Giftige bær i haven - er det farligt at spise dem?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skal ikke så meget til, før dit barn kan ende med en tur på sygehuset, hvis det spiser nogle af de giftige bær i haven.
Når små børn leger i haven, er det svært at undgå, at de hygger sig med snegle, mariehøner eller smager på indbydende bær i hækken.
Bærrene i haven kan dog være giftige, og i løbet af vinterhalvåret er der kommet bær på ligusterhækken, som findes i rigtig mange danske haver.
Troede en traktor havde ødelagt haven - men synderen gemmer sig i græsset
En varm, tør sommer har givet optimale levevilkår for gåsebillelarven, der flere steder ødelægger græsset i fynske haver.
Der er flyttet ubudne gæster ind en række fynske haver. Græsplænen er helt død og fyldt med store huller.
- Jeg troede, det var hærværk. Måske nogle unge mennesker, der var kommet forbi og havde lavet sjov i græsset, siger Mehran Mardoukhi.
Græsset har flere steder tørstet efter vand på grund af en langvarig tørke i sommer, men det er formentlig ikke forklaringen, hvis græsset i din baghave stadig er dødt.
Det fandt Mehran Mardoukhi ud af, da han kiggede ud i sin have i Kirkendrup i Odense. Den var ødelagt med huller i græsset.
- Det ser ud til, at der er nogen, der har pløjet græsplænen med en traktor, fortæller han.
Græsrødderne er spist
På billeder fra hans have i Kirkendrup kan man tydeligt se, at græsplænen ikke har det godt.
- Græsset sidder løst og er nemt at vende rundt. Græsset har mistet sine rødder, siger Mehran Mardoukhi.
- Det er første gang. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg har boet her i 20 år, tilføjer han.
Han er ikke den eneste husejer med samme problem. På billederne herunder kan du se, hvordan græsset i en villahave i Korup på samme måde er dødt, og der er store huller i plænen.
Graver man et stykke af det døde græs væk, kan man se nogle små larver, der gemmer sig under græstæppet.
Og det er også her, at årsagen til det døde græs gemmer sig. Der er tale om gåsebillelarver, og de lever af at spise græsrødder.
Fugle ødelægger græsplænen i jagten på larverne
Når fuglene i området finder ud af, at larverne gemmer sig under græstæppet, begynder de at hakke efter larverne, og så får man - ud over det døde græs - store huller i plænen.
- Rågerne efterstræber gåsebillelarverne i jorden. Netop nu er larverne store og ligger så højt i jorden, at fuglene kan få fat på dem, hvis de roder i jorden, siger Hans Peter Ravn, der er seniorforsker i zoologi på Københavns Universitet.
Det stemmer godt overens med, at Mehran Mardoukhi har observeret fugle i sin have.
- Der er masser af krager og solsorte i området, konstaterer haveejeren.
At han ikke har oplevet dødt græs og store huller i sin have før, skyldes først og fremmest det varme og knastørre sommervejr. Fyn er et af de steder i landet, hvor der i løbet af sommermånederne er faldet mindst nedbør.
- Sommeren har været meget tør. Det har gavnet udvikingen og overlevelsen af gåsebillernes larver. Hvis sommeren havde været fugtig, ville de ikke have overlevet i så stort omfang, forklarer Hans Peter Ravn.
En varm og tør sommer hjælper gåsebillerne med at sprede sig og lægge mange æg.
Zoolog: Det kan haveejerne gøre for at undgå larverne
Ifølge Hans Peter Ravn kan det være svært for de odenseanske haveejere at gøre noget for at få en pæn, grøn græsplæne på kort sigt, for larverne lever af at spise græsrødderne, og det giver grimme gule pletter i plænen.
- Nu er græsplænen jo sådan set ødelagt. Og det er svært at bekæmpe larverne i jorden. Mekanisk hjælper det hverken at harve, tromle eller vertikalskære, siger Hans Peter Ravn.
Hvis du vil undgå dødt græs og store huller i græsplænen næste år, er der dog nogle ting, man kan gøre.
Den nemmeste løsning er at vande haven. Erfaringer fra svenske studier viser, at billerne holder sig fra våde plæner, fortæller Hans Peter Ravn.
- De flyver normalt kun de første 14 dage af juni, kun om formiddagen indtil klokken 13, og kun når solen skinner, siger Hans Peter Ravn.
- De lægger ikke æg, hvor der er fugtigt. Så hvis man sprinkler plænen i sådanne perioder, slipper man, råder han.
Fakta om gåsebillen
Gåsebillen er en lille, farverig torbist med en kropslængde på 7 til 12 millimeter.
Den er vidt udbredt i Europa og er mange steder et almindeligt og endda skadevoldende insekt.
I Danmark er gåsebillen almindelig og udbredt over stort set hele landet. Selv om arten trives bedst på lette jorde, findes den i alle landsdele.
Arten er ikke truet.
Gåsebillen kommer frem i sidste del af maj, og den flyver hovedsageligt rundt i haverne i juni, hvor arten er mest talrig. Flyvetiden ebber ud i begyndelsen af juli, og det er ikke almindeligt at træffe arten efter midten af juli.
Kilde: Naturbasen
Endnu en larve driller haveejere i Odense
Derudover klarer larverne sig bedre i lavt græs, så hvis man lader græsset vokse og husker at gøde plænen, burde man også kunne undgå en død græsplæne med larver og sorte fugle.
I to af de ramte haver i Kirkendrup og Korup er græsplænen ikke blevet vandet i løbet af den tørre sommer, og selv om der er kommet godt med regn i september, lever larverne fortsat i bedste velgående.
Det kan dog være en dyr fornøjelse at vande græsplænen for at holde den grøn og frodig.
Det er ikke kun gåsebillelarver, der spiser græsrødderne. Det gælder også larver fra stankelben, og dem er kragerne også vilde med. Larver fra stankelben trives ifølge Hans Peter Ravn bedre, når vi som i andre år har haft en fugtig sommer.
Odenseanske haveejere har i løbet af sommeren bøvlet med en anden larve. Buksbomhalvmøllet, der er kommet til Fyn i de seneste år, er godt i gang med at æde odenseanernes buske.
Spørgsmålet er så, hvornår du skal slå alarm, hvis du opdager, at dit barn har spist giftige bær i haven.
- Alt er giftigt, hvis man indtager det i store nok mængder, siger overlæge Anja Julie Huusom, der ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen.
Er det farligt at spise bær fra ligusterhækken i haven?
- Ligusterbær er vi dog ikke særligt bekymrede for. Bærrene indeholder giftstoffer, som er irriterende for tarmen og kan give voldsom diarré, men der skal meget til, siger Anja Julie Huusom.
Det er eksempelvis en rigtig dårlig idé at lave smoothies af de giftige bær i haven.
- Alt er et spørgsmål om mængde, men spiser du eller dit barn mere end ti bær, vil vi gerne tale med folk og høre, hvad der er foregået, og hvilke symptomer der eventuelt er. Alt under ti bær vil højst kunne give lidt løs mave, som vi ikke er bekymrede for, forklarer hun.
- Børn smager på bærrene, men de spiser sjældent store mængder. Der er ikke så stor koncentration af gift i de enkelte bær.
Tjek din have for disse meget giftige bær
Selv om overlægen ikke er bekymret for bær fra ligusterhækken, er der dog andre bær, hvor forældre skal være mere opmærksomme på, hvad deres små børn putter i munden.
- Galnebær har derimod en ret høj koncentration af giftstoffer. Her ligger vores reaktionsgrænse på to bær. De ligner lidt solbær eller andre spiselige, ugiftige bær. Dem må man godt lige tjekke sin have for, siger Anja Julie Huusom.
- Spiser dit barn mere end to eller flere bær, skal man skal ringe til Giftlinjen med det samme, for så skal man hurtigt på hospitalet, da man for eksempel kan udvikle hallucinationer, angst, blodtryksproblemer og meget store pupiller, forklarer overlægen.
På Giftlinjens liste over giftige planter kan du tjekke, hvor giftige bær og planter i din have er.
Giftlinjen opfordrer til kun at plukke og spise ting i naturen, som man er helt sikre på.
- Vær varsom med ukritisk brug af plante-apps, og brug foråret som anledning til at tage en god snak med børnene om ikke at spise bær og planter i naturen uden at spørge en voksen, siger Anja Julie Huusom.
Lars Christian Lilleholt i spil til posten som Venstres spidskandidat i Odense
kopieret!
Venstre gruppeformand i Folketinget Lars Christian Lilleholt er i spil til at blive Venstres spidskandidat ved kommunalvalget i november 2025. Det erfarer TV 2 Fyn.
Dermed kan han blive direkte udfordrer til borgmester Peter Rahbæk Juel og Socialdemokratiet.
TV 2 Fyn har talt med flere kilder i Venstres bagland i Odense, der bekræfter, at den tidligere minister og nuværende gruppeformand for Venstres folketingsgruppe bliver nævnt som partiets bud på en ny borgmester i Odense.
I så fald kan det ende med, at Lars Christian Lilleholt tager over for sin søn Christoffer Lilleholt, der mandag oplyste, at han stopper i odenseansk politik.
TV 2 Fyn har talt med Lars Christian Lilleholt, som hverken ønsker at be- eller afkræfte TV 2 Fyns oplysninger, ligesom han heller ikke har nogen kommentarer til historien.
Tidligere byrådsmedlem
Lars Christian Lilleholt blev valgt til Folketinget første gang i 2001 og har tidligere være energi-, forsynings- og klimaminister fra 2015 til 2019.
Derudover er han medlem af Venstres hovedbestyrelse og forretningsudvalget.
Før - og under - sit virke på Christiansborg var han medlem af byrådet i Odense Kommune i perioden 1994-2015. Der er derfor ikke første gang, at han vil have sin vante gang på Flakhaven, i fald han bliver Venstres spidskandidat til kommunalvalget i november 2025.
Om Lars Christian Lilleholt vil bijobbe vides ikke, men han har tidligere fortalt til TV 2 Fyn, at han, da han fik konstateret diabetes i 2012, tog konsekvensen og skar ned på arbejdsmængden.
Skulle det i sidste ende lykkedes Lars Christian Lilleholt at fravriste Peter Rahbæk Juel (S) borgmesterkæden ved kommunalvalget i november 2025, så vil det være første gang, at en venstremand kan kalde sig borgmester i Odense.
TV 2 Fyn har også forsøgt at få en kommentar fra Venstres nu afgående spidskandidat Christoffer Lilleholt. Heller ikke han har nogen kommentarer til sagen, oplyser han og siger, at han slet ikke vil blandt sig i valget.
Chok: Christoffer Lilleholt stopper i politik
kopieret!
Mangeårigt medlem af Odense Byråd, spidskandidat for Venstre og nuværende rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V), stopper i politik.
Det meddeler politikeren selv til TV 2 Fyn mandag.
- Det er en kæmpe beslutning, og det har ikke været nemt for mig. Jeg stopper, fordi jeg gerne vil prioritere min familie noget mere. Jeg har to små drenge, som jeg glæder mig til at bruge mere tid med. Som i mange andre jobs skal der lægges nogle timer i politik, men det har også udviklet sig til, at det er hele tiden. Og det er fair nok, at det kræver meget, men jeg må bare konstatere, at når det kommer til mit familieliv, så prioriterer jeg anderledes, siger Christoffer Lilleholt.
TV 2 Fyn følger dagens store politiske nyhed i livebloggen. Tryk på "Læs mere".
Christoffer Lilleholt stopper
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Missede sønnikes etårs
Christoffer Lilleholt var af mange set som ham, der skulle vippe nuværende borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), af pinden. Derfor må det anses for at være lidt af en overraskelse, at rådmanden, der fik 8.119 personlige stemmer ved seneste kommunalvalg, nu forlader politik.
Han afviser, at hans exit har med noget som helst andet at gøre, end at han vil bruge mere tid med sin familie.
- Jeg var ikke med til min søns etårs fødselsdag, og det er da bare hammertræls. Det var ikke et vigtigt møde, siger Christoffer Lilleholt og påpeger, at han har gået med overvejelserne om sit exit, siden hans anden søn kom til verden for fem måneder siden.
- Alle, der har børn, kan nok sætte sig ind i, at det kan være hårdt. Der er mange aftener, hvor jeg har været væk fra mine børn, og når jeg får muligheden for at forbedre mine livsvilkår, så tager jeg imod den, hvis det føles rigtigt, siger rådmanden videre.
Han påpeger, at det ikke er hans opfattelse, at “hans person har stået i vejen for partiet”.
Fået nyt job
Onsdag går Christoffer Lilleholt officielt på barsel, og her bliver en suppleant indkaldt, oplyser rådmanden. Hvis alt går som forventet, udtræder rådmanden permanent af Odense Byråd 31. januar 2025.
Efter mere end et årti i kommunalpolitik venter der nu Christoffer Lilleholt et nyt job, afslører han.
- Når man har været et sted i 11 år, er det også på tide at sige, at nu skal jeg prøve noget andet. Jeg har ikke været aktivt jobsøgende, men nu jeg skal over i en anden virksomhed og bidrage med de kompetencer, jeg har, siger Christoffer Lilleholt, der dog ikke vil afsløre, hvilket job der er tale om.
Ifølge Christoffer Lilleholt har han “haft en dialog med virksomheden og har valgt at takke ja”.
Lynanalyse
Det er en af årets største politiske bomber i odenseansk politik, som Christoffer Lilleholt har detoneret i dag.
Christoffer Lilleholt har både på landsplan og i Odense været anset som et stort politisk talent og er blevet nævnt som en af fremtidens stemmer i Venstre. Nogle har sågar udpeget ham som en af de Venstre-kandidater, der kunne have haft en reel chance for at nappe borgmesterposten i en af de store byer.
Christoffer Lilleholt udmelding om at have bedre tid til familien er uden tvivl korrekt, men måske der skal lægges mere til.
I det politiske landskab i Odense står Venstre noget isoleret, efter at vennerne i Konservative valgte at indgå budgetforlig med Socialdemokraterne og dermed bane vej for blandt andet letbanens etape to. Den konservative rådmand, Tommy Hummelmose, har da også tidligere været ude med riven og kaldt Venstre og Lilleholt for et ”drivanker”, der vælger at sige nej til ting fremfor at arbejde med. Måske det element også har skubbet på lysten til at stoppe i politik.
Af Jakob Risbro, TV 2 Fyns samfundsredaktør
Afviser ikke comeback
Selvom det er et farvel for nu, afviser Christoffer Lilleholt ikke, at han en dag vender tilbage til politik:
- Det er ikke et farvel, men en pause. Jeg ved ikke, om jeg kommer tilbage, men det er da en mulighed. Jeg lukker ingen døre, siger Christoffer Lilleholt.
Kommer du til at stille op i landspolitik på et tidspunkt?
- Jeg har ingen ambitioner om at stille op i landspolitik, men at afvise ting vil også være underligt, lyder det videre.
Ifølge Christoffer Lilleholt vælger Venstres byrådsgruppe ny rådmand “inden for et par dage”, og han fastslår, at han ikke blander sig i, hvem arvtageren bliver.
- Jeg er en del af gruppen til på onsdag, men bruger ikke min stemme, siger han.
Hans afløser som beskæftigelses- og socialrådmand udpeges internt i Venstres byrådsgruppe på et møde mandag eftermiddag.
Det skal være slut med ukrudt
kopieret!
Der findes mange typer af robotter - det næste kan meget vel blive en robot, der kan fjerne dit ukrudt, mens du sover.
Sådan en er ved at blive bygget i Odense.
Det er selskabet Odense Robotics, der står bag robotten, som i første omgang udvikles til erhvervsbrug - for eksempel i forlystelsesparker og zoologiske haver.
Når den er færdigudviklet regner direktøren med, at den kan klare flere opgaver.
Kommuner går sammen om at skabe mere natur
kopieret!
Ministeren for den grønne trepart, Jeppe Bruus, besøgte i dag Hindemae Gods i Ullerslev.
Det gjorde han i anledning af, at tre fynske kommuner, Faaborg Midtfyn, Kerteminde og Nyborg Kommune, har indgået et partnerskab, der skal styrke den fynske natur.
Landbrugsforeningen Centrovice er også med i samarbejdet.
Målet er at forbedre tilstanden i Holckenhavn Fjord og udvikle 1.000 hektar natur ved at omlægge fynske lavbundsjorde.
Taylor Swift lukker og slukker
kopieret!
Stine Kjær Kristoffersen havde en særlig nat foran sig. For natten til mandag spillede hendes helt store idol, den amerikanske sangerinde Taylor Swift, sin sidste koncert for denne gang. Dermed afslutter hun sin "Eras Tour" efter 149 koncerter på halvandet år fordelt udover hele verden.
På Fyn har hun også sat sit aftryk - blandt odenseanerne er hun eksempelvis den mest streamede kvindelige kunstner i 2024.
Og så har hun en helt særlig plads i Stine Kjær Kristoffersens hjerte, der så Taylor Swifts sidste koncert via en livestream klokken fem mandag morgen.
Det plejede kun at være for stærke mænd på værtshuse – Nu vil Thomas fordom til livs
kopieret!
En tung dunst af sved sværmer rundt i det lille træningslokale 100 meter fra Odense Banegård.
Maskuline prust, pulserende blodårer, og overarme på størrelse med vandmeloner virker til at være adgangskrav for at være en del af en ung forening, der i øjeblikket har stigende medlemstal.
Mange anser måske dillen som en bodega-disciplin, men her i lokalerne dyrkes sporten seriøst, og siden 2019 har det været en officiel idrætsgren under Dansk Idrætsforbund.
Ikke en værtshussport
Armbrydning 5000 er en ung forening i Odense på 23 medlemmer, der dyrker armbrydning, eller det, som i daglig tale kaldes at lægge arm. Til sammenligning har brydning 32 medlemmer i Odense.
- Der er en tendens til at forbinde armbrydning med ballade på et værtshus. De typer vil vi slet ikke have her. Folk, der kommer her, søger et alternativ til almindelige sportsgrene, hvor de kan bruge deres krop på en anden måde. Vi samler en masse mennesker helt uden fordomme, der er fuldstændig ligeglad med, hvem man er som person – de vil bare lægge arm, siger formand, Thomas Gall.
Kvinder kan også
Selvom sporten er præget af en enorm mængde testosteron, så er der altså plads til både mænd og kvinder.
Både kone og datter til Thomas Gall dukker i ny og næ op til den ugentlige tirsdagstræning.
- Det er nok lidt en alfa-ting. Nogle af gutterne hernede kan faktisk være nervøse for at udfordre dem, måske fordi de er bange for at blive ydmyget. Styrken er en stor del, men teknikken er langt den største, så kvinderne kan sagtens være med på den front, siger Thomas Gall.
Dansk Armbrydnings Forbund oplyser, at antallet af klubber er vokset fra to i 2019 til i dag tælle 8 klubber over hele landet, og ca. 200 medlemmer på landsplan.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
kopieret!
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
Trods førsteplads - OB har meget at gruble over i julemørket
Når OB’s spillere og ledere sætter sig til det store julefrokostbord her i december, må det være med en blandet fornemmelse i kroppen. For selvom OB ligger suverænt på førstepladsen i NordicBet Ligaen ved vinterpausen, går det fynske hold på ferie efter et par svage præstationer i sæsonens sidste par kampe.
1-1 mod Vendsyssel og 3-3 mod B.93 var det skuffende udbytte af efterårets to sidste kamp, og de to point mod de to bundhold var ikke acceptable. Det var indsatsen heller ikke. Tværtimod var de to kampe en påmindelse om, at OB har et stykke vej til Superliga-niveau.
Spillemæssige udsving
Kigger man på sejre, point og tabel, kan OB glæde sig over et fremragende efterår. De 45 point i 18 kampe er imponerende, og OB har udvist kynisme og vindermentalitet som et tophold. Det er godt gået, og OB har med 14 sejre i 18 kampe gjort alle pessimisters bekymringer om en bøvlet sæson til skamme. Resultatmæssigt er OB’s efterår i NordicBet Ligaen til et 12-tal. Kursen er sat mod Superligaen, og med et forspring på 14 point til Esbjerg på tredjepladsen må det ikke gå galt.
Men, der er et men. For det første trækker det alvorligt ned, at OB led et skuffende nederlag i pokalturneringen mod Middelfart. For det andet - og det er mere alvorligt - har efteråret budt på en del spillemæssige udsving.
Bundniveuet har ganske enkelt været for lavt, og kun dårlig kvalitet fra modstanderne har gjort, at OB ikke har færre point. Kampene mod B.93 og Vendsyssel var eksempler på det.
ANALYSE
Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.
Mange mål ind og ud
Defensivt har OB-holdet været skrøbeligt, hvilket 19 indkasserede mål vidner om. Kun seks gange har OB holdt modstanderen fra at score - seneste “clean sheet” blev leveret 30. august. OB er nu oppe på 10 kampe i træk med scoringer imod, og der er flere hold i divisionen, der er bedre end OB, når det kommer til at forsvare.
Offensivt startede OB som lyn og torden med Luca Kjerrumgaaard som den helt store stjerne, men også her er udviklingen gået i stå. Træner Søren Krogh har skiftet system undervejs, men OB leder stadig efter den helt rette succesformel og opskrift på scoringer.
De 45 scoringer i 18 kampe fortjener dog anerkendelse, for ingen andre hold i dansk fodbolds top har scoret lige så mange mål som OB dette efterår. Mange mål er scoret på dødbolde, hvilket er flot, men i det åbne spil savner man stadig at se en tydelig plan.
Vinterspørgsmål
Så selvom OB har kurs mod Superligaen, er der er nok at tænke over for både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og cheftræner Søren Krogh hen over julen.
Ejer og formand Thorborg må vurdere, om man investerer nok i trup, faciliterer og andre forhold til at kunne begå sig i Superligaen. De seneste uger har OB-holdet trænet på utilfredsstillende underlag, og budget-mæssigt er OB langt fra toppen af dansk fodbold.
Sportsdirektør Troels Bech skal nøje vurdere, hvordan truppen skal sammensættes. De kommende to transfervinduer byder på store beslutninger om køb, salg og forlængelser. Hvem har niveau til Superliga-fodbold? Og hvad koster de?
Træner Søren Krogh skal samtidig overveje, hvilket spilsystem OB bør praktisere fremadrettet, og hvilke spillere der passer til det. Hvordan skal OB vinde sine kampe, når virkeligheden hedder Superliga om et halvt års tid, og modstanderne kommer med meget mere kvalitet?
Det må være det overordnede spørgsmål, som OB-folket skal gruble over i vintermørket. OB’erne går på ferie 4. december og er tilbage i januar, hvor rejsen mod Superligaen fortsætter.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
Fra darling til drop-out: Lilleholt efterlader et isoleret parti
kopieret!
11 år i byrådet, fem år som spidskandidat og spådomme om en stor politisk karriere. Det er den virkelighed, der har været Christoffer Lilleholts. Indtil nu.
Som 18-årig trådte han nyvalgt ind i byrådssalen på Odense Rådhus, side om side med sin far. Venstre-familien voksede i Fyns største by, og familien Lilleholt voksede i Venstre.
Dengang – i de første år – kaldte Christoffer Lilleholt sit kommunalpolitiske engagement for en hobby. I 2020 overtog han rollen som rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, og fra da var politik hans arbejde. Ved valget i 2021 blev han beskæftigelses- og socialrådmand.
Det ændrede sig mandag.
På den ene side står hans egen forklaring om et politisk exit til fordel for familielivet. På den anden side står fortællingen om et Venstre, der har malet sig op i et hjørne - alene og isoleret i et stort byråd.
Og så melder spørgsmålet sig: Var Lilleholts farvel helt og holdent hans eget valg?
Det forsøger TV 2 Fyns samfundsredaktør at svare på.
Politisk protegé
Spørger man samfundsredaktør Jakob Risbro, er der ingen tvivl; Venstre-darlingens valg er en af årets største politiske bomber i odenseansk politik.
Men det kan også være en nyhed, der har relevans uden for kommunegrænsen.
- Christoffer Lilleholt har både på landsplan og i Odense været anset som et stort politisk talent, og han er blevet nævnt som en af fremtidens stemmer i Venstre. Nogle har sågar udpeget ham som en af de Venstre-kandidater, der kunne have haft en reel chance for at nappe borgmesterposten i en af de store byer, lyder det fra Jakob Risbro.
Chok: Christoffer Lilleholt stopper i politik
Mangeårigt medlem af Odense Byråd, spidskandidat for Venstre og nuværende rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V), stopper i politik.
Det meddeler politikeren selv til TV 2 Fyn mandag.
- Det er en kæmpe beslutning, og det har ikke været nemt for mig. Jeg stopper, fordi jeg gerne vil prioritere min familie noget mere. Jeg har to små drenge, som jeg glæder mig til at bruge mere tid med. Som i mange andre jobs skal der lægges nogle timer i politik, men det har også udviklet sig til, at det er hele tiden. Og det er fair nok, at det kræver meget, men jeg må bare konstatere, at når det kommer til mit familieliv, så prioriterer jeg anderledes, siger Christoffer Lilleholt.
TV 2 Fyn følger dagens store politiske nyhed i livebloggen. Tryk på "Læs mere".
Christoffer Lilleholt stopper
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Missede sønnikes etårs
Christoffer Lilleholt var af mange set som ham, der skulle vippe nuværende borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), af pinden. Derfor må det anses for at være lidt af en overraskelse, at rådmanden, der fik 8.119 personlige stemmer ved seneste kommunalvalg, nu forlader politik.
Han afviser, at hans exit har med noget som helst andet at gøre, end at han vil bruge mere tid med sin familie.
- Jeg var ikke med til min søns etårs fødselsdag, og det er da bare hammertræls. Det var ikke et vigtigt møde, siger Christoffer Lilleholt og påpeger, at han har gået med overvejelserne om sit exit, siden hans anden søn kom til verden for fem måneder siden.
- Alle, der har børn, kan nok sætte sig ind i, at det kan være hårdt. Der er mange aftener, hvor jeg har været væk fra mine børn, og når jeg får muligheden for at forbedre mine livsvilkår, så tager jeg imod den, hvis det føles rigtigt, siger rådmanden videre.
Han påpeger, at det ikke er hans opfattelse, at “hans person har stået i vejen for partiet”.
Fået nyt job
Onsdag går Christoffer Lilleholt officielt på barsel, og her bliver en suppleant indkaldt, oplyser rådmanden. Hvis alt går som forventet, udtræder rådmanden permanent af Odense Byråd 31. januar 2025.
Efter mere end et årti i kommunalpolitik venter der nu Christoffer Lilleholt et nyt job, afslører han.
- Når man har været et sted i 11 år, er det også på tide at sige, at nu skal jeg prøve noget andet. Jeg har ikke været aktivt jobsøgende, men nu jeg skal over i en anden virksomhed og bidrage med de kompetencer, jeg har, siger Christoffer Lilleholt, der dog ikke vil afsløre, hvilket job der er tale om.
Ifølge Christoffer Lilleholt har han “haft en dialog med virksomheden og har valgt at takke ja”.
Lynanalyse
Det er en af årets største politiske bomber i odenseansk politik, som Christoffer Lilleholt har detoneret i dag.
Christoffer Lilleholt har både på landsplan og i Odense været anset som et stort politisk talent og er blevet nævnt som en af fremtidens stemmer i Venstre. Nogle har sågar udpeget ham som en af de Venstre-kandidater, der kunne have haft en reel chance for at nappe borgmesterposten i en af de store byer.
Christoffer Lilleholt udmelding om at have bedre tid til familien er uden tvivl korrekt, men måske der skal lægges mere til.
I det politiske landskab i Odense står Venstre noget isoleret, efter at vennerne i Konservative valgte at indgå budgetforlig med Socialdemokraterne og dermed bane vej for blandt andet letbanens etape to. Den konservative rådmand, Tommy Hummelmose, har da også tidligere været ude med riven og kaldt Venstre og Lilleholt for et ”drivanker”, der vælger at sige nej til ting fremfor at arbejde med. Måske det element også har skubbet på lysten til at stoppe i politik.
Af Jakob Risbro, TV 2 Fyns samfundsredaktør
Afviser ikke comeback
Selvom det er et farvel for nu, afviser Christoffer Lilleholt ikke, at han en dag vender tilbage til politik:
- Det er ikke et farvel, men en pause. Jeg ved ikke, om jeg kommer tilbage, men det er da en mulighed. Jeg lukker ingen døre, siger Christoffer Lilleholt.
Kommer du til at stille op i landspolitik på et tidspunkt?
- Jeg har ingen ambitioner om at stille op i landspolitik, men at afvise ting vil også være underligt, lyder det videre.
Ifølge Christoffer Lilleholt vælger Venstres byrådsgruppe ny rådmand “inden for et par dage”, og han fastslår, at han ikke blander sig i, hvem arvtageren bliver.
- Jeg er en del af gruppen til på onsdag, men bruger ikke min stemme, siger han.
Hans afløser som beskæftigelses- og socialrådmand udpeges internt i Venstres byrådsgruppe på et møde mandag eftermiddag.
Også TV 2’s politiske redaktør Hans Redder har før spået en stor fremtid for den unge, blå profil. For bare et år siden faldt disse ord i en artikel på TV 2 Fyn:
- Christoffer Lilleholt er en af dem, man i Venstre har nogle store forhåbninger og forventninger til, også landspolitisk. Og hvis han på et tidspunkt kunne tænke sig at komme på Christiansborg, så er jeg ret overbevist om, at man i Venstre vil sørge for at finde en kreds til ham.
Siden da er der dog sket meget i det kommunalpolitiske landskab.
- Christoffer Lilleholt udmelding om at have bedre tid til familien er uden tvivl korrekt, men måske der skal lægges mere til, siger Jakob Risbro.
Letbane og dårlige meningsmålinger
Selvom Venstres nationale meningsmålinger har set bedre dage, så ligger de stadig langt fra tidligere tiders høje niveau, og det kan også smitte af i kommunerne, mener TV 2 Fyns samfundsredaktør.
Der er dog to ting, der særligt kan have været problematiske for den afgående rådmand, pointerer han.
- I det politiske landskab i Odense står Venstre noget isoleret, efter at vennerne i Konservative valgte at indgå budgetforlig med Socialdemokraterne og dermed bane vej for blandt andet letbanens etape to.
I samme budgetforlig havde borgmester Peter Rahbæk Juel fundet 100 millioner frem fra pengekassen, som skulle fordeles frit. Da Venstre ikke var en del af forliget, havde partiet ingen muligheder for at tilføje lidt ekstra til de blå mærkesager.
- Den konservative rådmand Tommy Hummelmose har da også tidligere været ude med riven og kaldt Venstre og Lilleholt for et ”drivanker”, der vælger at sige nej til ting fremfor at arbejde med. Måske det element også har skubbet på lysten til at stoppe i politik, lyder Jakob Risbros analyse.
Christoffer Lilleholt afviser ikke, at der stadig kan findes en politisk fremtid for ham engang, men mandag er hans nye job blevet afsløret.
Resten af Venstres byrådsgruppe siger mandag, at de ærgrer sig over spidskandidatens valg. Men håbet om en blå borgmesterkæde findes stadig - og chancen er historisk stor, mener et medlem.
Rådmand vil vide, hvem der udstyrede byrådskollega med fabrikeret materiale
kopieret!
Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K) vil meget gerne vide, hvem der har udstyret Claus Skjoldborg (S) med materiale, som Hummelmose mener, at Skjoldborg brugte til at true og afpresse ham med.
Derfor har han mandag efter et møde med den juridiske afdeling i Odense Kommune, søgt udvidet aktindsigt i Claus Skjoldborgs korrespondance om sagen, som ifølge Tommy Hummelmose handler om, at Claus Skjoldborg ville udskamme ham med en artikel om sugardating.
- Mødet tog udgangspunkt i, at såfremt min udlægning af sagen er korrekt, så er det sandsynligvis strafbart ifølge straffelovens paragraf 260, siger Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn.
Det strafbare forhold består ifølge Tommy Hummelmose ikke i at fabrikere en artikel, der vil stille ham i et dårligt lys, men at true med at anvende det gør.
Strid om Facebookopslag
I et facebookopslag fredag fortalte Tommy Hummelmose, at sagen opstod i forbindelse med et møde i byrådet. Her skulle byrådsmedlem Claus Skjoldborg have henvendt sig til ham og holdt sin mobiltelefon op med et billede af det, der lignede en færdigskrevet artikel.
Ifølge Tommy Hummelmose ville Claus Skjoldborg have ham til at slette et opslag på Facebook, hvor rådmanden rettede kritik af, at Claus Skjoldborg som politiker havde arrangeret en demonstration imod en privat borger.
Artiklen hed ifølge Tommy Hummelmose: ”Kan Odense være tjent med en rådmand, der opfordrer til sugardating”? Artiklen havde afsæt i Tommy Hummelmoses virksomhed Intelligent Banker, der på et tidspunkt sammenlignede datingsider.
Tommy Hummelmose tager nyt skridt i afpresningssag
Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K) har mandag søgt udvidet aktindsigt i byrådskollegaen Claus Skjoldborgs (S) korrespondance om den afpresningssag, der fredag brød ud i lys lue.
Tommy Hummelmose har beskyldt Claus Skjoldborg for at have afpresset og truet ham med, at hvis han ikke ændrede holdning til en sag, ville han gå i offentligheden med en række beskyldninger mod Hummelmose.
Det fik Hummelmose til at søge rådgivning hos den juridiske afdeling i Odense Kommune, og det har nu mundet ud i en udvidet aktindsigt, skriver han på Facebook.
Den konservative rådmand vil, at kommunen sikrer beviser på de enheder, der er udlånt til Claus Skjoldborg.
Beder om gruppeformandsmøde
Ifølge Tommy Hummelmose har Claus Skjoldborg ikke forholdt sig til sagens kerne, og derfor søger rådmanden nu beviser via Claus Skjoldborgs kommunikation.
- Sagen er et nyt lavpunkt i politik, at man overvåger hinanden og bruger ting fra privatsfæren til politisk pression, siger Tommy Hummelmose.
Af samme årsag har han også bedt om et gruppeformandsmøde, så formændene for partierne på Odense Rådhus kan få en snak om, hvorvidt det er i orden at bruge afpresning, eller om de kan blive enige om, at det ikke er i orden.
"Bulderbasse" afviser anklager: - Jeg har på intet tidspunkt truet nogen
Byrådsmedlem Claus Skjoldborg (S) reagerer fredag eftermiddag på, hvorvidt han har truet og afpresset sin byrådskollega, sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K).
- Jeg ved godt, at jeg kan være en bulderbasse. Men jeg vil understrege, at jeg på intet tidspunkt har fremsat trusler. Og skulle min del af samtalen blive opfattet sådan, så har det i hvert fald ikke været min intention, skriver Claus Skjoldborg i en sms til TV 2 Fyn.
Fredag morgen skrev Tommy Hummelmose i et facebookopslag, at han havde følt sig truet og afpresset af sin byrådskollega.
Trusler om politianmeldelse
Claus Skjoldborg ærgrer sig over, at Tommy Hummelmose går i medierne med historien.
- Jeg er ærgerlig over, at Tommy Hummelmose vælger at tage en situation ud af en samtale på tomandshånd og ensidigt vende den imod mig i offentligheden - endda med trusler om politianmeldelse. Det synes jeg er ude af proportioner, siger Claus Skjoldborg.
- Vi plejer da at kunne snakke med hinanden om tingene. Hvis jeg havde haft en lignende opfattelse af en situation, som Tommy har, så vil jeg nok have taget direkte kontakt til den politiske kollega, som var den anden part samtalen. Ønsker Tommy, at vi mødes over en kop kaffe eller en øl og få talt situationen ud - mand til mand. Så er jeg meget villig til det.
Tommy Hummelmose har søgt juridisk bistand hos kommunen.
- Jeg har møde med den juridiske afdeling i kommunen på mandag. De tager det meget alvorligt, og vi taler videre på mandag for at finde ud af, hvad næste skridt i sagen er, siger Tommy Hummelmose.
Hummelmose: Han forholder sig ikke til truslerne
I et interview fortæller Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn, at episoden skete efter et møde i byrådet på Odeon. Ifølge Claus Skjoldborg fandt episoden sted i forbindelse med en julefrokost.
- Det er ikke korrekt. Det foregik klokken 17.34 om eftermiddagen efter et langt dagsmøde med alle topembedsmænd, hvoraf flere stadig var til stede i lokalet, siger Tommy Hummelmose.
- Claus undlader at forholde sig til sagens kerne: at han holder en færdigskrevet artikel op foran mig og truer med offentliggørelse, siger Tommy Hummelmose.
Har du noget dokumentation for, at episoden er sket?
- Jeg har sidste del af vores samtale på bånd. Da jeg følte mig truet, tog jeg min mobil frem og optog den sidste del af samtalen, siger Tommy Hummelmose.
TV 2 Fyn har bedt om at høre lydfilen, men det har ikke været muligt.
Vil du melde det til politiet?
- Det har jeg ikke besluttet mig for endnu. Det skal dialogen med juridisk afdeling være med til at afdække, siger Tommy Hummelmose.
Kalder aktindsigt en overreaktion
TV 2 Fyn har foreholdt Claus Skjoldborg, at Tommy Hummelmose har søgt aktindsigt i hans kommunikation, der måtte omhandle den pågældende sag.
Han fortæller, at han ikke mener, at han har truet eller afpresset nogen og kalder aktindsigten en “voldsom overreaktion”.
- Den juridiske afdeling må vurdere aktindsigten, men jeg synes, sagen hører til på et gruppeformandsmøde, siger Claus Skjoldborg til TV 2 Fyn.
Tommy Hummelmose fortæller, at han ikke på nuværende tidspunkt har planer om at politianmelde Claus Skjoldborg, og at han håber, at han kan komme “til bunds” i sagen og “finde en mindelig, politisk og personlig baseret løsning.”
Fjord er ødelagt - nu skal landmændene indgå aftaler
kopieret!
Fedtemøg, mudderbund, iltmangel og ingen fisk.
Sådan ser der ud flere steder i Holckenhavn Fjord ved Nyborg.
Det dokumenterede biologerne fra Syddansk Universitet allerede i september sidste år.
Men nu er viljen til at rette op på fortidens synder til stede, og i dag besøger trepartsminister Jeppe Bruus, Hindemae i Nyborg Kommune, hvor en ny lokal partnerskabsaftale nu ser dagens lys.
Nyborg, Kerteminde og Faaborg-Midtfyns Kommune er gået sammen med SDU, Danmarks Naturfredningsforening, to landboforeninger og Aarhus Universitet for at rette op på fortidens synder.
Landbruget skal med
Og her står kvæltofudledningen fra landbruget for skud.
68 procent af landbrugsjorden er opdyrket ned til Vindinge Å, der går igennem alle tre kommuner og løber ud i Holckenhavn Fjord og videre ud i Storebælt.
Men i juni i år købte Landbrugsstyrelsen 140 hektar jord af godset Hindemae, og nu håber parterne på at skabe 1.000 hektar sammenhængende naturområde.
CO2-afgift truer
Deadline er 2028.
For at få landmændene til at afgive deres lavbundsjorde, indfører forligspartierne bag trepartsaftalen en CO2-afgift på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorde på 40 kroner pr. ton gældende fra 2028.
Afgiften skal kun ramme de landmænd, der ikke ønsker at indgå et samarbejde om udtagningen af lavbundsjorde.
- Vi har et stort og fælles ansvar overfor nuværende og næste generationer til at forbedre fjordens tilstand og give naturen bedre betingelser. Derfor sætter vi nu sammen fart på indsatserne for at få en sundere fjord og en frodigere ådal til gavn for natur, virksomheder og borgere på Fyn, udtaler Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V).
Om området
Vindinge Å & Holckenhavn Fjord partnerskabet består af L&F Centrovice, Patriotisk Selskab, Danmarks Naturfredningsforening, Faaborg-Midtfyn-, Kerteminde- og Nyborg Kommune, SDU og Aarhus Universitet.
Vindinge Å afvander et opland på 226 km2 på Østfyn og løber ud i Holckenhavn Fjord.
68 procent af oplandet til Holckenhavn Fjord er dyrket
6 procent er udlagt til beskyttet natur
7 procent har tilstødende bebyggelse
De enkelte udtagningsprojekter håndteres i de respektive kommuner og indgår som en del af helhedsplanlægningen.
Ambitionen er at bruge omlægning af lavbundsjorde som løftestang og skabe ét sammenhængende naturbælte på op mod 1.000 hektar på tværs af tre kommunegrænser, fra Vindinge Ådals udspring i Faaborg-Midtfyn Kommune, forbi Rønninge i Kerteminde Kommune og hele vejen til Nyborg.
Landrugsstyrelsen har opkøbt flere lavbundsjorde i Nyborg og Kerteminde Kommune de seneste år, og hensigten er at skabe en proces, der kan nedbringe kvælstofudledningen.
- Projektet er et mønstereksempel på de lokale grønne treparter, som vi skal have mange flere af i hele landet. For vi skal komme problemet med iltsvind til livs og have livet tilbage i vores fjorde. Og vi skal i gang nu, siger ministrer for den grønne trepart Jeppe Bruus.
På kortet fra Resight er den grønne farve lavbundjorde - de fire blå prikker er steder, hvor Landbrugsstyrelsen har købt op.
Men der er bespænd for at få projektet i mål.
Kommunerne oplyser i forbindelse med offentliggørelsen i dag, at 197 hektar vådområder allerede er godkendt til omlægning alene i Nyborg og Kerteminde Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune har tidligere omlagt 25 hektar vådområder.
Men projekterne afventer frivillige aftaler og har ikke kunnet gennemføres hidtil, hedder det.
- Vi vil gerne gå forrest og vise, at det kan lade sig gøre at drive stærke lønsomme landbrug og samtidig være med til at forbedre naturens betingelser markant. Det glæder mig, at vi allerede tager fat om treparten og ser frem til at konstruktivt samarbejde på tværs af alle interessenter, siger Torben Lyngsøe Povlsen, Bestyrelsesformand for L&F Centrovice.
Fakta om Hindemae-opkøbet
I sommeren 2024 fik Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (daværende Landbrugsstyrelsen) mulighed for at købe jorden til Hindemae Gods, i alt ca. 140 ha. lavbundsjord og højjord.
Det har skabt mulighed for realisering af dele af de godkendte 197 hektar vådområder.
Mødet finder sted ved Hindemae Gods, hvor der udlægges i alt cirka 50 hektar vådområder på godsets tidligere jorde som en direkte konsekvens af købet.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø står for forhandlinger, jordfordeling, jordværdi mv.
I takt med at indsatsen udvikles vil partnerskabet inviterer flere aktører og lokale med til dialog og samarbejde om konkrete projekter og aktiviteter. Ambitionerne skal indfries og fjordens tilstand forbedres inden 2028.
Tommy Hummelmose tager nyt skridt i afpresningssag
kopieret!
Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K) har mandag søgt udvidet aktindsigt i byrådskollegaen Claus Skjoldborgs (S) korrespondance om den afpresningssag, der fredag brød ud i lys lue.
Tommy Hummelmose har beskyldt Claus Skjoldborg for at have afpresset og truet ham med, at hvis han ikke ændrede holdning til en sag, ville han gå i offentligheden med en række beskyldninger mod Hummelmose.
Det fik Hummelmose til at søge rådgivning hos den juridiske afdeling i Odense Kommune, og det har nu mundet ud i en udvidet aktindsigt, skriver han på Facebook.
Den konservative rådmand vil, at kommunen sikrer beviser på de enheder, der er udlånt til Claus Skjoldborg.
Tæt kollega tror "mere end nogensinde" på blå borgmesterkæde trods Lilleholt-exit
kopieret!
Nyheden om Venstre-manden Christoffer Lilleholts farvel til politik er en bombe under partiets byrådsgruppe i Odense.
- Det kom som en overraskelse, men jeg har respekt for hans beslutning. Det er hårdt at være i toppolitik, lyder det fra Mark Grossmann (V).
I det hele taget møder den markante melding forståelse hos samtlige af partifællerne på rådhuset.
- Men jeg er ked af at miste en god kollega og kammerat, siger Nicolai Busch Bæhrenz (V).
Christoffer Lilleholt var den politiker i den fynske hovedstad, der fik andenflest stemmer ved valget i 2021 - kun overgået af borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Med 11 måneder til næste kommunalvalg står Venstre over for en stor opgave.
Flere partifæller erkender, at det bliver hårdt arbejde herfra, mens én fornemmer et historisk momentum.
En udfordrende fremtid med “historiske chancer”
Christoffer Lilleholt sikrede lige knap halvdelen af Venstres stemmer i 2021.
- Det kommer til at betyde, at vi skal arbejde megahårdt for at bevare det momentum, vi har skabt med Christoffer i spidsen. Det bliver vores hovedopgave, og det bliver en udfordring. Men det er også det, der giver os energi, siger byrådsmedlem Claus Houden (V).
Ord som energi og gejst give genlyd i oppositionspartiet.
- Vi står med en historisk chance for at fravriste Peter Rahbæk Juel borgmesterkæden. Det tror jeg på nu mere end nogensinde før, lyder det fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Ifølge hende er det især sagen om letbanen, der skulle have ændret vælgernes mindset.
Lynanalyse
Det er en af årets største politiske bomber i odenseansk politik, som Christoffer Lilleholt har detoneret i dag. Christoffer Lilleholt har både på landsplan og i Odense været anset som et stort politisk talent og er blevet nævnt som en af fremtidens stemmer i Venstre. Nogle har sågar udpeget ham som en af de Venstre-kandidater, der kunne have haft en reel chance for at nappe borgmesterposten i en af de store byer.
Christoffer Lilleholts udmelding om at have bedre tid til familien er uden tvivl korrekt, men måske der skal lægges mere til. I det politiske landskab i Odense står Venstre noget isoleret, efter at vennerne i Konservative valgte at indgå budgetforlig med Socialdemokraterne og dermed bane vej for blandt andet letbanens etape to. Den konservative rådmand, Tommy Hummelmose, har da også tidligere været ude med riven og kaldt Venstre og Lilleholt for et ”drivanker”, der vælger at sige nej til ting fremfor at arbejde med. Måske det element også har skubbet på lysten til at stoppe i politik.
Af Jakob Risbro, TV 2 Fyns samfundsredaktør
Politisk står Venstre dog stort set alene i deres modstand mod letbanens etape to. I forbindelse med budgettet lavede Konservative en kovending, da de pludselig tilsluttede sig letbanens etape 2. Men det preller af på Marlene Ambo-Rasmussen.
- Jeg har aldrig oplevet, at et selvstændigt emne har fyldt så meget for vælgerne, og vi bliver kontaktet utroligt meget. Vi tror ikke, at Odense vil have den letbane, og det vil vi heller ikke, siger hun og fortsætter:
- Det er en historisk chance. Den griber vi. Det skal vi gøre, for det har vi en forbandet forpligtelse til.
Uanset hvad kan Venstre ikke vinde valget alene. Tror du, I kan blå blok samlet?
- Ja, det tror jeg. Vi skal rykke sammen i den blå bus.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her