Giftige bær i haven - er det farligt at spise dem?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skal ikke så meget til, før dit barn kan ende med en tur på sygehuset, hvis det spiser nogle af de giftige bær i haven.
Når små børn leger i haven, er det svært at undgå, at de hygger sig med snegle, mariehøner eller smager på indbydende bær i hækken.
Bærrene i haven kan dog være giftige, og i løbet af vinterhalvåret er der kommet bær på ligusterhækken, som findes i rigtig mange danske haver.
Troede en traktor havde ødelagt haven - men synderen gemmer sig i græsset
En varm, tør sommer har givet optimale levevilkår for gåsebillelarven, der flere steder ødelægger græsset i fynske haver.
Der er flyttet ubudne gæster ind en række fynske haver. Græsplænen er helt død og fyldt med store huller.
- Jeg troede, det var hærværk. Måske nogle unge mennesker, der var kommet forbi og havde lavet sjov i græsset, siger Mehran Mardoukhi.
Græsset har flere steder tørstet efter vand på grund af en langvarig tørke i sommer, men det er formentlig ikke forklaringen, hvis græsset i din baghave stadig er dødt.
Det fandt Mehran Mardoukhi ud af, da han kiggede ud i sin have i Kirkendrup i Odense. Den var ødelagt med huller i græsset.
- Det ser ud til, at der er nogen, der har pløjet græsplænen med en traktor, fortæller han.
Græsrødderne er spist
På billeder fra hans have i Kirkendrup kan man tydeligt se, at græsplænen ikke har det godt.
- Græsset sidder løst og er nemt at vende rundt. Græsset har mistet sine rødder, siger Mehran Mardoukhi.
- Det er første gang. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg har boet her i 20 år, tilføjer han.
Han er ikke den eneste husejer med samme problem. På billederne herunder kan du se, hvordan græsset i en villahave i Korup på samme måde er dødt, og der er store huller i plænen.
Graver man et stykke af det døde græs væk, kan man se nogle små larver, der gemmer sig under græstæppet.
Og det er også her, at årsagen til det døde græs gemmer sig. Der er tale om gåsebillelarver, og de lever af at spise græsrødder.
Fugle ødelægger græsplænen i jagten på larverne
Når fuglene i området finder ud af, at larverne gemmer sig under græstæppet, begynder de at hakke efter larverne, og så får man - ud over det døde græs - store huller i plænen.
- Rågerne efterstræber gåsebillelarverne i jorden. Netop nu er larverne store og ligger så højt i jorden, at fuglene kan få fat på dem, hvis de roder i jorden, siger Hans Peter Ravn, der er seniorforsker i zoologi på Københavns Universitet.
Det stemmer godt overens med, at Mehran Mardoukhi har observeret fugle i sin have.
- Der er masser af krager og solsorte i området, konstaterer haveejeren.
At han ikke har oplevet dødt græs og store huller i sin have før, skyldes først og fremmest det varme og knastørre sommervejr. Fyn er et af de steder i landet, hvor der i løbet af sommermånederne er faldet mindst nedbør.
- Sommeren har været meget tør. Det har gavnet udvikingen og overlevelsen af gåsebillernes larver. Hvis sommeren havde været fugtig, ville de ikke have overlevet i så stort omfang, forklarer Hans Peter Ravn.
En varm og tør sommer hjælper gåsebillerne med at sprede sig og lægge mange æg.
Zoolog: Det kan haveejerne gøre for at undgå larverne
Ifølge Hans Peter Ravn kan det være svært for de odenseanske haveejere at gøre noget for at få en pæn, grøn græsplæne på kort sigt, for larverne lever af at spise græsrødderne, og det giver grimme gule pletter i plænen.
- Nu er græsplænen jo sådan set ødelagt. Og det er svært at bekæmpe larverne i jorden. Mekanisk hjælper det hverken at harve, tromle eller vertikalskære, siger Hans Peter Ravn.
Hvis du vil undgå dødt græs og store huller i græsplænen næste år, er der dog nogle ting, man kan gøre.
Den nemmeste løsning er at vande haven. Erfaringer fra svenske studier viser, at billerne holder sig fra våde plæner, fortæller Hans Peter Ravn.
- De flyver normalt kun de første 14 dage af juni, kun om formiddagen indtil klokken 13, og kun når solen skinner, siger Hans Peter Ravn.
- De lægger ikke æg, hvor der er fugtigt. Så hvis man sprinkler plænen i sådanne perioder, slipper man, råder han.
Fakta om gåsebillen
Gåsebillen er en lille, farverig torbist med en kropslængde på 7 til 12 millimeter.
Den er vidt udbredt i Europa og er mange steder et almindeligt og endda skadevoldende insekt.
I Danmark er gåsebillen almindelig og udbredt over stort set hele landet. Selv om arten trives bedst på lette jorde, findes den i alle landsdele.
Arten er ikke truet.
Gåsebillen kommer frem i sidste del af maj, og den flyver hovedsageligt rundt i haverne i juni, hvor arten er mest talrig. Flyvetiden ebber ud i begyndelsen af juli, og det er ikke almindeligt at træffe arten efter midten af juli.
Kilde: Naturbasen
Endnu en larve driller haveejere i Odense
Derudover klarer larverne sig bedre i lavt græs, så hvis man lader græsset vokse og husker at gøde plænen, burde man også kunne undgå en død græsplæne med larver og sorte fugle.
I to af de ramte haver i Kirkendrup og Korup er græsplænen ikke blevet vandet i løbet af den tørre sommer, og selv om der er kommet godt med regn i september, lever larverne fortsat i bedste velgående.
Det kan dog være en dyr fornøjelse at vande græsplænen for at holde den grøn og frodig.
Det er ikke kun gåsebillelarver, der spiser græsrødderne. Det gælder også larver fra stankelben, og dem er kragerne også vilde med. Larver fra stankelben trives ifølge Hans Peter Ravn bedre, når vi som i andre år har haft en fugtig sommer.
Odenseanske haveejere har i løbet af sommeren bøvlet med en anden larve. Buksbomhalvmøllet, der er kommet til Fyn i de seneste år, er godt i gang med at æde odenseanernes buske.
Spørgsmålet er så, hvornår du skal slå alarm, hvis du opdager, at dit barn har spist giftige bær i haven.
- Alt er giftigt, hvis man indtager det i store nok mængder, siger overlæge Anja Julie Huusom, der ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen.
Er det farligt at spise bær fra ligusterhækken i haven?
- Ligusterbær er vi dog ikke særligt bekymrede for. Bærrene indeholder giftstoffer, som er irriterende for tarmen og kan give voldsom diarré, men der skal meget til, siger Anja Julie Huusom.
Det er eksempelvis en rigtig dårlig idé at lave smoothies af de giftige bær i haven.
- Alt er et spørgsmål om mængde, men spiser du eller dit barn mere end ti bær, vil vi gerne tale med folk og høre, hvad der er foregået, og hvilke symptomer der eventuelt er. Alt under ti bær vil højst kunne give lidt løs mave, som vi ikke er bekymrede for, forklarer hun.
- Børn smager på bærrene, men de spiser sjældent store mængder. Der er ikke så stor koncentration af gift i de enkelte bær.
Tjek din have for disse meget giftige bær
Selv om overlægen ikke er bekymret for bær fra ligusterhækken, er der dog andre bær, hvor forældre skal være mere opmærksomme på, hvad deres små børn putter i munden.
- Galnebær har derimod en ret høj koncentration af giftstoffer. Her ligger vores reaktionsgrænse på to bær. De ligner lidt solbær eller andre spiselige, ugiftige bær. Dem må man godt lige tjekke sin have for, siger Anja Julie Huusom.
- Spiser dit barn mere end to eller flere bær, skal man skal ringe til Giftlinjen med det samme, for så skal man hurtigt på hospitalet, da man for eksempel kan udvikle hallucinationer, angst, blodtryksproblemer og meget store pupiller, forklarer overlægen.
På Giftlinjens liste over giftige planter kan du tjekke, hvor giftige bær og planter i din have er.
Giftlinjen opfordrer til kun at plukke og spise ting i naturen, som man er helt sikre på.
- Vær varsom med ukritisk brug af plante-apps, og brug foråret som anledning til at tage en god snak med børnene om ikke at spise bær og planter i naturen uden at spørge en voksen, siger Anja Julie Huusom.
Frustration over faldefærdigt hus i historisk kvarter: - Det er jo en del af Odenses dna
kopieret!
Midt i Odense centrum ligger det over 100 år gamle historiske og bevaringsværdige kvarter Gerthasminde.
Odense Kommune værner om kvarterets historie og udseende med en striks lokalplan, der bestemmer hvad beboerne i de omkring 80 huse må gøre ved deres huse. Der er regler for alt lige fra dørhåndtag til tagkonstruktioner i det, der også bliver kaldt den engelske haveby.
Men et af de mest ikoniske huse i kvarteret skiller sig markant ud fra idyllen i Gerthasminde.
I 14 år har et af de centrale huse stået tomt, og uden at ejerne eller kommune har forhindret det, er huset nu i forfald.
Kenneth Boysen har boet 26 år i Gerthasminde og bor skråt over for det bevaringsværdige hus. De første 12 år han boede i det historiske kvarter var han glad for udsigten over mod huset på Gerthasminde 64.
- Det var et ganske almindeligt hus, flot facade, ensfarvet maling og masser af roser, nok de flotteste i kvarteret, der omkransede huset, siger han.
Men de sidste 14 år har husets forfald spoleret noget af glæden ved at bo i det engelske kvarter.
- Det er jo en skamplet og en øjebæ for kvarteret, og det ødelægger herlighedsværdien, når vi står og kigger på det hus. Nu på 14. år, lyder det fra Kenneth Boysen.
Huset på Gerthasminde 64 er kategoriseret som bevaringsværdigt, og har tidligere været brugt flittigt i omtale af bydelen Gerthasminde.
- Specielt det her hus ligger jo meget centralt, og er det mest fotograferede hus i hele Gerthasminde og i Odense. Det er en del af Odenses DNA, siger Jarl Abrahamsen, der er formand for Byforeningen Odense, der er en privat forening, der arbejder for bevaring og udvikling af kulturhistoriske værdier.
Han er på linje med beboerne i Gerthasminde og undrer sig over, at ingen har grebet ind.
- Jeg kan ikke forstå, hvad der sker. Kommunen kan være striks i andre byggesager, hvorfor flyder det så her? Det er meget mærkeligt, siger formanden for Byforeningen Odense.
Ingen praksis for kontrol
Gerthasminde 64 blev i 2010 købt af Christel Maria Rennebod og Carsten Kamph Mortensen. Prisen var 3,2 millioner kroner.
Ejer ked af situationen
TV 2 Fyn har været i kontakt med Carsten Kamph Mortensen. Han vil ikke lade sig interviewe, men siger blandt andet.
- Jeg er utrolig ked af at jeg har fået fulgt op på ejendommen. Det handler om nogle personlige udfordringer, med nogle nærtstående personer og noget kræftforløb, og det har ført til stress og manglende handlekraft fra min side, siger Carsten Kamph Mortensen.
Tre år efter at de nye ejere overtog huset klagede beboerne første gang over manglende vedligeholdelse af det bevaringsværdige hus.
Huset stod tomt, selvom det ifølge loven skal meldes til kommunen, hvis huset står tomt mere end 6 uger. Og ifølge loven, er det strafbart ikke at give kommunen besked om en tom bolig. Odense Kommune havde ikke selv opdaget, at Gerthasminde 64 havde stået tomt i tre år.
- Vi har ikke praksis for at være opsøgende i forhold til tomme ejendomme. Vi gør det, at de sager, der bliver anmeldt til os, og det er relativt få, dem følger vi op, siger afdelingschef Karin Niemann-Christensen fra By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Masser af naboklager
Fra 2013 til 2017 klagede beboerne flere gange over husets stand. Ifølge beboerne faldt der tagsten ned fra huset, var nedstyrtningsfare, flød tagvand ud over fortovet og blev konstateret rotter ved ejendommen.
Odense Kommune besigtigede bygningen, men afvise klagerne, da de ikke var enige i, at ejendommen var til fare for omgivelserne.
I maj 2017, syv år efter de nye ejere overtog adressen, gav Odense Kommune dispensation fra bopælspligten frem til oktober samme år. Men da tidsfristen udløb fulgte kommunen ikke op på deres egen deadline, og først i marts 2018, altså et halvt år efter, fulgte kommunen op på deres egen tidsfrist.
Hvorfor skal der gå et halvt år før I følger op på den tidsfrist I selv har sat?
- Det er et rigtigt godt spørgsmål. Det er også for lang tid. Det er det korte svar, lyder det fra Karin Niemann-Christensen.
Renoveringen, der var kommunens begrundelsen for at tillade dispensation fra bopælspligten, kom dog aldrig i gang. I stedet bevilgede kommunen i 2018 Carsten Kamph Mortensen 500.000 kroner fra byfornyelsesmidlerne til en renovering af blandt andet facader, døre, tag og vinduer.
- Det, at vi går ind i og støtter med byfornyelsesmidler, det er netop for at få et resultat, som vi alle kan være stolte af, altså en smuk bygning i området, siger afdelingschefen.
Stillads står på fjerde år
I 2020 satte ejeren et stillads op omkring facaden på bygningen, men renoveringen for byfornyelsespenge kom aldrig for alvor i gang. I november 2021 trak kommunen tilsagnet om støtte tilbage på grund af manglende fremdrift.
Burde I ikke være advaret, om at ejeren måske ikke ville nå at bruge de byfornyelsesmidler, når han ikke havde overholdt fristerne med renovering tre år i forvejen?
- Det var lige præcis det vi håbede, at vi kunne være med til, at bygningen kunne komme i mål, vi valgte også at gå den vej, siger chefen i By- og Kulturforvaltningen.
Det lange sagsforløb vækker frustration blandt husets naboer i Gerthasminde. I 2020 stod 97 procent af beboerne bag en underskriftsindsamling til kommunen, hvor de klagede over tilstanden ved huset på Gerthasminde 64.
- Tilliden til myndighederne, den er dalende vil jeg sige, siger Sonja Kjærgaard Nielsen, der bor overfor det faldefærdige hus.
- Der er jo bopælspligt, og jeg kan ikke forstå, at der ikke sker noget. Man kan da ikke bare købe et helårshus og så lade det stå, siger genboen Kenneth Boysen.
Siden 2021 har kommunen og ejeren løbende været i endnu en langstrakt dialog om renovering af huset.
- Hvorfor tror I stadig at der kommer til at ske en renovering af denne bygning?
- Jeg kan ikke forestille mig andet end at når man har erhvervet sig så fantastisk en bygning, at man så også har en interesse i at sætte den i rigtig flot stand, siger hun.
Stilladset står på fjerde år stadig omkring huset på Gerthasminde 64, og fornyelig er der igen konstateret rotter omkring ejendommen.
Afviser salg
Naboerne kan ikke forstå, hvorfor ejerne ikke sælger huset, hvis de ikke sætte det i stand. Men det afviser ejeren.
Carsten Kamph Mortensen siger, at han efter TV 2 Fyns interesse for sagen har besluttet, at han allerede i år vil gå i gang med en omfattende renovering af sit hus i Gerthasminde.
Indsatsleder med særlig julegestus til børn
kopieret!
På Østfyn skal Beredskab Fyns indsatsleder Michael Wagner på arbejde juleaften, og den vagt har han dedikeret til noget helt særligt.
For mens han holder sig klar til at rykke ud til akutte opgaver, vil han også bruge tiden på at glæde børn i Nyborg, Langeskov og Ørbæk, som er det område han har ansvaret for.
Han skriver på Facebook, at tre til fire børn kan få besøg, se en sej brandbil og få en lille gave. Melder flere børn sig interesserede i et besøg, afgøres det ved lodtrækning hvem der bliver de heldige.
Indsatslederen tager dog det forbehold, at akutte udrykninger kan komme i vejen for besøgene - i det tilfælde vil han komme forbi dagen efter.
En hel by bagt i peberkagedej
kopieret!
Alle de små huse og bygninger i Middelfart Peberkageby er bagt i kagedej af børn og voksne, og kreativiteten er stor.
Peberkagebyen vises frem i Algade 8 i Middelfart, og den 15. november åbnede udstillingen for 13. gang.
I Peberkagebyen er der kopier af bygninger fra Middelfart og omegn, men også huse bagt ud af fri fantasi.
Udstillingen er åben til og med den 22. december.
Elpriserne når højeste niveau i to år
kopieret!
TV 2 Vejret har taget et kig på de gennemsnitlige elpriser i november, og de nåede det højeste niveau i næsten to år.
Faktisk skal vi tilbage til februar 2023 for at finde en måned, hvor strømmen var dyrere.
Det skyldes i høj grad, at store dele af Europa var ramt af såkaldt dunkelflaute, der pressede priserne i vejret.
Dunkelflaute beskriver en vejrsituation med skyet og vindstille vejr over en længere periode.
Dermed kan solceller og vindmøller ikke producere nær så meget elektricitet.
De høje elpriser er fortsat ind i december.
Storebælt tænder op i Danmarks største adventskrans
kopieret!
Storebæltsbroen udgør i aften landets, sandsynligvis, største adventskrans. To af pylonernes fire ben er nemlig lyst op i rød, og symboliserer at det i dag er anden søndag i advent.
Når vi når til fjerde søndag i advent bliver pylonens ben såleden alle lyst op i den røde farve.
Storebæltsbroen fik i sommeren 2022 installeret et nyt lyssystem som gør det muligt at lyse højbroen op i alle regnbuens farver og med forskellige designs. Installationen blev lavet forud for Tour de France-etapen over broen
Politi rykket talstærkt ud - knivepisode på sygehus
kopieret!
Fyns Politi har søndag eftermiddag været talstærkt til stede på og omkring Svendborg Sygehus, efter en anmeldelse om en knivepisode.
- Vi fik anmeldelsen klokken 14.29, om at en mand truede med en kniv inde på Svendborg Sygehus. Vi sendte med det samme flere patruljer mod stedet, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Johnny Müller.
Efter et stykke tid har politiet fået styr på manden, som er blevet anholdt, oplyser vagtchefen lidt efter klokken 16.
- Vi har brugt en del ressourcer på opgaven, så vores tilstedeværelse er nok også blevet bemærket af folk i området.
Han siger der er styr på situationen, og man ikke skal være utryg ved at færdes ved sygehuset.
Ingen er kommet til skade ved episoden.
Hver fjerde skal regne med at få hudkræft
kopieret!
På bare ti år er antallet af patienter med hudkræft steget fra 12.000 til 25.000 – mere end en fordobling. Det fremgår af den seneste årsrapport fra Hudkræftdatabasen.
Fremgang i brugen af solarier blandt unge forarger hudlæge Henrik Sølvsten, medforfatter til årsrapporten.
- Det er fuldstændig vildt, og det er utroligt, at vi i Danmark ikke har reguleringer på det. Vi har råbt op igen og igen, siger han til TV 2.
Årsagerne til stigningen er mange. Blandt andet en længere levealder, flere rejser til syden og øget solariebrug.
De afledte skader af soldyrkningen betyder, at omkring en fjerdedel af den danske befolkning nu må regne med at få hudkræft på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Nye prognoser øger håbet for julesne
kopieret!
En ny prognose fra den amerikanske vejrmodel GFS viser sne og kulde over Danmark i dagene op til jul.
Det kan potentielt give et udbredt snedække juleaftensdag, skriver TV 2 Vejret.
I det hele taget er der flere prognoser, der giver en øget sandsynlighed for vintervejr op mod jul.
Der er dog stadig et par uger endnu, så meget kan nå at ændre sig.
Samtidig er der også andre prognoser, der ikke viser sne over landet 24. december.
Fynsk politiker befinder sig i stormens øje
Den fynske politiker Jenan Jamil Bozo opholder sig i den syriske by Qamshlo nær den tyrkiske grænse, hvor oprørsstyrker har overtaget kontrollen. Han beskriver at der er en euforisk stemning blandt byens indbyggere, men at folk samtidig er bekymrede for fremtiden. Jenan Jamil Bozo fandt sig selv i stormens øje tilfældigt, da han var rejst til Syrien for at deltage i sin fasters begravelse. Han har dog ikke planer om at flygte ud af landet nu. -Jeg bliver og ser hvad der sker. Man kan godt komme ud af landet endnu, så jeg føler ikke det er utrygt at blive. På videoen her, har Jenan selv filmet, hvordan han oplevede oprørstroppernes ankomst til byen.
Den fynske politiker Jenan Jamil Bozo opholder sig i den syriske by Qamshlo nær den tyrkiske grænse, hvor oprørsstyrker har overtaget kontrollen. Han beskriver at der er en euforisk stemning blandt byens indbyggere, men at folk samtidig er bekymrede for fremtiden. Jenan Jamil Bozo fandt sig selv i stormens øje tilfældigt, da han var rejst til Syrien for at deltage i sin fasters begravelse. Han har dog ikke planer om at flygte ud af landet nu. -Jeg bliver og ser hvad der sker. Man kan godt komme ud af landet endnu, så jeg føler ikke det er utrygt at blive. På videoen her, har Jenan selv filmet, hvordan han oplevede oprørstroppernes ankomst til byen.
Fynsk politiker befinder sig i stormens øje
Den fynske politiker Jenan Jamil Bozo opholder sig i den syriske by Qamshlo nær den tyrkiske grænse, hvor oprørsstyrker har overtaget kontrollen. Han beskriver at der er en euforisk stemning blandt byens indbyggere, men at folk samtidig er bekymrede for fremtiden. Jenan Jamil Bozo fandt sig selv i stormens øje tilfældigt, da han var rejst til Syrien for at deltage i sin fasters begravelse. Han har dog ikke planer om at flygte ud af landet nu. -Jeg bliver og ser hvad der sker. Man kan godt komme ud af landet endnu, så jeg føler ikke det er utrygt at blive. På videoen her, har Jenan selv filmet, hvordan han oplevede oprørstroppernes ankomst til byen.
LYD
DEL
LYD
DEL
Odense-spillers knæ hævede til dobbelt størrelse
kopieret!
Først måtte hun spares i den første EM-kamp, fordi hun blev syg kort før slutrunden, og pludselig da hun vågnede torsdag før braget mod Norge, frygtede Odense-spilleren Mie Højlund pludselig, at EM var ovre.
Til træningen onsdag havde hun slået knæet lidt hårdt i gulvet, men havde trænet videre uden problemer. Men torsdag morgen frygtede hun det værste.
- Det var virkelig en forskrækkelse at vågne op med et dobbelt så stort knæ og have meget, meget ondt. Jeg er ikke vant til overhovedet at have knæproblemer, så der blev jeg bange, fortæller hun.
I stedet for at gøre sig klar til kampen mod Norge sammen med holdkammeraterne brugte hun torsdagen på hospitalet for at blive scannet.
Heldigvis for hende lød diagnosen, at der ikke var noget i stykker i knæet, og at hævelsen skulle have lov at falde.
Det gjorde den hurtigt nok til, at den fintestærke bagspiller blev klar til lørdagens vigtige kamp mod Tyskland i mellemrunden, hvor Danmark med en sejr på 30-22 spillede sig tættere på en semifinaleplads ved EM.
Ifølge Højlund er der en smule hævelse tilbage, men frygten er kastet overbord igen. Og så regner hun med, at knæet er tilbage på de vanlige 100 procent til mandagens kamp mod Slovenien.
- Det hæmmede mig lidt, fordi knæet stadig er en lille smule hævet, og jeg følte, at benet var lidt tungere, end det plejer at være, men det var ikke noget problem, lyder det fra Odense-spilleren om følelsen i knæet mod Tyskland.
Hun scorede tre af de danske mål i sejren.
Ganske få fynboer får ADHD-medicin
kopieret!
I to af de ti fynske kommuner får under én procent af befolkningen medicin mod ADHD, mens det kun er i tre af øens kommuner, at over 1,5 procent af befolkningen får medicinen.
Det viser en opgørelse som DR bringer i dag.
Og det er faktisk ret generelt for Region Syddanmark, at færre er på ADHD-medicin. Nabokommuner i Midtjylland har eksempelvis dobbelt så mange på medicinen, skriver mediet.
- Det er bekymrende, at der er så enormt store forskelle. Det skal helst ikke være afgørende, hvor man bor i forhold til ens chancer for at blive udredt og komme i behandling. Det skal helst være lige for alle, siger lektor i farmakologi på Københavns Universitet, Jesper Andreasen, som DR har talt med.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her