Giftige bær i haven - er det farligt at spise dem?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skal ikke så meget til, før dit barn kan ende med en tur på sygehuset, hvis det spiser nogle af de giftige bær i haven.
Når små børn leger i haven, er det svært at undgå, at de hygger sig med snegle, mariehøner eller smager på indbydende bær i hækken.
Bærrene i haven kan dog være giftige, og i løbet af vinterhalvåret er der kommet bær på ligusterhækken, som findes i rigtig mange danske haver.
Troede en traktor havde ødelagt haven - men synderen gemmer sig i græsset
En varm, tør sommer har givet optimale levevilkår for gåsebillelarven, der flere steder ødelægger græsset i fynske haver.
Der er flyttet ubudne gæster ind en række fynske haver. Græsplænen er helt død og fyldt med store huller.
- Jeg troede, det var hærværk. Måske nogle unge mennesker, der var kommet forbi og havde lavet sjov i græsset, siger Mehran Mardoukhi.
Græsset har flere steder tørstet efter vand på grund af en langvarig tørke i sommer, men det er formentlig ikke forklaringen, hvis græsset i din baghave stadig er dødt.
Det fandt Mehran Mardoukhi ud af, da han kiggede ud i sin have i Kirkendrup i Odense. Den var ødelagt med huller i græsset.
- Det ser ud til, at der er nogen, der har pløjet græsplænen med en traktor, fortæller han.
Græsrødderne er spist
På billeder fra hans have i Kirkendrup kan man tydeligt se, at græsplænen ikke har det godt.
- Græsset sidder løst og er nemt at vende rundt. Græsset har mistet sine rødder, siger Mehran Mardoukhi.
- Det er første gang. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg har boet her i 20 år, tilføjer han.
Han er ikke den eneste husejer med samme problem. På billederne herunder kan du se, hvordan græsset i en villahave i Korup på samme måde er dødt, og der er store huller i plænen.
Graver man et stykke af det døde græs væk, kan man se nogle små larver, der gemmer sig under græstæppet.
Og det er også her, at årsagen til det døde græs gemmer sig. Der er tale om gåsebillelarver, og de lever af at spise græsrødder.
Fugle ødelægger græsplænen i jagten på larverne
Når fuglene i området finder ud af, at larverne gemmer sig under græstæppet, begynder de at hakke efter larverne, og så får man - ud over det døde græs - store huller i plænen.
- Rågerne efterstræber gåsebillelarverne i jorden. Netop nu er larverne store og ligger så højt i jorden, at fuglene kan få fat på dem, hvis de roder i jorden, siger Hans Peter Ravn, der er seniorforsker i zoologi på Københavns Universitet.
Det stemmer godt overens med, at Mehran Mardoukhi har observeret fugle i sin have.
- Der er masser af krager og solsorte i området, konstaterer haveejeren.
At han ikke har oplevet dødt græs og store huller i sin have før, skyldes først og fremmest det varme og knastørre sommervejr. Fyn er et af de steder i landet, hvor der i løbet af sommermånederne er faldet mindst nedbør.
- Sommeren har været meget tør. Det har gavnet udvikingen og overlevelsen af gåsebillernes larver. Hvis sommeren havde været fugtig, ville de ikke have overlevet i så stort omfang, forklarer Hans Peter Ravn.
En varm og tør sommer hjælper gåsebillerne med at sprede sig og lægge mange æg.
Zoolog: Det kan haveejerne gøre for at undgå larverne
Ifølge Hans Peter Ravn kan det være svært for de odenseanske haveejere at gøre noget for at få en pæn, grøn græsplæne på kort sigt, for larverne lever af at spise græsrødderne, og det giver grimme gule pletter i plænen.
- Nu er græsplænen jo sådan set ødelagt. Og det er svært at bekæmpe larverne i jorden. Mekanisk hjælper det hverken at harve, tromle eller vertikalskære, siger Hans Peter Ravn.
Hvis du vil undgå dødt græs og store huller i græsplænen næste år, er der dog nogle ting, man kan gøre.
Den nemmeste løsning er at vande haven. Erfaringer fra svenske studier viser, at billerne holder sig fra våde plæner, fortæller Hans Peter Ravn.
- De flyver normalt kun de første 14 dage af juni, kun om formiddagen indtil klokken 13, og kun når solen skinner, siger Hans Peter Ravn.
- De lægger ikke æg, hvor der er fugtigt. Så hvis man sprinkler plænen i sådanne perioder, slipper man, råder han.
Fakta om gåsebillen
Gåsebillen er en lille, farverig torbist med en kropslængde på 7 til 12 millimeter.
Den er vidt udbredt i Europa og er mange steder et almindeligt og endda skadevoldende insekt.
I Danmark er gåsebillen almindelig og udbredt over stort set hele landet. Selv om arten trives bedst på lette jorde, findes den i alle landsdele.
Arten er ikke truet.
Gåsebillen kommer frem i sidste del af maj, og den flyver hovedsageligt rundt i haverne i juni, hvor arten er mest talrig. Flyvetiden ebber ud i begyndelsen af juli, og det er ikke almindeligt at træffe arten efter midten af juli.
Kilde: Naturbasen
Endnu en larve driller haveejere i Odense
Derudover klarer larverne sig bedre i lavt græs, så hvis man lader græsset vokse og husker at gøde plænen, burde man også kunne undgå en død græsplæne med larver og sorte fugle.
I to af de ramte haver i Kirkendrup og Korup er græsplænen ikke blevet vandet i løbet af den tørre sommer, og selv om der er kommet godt med regn i september, lever larverne fortsat i bedste velgående.
Det kan dog være en dyr fornøjelse at vande græsplænen for at holde den grøn og frodig.
Det er ikke kun gåsebillelarver, der spiser græsrødderne. Det gælder også larver fra stankelben, og dem er kragerne også vilde med. Larver fra stankelben trives ifølge Hans Peter Ravn bedre, når vi som i andre år har haft en fugtig sommer.
Odenseanske haveejere har i løbet af sommeren bøvlet med en anden larve. Buksbomhalvmøllet, der er kommet til Fyn i de seneste år, er godt i gang med at æde odenseanernes buske.
Spørgsmålet er så, hvornår du skal slå alarm, hvis du opdager, at dit barn har spist giftige bær i haven.
- Alt er giftigt, hvis man indtager det i store nok mængder, siger overlæge Anja Julie Huusom, der ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen.
Er det farligt at spise bær fra ligusterhækken i haven?
- Ligusterbær er vi dog ikke særligt bekymrede for. Bærrene indeholder giftstoffer, som er irriterende for tarmen og kan give voldsom diarré, men der skal meget til, siger Anja Julie Huusom.
Det er eksempelvis en rigtig dårlig idé at lave smoothies af de giftige bær i haven.
- Alt er et spørgsmål om mængde, men spiser du eller dit barn mere end ti bær, vil vi gerne tale med folk og høre, hvad der er foregået, og hvilke symptomer der eventuelt er. Alt under ti bær vil højst kunne give lidt løs mave, som vi ikke er bekymrede for, forklarer hun.
- Børn smager på bærrene, men de spiser sjældent store mængder. Der er ikke så stor koncentration af gift i de enkelte bær.
Tjek din have for disse meget giftige bær
Selv om overlægen ikke er bekymret for bær fra ligusterhækken, er der dog andre bær, hvor forældre skal være mere opmærksomme på, hvad deres små børn putter i munden.
- Galnebær har derimod en ret høj koncentration af giftstoffer. Her ligger vores reaktionsgrænse på to bær. De ligner lidt solbær eller andre spiselige, ugiftige bær. Dem må man godt lige tjekke sin have for, siger Anja Julie Huusom.
- Spiser dit barn mere end to eller flere bær, skal man skal ringe til Giftlinjen med det samme, for så skal man hurtigt på hospitalet, da man for eksempel kan udvikle hallucinationer, angst, blodtryksproblemer og meget store pupiller, forklarer overlægen.
På Giftlinjens liste over giftige planter kan du tjekke, hvor giftige bær og planter i din have er.
Giftlinjen opfordrer til kun at plukke og spise ting i naturen, som man er helt sikre på.
- Vær varsom med ukritisk brug af plante-apps, og brug foråret som anledning til at tage en god snak med børnene om ikke at spise bær og planter i naturen uden at spørge en voksen, siger Anja Julie Huusom.
Storebælt tænder op i Danmarks største adventskrans
kopieret!
Storebæltsbroen udgør i aften landets, sandsynligvis, største adventskrans. To af pylonernes fire ben er nemlig lyst op i rød, og symboliserer at det i dag er anden søndag i advent.
Når vi når til fjerde søndag i advent bliver pylonens ben såleden alle lyst op i den røde farve.
Storebæltsbroen fik i sommeren 2022 installeret et nyt lyssystem som gør det muligt at lyse højbroen op i alle regnbuens farver og med forskellige designs. Installationen blev lavet forud for Tour de France-etapen over broen
Politi rykket talstærkt ud - knivepisode på sygehus
kopieret!
Fyns Politi har søndag eftermiddag været talstærkt til stede på og omkring Svendborg Sygehus, efter en anmeldelse om en knivepisode.
- Vi fik anmeldelsen klokken 14.29, om at en mand truede med en kniv inde på Svendborg Sygehus. Vi sendte med det samme flere patruljer mod stedet, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Johnny Müller.
Efter et stykke tid har politiet fået styr på manden, som er blevet anholdt, oplyser vagtchefen lidt efter klokken 16.
- Vi har brugt en del ressourcer på opgaven, så vores tilstedeværelse er nok også blevet bemærket af folk i området.
Han siger der er styr på situationen, og man ikke skal være utryg ved at færdes ved sygehuset.
Ingen er kommet til skade ved episoden.
Hver fjerde skal regne med at få hudkræft
kopieret!
På bare ti år er antallet af patienter med hudkræft steget fra 12.000 til 25.000 – mere end en fordobling. Det fremgår af den seneste årsrapport fra Hudkræftdatabasen.
Fremgang i brugen af solarier blandt unge forarger hudlæge Henrik Sølvsten, medforfatter til årsrapporten.
- Det er fuldstændig vildt, og det er utroligt, at vi i Danmark ikke har reguleringer på det. Vi har råbt op igen og igen, siger han til TV 2.
Årsagerne til stigningen er mange. Blandt andet en længere levealder, flere rejser til syden og øget solariebrug.
De afledte skader af soldyrkningen betyder, at omkring en fjerdedel af den danske befolkning nu må regne med at få hudkræft på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Nye prognoser øger håbet for julesne
kopieret!
En ny prognose fra den amerikanske vejrmodel GFS viser sne og kulde over Danmark i dagene op til jul.
Det kan potentielt give et udbredt snedække juleaftensdag, skriver TV 2 Vejret.
I det hele taget er der flere prognoser, der giver en øget sandsynlighed for vintervejr op mod jul.
Der er dog stadig et par uger endnu, så meget kan nå at ændre sig.
Samtidig er der også andre prognoser, der ikke viser sne over landet 24. december.
Fynsk politiker befinder sig i stormens øje
Den fynske politiker Jenan Jamil Bozo opholder sig i den syriske by Qamshlo nær den tyrkiske grænse, hvor oprørsstyrker har overtaget kontrollen. Han beskriver at der er en euforisk stemning blandt byens indbyggere, men at folk samtidig er bekymrede for fremtiden. Jenan Jamil Bozo fandt sig selv i stormens øje tilfældigt, da han var rejst til Syrien for at deltage i sin fasters begravelse. Han har dog ikke planer om at flygte ud af landet nu. -Jeg bliver og ser hvad der sker. Man kan godt komme ud af landet endnu, så jeg føler ikke det er utrygt at blive. På videoen her, har Jenan selv filmet, hvordan han oplevede oprørstroppernes ankomst til byen.
Den fynske politiker Jenan Jamil Bozo opholder sig i den syriske by Qamshlo nær den tyrkiske grænse, hvor oprørsstyrker har overtaget kontrollen. Han beskriver at der er en euforisk stemning blandt byens indbyggere, men at folk samtidig er bekymrede for fremtiden. Jenan Jamil Bozo fandt sig selv i stormens øje tilfældigt, da han var rejst til Syrien for at deltage i sin fasters begravelse. Han har dog ikke planer om at flygte ud af landet nu. -Jeg bliver og ser hvad der sker. Man kan godt komme ud af landet endnu, så jeg føler ikke det er utrygt at blive. På videoen her, har Jenan selv filmet, hvordan han oplevede oprørstroppernes ankomst til byen.
Fynsk politiker befinder sig i stormens øje
Den fynske politiker Jenan Jamil Bozo opholder sig i den syriske by Qamshlo nær den tyrkiske grænse, hvor oprørsstyrker har overtaget kontrollen. Han beskriver at der er en euforisk stemning blandt byens indbyggere, men at folk samtidig er bekymrede for fremtiden. Jenan Jamil Bozo fandt sig selv i stormens øje tilfældigt, da han var rejst til Syrien for at deltage i sin fasters begravelse. Han har dog ikke planer om at flygte ud af landet nu. -Jeg bliver og ser hvad der sker. Man kan godt komme ud af landet endnu, så jeg føler ikke det er utrygt at blive. På videoen her, har Jenan selv filmet, hvordan han oplevede oprørstroppernes ankomst til byen.
LYD
DEL
LYD
DEL
Odense-spillers knæ hævede til dobbelt størrelse
kopieret!
Først måtte hun spares i den første EM-kamp, fordi hun blev syg kort før slutrunden, og pludselig da hun vågnede torsdag før braget mod Norge, frygtede Odense-spilleren Mie Højlund pludselig, at EM var ovre.
Til træningen onsdag havde hun slået knæet lidt hårdt i gulvet, men havde trænet videre uden problemer. Men torsdag morgen frygtede hun det værste.
- Det var virkelig en forskrækkelse at vågne op med et dobbelt så stort knæ og have meget, meget ondt. Jeg er ikke vant til overhovedet at have knæproblemer, så der blev jeg bange, fortæller hun.
I stedet for at gøre sig klar til kampen mod Norge sammen med holdkammeraterne brugte hun torsdagen på hospitalet for at blive scannet.
Heldigvis for hende lød diagnosen, at der ikke var noget i stykker i knæet, og at hævelsen skulle have lov at falde.
Det gjorde den hurtigt nok til, at den fintestærke bagspiller blev klar til lørdagens vigtige kamp mod Tyskland i mellemrunden, hvor Danmark med en sejr på 30-22 spillede sig tættere på en semifinaleplads ved EM.
Ifølge Højlund er der en smule hævelse tilbage, men frygten er kastet overbord igen. Og så regner hun med, at knæet er tilbage på de vanlige 100 procent til mandagens kamp mod Slovenien.
- Det hæmmede mig lidt, fordi knæet stadig er en lille smule hævet, og jeg følte, at benet var lidt tungere, end det plejer at være, men det var ikke noget problem, lyder det fra Odense-spilleren om følelsen i knæet mod Tyskland.
Hun scorede tre af de danske mål i sejren.
Ganske få fynboer får ADHD-medicin
kopieret!
I to af de ti fynske kommuner får under én procent af befolkningen medicin mod ADHD, mens det kun er i tre af øens kommuner, at over 1,5 procent af befolkningen får medicinen.
Det viser en opgørelse som DR bringer i dag.
Og det er faktisk ret generelt for Region Syddanmark, at færre er på ADHD-medicin. Nabokommuner i Midtjylland har eksempelvis dobbelt så mange på medicinen, skriver mediet.
- Det er bekymrende, at der er så enormt store forskelle. Det skal helst ikke være afgørende, hvor man bor i forhold til ens chancer for at blive udredt og komme i behandling. Det skal helst være lige for alle, siger lektor i farmakologi på Københavns Universitet, Jesper Andreasen, som DR har talt med.
10.000 danskere deltager i ulovlige chatgrupper
kopieret!
Der eksisterer et marked for køb og salg af intime billeder og videoer af kvinder, som ikke har givet deres samtykke til at få optaget eller videredelt materialet. Det slår Digitalt Ansvar fast, efter at have kortlagt 20 danske grupper på Telegram med 9.776 unikke medlemmer tilsammen.
- Det er nedslående, at så mange danskere, særligt unge drenge, indgår i det her fællesskab, hvor det er helt normaliseret at dele og sælge seksuelle billeder og videoer af piger og kvinder uden deres samtykke, siger direktør i Digitalt Ansvar, Ask Hesby Holm.
TV 2 Fyn kunne i februar dokumentere, at fynboer delte krænkende materiale i såkaldte “sladdergrupper” på Telegram.
Fuld mand anholdt efter vold mod betjent
kopieret!
Fyns Politi har natten til søndag anholdt en mand i Svendborg, efter en anmeldelse om gadeuorden, oplyser kredsens vagtchef.
Manden var tydeligt beruset, da patruljen ankom til stedet. Manden endte under politiforretningen med at gøre sig skyldig i vold mod tjenestemand.
Søndag morgen er manden igen løsladt. Vagtchefen melder i øvrigt om en stille nat for politiets patruljer.
Danmark mangler 2000 speciallæger
kopieret!
Der mangler i alt 2000 speciallæger på de danske sygehuse, i lægepraksisserne og speciallægepraksisserne.
Det viser en ny analyse foretaget af Lægeforeningen ifølge Berlingske.
- Alle skal have adgang til en praktiserende læge, hvor de bor. Der skal også være speciallæger nok på alle sygehuse, lige så vel som der er behov for flere praktiserende speciallæger, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, til avisen.
Lægeformanden peger på, at det manglende antal speciallæger kan ende med at udgøre en flaskehals for regeringens ønske om at få flere speciallæger ud i de områder af landet, hvor der er ringere adgang til lægehjælp.