Giftige bær i haven - er det farligt at spise dem?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skal ikke så meget til, før dit barn kan ende med en tur på sygehuset, hvis det spiser nogle af de giftige bær i haven.
Når små børn leger i haven, er det svært at undgå, at de hygger sig med snegle, mariehøner eller smager på indbydende bær i hækken.
Bærrene i haven kan dog være giftige, og i løbet af vinterhalvåret er der kommet bær på ligusterhækken, som findes i rigtig mange danske haver.
Troede en traktor havde ødelagt haven - men synderen gemmer sig i græsset
En varm, tør sommer har givet optimale levevilkår for gåsebillelarven, der flere steder ødelægger græsset i fynske haver.
Der er flyttet ubudne gæster ind en række fynske haver. Græsplænen er helt død og fyldt med store huller.
- Jeg troede, det var hærværk. Måske nogle unge mennesker, der var kommet forbi og havde lavet sjov i græsset, siger Mehran Mardoukhi.
Græsset har flere steder tørstet efter vand på grund af en langvarig tørke i sommer, men det er formentlig ikke forklaringen, hvis græsset i din baghave stadig er dødt.
Det fandt Mehran Mardoukhi ud af, da han kiggede ud i sin have i Kirkendrup i Odense. Den var ødelagt med huller i græsset.
- Det ser ud til, at der er nogen, der har pløjet græsplænen med en traktor, fortæller han.
Græsrødderne er spist
På billeder fra hans have i Kirkendrup kan man tydeligt se, at græsplænen ikke har det godt.
- Græsset sidder løst og er nemt at vende rundt. Græsset har mistet sine rødder, siger Mehran Mardoukhi.
- Det er første gang. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg har boet her i 20 år, tilføjer han.
Han er ikke den eneste husejer med samme problem. På billederne herunder kan du se, hvordan græsset i en villahave i Korup på samme måde er dødt, og der er store huller i plænen.
Graver man et stykke af det døde græs væk, kan man se nogle små larver, der gemmer sig under græstæppet.
Og det er også her, at årsagen til det døde græs gemmer sig. Der er tale om gåsebillelarver, og de lever af at spise græsrødder.
Fugle ødelægger græsplænen i jagten på larverne
Når fuglene i området finder ud af, at larverne gemmer sig under græstæppet, begynder de at hakke efter larverne, og så får man - ud over det døde græs - store huller i plænen.
- Rågerne efterstræber gåsebillelarverne i jorden. Netop nu er larverne store og ligger så højt i jorden, at fuglene kan få fat på dem, hvis de roder i jorden, siger Hans Peter Ravn, der er seniorforsker i zoologi på Københavns Universitet.
Det stemmer godt overens med, at Mehran Mardoukhi har observeret fugle i sin have.
- Der er masser af krager og solsorte i området, konstaterer haveejeren.
At han ikke har oplevet dødt græs og store huller i sin have før, skyldes først og fremmest det varme og knastørre sommervejr. Fyn er et af de steder i landet, hvor der i løbet af sommermånederne er faldet mindst nedbør.
- Sommeren har været meget tør. Det har gavnet udvikingen og overlevelsen af gåsebillernes larver. Hvis sommeren havde været fugtig, ville de ikke have overlevet i så stort omfang, forklarer Hans Peter Ravn.
En varm og tør sommer hjælper gåsebillerne med at sprede sig og lægge mange æg.
Zoolog: Det kan haveejerne gøre for at undgå larverne
Ifølge Hans Peter Ravn kan det være svært for de odenseanske haveejere at gøre noget for at få en pæn, grøn græsplæne på kort sigt, for larverne lever af at spise græsrødderne, og det giver grimme gule pletter i plænen.
- Nu er græsplænen jo sådan set ødelagt. Og det er svært at bekæmpe larverne i jorden. Mekanisk hjælper det hverken at harve, tromle eller vertikalskære, siger Hans Peter Ravn.
Hvis du vil undgå dødt græs og store huller i græsplænen næste år, er der dog nogle ting, man kan gøre.
Den nemmeste løsning er at vande haven. Erfaringer fra svenske studier viser, at billerne holder sig fra våde plæner, fortæller Hans Peter Ravn.
- De flyver normalt kun de første 14 dage af juni, kun om formiddagen indtil klokken 13, og kun når solen skinner, siger Hans Peter Ravn.
- De lægger ikke æg, hvor der er fugtigt. Så hvis man sprinkler plænen i sådanne perioder, slipper man, råder han.
Fakta om gåsebillen
Gåsebillen er en lille, farverig torbist med en kropslængde på 7 til 12 millimeter.
Den er vidt udbredt i Europa og er mange steder et almindeligt og endda skadevoldende insekt.
I Danmark er gåsebillen almindelig og udbredt over stort set hele landet. Selv om arten trives bedst på lette jorde, findes den i alle landsdele.
Arten er ikke truet.
Gåsebillen kommer frem i sidste del af maj, og den flyver hovedsageligt rundt i haverne i juni, hvor arten er mest talrig. Flyvetiden ebber ud i begyndelsen af juli, og det er ikke almindeligt at træffe arten efter midten af juli.
Kilde: Naturbasen
Endnu en larve driller haveejere i Odense
Derudover klarer larverne sig bedre i lavt græs, så hvis man lader græsset vokse og husker at gøde plænen, burde man også kunne undgå en død græsplæne med larver og sorte fugle.
I to af de ramte haver i Kirkendrup og Korup er græsplænen ikke blevet vandet i løbet af den tørre sommer, og selv om der er kommet godt med regn i september, lever larverne fortsat i bedste velgående.
Det kan dog være en dyr fornøjelse at vande græsplænen for at holde den grøn og frodig.
Det er ikke kun gåsebillelarver, der spiser græsrødderne. Det gælder også larver fra stankelben, og dem er kragerne også vilde med. Larver fra stankelben trives ifølge Hans Peter Ravn bedre, når vi som i andre år har haft en fugtig sommer.
Odenseanske haveejere har i løbet af sommeren bøvlet med en anden larve. Buksbomhalvmøllet, der er kommet til Fyn i de seneste år, er godt i gang med at æde odenseanernes buske.
Spørgsmålet er så, hvornår du skal slå alarm, hvis du opdager, at dit barn har spist giftige bær i haven.
- Alt er giftigt, hvis man indtager det i store nok mængder, siger overlæge Anja Julie Huusom, der ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen.
Er det farligt at spise bær fra ligusterhækken i haven?
- Ligusterbær er vi dog ikke særligt bekymrede for. Bærrene indeholder giftstoffer, som er irriterende for tarmen og kan give voldsom diarré, men der skal meget til, siger Anja Julie Huusom.
Det er eksempelvis en rigtig dårlig idé at lave smoothies af de giftige bær i haven.
- Alt er et spørgsmål om mængde, men spiser du eller dit barn mere end ti bær, vil vi gerne tale med folk og høre, hvad der er foregået, og hvilke symptomer der eventuelt er. Alt under ti bær vil højst kunne give lidt løs mave, som vi ikke er bekymrede for, forklarer hun.
- Børn smager på bærrene, men de spiser sjældent store mængder. Der er ikke så stor koncentration af gift i de enkelte bær.
Tjek din have for disse meget giftige bær
Selv om overlægen ikke er bekymret for bær fra ligusterhækken, er der dog andre bær, hvor forældre skal være mere opmærksomme på, hvad deres små børn putter i munden.
- Galnebær har derimod en ret høj koncentration af giftstoffer. Her ligger vores reaktionsgrænse på to bær. De ligner lidt solbær eller andre spiselige, ugiftige bær. Dem må man godt lige tjekke sin have for, siger Anja Julie Huusom.
- Spiser dit barn mere end to eller flere bær, skal man skal ringe til Giftlinjen med det samme, for så skal man hurtigt på hospitalet, da man for eksempel kan udvikle hallucinationer, angst, blodtryksproblemer og meget store pupiller, forklarer overlægen.
På Giftlinjens liste over giftige planter kan du tjekke, hvor giftige bær og planter i din have er.
Giftlinjen opfordrer til kun at plukke og spise ting i naturen, som man er helt sikre på.
- Vær varsom med ukritisk brug af plante-apps, og brug foråret som anledning til at tage en god snak med børnene om ikke at spise bær og planter i naturen uden at spørge en voksen, siger Anja Julie Huusom.
Rådmand: Jeg er blevet truet og afpresset af byrådskollega
kopieret!
Den konservative rådmand Tommy Hummelmose har søgt juridisk bistand, efter han er blevet truet og afpresset af et andet byrådsmedlem i Odense. Det drejer sig om Claus Skjoldborg fra Socialdemokratiet.
Det skriver han på Facebook.
- Et byrådsmedlem i Odense har afpresset/truet mig med, at hvis jeg ikke ændrede holdning til en sag, ville vedkommende gå i offentligheden med en række beskyldninger mod mig – med henblik på at ødelægge min karriere og tilsværte mit navn, skriver han i et opslag på Facebook.
Følg sagens udvikling løbende i TV 2 Fyns liveblog.
Beskyldninger om trusler og afpresning i byrådet i Odense
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Sagen handler om sugardating
I facebookopslaget uddyber Tommy Hummelmose, hvad sagen drejer sig om.
- I forbindelse med et møde for byrådet henvender byrådsmedlem Claus Skjoldborg sig til mig. Claus Skjoldborg siger kort, at hvis jeg ikke straks sletter et opslag på Facebook, der omhandler min kritik af, at man som politiker arrangerer en demonstration imod en privat borger, så vil han offentliggøre en artikel/tekst om mig, som vil skade mig. Claus Skjoldborg holder derefter sin egen mobiltelefon op foran mig og viser mig et billede af det, der ligner en færdigskrevet avisartikel, omhandlende mig som person.
Artiklen hedder ifølge Tommy Hummelmose: ”Kan Odense være tjent med en rådmand, der opfordrer til sugardating”? Artiklen havde afsæt i Tommy Hummelmoses virksomhed Intelligent Banker, der på et tidspunkt sammenlignede datingsider.
Her var der en artikel, der handlede om, hvad sugardating er, og artiklen blev afsluttet med: "Er sugardating noget for dig?".
- Det er naturligvis helt galt. Sådan en tekst ville virksomheden normalt aldrig offentliggøre. Men det blev den desværre, også selv om idéen med sammenligning af datingsider blev droppet, skriver Tommy Hummelmose i sit facebookopslag.
Det er dog sugardating-artiklen, som Claus Skjoldborg ifølge Tommy Hummelmose ville udskamme rådmanden med.
TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra begge parter.
Prisvindende fynsk romkugle får kras kritik: - Jeg ville ikke spise den
kopieret!
I 40 år har Henrik Have undervist folkeskoleelever i madkundskab. Altså vejledt elever i, hvad maden indeholder, og hvordan den påvirker kroppen.
Han studsede, da han for nyligt stødte på varedeklarationen for romkugler fra Nørre Åby. Altså netop de romkugler som for fire år siden blev hædret som Danmarks bedste, og som nu bliver solgt hos 300 forhandlere over hele Danmark.
Her kan man læse, at de pågældende fynske romkugler indeholder 15 e-numre, og at der alt i alt er mere end 30 ingredienser i kuglerne.
- Det er ufattelig svært at gennemskue. Nogle gange står der aroma, men det er helt uklart, hvad der er i, siger Henrik Have.
Forsker hos Kræftens Bekæmpelse og professor Anne Tjønneland er ganske enig. Hun har i de seneste dage advaret danskerne mod at bruge for meget af det, som forskerne kalder ultraforarbejdet mad. Det vil sige fødevarer, der indeholder mange forarbejdede ingredienser og tilsætningsstoffer, og hvor de enkelte elementer er meget findelt.
Tænder advarselslamper hos forsker
Og det er romkuglerne et godt eksempel på.
- Den tænder alle advarselslamper med stoffer, du ikke kender. Jeg talte i hvert fald seks emulgatorer. De kan påvirke vores tarmbakterier negativt, siger Anne Tjønneland.
Forskeren medgiver, at de færreste spiser romkugler for sundhedens skyld. Og det er også det argument manden bag den succesfulde romkugle - Danmarks mest spiste - forsvarer sig med.
- Der er jo ikke nogen, der køber romkuglen som tror, at det er et ultrasundt produkt. Det er jo ikke et helseprodukt, vi sælger, siger Carsten Bak, indehaver af virksomheden bag den berømte romkugle.
Varedeklaration på romkugler fra Nørre Åby
HVEDEMEL (HVEDEmel, melbehandlingsmiddel: askorbinsyre), mørk chokolade, margarine (planteolier og fedt (palme, raps), vand, salt, emulgator: E471, citronsyre, aroma, farvestof: carotin), vand, PAST. ÆG, franchipanfyld (sukker, HVEDEmel, VALLEpulver, majsstivelse, MANDLER, aroma (SOJA), salt m. jod), sukker, margarine (vegetabilske fedtstoffer (palme, kokos), vegetabilske olier (raps), vand, salt), NOUGAT(sukker, vegetabilsk olie(solsikke,palem), hasselnødder , fedtfattig kakaopulver, modificeret stivelse, skummetmælkspulver, emulgator: soja-lecithim, smagsstoffer) bailey, romessens (aromastoffer, naturlige aromastoffer, vand, jamaica rom, 0,5% cellulosederivater E466 og 0,1% karamel E150a), kakaopulver, vegetabilsk olie og fedt (palme, raps), vand, salt, aroma, farve: beta-caroten., gær, FLØDE 38 %, krymmel (sukker, fedtreduceret kakaopulver, vegetabilsk fedt, dextrose, glukose sirup, emulgator lecithin (SOJA)), koldcreme (sukker, modificeret stivelse, VALLE pulver, vegetabilske olie (kokos), fortykningsmiddel: E450ii, E399ii, E516, gelleringsmiddel: E401, farve: E160a, aroma), salt, emulgator E322, emulgator E471, emulgator E475, melbeh.middel E300, surhedsregulerende middel: E330, emulgator (solsikke lecitin, mono- og diglyceriders af fedtsyre, poly glycerolestere af fedtsyre), farvestof betacaroten, kons.middel E202, surhedsregulerende middel E501(i), smag. Kan indeholde spor af nødder.
Når ingredienslisten for de fynske romkugler er blevet så lang, skyldes det, at romkugler pr. definition er lavet af mange forskellige ingredienser, forklarer Carsten Bak. Det være sig kagerester, som alt efter deres oprindelse har hver deres ingrediensliste.
Men Anne Tjørneland holder fast i sine indvendinger. For hvis vi vil spise sundt, bør vi også være kritiske, også når vi vælger kager.
- Jeg ville aldrig spise den her, du kunne nemt lave dem selv, siger forskeren.
Farlig havremælk
Men også fødevarer, som sundhedsmæssigt set har et bedre image end romkugler, står for skud hos forskeren. Eksempelvis havremælk, som er blevet et populært alternativ til mælk.
For også dette produkt hører under begrebet ultraforarbejdede fødevarer.
- Hvis mælken er lavet på havre, er den fuldstændig findelt. De findelte kulhydrater medfører meget store udsving i vores blodsukker og sender vores krop på overarbejde, forklarer Anne Tjønneland.
Konsekvensen kan være diabetessygdomme, advarer forskeren, som også har proteinbarer på sin sorte liste.
- Den indeholder rigtig meget tilsat sukker. Det er noget, vi har kæmpet med de sidste 20 år. Der har været alt for meget fokus på fedt. Årsagen til, at amerikanerne er overvægtige er, at de spiser mere sukker.
Generelt anbefaler Anne Tjønneland, at man er påpasselig med at indtage fødevarer med mere end fem ingredienser. Og i særlig grad, hvis der er mange ukendte tilsætningsstoffer på ingredienslisten.
Risikoen er, at tarmen bliver gennemtrængelig for uønskede stoffer, som kan danne inflammation, hvilket kan føre til hjerte-karsygdomme.
- Det, jeg vil have folk til at gøre, er, at de skal kigge på ingredienslisten og se, om der er nogen stoffer, de ikke genkender. For så skal de tænke sig om og spørge sig selv: Har jeg lyst til at spise det her mad?
Ulovlige våben kan fortsat afleveres straffrit til politiet
kopieret!
Selv om frit lejde-aktionen er slut, kan borgere stadig straffrit aflevere våben, som eksempelvis bliver fundet i forbindelse med et dødsbo.
Det oplyser Rigspolitiet ifølge Ritzau.
Sådan lyder beskeden fra politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel.
- Hvis man kan godtgøre, at man er kommet i besiddelse af ulovlige våben i forbindelse med overtagelsen af et dødsbo, bliver der ikke rejst tiltale for ulovlig våbenbesiddelse, så længe man får dem indleveret til politiet hurtigst muligt, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel.
I stedet for at dukke uanmeldt op på en politistation med våbnet beder politiet om, at man først kontakter politiet på telefonnummer 114.
Bilist anmelder svensker for slingrende spritkørsel
kopieret!
En person ringede torsdag eftermiddag klokken 16.36 til politiet. Vedkommende havde på Fynske Motorvej nær Nyborg opdaget en slingrende svenskindregistreret bil i vestgående retning.
Bilisten blev kort tid efter standset af en patrulje fra Fyns Politi. Føreren, en 33-årig mand, blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel.
Det fremgår ikke af politiets døgnrapport, hvor høj promille manden havde. Promillegrænsen i Danmark er 0,5.
Hvis du mistænker medtrafikanter for spirituskørsel, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Fynske kommuner betalte millioner til skandaleramt krisecenter
kopieret!
22 millioner kroner på tre år.
Så meget har de fynske kommuner betalt til det tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn, hvor direktøren Morten Lohmann Lauritzen og hans søn kørte i luksusbiler og udbetalte sig selv millionlønninger.
Det kan TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle på baggrund af aktindsigter fra Socialtilsyn Syd og oplysninger fra Virk.dk.
I alt har landets kommuner på knap tre år betalt næsten 34 millioner kroner til TimeOut Fyn på under tre år.
I 2023 blev krisecentret tvangslukket af socialtilsynet, da direktøren forsøgte at indgå en uopsigelig millionkontrakt med sin søns vagtfirma.
Tordner mod bostedsdirektører
De nye tal vækker forargelse blandt de fynske kommunalpolitikere.
På andenpladsen over højestbetalende kommuner er Faaborg-Midtfyn kommune, der har betalt 3,93 millioner til krisecentret.
Formand for socialudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune, Tanja Kromann Clausen (S), er harm over, at kommunale kroner er brugt til krisecenterdirektørens dyre biler og millionlønninger.
- Vi betaler jo for, at kvinder og børn skal have den hjælp, de har brug for og ret til. Og så går pengene til noget helt andet. Det er helt utilstedeligt, siger hun
På en tredjeplads over de fynske kommuner, der har betalt mest til krisecentret, er Nordfyns Kommune, der har betalt 2,7 millioner kroner til TimeOut Fyn.
Her opfordrer Gert Rasmussen (S), der er medlem af social- og sundhedsudvalget i Nordfyns Kommune, til politisk handling:
- De her mennesker har brugt offentlige midler til eget velbefindende og på bekostning af kvinder, der er kommet i klemme i voldelige forhold. Jeg synes, at regeringen hurtigst muligt må komme på banen.
Så meget tjente TimeOut Fyn
I 2020 havde krisecentret en bruttofortjeneste på 852.000 kroner. Årets resultat endte på 291.000 kroner.
I 2021 havde krisecentret en bruttofortjeneste på næsten 8,7 millioner kroner. Årets resultalt endte på 1,15 millioner kroner.
I 2022 havde krisecentret en bruttofortjeneste på næsten 12,2 millioner kroner. Årets resultat endte tæt på 1,3 millioner kroner.
I årsrapporten for 2022 var egenkapitalen i TimeOut Fyn næsten 2,8 millioner kroner.
TimeOut Fyn har ikke afleveret årsrapport for 2023, hvorfor det ikke er muligt at vide, hvad de helt præcist tjente og havde i overskud det år.
En aktindsigt viser dog, at de fra 1. januar 2023 frem til 31. august 2023 havde en bruttofortjeneste på knap 12 millioner kroner.
Krisecentret fik frataget deres godkendelse af Socialtilsyn Syd i oktober 2023.
Odense Kommune er højdespringeren på Fyns-kortet, idet de har lagt næsten 7,5 millioner kroner på krisecentret.
I oktober meldte rådmand Christoffer Lilleholt (V) ud, at han ville undersøge muligheden for at kræve beløbet tilbage i et civilt søgsmål.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra tidligere krisecenterdirektør Morten Lohmann Lauritzen og dennes søn, Nikki Lohmann Lauritzen.
Ingen af dem er dog vendt tilbage på vores henvendelser.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har endvidere forsøgt at få en kommentar fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), men det har ikke været muligt at få en kommentar inden deadline.
Kraftig blæst lukker Storebæltsbroen for visse køretøjer
kopieret!
Det blæser kraftigt fredag morgen, og det betyder, at Storebæltsbroen har måttet lukke broen for enkelte køretøjer.
Det er forbudt at køre over med påhængskøretøjer under 2.500 kilo. Det gælder i begge retninger.
Forbuddet forventes ophævet klokken 8 fredag morgen.
Kommune overholder ikke lovgivningen: - Det er en skandale
kopieret!
Lovgivningen bliver stadig ikke overholdt i Langeland Kommune.
Det oplyser kommunen selv ifølge Socialstyrelsens task force, der de seneste to år har arbejdet med at forbedre fagligheden og sagsbehandlingen i kommunens familieafdeling.
“Familieafdelingen oplyser, at den grundet prioritering, mængde af arbejdsopgaver samt daglig drift ikke kan overholde alle dele af lovgivningen.”
Statslig task force kritiserer
Sådan står det sort på hvidt i et ikke tidligere kendt notat fra Social- og Boligstyrelsen om task force-forløbet i Langeland Kommunes familieafdeling.
- Det er jo hverken holdbart eller en rimelig melding, lyder det fra Søren Ramsing, der er medlem af Langelands kommunalbestyrelse for Radikale Venstre.
- Selvfølgelig skal vi overholde loven.
Alligevel kommer det nu frem i notatet, at afdelingen heller ikke overholder loven i langt størsteparten af de enkelte sagsskridt, som afdelingen foretager i sin sagsbehandling.
En kendsgerning som kommunen selv skulle være kommet frem til ovenpå sin egen gennemgang, ifølge task forcen.
- Det her kalder simpelthen på at kigge alvorligt på ledelsen. Hvorfor er der ikke ryddet op, lyder det fra Liberal Alliances næstformand for kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg, Jesper Skovhus.
To års indsats uden resultat
Det er nu to år siden, at Ankestyrelsen i en klar melding til kommunen vurderede, at alle børnesager skulle gennemgås igen på grund brud på blandt andet retssikkerhedsloven og serviceloven.
Nogenlunde lige så lang tid har kommunen fået hjælp og støtte fra Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen i form af task forcen.
Lige lidt ser den hjælp dog ud til at have hjulpet.
I sit notat skriver task forcen nemlig, at afdelingens rådgivere ikke formår at omsætte den formidlede viden i praksis, og at der ikke er sket mærkbare forandringer i sagsbehandlingen.
Desuden er task forcen bekymret for, hvorvidt børn, unge og familier får den nødvendige og rette hjælp og støtte.
Ifølge task forcen efterspørger rådgivere, den faglige koordinator og selv afdelingslederen viden, de forventeligt burde have for at kunne arbejde på området.
- Det her må og skal være den sidste af den her type beskeder, vi skal have, siger en rystet Jesper Skovhus.
- Det er en skandale, at det ikke er på plads endnu.
I august kom en ekstern undersøgelse fra Marselisborg Consult også frem til, at kommunen har begået fejl i flere børnesager.
Ikke i mål
Formand for kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg, Winni Kielstrup Hansen (SF), har ikke haft mulighed for at stille op til interview med TV 2 Fyn, men skriver i en sms, at task forcens notat ikke er afstemt med kommunen.
Ifølge hende var task forcens udmelding noget anderledes, da den besøgte udvalget, hun er formand for, den 28. oktober i år. Dog erkender hun, at “kommunen slet ikke er i mål”.
“Vi kan konstatere at det forløb, som Task Force har afviklet sammen med Langeland Kommune ikke endnu har bragt os i mål,“ skriver Winni Kielstrup Hansen.
Det kritiske notat får nu Ankestyrelsen til at overveje en tilsynssag med kommunen og beder derfor kommunalbestyrelsen om en udtalelse, der skal behandles 27. januar 2025.
Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) ønsker ikke at udtale sig til TV 2 Fyn før Ankestyrelsen anmodning har været behandlet i kommunen.
Kommunens socialchef Torben Lønberg er ikke er vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Fra fynsk triumf til spansk traume: OB’s mirakel huskes stadig i Madrid 30 år efter
kopieret!
En voksen mand skjuler tårerne bag et håndklæde.
En anden kaster sig ned på knæene og sender med armene i vejret bønner mod den mørkeblå spanske nattehimmel. Nogle ligger udmattede på ryggen og modtager kram og kys på kinden.
Det hele er et stort virvar af ekstatiske fynboer i gulsorte fodboldtrøjer og midaldrende mænd i gamle træningsdragter.
Omkring dem står 11 Real Madrid-spillere og 50.000 forvirrede spaniere. Det er som om, de stadig ikke helt forstår, hvad der lige er sket.
Året er 1994. Vi befinder os i den spanske hovedstad Madrid. Odense Boldklub har lige slået Real Madrid 2-0 og dermed sendt historiens største fodboldklub ud af UEFA Cuppen.
- Jeg var 12 år gammel og virkelig vred. Jeg så kampen mod OB i fjernsynet sammen med min far. Det var nok min første nedtur som Real Madrid-fan, lyder det smågrinende gennem telefonen.
Ordene kommer fra Javier Martín. Han er 42 år, bor i Madrid og arbejder i dag som journalist for den spanske avis AS.
- Jeg var ikke vant til at se mit hold tabe. Slet ikke på hjemmebane. Det var der, det gik op for mig, at Real Madrid-spillerne ikke var guder, men også mennesker der kunne tabe. Det er stadig en kamp, man husker og taler om i Madrid i dag. Jeg vil sige, den er i top-10 over vores værste resultater i Europa.
30 år efter det sensationelle resultat står minderne stadig klart for nogle af de spillere, der var med dengang.
- Jeg tror, jeg var fuld i ti dage, griner Carsten Hemmingsen.
- Det begyndte jo allerede i privatflyet hjem, hvor drinksvognen kørte i pendulfart frem og tilbage mellem sæderne. Vi stod op, sang og drak som kørte vi hjem med en bybus ude fra Bellinge af.
Det bliver en kold fornøjelse at være fynbo - her er fredagens vejr
kopieret!
Fredagen starter råkold ud på Fyn, selvom frosten udebliver. Blæst og regn får morgentemperaturen til at føles som minusgrader.
Regnen ebber ud i løbet af formiddagen, og eftermiddagen bliver mest tør.
Blæsten vender efterhånden og drejer om i nordøst til aften, som også primært byder på tørvejr, spår TV 2 Vejret.
2025 bliver historisk: Danmarks første banehold udspringer fra Fyn
kopieret!
Fra januar 2025 får Danmark sit første kommercielle banehold nogensinde.
Holdet er blevet til i samarbejde med de danske baner I Odense og Ballerup, Danmarks Cykle Union (DCU) og banelandsholdet.
Der vil både være mandlige og kvindelige ryttere at finde på STARK – Peter Ellegaard Track Team, der ifølge en pressemeddelelse repræsenterer en stærk blanding af verdensklassebaneryttere, nogle af landets mest erfarne profiler og fremtidens store stjerner.
- Dette team er en helt ny retning for dansk banecykling, lyder det fra Anders Fynbo, som er stifter og teammanager.
Julemænd og -koner er flyttet ind i Ringe
Traditionen tro er julen flyttet ind i Jonna og John Godtfredsens musikbutik. Se juleudstillingen i videoen her.
Traditionen tro er julen flyttet ind i Jonna og John Godtfredsens musikbutik. Se juleudstillingen i videoen her.
Julemænd og -koner er flyttet ind i Ringe
Traditionen tro er julen flyttet ind i Jonna og John Godtfredsens musikbutik. Se juleudstillingen i videoen her.
LYD
DEL
LYD
DEL
Nu haler kvinderne ind: Flere end nogensinde svinger fiskestangen
kopieret!
Lystfiskeri er en hobby, som tidligere har været - og overordnet stadig er - domineret af mænd.
Men de seneste ti år er antallet af årslicenser til fiskeri udstedt til kvinder mere end fordoblet. Det viser tal fra Fiskeristyrelsen.
Den udvikling mærker de også hos Friluftsland i Odense, der forhandler outdoor-udstyr og -beklædning.
Her var det for få år siden primært en forretning, der blev besøgt af mænd, men det har ændret sig anno 2024, skriver butikken i en pressemeddelelse.
– Outdoor er ikke længere noget kun for et smalt publikum, det er blevet noget for alle, lyder det fra Bo Suhr Willumsen, der er butiksansvarlig i Friluftsland Odense.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her