i gennemsnit sat 2.119.902 kroner ind på fratrådte chefers og direktørers bankkonti.
Store beløb
Siden januar 2022, hvor kommunerne fik nye byråd, er chefansatte blevet sendt ud ad døren med mindst 257 millioner kroner. Det viser aktindsigter, TV 2 har søgt hos landets landets 98 kommuner. På Fyn tegner man sig for de 32 millioner kroner.
- Det strider mod befolkningens retsfølelse, når fyrede topchefer skal have så meget med sig. De her penge kunne jo være blevet brugt på alt muligt andet i kommunerne. Her får man ingenting for pengene. Det er en ren gavebod, siger Henning Jørgensen, mangeårig professor i offentlig forvaltning og i dag forskningsansvarlig ved Professionshøjskolen UCN.
Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch undrer sig over, at kommunerne bliver ved med at have råd.
- En kvart milliard er ikke et ligegyldigt beløb, i en tid hvor man spinker og sparer, vender hver en øre og skærer på velfærd, lyder det.
- Dybt frustrerende
Det ærgrer Nyborg viceborgmester Michael Gertsen (K), at man har haft så store udgifter til fratrædelsesordninger, i en tid hvor kommunen har rigeligt andet at bruge penge på.
- Det er virkelig brandærgerligt, og det kan jeg sige på hele byrådets vegne. De penge kunne vi rigtig godt have tænkt os at bruge på noget andet, siger han.
Han har dog en forklaring på, hvorfor udgifterne har vokset sig så store i Nyborg.
- Den store udgift skyldes blandt andet, at vi har måttet sige farvel til en kommunaldirektør og en vicekommunaldirektør. Det er de dyreste medarbejdere i en kommune.
- Der ligger allerede ved ansættelsen en aftale om, hvad de skal have, når de stopper, og det kan vi ikke undgå, medmindre de har begået noget kriminelt. Der er altså ikke så meget spillerum, når man som kommune må sige farvel til medarbejdere i de her stillinger.
Men skulle man så ikke se på, hvor meget chefer og direktører bliver lovet i godtgørelse?
- Det kunne man godt, men jeg ser det som vanskeligt. Siger vi som kommune, at vi kun vil give det halve af, hvad de får tilbudt andre steder, så får vi nok ikke de rigtige folk ansat, siger han.
DJØF står fast
Nyborg Kommunes kommunaldirektør, Tim Jeppesen, erkender, at det er store summer, der er blevet brugt på fratrædelsesaftaler, og forstår godt, hvis borgere synes, det er for mange penge.
Han peger dog på overenskomsten for chefer og direktører i kommuner som årsag til summens størrelse.
- Vi kan ikke vælge nogle aftaler, som er dårligere her i kommunen. Så får vi nogle aftaler, som ikke er overenskomstmæssige, og det tror jeg ikke er løsningen, siger han.
Hos DJØF er der dog ikke stor vilje til at ændre overenskomsten, selvom Kommunernes Landsforening forsøgte at få justeret fratrædelsesordningerne ved seneste forhandling.
I en tid, hvor der ifølge DJØF bliver fyret langt flere direktører og chefer end tidligere - og ofte med henvisning til et ønske om en ny profil på posterne, mener formand for de offentlige chefer i DJØF og kommunaldirektør i Middelfart, Steen Vinderslev, nemlig kun, at det er rimeligt, at offentlige chefer har gode vilkår, siger han til TV 2.
Bedste resultat nogensinde: Asfaltkonge præsenterer gigantoverskud
kopieret!
Som 20-årig ingeniørstuderende drømte Hans Chr. Munck fra Nyborg om at starte noget selv.
Han købte et par asfaltmaskiner.
Det er 36 år siden.
I dag afleverede Munck Gruppen med hovedsæde ved Nyborg sit 2023/24-regnskab. Det viser en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et overskud på 490 millioner kroner.
Asfalten er i dag blevet til en hypermoderne entreprenørvirksomhed med ekspertise i store anlægsprojekter inden for en bred vifte af opgaver.
Ny lufthavn i Nuuk
I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.
Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.
I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.
Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.
Endnu mere gang i hjulene
Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.
Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.
Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.
Så meget bruger din kommune på fratrædelsesaftaler
kopieret!
Ifølge aktindsigter fra TV 2 er der stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner har brugt de seneste tre år på fratrædelsesaftaler til chefer.
Tre kommuner har eksempelvis ikke brugt en krone, mens Odense og Nyborg ligger sig i spidsen med over 10 millioner hver til aftalerne.
De seneste tre år har Odense afskediget ni chefer, mens Nyborg har afskediget fem. Alligevel har Nyborg det største forbrug på aftalerne blandt de fynske kommuner.
Kommune vil indføre "klima" på skoleskemaet
kopieret!
En ny klimastrategi i Assens Kommune, der blandt andet indbefatter "klima” på skoleskemaet, er efter et byrådsmøde onsdag aften blevet sendt i høring i otte uger, oplyser Danmarksdemokraternes Jens Henrik Thulesen Dahl til TV 2 Fyn.
- Når man siger, at man målrettet vil arbejde med klimadannelse, så får jeg den bekymring, at der er tale om en ensrettet holdning til klimaudfordringerne, som det i min optik ikke er skolens opgave at bibringe eleverne. Det er ikke skolens opgave at fortælle eleverne, hvor meget kød man skal spise, eller om man skal flyve eller købe elbiler, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte med tre mandater imod. 26 stemte for.
Vejdirektoratet advarer mod spøgelsesbilist på motorvej
kopieret!
Opdatering klokken 20.40
Spøgelsesbilisten fremgår ikke længere af Vejdirektoratets trafikkort, og alle spor er igen farbare.
Hvis du befinder dig på E20 Fynske Motorvej mellem afkørsel 55 Aarup og afkørsel 52 Odense SV i østgående retning, bør du være opmærksom på en spøgelsesbilist.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
- Pas på! Der kommer en spøgelsesbilist imod dig. Hold til højre, lyder det.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
Flere penge er ikke midlet mod børnefattigdom, mener politiker
kopieret!
Julestemningen på Christianborg blev alvorlig, da løsningen på børnefattigdom i dag blev diskuteret.
I det blå hjørne stod Rosa Eriksen (M), som ikke mener, at løsningen er at give de økonomisk svageste i samfundet flere penge - også selvom hun selv kommer fra et hjem, hvor der blev søgt julehjælp.
Men i den røde hjørne stod Victoria Velasquez (Ø) og var uenig. Hun tror netop på, at det vil skabe en større ro for dem på ydelser, hvis der var flere penge at gøre med.
Debatten kommer i kølvandet på, at TV 2 Fyn de seneste dage har kunnet fortælle, at flere søger julehjælp, og at børnefattigdommen er steget.
Ekstra pakke cigaretter
For et par dage siden valgte Folketinget at give 20 millioner kroner mere i julehjælp til udsatte familier. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
Men julehjælpen er et plaster på et meget større sår, der gør ondt hele året rundt. Det kan førtidspensionist Claus Poulsen i hvert fald skrive under på.
Hans største ønske er, at Christiansborg hævede de offentlige ydelser generelt.
Så meget får Claus i julehjælp: - Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe
For de fleste danskere er december måned hjerternes fest. En dyr fest, som ikke alle har råd til – i hvert fald ikke Claus Poulsen, som igen i år har måttet søge julehjælp.
Han er 45 år, lider af muskelsvind, og ved hvad det vil sige at være særligt økonomisk presset.
Han arbejdede som lagerarbejder i starten af sine voksne år, men måtte forlade arbejdsmarkedet i takt med, at hans muskelsvind forværrede sig.
I dag er han førtidspensionist, og bor i et rækkehus i Fraugde med sine to børn på 10 og 19 år. Og så har han søgt julehjælp – og fået det.
En hjælp, han ikke ville være foruden
- Det betyder jo, at jeg ikke behøver at sige nej til mine børn, hvis de gerne vil have en pose et eller andet i supermarkedet. Og det gør en kæmpe forskel, for de er jo vant til at jeg altid må sige nej.
Hvordan havde din jul set ud, hvis ikke du fik julehjælp?
- Det tør jeg faktisk slet ikke tænke på. Overhovedet. Den ville ikke være særlig sjov.
Claus Poulsen har fået hjælp af Dansk Folkehjælp. De vælger, hvem der skal modtage julehjælp, ved at kigge på, hvem der er værst økonomisk stillet blandt ansøgerne.
En af dem har været Claus.
Når han har betalt sine udgifter, så har han cirka 3000 kroner tilbage hver måned, som skal række til mad til hele familien og benzin til den handicapbil, de har fået bevilget.
Med julehjælpen får han 800 kroner til julemad og 500 kroner til julegave per barn under 18 år.
- Det er helt mærkeligt pludselig at have så meget til rådighed. Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe, fortæller Claus med et halvseriøst fnis, og uddyber, at de også bruger nogle af pengene på at købe varer, der kan holde til efter jul.
Behovet findes ikke kun i december
Igennem flere år har TV 2 Fyn kunnet skrive historien om, at flere og flere søger julehjælp.
- Vi mærker også, at der er flere som søger, fortæller afdelingsformand for Dansk Folkehjælp i Odense, Pia Kimer Rasmussen.
Men Claus Poulsen er ikke kun presset i december måned. Og den oplevelse genkender afdelingsformanden, som har mødt mange familier i de over 10 år, hun har arbejdet for organisationen.
- Mange af dem, som søger hos os, er på offentlige ydelser af forskellige årsager. Det er jo ikke noget man vælger at være på, men hvis man er syg og uarbejdsdygtig, så kan det være nødvendigt. Derfor er de ret begrænset i deres indkomst generelt.
Selvom hun er glad for, at hendes arbejde gør en forskel for de familier, der får julehjælpen, så ærgrer hun sig også over, at der stadig er så stort et behov for den.
- Julehjælpen skal ikke ses som et plaster på såret, men det er det jo lidt. For i sidste ende, så er vores hjælp jo en midlertidig løsning på et problem, der egentlig er langt større.
Børnefattigdommen stiger – også selvom det går godt for økonomien
Andelen af børnefamilier i børnefattigdom er stødt stigende, og er gået fra 47.200 i 2017 til 49.500 i 2023. Det vil sige, at knap 50.000 familier med børn tjener halvt så lidt som den dansker med den midterste indkomst – eller mindre.
Det er til trods for, at den danske økonomi ellers klarer sig ganske godt i øjeblikket.
En af dem, som har holdt øje med udviklingen, er seniorøkonom Thomas Wilken fra tænketanken KRAKA.
Spørger man ham, så kan vores gode økonomi nogle gange sløre for effekten af politiske tiltag. Han mener nemlig at der tidligere været en tydelig sammenhæng mellem landets politik og udviklingen af børnefattigdom.
- Børnefattigdom steg kraftigt fra 2015 til 2017, og det skete samtidig med, at både integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet blev indført, som medførte et betydeligt fald i indkomsten for personer på de laveste ydelser i samfundet.
- Når børnefattigdommen stiger igen fra 2022 til 2023, så kan det være af flere årsager. Selvom Danmarks økonomi har det godt, kan vi se, at der det seneste år er kommet flere ledige til, og det kan øge antallet af børn i fattigdom. Det samme kan tilstrømningen af ukrainere til landet det seneste år.
Men økonomen understreger, at vi ikke kun bør være nysgerrige, når børnefattigdommen stiger.
- Man kan have en tendens til at fejre det, når børnefattigdomstallene falder - men hvis det for eksempel hypotetisk set skyldes, at der bliver født færre børn, så vil et fald være forventeligt. Så det er vigtigt at fokusere på, hvorfor tallene falder. Er det fordi økonomien går som den går, eller er det fordi politikerne vedtager noget politik, der sænker børnefattigdommen varigt?
Et sidste juleønske til Christiansborg
Ifølge Thomas Wilken er der god dokumentation for, at det ville reducere børnefattigdommen, hvis vi kunne hæve indkomsten for de svageste – altså ved f.eks. at hæve de offentlige ydelser.
Et ønske, som Claus Poulsen også deler. Det største juleønske af slagsen.
- Hvis man hævede ydelserne, ville det jo være en kæmpe hjælp. I sidste ende betaler jeg jo det samme for strøm, som dem på Langelinje gør, fortæller faren til to.
- Så kunne jeg måske have penge nok, til faktisk at kunne lægge noget til side, så jeg ikke er helt fortabt, hvis der lige pludselig sker et eller andet, hvor jeg skal lægge flere penge ud, end jeg havde regnet med.
Men den løsning er ikke så ligetil, hvis man spørger Rosa Eriksen (M).
- Vi skal tænke bredere end det, for problemet er større. En ting er, at nogle forældre måske vil ryge en ekstra pakke cigaretter, hvis de får flere midler, men fordi de er pressede - ikke fordi de ikke ønsker det bedste for deres børn. Jeg er selvfølgelig taknemmelig for den julehjælp, vi fik dengang, men det, jeg ønskede mig mest, var en mor, som var glad på andre tider af året end til jul, siger Rosa Eriksen (M).
Derfor så hun hellere, at det bliver gjort nemmere for udfordrede forældre at søge om de tilbud, der er, så børn eksempelvis kan blive en del af en sportsforening.
Men også at vi hjælper vores borgere, der er på offentlige ydelser, med at behandle det, der gør, at de er uden for arbejdsmarkedet.
- Problemet i dag er, at hvis en familie har problemer med en el-regning, så kan man søge om en enkeltydelse. Men hvis man er uden for arbejdsmarkedet, fordi man har traumer med sig, så skal vi både gøre det nemmere for folk at søge den ydelse, men også at hjælpe folk igennem det, der gør, at de står uden for arbejdsmarkedet. For jeg tror på, at alle gerne vil i arbejde, hvis de kan, svarer moderaten.
Shampoo, kanelgifler og deodorant - julehjælper i chok over fattige børns ønsker
Pernille Danielsson står i første række som vidne til et Danmark, der angiveligt er ved at knække over i rig og fattig. I hvert fald i følge tal fra Danmarks Statistik, der viser at børne fattigdommen er steget i Danmark for første gang i siden 2017.
- Det er familier, der oprigtigt mangler mad i hverdagen. De bliver glade for, at der står en shampoo i badeværelset, fordi det måske ikke er det, de kan prioritere hver gang, siger Pernille Danielsson.
Hun har tilbudt privat julehjælp de sidste 12 år. Og de økonomiske problemer er tydelige i børnenes ønskesedler.
- De ønsker sig shampoo, kanelgifler, deodorant og fredagsslik. Ting, som mange andre børn måske tager for givet.
Men særligt én familie gjorde stærkt indtryk på Pernille Danielsson i år.
De er dem, de andre børn ikke vil lege med
I alt har Pernille Danielsson modtaget svimlende 400 ansøgninger om julehjælp i år. Men hun har kun overskud til at hjælpe fire.
Derfor besøger hun i udvælgelsesprocessen de familier, hun hjælper. I år går hjælpen blandt andet til en familie bestående af mor og to drenge på 14 og 16 år.
- Jeg har aldrig set en mor med så dårlig økonomi, fortæller Pernille Danielsson.
Økonomiske problemer, der sætter spor helt ned i børnenes ønskesedler.
For trods muligheden for at få opfyldt nogen større ønsker i år, er drengenes ønsker beskedne. Der er ingen PlayStation på ønskelisten. Til gengæld ønsker den 14-årige dreng sig blandt andet ”Pepsi Max til om fredagen”.
- Børnene føler sig dårligere stillet, de er isolerede. Og de bliver dem, de andre børn ikke vil lege med, fordi de ikke har det sidste nye tøj, siger Pernille Danielsson.
Hvornår er man fattig i Danmark?
I Danmark har vi ingen fattigdomsgrænse, men ifølge OECD’s måde at måle fattigdom på, har vi ca. 47.200 fattige børn i Danmark.
De er ikke så fattige, at de ikke får mad eller har tøj på kroppen. Men de lever i det, der hedder relativ fattigdom. Det betyder, at deres forældre tjener mindre end det, danskerne tjener i gennemsnit.
I de familier er der fx ikke råd til, at børnene kan gå til fodbold eller gymnastik, og hvis cyklen bliver stjålet eller går i stykker, så er der ikke råd til en ny. Det kan få børnene til at føle sig udenfor, fordi de for eksempel ikke kan gå til sport ligesom deres klassekammerater.
Og ifølge Danmarks Statistik er børne fattigdommen steget i Danmark for første gang i siden 2017.
Kilde: UNICEF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Flere fattige rækker ud efter hjælp
Ifølge Pernille Danielsson er efterspørgslen på julehjælp steget markant.
- De første år som julehjælper fik jeg kun 20 ansøgninger. I år skulle jeg vælge mellem 400. Og historierne er blevet mere barske, fortæller hun.
En udvikling hjælpeorganisationerne også oplever.
Hos Blå Kors har de i år modtaget 2.074 ansøgninger fra familier på Fyn. I 2023 søgte 1.846 familier på Fyn.
Og tilbage i 2020 var det kun 713 familier, der søgte julehjælp hos Blå Kors på Fyn.
“Julemandens” hjælpere
Heldigvis står Pernille Danielsson ikke alene med opgaven.
Flere gange om ugen ringer det på døren i hjemmet i Munkebo. Her bliver der leveret pakker og mad fra hele landet.
For på Facebook bliver hendes opslag delt i øst og vest, og hver dag får hun henvendelser fra personer, der gerne vil hjælpe.
- Jeg fornemmer og mærker at den almene dansker rigtig gerne vil hjælpe til, siger Pernille Danielsson.
Marianne Daugaard fra Kerteminde er en af dem, der kommer forbi hvert år, fordi Pernilles fortællinger rører hende, fortæller hun.
- Det er så tankevækkende, at man i Danmark egentlig kan have det så svært som de her familier har.
20., 21., og 22. december kører Pernille Danielsson ud med hjælpen - og hun håber, at det er en jul, familierne ikke glemmer.
En stabil økonomi giver ro
En af dem, som vil hæve ydelserne, er Victoria Velasquez (Ø). Også selvom det betyder, at man ikke kan regulere, hvad forældrene egentlig bruger de ekstra penge på.
- Når grundsatsen er på lidt over 6000 kroner plus tillæg, så er det jo åbenlyst for enhver, at selv det at betale husleje og regninger bliver virkelig svært, fortæller Victoria Velasquez (Ø).
Dog deler hun sin medpolitikers holdning til, at vi skal hjælpe dem på offentlige ydelser, i endnu højere grad end vi allerede gør.
- Udover en højere sats, så handler det også om at få folk i arbejde. Det skal vi blandt andet ved at sørge for at skabe nogle mere rummelige arbejdspladser, uddyber hun.
Men hvis vi øger ydelsen, risikerer vi så ikke, at der kommer et incitament til netop ikke at arbejde?
- Ikke når ydelserne er så lave. I 2019 hævede vi ydelserne, og der kunne vi se, at flere kom i arbejde, end før de fik ydelsen. Hvis ydelsen er så lav, at det er svært at betale basale regninger, så bliver ledighed ikke ens største problem, afslutter Velasquez (Ø).
Er det realistisk at vi kommer børnefattigdom til livs?
- Det tror jeg desværre ikke, svarer Rosa Eriksen (Ø).
- Ja, det er et politisk valg, mener Victoria Velasquez (M).
Fynsk bageri kåret til Danmarks bedste
kopieret!
Vesterports Bageri i Faaborg kan nu bryste sig af titlen som Danmarks bedste bageri.
Det er anden gang i prisens fire år lange levetid, at det mere end 50 år gamle familieejede bageri løber med den fornemme hæder.
- Det er den bedste julegave, vi overhovedet kan ønske os. Det er faktisk ikke rigtigt gået op for os endnu. Den her pris viser bare, at det hårde slid, vi lægger i bageriet hver eneste dag og nat, bliver bemærket, siger ejer og bager Brian Brøndum til TV 2 Fyn.
Kunderne kårer
Hjemmesiden OpdagDanmark står for prisen, hvor danskere mellem 11. og 17. december har kunnet stemme på i alt 84 bagerier i hele Danmark.
Her vandt Vesterports Bageri med 1.848 stemmer foran “den største konkurrent” Bagergården Hinnerup, der fik 1.780 stemmer.
At det netop er kunderne, der står for at kåre bageriet, gør, at anerkendelsen betyder ekstra meget for Brian Brøndum:
- Det er jo kunderne, det handler om! Så det gør da bare, at vi er helt vildt stolte, siger Brian Brøndum og tilføjer, at kunder dagen igennem har været forbi bageriet med både lykønskninger, blomster og vin.
Gratis kage
Som en tak til kunderne udlovede bageriet onsdag morgen 400 såkaldte guldhindbærmedaljer gratis efter “først til mølle”. Kagerne var væk klokken 14 onsdag, oplyser bageren.
Ifølge Brian Brøndum er det “det søde personale og det store udvalg af kager”, der ligger til grund for prisen.
Det er ikke første gang, at det sydvestfynske bageri opnår anerkendelse. I 2017 vandt det TV 2 Fyns pris for Fyns bedste brunsviger, og i 2021 vandt det OpdagDanmarks pris for Danmarks bedste bageri.
Brian Brøndum overtog bageriet i 1999 fra sine forældre, som havde drevet det siden 1966. Han driver det med sine kone Anette og parrets tre børn.
Væltet lastbil spærrer hovedvej i begge retninger
kopieret!
Opdatering klokken 20.47
Oprydningsarbejdet er nu færdigt, og alle spor er igen farbare.
Opdatering klokken 18.01
Vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard oplyser til TV 2 Fyn, at der nu er åbnet for trafik i nordgående retning. Oprydningsarbejdet er stadig i gang.
Af indtil videre ukendte årsager er en lastbil væltet på Faaborgvej nær Ringe på Midtfyn.
Uheldet gør, at Faaborgvej er spærret lige nord for Faaborgvej 2, oplyser vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn.
- Vejen kommer til at være spærret i nogle timer endnu. Der skal en kran og noget stort udstyr til at fjerne lastbilen, siger han.
Ifølge vagtchefen er lastbilen “fuld af 32 ton valle”, der er et mejeriprodukt.
Føreren af lastbilen er ikke kommet noget til. Politiet skal nu vurdere, om han skal have taget en blodprøve.
Krydset mellem Faaborgvej og Lervangsvej er frit til, at bilister kan passere via Lervangsvej, og ellers er der flere mindre veje, der kan bruges til omkørsel.
Regning på en halv milliard kroner: Middelfart-familie slipper, men hvad med en anden fynbo?
kopieret!
Hvis ikke de tidligere direktører og bestyrelsesmedlemmer i Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling har haft problemer med nattesøvnen, får de det nu.
Statens advokat og de øvrige kuratorer i konkursboet kræver 500 millioner kroner i erstatning hos den tidligere ledelse i de to selskaber.
Det oplyser Miljøministeriet i en mail til fagmediet CleantechWatch.
Dermed står det også klart, at familien Østergaard fra Middelfart formentlig slipper for videre tiltale.
Hvem skal have regningen?
Det er Torben Østergaard Nielsen og hans døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer, der i sidste ende var hovedaktionærer i de to konkursramte selskaber.
Det var de igennem flere selskaber - blandt andet SDK Freja, hvor de sidder i bestyrelsen.
Ministeriet sætter ikke navn på, hvilke personer der er omfattet af kravet, men skriver, at der er tale om både medlemmer af direktionen og bestyrelsen i de to selskaber Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling
Umiddelbart op til konkursen i januar bestod Nordic Waste-ledelsen af administrerende direktør Lene Lange, formand Søren Gran Hansen og bestyrelsesmedlemmerne David York, Christan Ørnholm Nielsen og Henrik Klausen.
Med undtagelse af Lene Lange var de også gengangere i ledelsen hos DSH Recyckling.
Interessant fynbo
Set med fynske briller er især navnet Christian Ørnholm Nielsen interessant.
Christian Ørnholm Nielsen ejede ifølge CVR-registret mellem ti og 15 procent af Nordic Waste gennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.
Ifølge senest tilgængelige regnskab tjente Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab 25,4 millioner kroner på salg af ejerandele i “en associeret virksomhed” i 2023.
Men efterfølgende har han ifølge ledelsesberetningen købt nye værdipapirer for stor set samme beløb. Men deres værdi er uden nærmere forklaring nedskrevet til 0 kroner i værdi.
I 2021 og 2022 har Christian Ørnholm Nielsen hævet i alt 6,7 millioner kroner i udbytte fra holdingselskabet. Selskabet har en egenkapital på 3,7 millioner kroner.
Den ukendte fynbo
Christian Ørnholm Nielsen var medstifter af Nordic Waste og har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.
Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han miljø & udviklingsdirektør.
Kuratorerne i konkursboet efter Nordic Waste har endnu ikke vurderet, om der skal rejses krav mod udbyttebetalinger til ejerne af Nordic Waste og DSH Recycling.
De krav forventer kuratellet at behandle grundlaget for ”i begyndelsen af det nye år”, skriver ministeriet ifølge CleantechWatch.
Tog over seks millioner ud til sig selv: Sky fynsk erhvervsmand bag Nordic Waste
Christian Ørnholm Nielsen var administrerende direktør i Nordic Waste efter virksomhedens egne rådgivere ifølge flere medier advarede om jordskred.
Det er ikke blot hovedaktionæren i Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen, der kommer fra Fyn.
Uden for den lille by Horne ved Faaborg bor en ung og for offentligheden ukendt forretningsmand. Han har fortsat tætte forbindelser til virksomheden, der i øjeblikket er centrum for, hvad eksperter kalder Danmarks største miljøkatastrofe.
Huset uden for Horne er nybygget og i samme grå nuance som hestestalden. Der er havudsigt, videoovervågning og elektrisk låge i indkørslen. I haven ligger legetøjet frit. Børnenes gynge klaprer i vinden.
Christian Ørnholm Nielsen er ikke hjemme. Som aktionær og medlem af bestyrelsen i Nordic Waste arbejder den 36-årige forretningsmand ifølge hans hustru i døgndrift lige nu.
TV 2 Fyn opsøger den fynske forretningsmand for at bede ham hjælpe med at kaste lys over, hvad der ifølge ham er op og ned i sagen om det nu konkursramte Nordic Waste.
Direktør og bestyrelsesmedlem
Christian Ørnholm Nielsen ejer ifølge CVR-registret mellem 10 og 15 procent af Nordic Waste igennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.
Umiddelbart en yderst indbringende forretning.
Ifølge senest tilgængelige regnskab havde Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab et overskud i 2022 på lige godt seks millioner kroner før skat.
Regnskabet viser desuden, at Christian Ørnholm Nielsen trak lige godt seks millioner kroner ud i udbytte til sig selv det år.
Men den fynske forretningsmand er ikke bare medejer.
Han har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.
Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han Miljø & Udviklingsdirektør. Et job, han stadig bestrider.
Desuden sidder Christian Ørnholm Nielsen fortsat i selskabets bestyrelse.
Den fynske forretningsmand har altså spillet en fremtrædende rolle i Nordic Waste - også efter Nordic Wastes egne rådgivere helt tilbage i 2018 ifølge tv2.dk første gang advarede om faren for jordskred.
Redaktionen ville gerne have spurgt Christian Ørnholm Nielsen om, hvorfor han i flere år har undladt at reagere på advarslerne.
Vi ville også gerne have spurgt, hvordan Christian Ørnholm Nielsen forholder sig til et eventuelt personligt erstatningsansvar, men han ønsker ifølge Nordic Wastes presseansvarlige ikke at udtale sig.
Ny virksomhed med fart på
I perioden, hvor Christian Ørnholm Nielsen var direktør i selskabet, fokuserede Nordic Waste især på at videreudvikle forretningen.
- Vi har som forventet haft en del mere aktivitet i år. Lige nu arbejder vi rigtig meget på at opskalere jorddelen af vores forretning. Det er det, vi er rigtig gode til, og som vi har bygget vores forretning op omkring, sagde Christian Ørnholm Nielsen til erhvervsmediet Cleantechwatch tilbage i oktober 2019.
Nordic Waste blev stiftet i april 2018. Efter første år præsenterede virksomheden et underskud på knap en halv million kroner før skat. Men allerede året efter var resultatet vendt til et overskud på 3,8 millioner kroner.
- Vi er en nystartet virksomhed, og hvor Kims (Nordic Wastes stifter og første direktør, red) hovedfokus som direktør har været på salg og hele opstartsprocessen, så er vi nu inde i en modningsfase, hvor vi er blevet et mere kendt navn på markedet. Vi skal til at markere os endnu mere på miljødelen og skrive det ind i vores dna, og det er der, hvor jeg kommer ind, sagde Christian Ørnhom Nielsen til Cleantechwatch.
I 2022, som er det senest tilgængelige regnskab, havde Nordic Waste et overskud på 26 millioner kroner.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christian Ørnholm Nielsen.
Odense-kaptajn indlagt med "flimrende syn" efter vanvidstackling
kopieret!
Aalborg Pirates Oliver Kiljunen fik to spilledages karantæne, efter han søndag tacklede Odense Bulldogs-kaptajn Daniel Baastrup-Andersen så hårdt, at sidstnævnte måtte en tur med ambulancen til OUH.
Det skriver Metalligaen.dk.
- Jeg blev indlagt søndag og CT-Skannet, fordi jeg havde flimrende syn på venstre side. Heldigvis så scanningen god ud, men jeg var på hospitalet til mandag. I løbet af natten mellem søndag og mandag blev jeg vækket hver anden time og fik taget forskellige prøver, forklarer Daniel Baastrup-Andersen, der nu er hjemme og føler en stille bedring:
- De første par dage har jeg haft svært ved at kigge på telefonen og tv'et, lyder det videre.
Bulldogs vandt kampen 4-1.
Kommunes prestigeprojekt får milliondonation
kopieret!
Onsdag fik den nye Arena Svendborg doneret en million kroner til energi- og klimabesparende tiltag af Fonden SEF. Det er trods, at det dyre byggeri til kommende sportsevents ellers bliver finansieret af kommunen.
Et så stort byggeri har et stort CO2-aftryk, og det er derfor at foreningen Ryttervejens Venner har søgt og fået en donation fra Fonden SEF til at gøre området mere grønt. Blandt andet skal der opføres solceller og laves biodiversitet ude foran arenaen.
Borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S), mener, at der er tale om et stærkt fællesskab i Svendborg, hvor kommunen samarbejder med erhvervsfolk, foreninger og fonde om projektet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her