Genåbning efter corona: - Folk skal lige vænne sig til at komme ud igen

Søndagens genåbning gjorde det igen muligt at komme på kulturbesøg rundt på Fyn til stor fornøjelse for både medarbejdere og gæster.

Selvom det er gået over tre uger siden juleaften, så er søndag for mange i kulturerhvervet en større fejringsdag. 

Søndag den 16. januar er nemlig dagen, hvor flere ting genåbner efter endnu en omgang coronanedlukning. 

Det gjorde sig gældende på Egeskov Slot, der klokken 10.00 kunne slå portene op til gæster igen.

- Det er jo en skøn følelse, og vi er glade. Så vi håber, at folk er parate til at besøge os, smilede Carsten Lundstrøm, der er food and beverage retail manager hos Egeskov Slot, mens han spændt ventede på, hvor mange der ville slå vejen forbi slottet.

På baggrund af Epidemikommissionens anbefalinger åbner dette fra søndag 16. januar:

Udstilling i hast

Lige knap 50 kilometer fra Egeskov Slot i Kværndrup, ligger Johannes Larsen Museet i Kerteminde.

quote Jeg tror, danskerne glæder sig til lidt frihed og komme ud og være, hvor de vil

Carsten Lundstrøm, Egeskov Slot

Her var der ingen gæster endnu søndag, i steder var der fuld gang i opsætningen af udstillingen "Rejsespor", som åbner på tirsdag. 

Hverken museum eller udstillingen kunstnere havde forestillet sig, at de ville få lov til at åbne for gæster allerede.

- Vi troede ikke helt på det, men vi er da meget fornøjede over at få lov til at åbne, siger Helle Baslund, der udstiller sammen med Jens Bohr.

Helle Baslund og Jens Bohr er ved at gøre deres udstilling klar, så den kan opleves fra tirsdag.
Helle Baslund og Jens Bohr er ved at gøre deres udstilling klar, så den kan opleves fra tirsdag.
Foto: Ole Holbech

- Normalt er vi hurtige til at sætte udstillinger op, men vi fik da ekstra travlt. for nu handler det om at få gjort hele museet klar, som vi og kunstneren vil have det, siger museumsinspektør på Johannes Larsen Museet, Jeppe Priess Gersbøll.

Glade børn

Tilbage på Egeskov Slot gik der ikke længe fra åbningen, til gæster så småt begyndte at dukke op. 

- Det er rigtig dejligt. Børnene har glædet sig, smiler Emilie Andersen fra Stenstrup, der har taget børnene med på tur. Sønnen August har særligt glædet sig til at komme på den store rutsjebane på legepladsen.

Som nyt har Egeskov holdt vinteråbent fra 11. december, men det nåede kun at stå på i én enkelt uge, før coronanedlukningen spolerede det.

Derfor tror Carsten Lundstrøm også, at folk lige skal i gang med kulturbesøget i parken igen.

- Jeg tror, vi får en stille start. Folk skal lige vænne sig til at komme ud igen. Men jeg tror, danskerne glæder sig til lidt frihed og komme ud og være, hvor de vil, understreger han og tilføjer:

- Men det er så skønt med gæster. De er meget forventningsfulde. Så vi er glade. Meget, meget glade.

Da dagen var gået havde 175 gæster besøgt Egeskov Slot, og det er langt over forventning, fortæller direktør Henrik Neelmeyer.

Emilie Andersen er taget til Egeskov Slot med sine børn.
Emilie Andersen er taget til Egeskov Slot med sine børn.
Foto: Ole Holbech

Oversigt

    Oversigt