9. maj. 2024 kl. 10:52
Fyn
Sune Jørgensen

Giftige bær i haven - er det farligt at spise dem?

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal ikke så meget til, før dit barn kan ende med en tur på sygehuset, hvis det spiser nogle af de giftige bær i haven.

Når små børn leger i haven, er det svært at undgå, at de hygger sig med snegle, mariehøner eller smager på indbydende bær i hækken.

Bærrene i haven kan dog være giftige, og i løbet af vinterhalvåret er der kommet bær på ligusterhækken, som findes i rigtig mange danske haver.

Læs også: Troede en traktor havde ødelagt haven - men synderen gemmer sig i græsset
Gå tilbage Del
14. sep. 2022 kl. 12:08
Fyn

Troede en traktor havde ødelagt haven - men synderen gemmer sig i græsset

Privat / Mehran Mardoukhi / Sune Jørgensen

En varm, tør sommer har givet optimale levevilkår for gåsebillelarven, der flere steder ødelægger græsset i fynske haver.

Der er flyttet ubudne gæster ind en række fynske haver. Græsplænen er helt død og fyldt med store huller.

- Jeg troede, det var hærværk. Måske nogle unge mennesker, der var kommet forbi og havde lavet sjov i græsset, siger Mehran Mardoukhi.

Græsset har flere steder tørstet efter vand på grund af en langvarig tørke i sommer, men det er formentlig ikke forklaringen, hvis græsset i din baghave stadig er dødt.

Det fandt Mehran Mardoukhi ud af, da han kiggede ud i sin have i Kirkendrup i Odense. Den var ødelagt med huller i græsset.

- Det ser ud til, at der er nogen, der har pløjet græsplænen med en traktor, fortæller han.

Græsrødderne er spist

På billeder fra hans have i Kirkendrup kan man tydeligt se, at græsplænen ikke har det godt.

Privat / Mehran Mardoukhi
Mehran Mardoukhi troede, det var drengestreger, der var årsag til den ødelagte græsplæne i haven i Kirkendrup.

- Græsset sidder løst og er nemt at vende rundt. Græsset har mistet sine rødder, siger Mehran Mardoukhi.

- Det er første gang. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg har boet her i 20 år, tilføjer han.

Han er ikke den eneste husejer med samme problem. På billederne herunder kan du se, hvordan græsset i en villahave i Korup på samme måde er dødt, og der er store huller i plænen.

Sune Jørgensen
Græsset i en villahave i Korup er på pletvist dødt, og der er store huller i plænen.

Graver man et stykke af det døde græs væk, kan man se nogle små larver, der gemmer sig under græstæppet.

Sune Jørgensen
Græsset bliver ødelagt af gåsebillelarver, der lever af at spise græsrødder.

Og det er også her, at årsagen til det døde græs gemmer sig. Der er tale om gåsebillelarver, og de lever af at spise græsrødder.

Fugle ødelægger græsplænen i jagten på larverne

Når fuglene i området finder ud af, at larverne gemmer sig under græstæppet, begynder de at hakke efter larverne, og så får man - ud over det døde græs - store huller i plænen.

- Rågerne efterstræber gåsebillelarverne i jorden. Netop nu er larverne store og ligger så højt i jorden, at fuglene kan få fat på dem, hvis de roder i jorden, siger Hans Peter Ravn, der er seniorforsker i zoologi på Københavns Universitet.

Det stemmer godt overens med, at Mehran Mardoukhi har observeret fugle i sin have. 

- Der er masser af krager og solsorte i området, konstaterer haveejeren.

At han ikke har oplevet dødt græs og store huller i sin have før, skyldes først og fremmest det varme og knastørre sommervejr. Fyn er et af de steder i landet, hvor der i løbet af sommermånederne er faldet mindst nedbør.

- Sommeren har været meget tør. Det har gavnet udvikingen og overlevelsen af gåsebillernes larver. Hvis sommeren havde været fugtig, ville de ikke have overlevet i så stort omfang, forklarer Hans Peter Ravn.

En varm og tør sommer hjælper gåsebillerne med at sprede sig og lægge mange æg.

Zoolog: Det kan haveejerne gøre for at undgå larverne

Ifølge Hans Peter Ravn kan det være svært for de odenseanske haveejere at gøre noget for at få en pæn, grøn græsplæne på kort sigt, for larverne lever af at spise græsrødderne, og det giver grimme gule pletter i plænen.

- Nu er græsplænen jo sådan set ødelagt. Og det er svært at bekæmpe larverne i jorden. Mekanisk hjælper det hverken at harve, tromle eller vertikalskære, siger Hans Peter Ravn.

Hvis du vil undgå dødt græs og store huller i græsplænen næste år, er der dog nogle ting, man kan gøre.

Den nemmeste løsning er at vande haven. Erfaringer fra svenske studier viser, at billerne holder sig fra våde plæner, fortæller Hans Peter Ravn.

- De flyver normalt kun de første 14 dage af juni, kun om formiddagen indtil klokken 13, og kun når solen skinner, siger Hans Peter Ravn.

- De lægger ikke æg, hvor der er fugtigt. Så hvis man sprinkler plænen i sådanne perioder, slipper man, råder han.

Fakta om gåsebillen

Gåsebillen er en lille, farverig torbist med en kropslængde på 7 til 12 millimeter. 


Den er vidt udbredt i Europa og er mange steder et almindeligt og endda skadevoldende insekt.


I Danmark er gåsebillen almindelig og udbredt over stort set hele landet. Selv om arten trives bedst på lette jorde, findes den i alle landsdele.


Arten er ikke truet. 


Gåsebillen kommer frem i sidste del af maj, og den flyver hovedsageligt rundt i haverne i juni, hvor arten er mest talrig. Flyvetiden ebber ud i begyndelsen af juli, og det er ikke almindeligt at træffe arten efter midten af juli.


Kilde: Naturbasen

Endnu en larve driller haveejere i Odense

Derudover klarer larverne sig bedre i lavt græs, så hvis man lader græsset vokse og husker at gøde plænen, burde man også kunne undgå en død græsplæne med larver og sorte fugle.

I to af de ramte haver i Kirkendrup og Korup er græsplænen ikke blevet vandet i løbet af den tørre sommer, og selv om der er kommet godt med regn i september, lever larverne fortsat i bedste velgående.

Det kan dog være en dyr fornøjelse at vande græsplænen for at holde den grøn og frodig. 

Ole Holbech
Kragefugle ødelægger græsset, når de spiser laver fra stankelben. Billedet er taget i Tarup.

Det er ikke kun gåsebillelarver, der spiser græsrødderne. Det gælder også larver fra stankelben, og dem er kragerne også vilde med. Larver fra stankelben trives ifølge Hans Peter Ravn bedre, når vi som i andre år har haft en fugtig sommer.

Odenseanske haveejere har i løbet af sommeren bøvlet med en anden larve. Buksbomhalvmøllet, der er kommet til Fyn i de seneste år, er godt i gang med at æde odenseanernes buske

Spørgsmålet er så, hvornår du skal slå alarm, hvis du opdager, at dit barn har spist giftige bær i haven.

- Alt er giftigt, hvis man indtager det i store nok mængder, siger overlæge Anja Julie Huusom, der ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen.

Er det farligt at spise bær fra ligusterhækken i haven?

- Ligusterbær er vi dog ikke særligt bekymrede for. Bærrene indeholder giftstoffer, som er irriterende for tarmen og kan give voldsom diarré, men der skal meget til, siger Anja Julie Huusom.

Sune Jørgensen
Det er en rigtig dårlig idé at lave smoothies af de giftige bær i haven.

Det er eksempelvis en rigtig dårlig idé at lave smoothies af de giftige bær i haven.

- Alt er et spørgsmål om mængde, men spiser du eller dit barn mere end ti bær, vil vi gerne tale med folk og høre, hvad der er foregået, og hvilke symptomer der eventuelt er. Alt under ti bær vil højst kunne give lidt løs mave, som vi ikke er bekymrede for, forklarer hun.

- Børn smager på bærrene, men de spiser sjældent store mængder. Der er ikke så stor koncentration af gift i de enkelte bær.

Tjek din have for disse meget giftige bær

Selv om overlægen ikke er bekymret for bær fra ligusterhækken, er der dog andre bær, hvor forældre skal være mere opmærksomme på, hvad deres små børn putter i munden.

- Galnebær har derimod en ret høj koncentration af giftstoffer. Her ligger vores reaktionsgrænse på to bær. De ligner lidt solbær eller andre spiselige, ugiftige bær. Dem må man godt lige tjekke sin have for, siger Anja Julie Huusom.

Giftlinjen
Galnebær har en ret høj koncentration af giftstoffer, men de er ikke på samme måde som ligusterbær almindelige i danske haver.

- Spiser dit barn mere end to eller flere bær, skal man skal ringe til Giftlinjen med det samme, for så skal man hurtigt på hospitalet, da man for eksempel kan udvikle hallucinationer, angst, blodtryksproblemer og meget store pupiller, forklarer overlægen. 

Giftlinjens liste over giftige planter kan du tjekke, hvor giftige bær og planter i din have er.

Giftlinjen
Spiser dit barn mere end to eller flere bær, skal man skal ringe til Giftlinjen med det samme.

Giftlinjen opfordrer til kun at plukke og spise ting i naturen, som man er helt sikre på.

- Vær varsom med ukritisk brug af plante-apps, og brug foråret som anledning til at tage en god snak med børnene om ikke at spise bær og planter i naturen uden at spørge en voksen, siger Anja Julie Huusom. 

5. dec. 2024 kl. 17:00
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Norlys lagt ned af opkald - kunder går amok på Trustpilot

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du have fat i “Danmarks største integrerede energi- og telekoncern” Norlys, så skal du væbne dig med tålmodighed. Virksomheden er nemlig ramt af flere fejl, som betyder, at de kimes ned af kunder.

Ifølge pressechef Michelle Hald har der været tryk på Norlys’ kundeservice de seneste par uger. Det skyldes, at man er ved at flytte kunder fra flere gamle it-systemer til ét nyt samlet system.

- Flytningen genererer desværre fejl ved flere af vores kunder, som betyder, at nogle kunder oplever at være uden internet, tv eller telefoni, oplyser Michelle Hald i et skriftligt svar.

Sendte forkert mail ud

Men det er ikke kun nedbrud af internet, tv eller telefoni, der volder problemer. I onsdags lykkedes det Norlys at forvirre en masse kunder igen.

- I går (onsdag, red.) sendte vi ved en fejl mails ud til en række kunder om, at de havde en ubetalt regning.

Ifølge Michelle Hald var årsagen en “manuel fejl” i forbindelse med indlæsningen af kunderne i det nye system.

- Så snart, vi opdagede fejlen, sendte vi en sms om fejlen til de af de berørte kunder, som vi har et mobilnummer på – dermed fik langt hovedparten af kunderne hurtigt besked om, at rykkeren var en beklagelig fejl.

Slagtes på Trustpilot

Fejlen lægger sig oven på en række andre fejl, og kigger man på Trustpilot, der er en platform, hvor man kan dele sin anmeldelse af en virksomhed, så har Norlys i øjeblikket rigtig mange utilfredse kunder.

Alene på 24 timer er der indløbet 23 anmeldelser på en eller to stjerner. I de første fem dage af december er det tal på 59. Samlet set har Norlys en score på 2,2 stjerner ud af fem.

Årsagen til kundernes utilfredshed er mange. Nogle har haft problemer med at få hjælp i længere tid, mens andre er utilfredse over, hvor lang tid det tager at komme igennem til virksomhedens kundeservice for at få hjælp.

Normalt er ventetiden under fem minutter, men flere kunder melder om ventetid på over en time. Også selvom Norlys ifølge pressechefen har øget bemandingen i deres kundeservice.

- Vi er utrolig kede af, at vi ikke leverer en ordentlig service til vores kunder. Vi gør alt, hvad vi kan for at afhjælpe det, men lige nu må vi desværre konstatere, at det ikke er muligt for os at levere den service, som vi gerne vil, og det beklager vi meget over for de berørte kunder.

5. dec. 2024 kl. 14:01
Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Er ti års festivaler blevet afholdt ulovligt? Hovedpersoner tæt på aftale har ingen kommentarer

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan næsten ti års Tinderbox-festivaler i Tusindårsskoven have været holdt ulovligt?

Det er et af flere centrale spørgsmål, som har rejst sig, efter at Odense Kommune tirsdag i denne uge meldte ud, at man er kommet i tvivl om, hvorvidt lokalplanen i Tusindårsskoven overhovedet tillader koncerter.

Det skete, efter TV 2 Fyn i weekenden kunne fortælle, at Michael Nielsen, der er nabo til Tusindårsskoven, meldte sig klar til at klage over, at den store sommerfestival, der hvert år besøges af 50.000 daglige gæster, kan bruge Tusindårsskoven til musikfestival.

Michael Nielsen er også bestyrelsesmedlem i foreningen Dyrskuepladsens Naboer, der i sidste uge fik medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.

I mellemtiden har Odense Kommune arbejdet på højtryk - og har gjort det i flere måneder - på at lave lokalplanen i Tusindårsskoven om.

Men hvordan kunne det lade sig gøre at Odense Kommune overhovedet gav grønt lys til en festival med op mod 50.000 daglige gæster på et areal med en lokalplan, der ikke nævner mulighed for afholdelse af koncerter?

TV 2 Fyn har ledt efter svaret hos en række centrale personer fra dengang. Du kan læse dem alle i listen herunder.

Ulovligt afholdt festival?

Jørgen Clausen

Jørgen Clausen bekræfter, at der kommer serviceforringelser i Odense Kommune.

Det var den daværende stadsdirektør Jørgen Clausen, der på vegne af Odense Kommune underskrev aftalerne med Tinderbox. I dag siger han:

- Det der var vurderingen var, at der altid havde været koncerter, så det antog vi, at det kunne vi fortsætte med. Jeg kan huske, at vi i Borgmesterforvaltningen bad om at få et notat fra By- og Kulturforvaltningen om, hvor der kunne afholdes enkeltsående koncerter, og der blev Tusindårsskoven peget på. Jeg husker ikke nogle forbehold i det notat.

Stefan Birkebjerg Andersen

Thomas Larsen-Bjerre
Stefan Andersen stopper efter ni år som stadsdirektør. Arkivfoto.

Stefan Birkebjerg Andersen var fra 2013 og frem til 2015 direktør for By- og Kulturforvaltningen og han overtog posten som stadsdirektør fra Jørgen Clausen i 2015. Han oplyser til TV 2 Fyn, at han ikke har nogen kommentarer til sagen, da han ikke vil udtale sig om sin fortid i Odense Kommune.

Anker Boye

Jason Pickett
Anker Boye

TV 2 Fyn har rakt ud til Odenses tidligere borgmester Anker Boye (S), men han er indtil videre ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Jane Jegind

Christoffer Laubel

Venstres Jane Jegind var by- og kulturrådmand fra 2013 og i flere år frem - også i løbet af Tinderbox' første år. Hun har ingen kommentarer til sagen.

Søren Windell

TV 2 Fyn
Søren Windell

Den nuværende by- og kulturrådmand Søren Windell (K) afviser, at lokalplanen overhovedet har været diskuteret i hans tid som rådmand. Han har siddet på posten siden januar 2022. Ifølge ham blev han først bekendt med, at der overhovedet kunne være et problem i den nuværende lokalplan i sidste uge.

- Det her giver anledning til selvransagelse for at sikre, at vi overholder de regler, vi selv stiller op og vedtager. Og der har der været en grund til at kigge på de eventpladser, vi har for at sikre, at vi har det rigtige grundlag til at lave koncerter.

Christoffer Lilleholt

Anders Høgh

Christoffer Lilleholt (V) satte sig i rådmandsstolen i september 2020, efter Jane Jegind forlod odenseansk politik. Han var rådmand frem til december 2021. Han siger i dag:

- Det er jo ikke tilfredsstillende, at vi har lavet et forkert skøn. Men hvor der er mennesker, sker der fejl. Og vi må bare konstatere, at indenfor det plangrundlag, der findes, og den måde man skal lave lokalplaner på, så bliver der lavet skøn, og det er en del af at lave by. Der bliver begået fejl en gang i mellem, og så må man arbejde ud fra dem og forsikre sig at få det lovliggjort.

Steen Møller

Steen Møller

Fra oktober 2011 til januar 2014 var den konservative Steen Møller by- og kulturrådmand, men han afviser, at have haft noget som helst med Tinderbox-festivalen at gøre.

- Det er ikke noget, jeg har været involveret i overhovedet. Jane Jegind var nået at blive rådmand, inden det overhovedet var på tegnebrættet.

Ronnie Hansen

Som eventchef i Odense Kommune tilskrives Ronnie Hansen en stor del af æren for, at Tinderbox blev til virkelighed i Odense, og han var helt tæt på forhandlingerne med Tinderbox. Han stoppede som eventchef i november 2016. Han har i dag ingen kommentarer til spørgsmålene om lokalplaner og brugen af Tusindårsskoven.

5. dec. 2024 kl. 17:38
William Borst Lorentzen

På Sjælland boykotter staten albansk firma, men i Odense er de i gang - nu reagerer regionen

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens Tekno Fires albanske håndværkere er tilbage på byggepladsen i Odense efter en suspension, har Vejdirektoratet - altså staten - bandlyst arbejderne fra et andet offentligt byggeri, nemlig Storstrømsbroen. Det skriver DR torsdag.

- Tekno Fire er fortsat uønsket på vores byggeplads, hvilket vi også har gjort hovedentreprenøren (Itinera, red.) bekendt, oplyser Vejdirektoratet til DR.

En dokumentar fra samme medie viser, hvordan flere af firmaets 270 albanske medarbejdere er blevet tvunget til at betale cirka en tredjedel af deres løn i Danmark tilbage til deres arbejdsgiver i Albanien.

Itinera har lavet en intern undersøgelse, der ifølge virksomheden selv underkender, at underleverandøren Tekno Fire skulle begå lønfusk i Danmark.

Det er 3F imidlertid uenige i. Fagforeningen har udtalt, at den kender til 20 medarbejdere, der har været tvunget til at betale penge tilbage.

Det er på den baggrund, at Vejdirektoratet nægter firmaet adgang under opførelsen af Storstrømsbroen.

Statens beslutning får nu Region Syddanmark til at reagere.

Endnu en undersøgelse

I kølvandet på statens boykot vil Region Syddanmark sætte en selvstændig undersøgelse af forholdene i gang.

Det fortæller udvalgsformand hos Region Syddanmark, Karsten Uno Petersen (S) til TV 2 Fyn torsdag eftermiddag.

Flere har allerede udtrykt mistillid til Itineras undersøgelse.

Hos 3F’s bygningsarbejdere i Odense giver formanden Torben Knudsen ikke meget for den.

- Vi har set den model massevis af gange. Itinera har valgt en advokat til at undersøge sig selv. De medarbejdere, man har interviewet, føler sig formentlig også under et vist pres.

Læs også: Albanere er tilbage i arbejde på Nyt OUH efter sag om lønstrid
Gå tilbage Del
4. dec. 2024 kl. 13:47

Albanere er tilbage i arbejde på Nyt OUH efter sag om lønstrid

Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix/arkiv

Striden om underbetaling af 135 albanske medarbejdere i firmaet Tekno Fire på Nyt OUH er endt med, at albanerne atter arbejder på Nyt OUH.

Det oplyser Itenera - en af hoved-entreprenørerne på projektet til TV 2 Fyn.

Oplysningerne kommer efter, at DR tirsdag kunne oplyse, at 270 albanske medarbejdere er blevet tvunget til at betale cirka en tredjedel af deres løn i Danmark tilbage til deres arbejdsgiver i Albanien.

Tekno Fire har også medarbejdere ansat på byggeriet af den nye Storstrømsbro og det nye supersygehus i Køge.

- Efter interne og eksterne undersøgelser har Itinera besluttet at fortsætte samarbejdet med Tekno Fire, siger Barry Crouchman, Nordic Area Manager, Itinera S.p.A.

Suspensionen er trukket tilbage efter, at Itinera selv har undersøgt sagen. Det fremgår af en mailkorrespondance til DR, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.

Fandt ikke sted i Danmark

- Efter Itinera modtog påstandene om underleverandøren Tekno Fires formodede returkommissions-ordning og personlige trusler mod deres ansatte, besluttede Itinera torsdag den 28. november 2024 midlertidigt at suspendere Tekno Fire, mens anklagerne blev undersøgt. Efter hvad Itinera kan erfare, refererer de begivenheder, der henvises til i dokumentaren, der blev sendt på DR den 3. december 2024, til aktiviteter og/eller forretninger, der ikke har fundet sted i Danmark, hedder det korrespondancen til DR.

Efter Itineras mening beviser dokumentaren ikke, at der eksisterer en Tekno Fire returkommission-ordning, og som led i Itineras undersøgelse, har alle Tekno Fire medarbejdere på byggepladserne i Køge og Kalundborg besvaret spørgeskemaer, som er gennemført af et eksternt advokatfirma om vilkår og betingelser for Tekno Fire medarbejdernes ansættelse.

- I både Køge og Vordingborg var Itineras kunde til stede. Itinera har ikke fundet beviser for misbrug. Baseret på fakta, og de indsamlede beviser, har Itinera derfor besluttet at ophæve suspensionen og genindsætte Tekno Fire med virkning fra onsdag den 4. december 2024, hedder det i koresspondancen.

DR’s oplysninger bygger på viden hos seks medarbejdere, men i går kunne 3F’s forhandlingssekretær i 3F’s byggegruppe konstatere, at man har kendskab til 20 medarbejdere, der også har betalt penge retur.

Fagforening stadig ikke tryg

Hos 3F’s bygningsarbejdere i Odense giver formanden Torben Knudsen ikke meget for Itineras undersøgelse.

- Vi har set den model massevis af gange. Itinera har valgt en advokat til at undersøge sig selv. De medarbejdere, man har interviewet, føler sig formentlig også under et vist pres, siger Torben Knudsen, der efterlyser, at flere regionspolitikere træder i karakter.

I 2022 fandt 3F fandt ud af, at det portugisiske firma Vilaplano Construction på Nyt OUH systematisk underbetalte sine 49 ansatte ved at kræve returkommission, når de kom retur til Portugal – den model, som Tekno Fire har været anklaget for at bruge.

Egenkontrol på arbejdspladsen

På papiret burde byggeriet af Nyt OUH sikre alle medarbejdere en ordentlig løn- og gode arbejdsforhold.

Den italienske hovedorganisation for byggeriet, Odense Hospital Project Team (OHPT), bestående af CMB/Itinera, udfører egenkontrol på byggepladsen og BDO er ansat til at tjekke gældende arbejdsklausuler på byggeriet.

Sidste år kunne TV 2 på baggrund af en aktindsigt oplyse, at man havde gennemført 78 kontroller, hvoraf nogle afslørede uregelmæssigheder, men ikke udløst bøder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra projektdirektør Kenneth Holm fra Nyt OUH’s bygningsledelse.

DR oplyser i en mail til TV 2 Fyn, at de til fulde står inde for dokumentaren.

Kritikken giver også genlyd i folketinget, hvor Karsten Hønge (SF) dumper Itineras indsats.

- Her er en veldokumenteret sag om svindel, og hvad gør Itinera så? De indleder en undersøgelse af sig selv og overraskende nok, er der ikke noget at komme efter. Det er da naivt at tro på, siger han.

Som udgangspunkt fortsætter Tekno Fires ansatte på Nyt OUH, mens undersøgelsen bliver lavet, lyder det fra Karsten Uno Petersen.

- Vi kan ikke bare stoppe alt. Nu må vi finde ud af, hvad Vejdirektoratet baserer deres beslutning på, om der er forskel på vores klausuler, og hvilken hjemmel de har.

Udvalgsformanden ved ikke, hvor længe der vil gå, før regionens undersøgelse kaster svar af sig.

Itineras pressetalsmand Christian Lemvigh har ikke reageret på TV 2 Fyns henvendelse.

5. dec. 2024 kl. 20:00
Ole Holbech

Stjernerig familie bag italiensk prygelknabe

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Marcellino Gavio var teenager, var der ikke mange italienere, der kendte ham - ud over den nærmeste familie i den lille norditalienske by Castellazzo Bormida med 4.500 indbyggere,
Hans forældre drev et landbrug, men Marcellino ville noget mere.

Han blev lastbilchauffør, fik sit eget firma, og da han lukkede sine øjne i 2009, 77 år gammel, var der bygget et økonomisk fúndament, som i dag har gjort familien til en af Italiens rigeste.

Fundamentet består af ejerskabet af store dele af Italiens motorvejsnet og betydelige investeringer i udlandet, herunder Brasilien og USA.

I fynsk sammenhæng er det ejerskabet af koncernselskabet ASTM og Itinera, der er interessant.

Selskaberne ejes igennem holdingselskabet Nuova Argo Finanziaria.

ASTM, der havde en omsætning på over fire milliarder euro i 2023, ejer Itinera, der bygger Nyt OUH i Odense, supersygehuset i Køge og Storstrømsbroen. Indtjeningen var på 545 millioner euro før skat og egenkapitalen er på

Økonomisk har det ikke været en spændende opgave i 2023.

Thomas Greve
Storstrømsbroen, der har givet Itinera hovedbrud og økonomiske lomme smerter.

Især på Storstrømsbroen blev der i 2023 registreret tab på 33 millioner euro. De samlede tab fra projektet i 2022 var betydeligt højere, nemlig 182,2 millioner euro, fremgår det af selskabets regnskab.

Omsætningen steg dog med 25 procent, men det gjorde gældsbyrden også - fra 25,8 til 81,3 millioner euro.

Til gengæld kunne Itinera glæde sig over en væsentligt forbedret indtjening. Selskabet opnåede et resultat før skat på 48 millioner euro mod et positivt nettoresultat på 28,7 millioner euro i 2023 sammenlignet mod et tab på 181 millioner euro.

Det skyldtes bl.a., succes i det italienske marked og vækst i USA via datterselskabet Halmar International bl.a. arbejder på flere undergrundsstationer, JFK Airport og et viaduktprojekt i Harlem, oplyses det i årsrapporten.

Modvind på cykelstien

Mens Itinera i har oplevet strid modvind på cykelstien over overskrifter i medierne i Danmark med beskyldninger om manglende styr på underleverandører, der underbetaler, massive leveringsforsinkelser og problemer med at holde budgettet, er Gavio-familien kendt for at gå stille med dørene.

Og i forbindelse med Corona-krisen, som Itinera også var ramt af, fremhævede Forbes i en artikel Gavio-koncernen som et af flere socialt ansvarlige firmaer, da man i 2022 gav en bonus på en million euro til arbejdere med under 50.000 euro i indtægt - svarende til 300 euro pr ansat.

Det skete for at modvirke inflationen og stigende leveomkostninger.

I forbindelse med sagen om Tekno Fire og deres 270 albanske ansatte, satte Itinera i første omgang samarbejdet med albanerne på pause, mens DR’s oplysninger om retur-kommission blev undersøgt.

Men nu er de tilbage i arbejde, og det får Itinera ikke ros for af 3F, der mener, at Itinera har været for lidt grundige og for hurtige til at lukke albanerne ind i varmen igen.

Påstande, der tilbagevises af firmaet.

Fedag besluttede Region Syddanmark så at gennemføre en ny undersøgelse, og Vejdirektoratet har afvist at tage albanerne tilbage, oplyser DR.

Læs også: Albanere er tilbage i arbejde på Nyt OUH efter sag om lønstrid
Gå tilbage Del
4. dec. 2024 kl. 13:47

Albanere er tilbage i arbejde på Nyt OUH efter sag om lønstrid

Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix/arkiv

Striden om underbetaling af 135 albanske medarbejdere i firmaet Tekno Fire på Nyt OUH er endt med, at albanerne atter arbejder på Nyt OUH.

Det oplyser Itenera - en af hoved-entreprenørerne på projektet til TV 2 Fyn.

Oplysningerne kommer efter, at DR tirsdag kunne oplyse, at 270 albanske medarbejdere er blevet tvunget til at betale cirka en tredjedel af deres løn i Danmark tilbage til deres arbejdsgiver i Albanien.

Tekno Fire har også medarbejdere ansat på byggeriet af den nye Storstrømsbro og det nye supersygehus i Køge.

- Efter interne og eksterne undersøgelser har Itinera besluttet at fortsætte samarbejdet med Tekno Fire, siger Barry Crouchman, Nordic Area Manager, Itinera S.p.A.

Suspensionen er trukket tilbage efter, at Itinera selv har undersøgt sagen. Det fremgår af en mailkorrespondance til DR, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.

Fandt ikke sted i Danmark

- Efter Itinera modtog påstandene om underleverandøren Tekno Fires formodede returkommissions-ordning og personlige trusler mod deres ansatte, besluttede Itinera torsdag den 28. november 2024 midlertidigt at suspendere Tekno Fire, mens anklagerne blev undersøgt. Efter hvad Itinera kan erfare, refererer de begivenheder, der henvises til i dokumentaren, der blev sendt på DR den 3. december 2024, til aktiviteter og/eller forretninger, der ikke har fundet sted i Danmark, hedder det korrespondancen til DR.

Efter Itineras mening beviser dokumentaren ikke, at der eksisterer en Tekno Fire returkommission-ordning, og som led i Itineras undersøgelse, har alle Tekno Fire medarbejdere på byggepladserne i Køge og Kalundborg besvaret spørgeskemaer, som er gennemført af et eksternt advokatfirma om vilkår og betingelser for Tekno Fire medarbejdernes ansættelse.

- I både Køge og Vordingborg var Itineras kunde til stede. Itinera har ikke fundet beviser for misbrug. Baseret på fakta, og de indsamlede beviser, har Itinera derfor besluttet at ophæve suspensionen og genindsætte Tekno Fire med virkning fra onsdag den 4. december 2024, hedder det i koresspondancen.

DR’s oplysninger bygger på viden hos seks medarbejdere, men i går kunne 3F’s forhandlingssekretær i 3F’s byggegruppe konstatere, at man har kendskab til 20 medarbejdere, der også har betalt penge retur.

Fagforening stadig ikke tryg

Hos 3F’s bygningsarbejdere i Odense giver formanden Torben Knudsen ikke meget for Itineras undersøgelse.

- Vi har set den model massevis af gange. Itinera har valgt en advokat til at undersøge sig selv. De medarbejdere, man har interviewet, føler sig formentlig også under et vist pres, siger Torben Knudsen, der efterlyser, at flere regionspolitikere træder i karakter.

I 2022 fandt 3F fandt ud af, at det portugisiske firma Vilaplano Construction på Nyt OUH systematisk underbetalte sine 49 ansatte ved at kræve returkommission, når de kom retur til Portugal – den model, som Tekno Fire har været anklaget for at bruge.

Egenkontrol på arbejdspladsen

På papiret burde byggeriet af Nyt OUH sikre alle medarbejdere en ordentlig løn- og gode arbejdsforhold.

Den italienske hovedorganisation for byggeriet, Odense Hospital Project Team (OHPT), bestående af CMB/Itinera, udfører egenkontrol på byggepladsen og BDO er ansat til at tjekke gældende arbejdsklausuler på byggeriet.

Sidste år kunne TV 2 på baggrund af en aktindsigt oplyse, at man havde gennemført 78 kontroller, hvoraf nogle afslørede uregelmæssigheder, men ikke udløst bøder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra projektdirektør Kenneth Holm fra Nyt OUH’s bygningsledelse.

DR oplyser i en mail til TV 2 Fyn, at de til fulde står inde for dokumentaren.

Og der er da også lignende sager fra historiens glemsel, som nu kommer frem.

Blik- og Rørforbundet på Fyn har haft flere sager med underleverandører til Itinera, der har underbetalt deres medarbejdere og snydt med timeregistreringer.

I 2022 fandt 3F fandt ud af, at det portugisiske firma Vilaplano Construction på Nyt OUH systematisk underbetalte sine 49 ansatte ved at kræve returkommission, når de kom retur til Portugal– altså ligesom de albanske medarbejdere.

Itinera oplyste ved den lejlighed, at man ikke kendte til forholdene.

Samme år blev rumænere hos en underleverandør til konsortiet på Storstrømsbroen med Itinera i spidsen opdaget i en lignende praksis.

Sideløbende har Itinera haft problemer med arbejdsmiljøet på Storstrømsbroen, og så store økonomiske udfordringer, at Vejdirektoratet gav Itinera udlæg for at fortsætte det forsinkede arbejde.

Læs også: 400 rum på nyt sygehus i Odense er ramt af skimmelsvamp
Gå tilbage Del
15. feb. 2023 kl. 9:26

400 rum på nyt sygehus i Odense er ramt af skimmelsvamp

Ole Holbech

Det vides ikke, om skimmelsvampen har forsinket byggeriet af OUH yderligere, skriver Fyens Stiftstidende.

Flere hundreder rum og toiletkabiner på det nye Odense Universitetshospital er blevet angrebet af skimmelsvamp. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Et omfattende arbejde med at få bugt med de trådformede mikrosvampe er i gang og forventes at vare yderligere et halvt år.

Årsagen til, at skimmelsvamp har kunnet vokse i de nybyggede rum og toiletkabiner er ifølge Fyens Stiftstidende, at regn er trængt ned igennem utætte tage på byggeriet.

Supersygehuset bygges af den italienske totalentreprenør JV CMB/Itinera. Ifølge Arolodo Tegon, der er chef for den italienske totalentreprenør, opdagede de problemerne for et år siden og begyndte herefter at udbedre fejlene.

Taget er leveret af en underleverandør, og det er det samme tag, der ligger på alle bygninger.

- Vi er i dialog med vores underentreprenør om, hvad der er sket, men kan ikke melde noget ud på nuværende tidspunkt. Det er selvsagt ikke acceptabelt, at der trænger vand ind i et byggeri, siger Arolodo Tegon i et skriftligt svar til Fyens Stiftstidende.

Konkret er der ifølge avisen tale om cirka 400 rum og 200 toiletkabiner, der skal stå på sengestuer.

Byggeriet af det nye supersygehus, som kaldes Nyt OUH, er blevet forsinket flere gange. Senest i december 2022, hvor der blev tilføjet yderligere et år, før hospitalet kan tages i brug.

I samme omgang blev det meldt ud, at byggeriet forventes at blive mere end en halv milliard kroner dyrere. Det skyldes blandt andet prisstigninger.

Det første spadestik til hospitalet blev taget i 2016, og byggeriet af selve hospitalet begyndte tre år senere. Planen var, at det skulle stå færdigt i slutningen af 2022.

Regionerne forventer nu, at Nyt OUH kan tages i brug i slutningen af 2025.

Det er uvist, om skimmelangrebet har haft indflydelse på den seneste forsinkelse, skriver Fyens Stiftstidende.

Flere hospitalsbyggerier har været ramt af forsinkelser. Også et nyt hospital i Hillerød og Sjællands Universitetshospital i Køge bliver afleveret senere, end først forventet.

På Nyt OUH medførte byggesjusk hos en underleverandør til byggekorsortiet, at der måtte bruges tid på udbedring af skimmelsvamp i 400 rum.

Også på Nyt OUH er italienerne som bekendt stærkt forsinket, og dagbøderne var vokset til 377 millioner kroner, da Region Syddanmark for nylig besluttede at hæve prisen for byggeriet til 9,6 milliarder kroner, udskyde byggeriet endnu en gang, men også at kompensere CMB Itinera for at have pålagt konsortiet ekstraopgaver,

I forbindelse med byggeriet af det nye supersygehus i Køge, er italienerne tidligere blevet mødt med dagbøder for forsinkelser.

Vi er klassens bedste

Der er altid to sider af en sag, og da Itinera tirsdag såede tvivl om DR’s dækning af sagen vedrørende Tekno Fire, oplyste man samtidig, at underleverandørernes indsats på området konstant overvåges af Itinera gennem forskellige kontroller og foranstaltninger.

Det skete med en salut om, at Itinera er bedre end standarden i branchen.

- I løbet af vores 6,5 år i Danmark har Itinera oplevet tilfælde af brud på forskellige regler hos nogle få underleverandører, og de er alle blevet udbedret efter de danske regler. Statikken på området viser, at Itineras andel af arbejdsmarkedsager er markant under det nationale gennemsnit for branchen. Vi har fastholdt dette lave niveau af sager, da vi har haft vores eget kontrolsystem på plads siden dag ét. Vores egen lønkontrol suppleres af andre kontrolsystemer i hhv. regionerne og i Vejdirektoratet, oplyser Itinera.

Det hører med til nuanceringen af billedet, at Vejdirektoratet i Norge har oplyst, at man ikke ønsker Itinera ansat på projekter i Norge.

5. dec. 2024 kl. 19:33

Direktør ærgrer sig over udskudt millionbyggeri

LYT
Del
Link
kopieret!

240 millioner.

Det er prisen for det anlagte byggeri af Syddansk Erhvervsskole.

Det bliver dog udskudt som følge af regeringens ungdomsuddannelsesreform.

Det ærgrer direktør for Syddansk Erhvervsskole, Lars Bregnehøj, som dog understreger, at planerne er udskudt, men ikke droppet.

- Vi opgiver ikke, vi sætter det på pause. Det er ærgerligt, men det er ikke noget at gøre ved det, fortæller han til TV 2 Fyn.

Tilbage i 2022 meddelte skolen ellers, at skolens bestyrelse havde besluttet at skifte den nuværende adresse på Risingvej ud med helt nye og moderne lokaler på Munkebjergvej.

5. dec. 2024 kl. 19:00
Thomas Larsen-Bjerre

Katastrofal ulykke på silo lever op til kedelig statistik for udenlandsk arbejdskraft

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Fyns Politi tirsdag i sidste uge slog storalarm på Flemløse Biogasanlæg, lignende det en tragisk ulykke, der i første omgang havde ramt franske, belgiske, tyske og ungarske medarbejdere.

Det var nemlig firmaer fra de fire europæiske lande, der var tilmeldt det lovpligtige RUT-register, et register for udenlandske virksomheder, som midlertidigt laver opgaver i Danmark, sådan at myndighederne kan føre tilsyn med, at virksomhederne overholder danske regler om for eksempel arbejdsmiljø og skat.

Men det stod hurtigt klart, at de fleste medarbejdere, der er dræbt og kommet til skade er fra helt andre lande.

To af de tre dræbte er rumænere - den sidste er belgier, mens gruppen af tilskadekomne tæller to rumænske, tre polske og en belgisk statsborger.

Dermed lever ulykken op til den kedelige statistik, der netop er blevet offentliggjort i en rapport fra Aalborg Universitet om migrantarbejderes sikkerhed og arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen i Danmark.

Fra 2016 til 2022 udgør migrantarbejdere cirka 37 procent af alle dødelige arbejdsulykker, men udgør kun cirka 12 – 13 procent af den samlede beskæftigelse.

Der sker underrapportering af migrantarbejderes arbejdsulykker både på skadestuer og især blandt arbejdsgiveres lovpligtige anmeldelser.

Det estimeres, at kun hver femte arbejdsulykke for migrantarbejdere fra nye EU-lande registreres.

Ifølge formanden for de fynske bygningsarbejdere i 3F, Torben Knudsen, oplever fagforeningen desværre ofte, at udenlandsk arbejdskraft kommer til skade.

- Og det sker ofte, at medarbejderne så lyver om det for ikke at blive sendt hjem igen. Det har vi adskillige eksempler på, siger Torben Knudsen, der understreger, at han ikke har kendskab til forholdene på Flemløse Biogasanlæg.

Polakker og rumænere

I forbindelse med ulykken i Flemløse og i månederne op til, kan der sammenstykket et fragmenteret billede af den arbejdskraft, der arbejdede med udvidelsen af biogasanlægget.

De ansatte ved det belgiske firma Bio Dynamics, der efterfølgende har fået et strakspåbud for manglende sikkerhed på siloens tag under støberiarbejdet, blev allerede den 25. maj i år kontrolleret af Arbejdstilsynet og påbudt, at deres medarbejdere i deres arbejde med teleskoplæsser, kraner og gaffeltrucks skulle udstyres med et dansk kørekort til at betjene maskinerne.

De seks medarbejdere, som tilsynet talte med i det belgiske firma, bar alle polske navne.

Bio Dynamics har ikke svaret på den skriftlige henvendelse, som TV 2 Fyn har sendt til firmaet.

Godt en uge før ulykken aflagde Arbejdstilsynet besøg hos beton og konstruktionsfirmaet Ferbeco fra Belgien, men de syv medarbejdere man talte med, var alle rumænere.

Her fandt tilsynet dog ikke noget at komme efter.

5. dec. 2024 kl. 18:40

Odense Kommune og Dyrskuepladsens Naboer positive efter dialogmøde

LYT
Del
Link
kopieret!

I dag havde Odenses borgmester og By- og kulturrådmanden inviteret til dialogmøde om koncerter på Dyrskuepladsen.

På den ene side stod Odense kommune, og på den anden stod foreningen Dyrskuepladsens Naboer.

Tidligere har Planklagenævnet afgjort, at kommunen ikke havde grundlaget i orden til at afholde de store koncerter. For eksempel koncerten med Bruce Springsteen i sommer.

Derfor er kommunen i gang med at lave en ny lokalplan for området. For man vil ikke bare fortsætte med de store koncerter. Man vil også gøre dem endnu større.

Og Dyrskuepladsens Naboer har ikke følt sig hørt.

I hvert fald indtil nu.

5. dec. 2024 kl. 17:20

Nu er der godt nyt: Det livreddende fjord-arbejde er i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Fjord er lige så frodig som en ørken. Fiskene er væk, og de fleste steder består fjordbunden af slam og sand.

Men nu er det livreddende arbejde sat i gang.

4.500 tons sten bliver i disse dage sænket ned i Odense Fjord. Her skal de udgøre stenrev, som skaber yngle- og gemmesteder for fjordens planter og dyr. Det er en del af den langsigtede plan om at genskabe god økologisk tilstand i fjorden.

Stenene placeres nøje ned i Odense Fjord fra en pram ved kysten til Nordfyns Kommune. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Når arbejdet om få dage er færdigt, vil stenene udgøre såkaldte 'stenrev'.

Skal genskabe dyreliv

Stenrevene bliver placeret strategisk og præcist med GPS-udstyr, og det er planen, at det i fremtiden kommer de til at tjene flere formål under vandets overflade.

- Stenene har mange gode egenskaber. De danner huller og sprækker, som tiltrækker krebsdyr, fiskeyngel og meget andet dyreliv. Større alger kan også vokse på stenene, siger Timi Løvholt Banke fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Læs også: Se de vilde billeder: Odense Fjord er stendød
Gå tilbage Del
28. apr. 2022 kl. 9:30
Fyn

Se de vilde billeder: Odense Fjord er stendød

Anders Høgh/arkiv

Byråd har netop bevilget to millioner kroner til udplantning af ålegræs i Odense Fjord. Professor er begejstret. Det er første konkrete skridt i genoplivningen af Odense Fjord.

Odense Fjord er lige så frodig som en ørken. Fiskene er væk, de fleste steder består fjordbunden af slam og sand. 

Men nu markerer to millioner kroner og et bemærkelsesværdigt samarbejde begyndelsen på enden af den miljømæssige katastrofe.

Vi skruer tiden 60 år tilbage. Dengang så Odense Fjord markant anderledes ud end i dag.

Fjordbunden var lysegrøn. Et bølgende tæppe af den lille plante ålegræs levede i bedste velgående. Til stor gene for fiskerne, der kæmpede med at holde bådenes skruer fri af vandplanten. Men afgørende for iltningen af fjorden. Og bestanden af fisk.

“Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber”

— Mogens Flindt, professor, SDU

Til maj går biologer fra Odense Universitet i gang med at plante ålegræs ud i fjorden igen. Det sker efter, Odense Byråd onsdag bevilgede to millioner kroner til projektet.

Professor Mogens Flindt er begejstret. Både for pengene og for ålegræs.

- Ålegræs er afgørende, hvis vi skal genoprette Odense Fjord. Det bidrager med vanvittig mange tjenester til økosystemet. Klimamæssigt optager ålegræs CO2. Miljømæssigt optager det næringsstofferne kvælstof og fosfor fra vandet. Det giver meget større biodiversitet og i sidste ende mange flere fisk, siger Mogens Flindt.

1960-1970
2010

Biologisk Institut på Syddansk Universitet har på baggrund af omfattende data udarbejdet historiske kort, der viser udbredelsen af ålegræs i 1960-erne sammenlignet med i dag. Ålegræs er afgørende for at hindre iltsvind og sikre biodiversitet. Se på kortet, hvor slemt det står til i dag. Grafik: Daniel Oxholm Sørensen

Opsigtsvækkende redningsplan

I sommeren 2021 lancerede en række aktører rundt om Odense Fjord et opsigtsvækkende samarbejde.

Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn og Lindø, Odense Renovation, VandcenterSyd, SEGES og Syddansk Universitet gik sammen og præsenterede begyndelsen på en redningsplan for Odense Fjord.  

Siden er Faaborg-Midtfyn-, Nordfyns-, og Kerteminde Kommune også kommet med.

- Ålegræsudplantningen, vi netop har fået penge til, bliver den første rigtige aktivitet ude i fjorden, siden vi lancerede samarbejdet, siger Mogens Flindt, som er forskningsleder på Odense Fjord-projektet. 

Siden lanceringen har arbejdsgrupper indsamlet data for at finde ud af præcis, hvad det er, der forurener Odense Fjord. For at finde ud af, om den primære synder er landbruget, forsyningsselskaber, industrien, noget helt andet -  eller måske en kombination af dem alle.

Men sideløbende med de undersøgelser, arbejder Syddansk Universitet altså også med ålegræs.

- Fjorden er efterhånden lidt en ørken. Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber. I gamle dage holdt fjordtorsken og skrubben krabbebestanden nede. Men de er væk, så krabbebestanden er stukket helt af, siger Mogens Flindt.

Ålegræs er en test

Udplantningen af ålegræs går i gang i midten af maj. Men man får ikke alverden for to millioner kroner. Derfor handler projektet i første omgang om at teste, hvor ålegræsset kan leve.

- Vi laver ti test-transplantationer, som vi kalder det. Vi planter ålegræs ud i både den indre og ydre fjord, siger Mogens Flindt og fortsætter:

- I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større. Men nu planter vi ud begge steder, for så får vi ligesom at se, hvor slemt det er, siger Mogens Flindt.

Hvis forskernes teori holder stik, så dør ålegræsset altså i den indre fjord.

“I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større”

— Mogens Flindt, professor, SDU

Og det betyder, at nogle af de øvrige aktiviteter i Odense Fjord Samarbejdet for alvor kommer i spil. For så skal nogle af de værste udledere af næringsstoffer stoppes, inden det giver mening at plante ålegræs ud i stor skala.

Fjord mangler stadig penge

Ud over at finansiere test-udplantningen af ålegræs, går de to millioner kroner fra Odense Byråd også til en såkaldt oplandsanalyse.

- Oplandsanalysen er et afgørende punkt for at bringe projektet videre. Vi skal have slået fast, hvor meget kvælstof, der bliver udledt i fjorden. Og præcis hvor det sker. Vi er nødt til at stoppe udledningerne, før vi kan gå videre med ålegræsset, siger Tim Vermund (S), Odenses Klima- og Miljørådmand.

Men til både ålegræs og oplandsanalyse slår to millioner kroner langtfra til.

Derfor er det håbet i Odense, at nogle af de øvrige aktører i Odense Fjord Samarbejdet vil spytte i kassen.  

- Til at starte med går vi i dialog med vores samarbejdspartnere i projektet og beder dem om medfinansiering. I første omgang spørger vi de øvrige kommuner. Men vi kommer også til at bede landbruget om at bidrage, siger Tim Vermund.

Lykkes det at identificere de store udledere og efterfølgende udarbejde konkrete handlingsplaner, så baner det ifølge rådmanden vejen for ny statslig - og fondsfinansiering.

- Derudover skal stenrevet beskytte ålegræsset mod stress fra bølger og strøm, så det får bedre vækstvilkår. Det bliver spændende at følge resultaterne.

Universitetet er en af de partnere i Odense Fjord Samarbejdet, som er gået sammen om anlægsprojektet. Foreningens mål er at lave flere genopretningsprojekter i nærmeste fremtid.

5. dec. 2024 kl. 15:20
Fyn

Piger sakker bagud i matematik

Har du også svært ved at regne den ud? Siden 2015 er danske skoleelever i 4. klasse blevet dårligere til matematik og natur/teknologi. Men nye tal viser, at især pigerne sakker bagud i forhold til drengene. Med andre ord svarer det til, at pigerne niveaumæssigt er et kvart til et halvt års skolegang efter drengene, når de når 4. klasse. Det skriver DR.

Har du også svært ved at regne den ud? Siden 2015 er danske skoleelever i 4. klasse blevet dårligere til matematik og natur/teknologi. Men nye tal viser, at især pigerne sakker bagud i forhold til drengene. Med andre ord svarer det til, at pigerne niveaumæssigt er et kvart til et halvt års skolegang efter drengene, når de når 4. klasse. Det skriver DR.

5. dec. 2024 kl. 15:19

Det var skamfuldt at blive sygemeldt, siger stresslæge - nu vil hun selv ændre loven

LYT
Del
Link
kopieret!

Det skete en dag i klinikken foran køleskabet med vacciner. Praktiserende læge Trine Rønnov havde arbejdet for fuld skrue i 15 år, men pludselig kunne hun ikke huske, hvilken vaccine hun skulle tage frem.

Kort efter blev hun sygemeldt, for lang tids overbelastning havde gjort hende decideret syg af stress.

Skamfuldheden var overvældende i starten, for hun så ikke sig selv som en, der blev stresset.

I dag skammer Trine Rønnov sig ikke længere. Hun har det godt igen, og efter sin egen sygemelding har hun dedikeret sit arbejdsliv til at behandle mennesker, som er alvorligt syge af stress. Det gør hun i firmaet Stresslæge.dk, som hun stiftede i 2016 og i dag driver med psykolog Hans-Jørgen Andersen.

Trine Rønnov og Hans-Jørgen Andersen har et borgerforslag på vej. Det går ud på, at “syg af stress” bør være en decideret diagnose, hvilket det ikke er i dag.

Ifølge Trine Rønnov vil en diagnose forbedre de praktiserende lægers mulighed for at visitere patienterne, så de alvorligt syge af stress får den rette behandling.

Stress er i udgangspunktet godt, ja, endda helt nødvendigt. I små doser, vel at mærke. Men når vi i en længere periode er under pres, får hjernen ikke den nødvendige pause til at restituere, og så kan vi blive overbelastede.

Hvert år koster stress danske arbejdspladser mindst 16.4 milliarder kroner ifølge Det Nationale Forskningsråd for Arbejdsmiljø. Det svarer til godt 37.000 fuldtidsstillinger.

Knap hver femte lønmodtager svarer, at de ofte eller hele tiden har følt sig stresset indenfor de seneste 14 dage dage. Det viser tal fra National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere, Arbejdstilsynet, 2023.

Aldrig mere stress. Det er budskabet fra stresslæge Trine Rønnov og psykolog Hans-Jørgen Andersen. Efter selv at været sygemeldt med stress har Trine Rønnov udviklet en metode til at behandle mennesker, som er alvorligt syge af stress.
Video: Pernille Gram

Borgerforslag

Ifølge Trine Rønnov kan de, der er syge af stress, bedre tilbydes offentlige behandlingstilbud og dermed mindske uligheden i sundheden, hvis “syg af stress” bliver en diagnose.

Borgerforslaget vil blive stillet først i 2025.

TV2 Fyn har spurgt Lasse Haugaard Pedersen, socialdemokratisk medlem af folketingets Sundhedsudvalg, om hvordan han vil stille sig til det kommende forslag om at gøre “syg af stress” til en diagnose.

- Jeg synes det er fremragende, at det her borgerforslag bliver stillet. Det gør nemlig, at vi får sat et ekstremt vigtigt emne på dagsordenen – nemlig stress. Alt for mange går ned med flaget, og vi må aldrig acceptere, at stress bliver et vilkår i vores liv. Jeg noterer mig, at der lægefagligt er delte meninger om, hvorvidt stress er en sygdom eller en belastningsreaktion. Der er brug for mere viden på området, og derfor er det godt, at vi lige har landet en aftale, som sætter flere penge af til forskning i blandt andet stress, siger han og fortsætter:

- Jeg ser det ikke som min politiske opgave at afgøre, om det er en sygdom eller en belastningsreaktion. Der må vi have lægefaglige eksperter på banen. Men det er en politisk opgave at bekæmpe stress i vores samfund. Her har vi sidste år lavet en massiv saltvandsindsprøjtning i arbejdstilsynet, hvor vi særligt fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø.

5. dec. 2024 kl. 14:25

Arla tilbagekalder produkt i hele landet

LYT
Del
Link
kopieret!

Arla Foods tilbagekalder nu et parti ”Protino syrnet mælkedessert” med smagene rabarber/vanilje og æble/kanel. Der er nemlig fundet mug i pakkerne, lyder det i en pressemeddelelse.

Der er tale om desserter produceret på Hobro Mejeri 8. november 2024 og har ”bedst før”-dato 23. december 2024.

Desserterne skal enten kasseres eller leveres tilbage, hvor de er købt.

5. dec. 2024 kl. 13:56

Verdensstjerner strømmer til fynsk stævne

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver et stjernespækket Grand Prix, der 29. december løber af stablen på Cykling Odenses baner i Bolbro.

Julie Leth og Amalie Dideriksen deltager i stævnet, og det gør de som forsvarende verdensmestre i banecykling. Makkerparret vandt VM-guld på hjemmebane i oktober.

Også på herresiden er der prominente navne på deltagerlisten, når Tobias Aagaard & Lasse Norman Leth indtager den ovale bane. Parret har før sejret ved Gran Prix Odense. Tobias Aagaard bærer rundt to guldmedaljer og en sølvmedalje fra seneste VM i banecykling.

5. dec. 2024 kl. 12:42

Danske børn er de mest mobbede i Norden

LYT
Del
Link
kopieret!

I Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.
Det slår en ny international undersøgelse fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler. Det skriver Videnskab.dk

Danmark det eneste land i Norden, hvor over halvdelen af eleverne oplever mobning. I Norge og Sverige oplever 37 procent, mens det er 29 procent i Finland.

Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen mener, at indsatsen i Danmark mangler noget.


- I Danmark er vi alt for dårlige til at tænke i langsigtede strategier. I stedet skifter man fokus fra sag til sag, fra mobning til vold i skolen, til mistrivsel, til fravær – uden at indse, at det hele hænger sammen, siger hun til Videnskab.dk.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her