Giftige bær i haven - er det farligt at spise dem?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skal ikke så meget til, før dit barn kan ende med en tur på sygehuset, hvis det spiser nogle af de giftige bær i haven.
Når små børn leger i haven, er det svært at undgå, at de hygger sig med snegle, mariehøner eller smager på indbydende bær i hækken.
Bærrene i haven kan dog være giftige, og i løbet af vinterhalvåret er der kommet bær på ligusterhækken, som findes i rigtig mange danske haver.
Troede en traktor havde ødelagt haven - men synderen gemmer sig i græsset
En varm, tør sommer har givet optimale levevilkår for gåsebillelarven, der flere steder ødelægger græsset i fynske haver.
Der er flyttet ubudne gæster ind en række fynske haver. Græsplænen er helt død og fyldt med store huller.
- Jeg troede, det var hærværk. Måske nogle unge mennesker, der var kommet forbi og havde lavet sjov i græsset, siger Mehran Mardoukhi.
Græsset har flere steder tørstet efter vand på grund af en langvarig tørke i sommer, men det er formentlig ikke forklaringen, hvis græsset i din baghave stadig er dødt.
Det fandt Mehran Mardoukhi ud af, da han kiggede ud i sin have i Kirkendrup i Odense. Den var ødelagt med huller i græsset.
- Det ser ud til, at der er nogen, der har pløjet græsplænen med en traktor, fortæller han.
Græsrødderne er spist
På billeder fra hans have i Kirkendrup kan man tydeligt se, at græsplænen ikke har det godt.
- Græsset sidder løst og er nemt at vende rundt. Græsset har mistet sine rødder, siger Mehran Mardoukhi.
- Det er første gang. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg har boet her i 20 år, tilføjer han.
Han er ikke den eneste husejer med samme problem. På billederne herunder kan du se, hvordan græsset i en villahave i Korup på samme måde er dødt, og der er store huller i plænen.
Graver man et stykke af det døde græs væk, kan man se nogle små larver, der gemmer sig under græstæppet.
Og det er også her, at årsagen til det døde græs gemmer sig. Der er tale om gåsebillelarver, og de lever af at spise græsrødder.
Fugle ødelægger græsplænen i jagten på larverne
Når fuglene i området finder ud af, at larverne gemmer sig under græstæppet, begynder de at hakke efter larverne, og så får man - ud over det døde græs - store huller i plænen.
- Rågerne efterstræber gåsebillelarverne i jorden. Netop nu er larverne store og ligger så højt i jorden, at fuglene kan få fat på dem, hvis de roder i jorden, siger Hans Peter Ravn, der er seniorforsker i zoologi på Københavns Universitet.
Det stemmer godt overens med, at Mehran Mardoukhi har observeret fugle i sin have.
- Der er masser af krager og solsorte i området, konstaterer haveejeren.
At han ikke har oplevet dødt græs og store huller i sin have før, skyldes først og fremmest det varme og knastørre sommervejr. Fyn er et af de steder i landet, hvor der i løbet af sommermånederne er faldet mindst nedbør.
- Sommeren har været meget tør. Det har gavnet udvikingen og overlevelsen af gåsebillernes larver. Hvis sommeren havde været fugtig, ville de ikke have overlevet i så stort omfang, forklarer Hans Peter Ravn.
En varm og tør sommer hjælper gåsebillerne med at sprede sig og lægge mange æg.
Zoolog: Det kan haveejerne gøre for at undgå larverne
Ifølge Hans Peter Ravn kan det være svært for de odenseanske haveejere at gøre noget for at få en pæn, grøn græsplæne på kort sigt, for larverne lever af at spise græsrødderne, og det giver grimme gule pletter i plænen.
- Nu er græsplænen jo sådan set ødelagt. Og det er svært at bekæmpe larverne i jorden. Mekanisk hjælper det hverken at harve, tromle eller vertikalskære, siger Hans Peter Ravn.
Hvis du vil undgå dødt græs og store huller i græsplænen næste år, er der dog nogle ting, man kan gøre.
Den nemmeste løsning er at vande haven. Erfaringer fra svenske studier viser, at billerne holder sig fra våde plæner, fortæller Hans Peter Ravn.
- De flyver normalt kun de første 14 dage af juni, kun om formiddagen indtil klokken 13, og kun når solen skinner, siger Hans Peter Ravn.
- De lægger ikke æg, hvor der er fugtigt. Så hvis man sprinkler plænen i sådanne perioder, slipper man, råder han.
Fakta om gåsebillen
Gåsebillen er en lille, farverig torbist med en kropslængde på 7 til 12 millimeter.
Den er vidt udbredt i Europa og er mange steder et almindeligt og endda skadevoldende insekt.
I Danmark er gåsebillen almindelig og udbredt over stort set hele landet. Selv om arten trives bedst på lette jorde, findes den i alle landsdele.
Arten er ikke truet.
Gåsebillen kommer frem i sidste del af maj, og den flyver hovedsageligt rundt i haverne i juni, hvor arten er mest talrig. Flyvetiden ebber ud i begyndelsen af juli, og det er ikke almindeligt at træffe arten efter midten af juli.
Kilde: Naturbasen
Endnu en larve driller haveejere i Odense
Derudover klarer larverne sig bedre i lavt græs, så hvis man lader græsset vokse og husker at gøde plænen, burde man også kunne undgå en død græsplæne med larver og sorte fugle.
I to af de ramte haver i Kirkendrup og Korup er græsplænen ikke blevet vandet i løbet af den tørre sommer, og selv om der er kommet godt med regn i september, lever larverne fortsat i bedste velgående.
Det kan dog være en dyr fornøjelse at vande græsplænen for at holde den grøn og frodig.
Det er ikke kun gåsebillelarver, der spiser græsrødderne. Det gælder også larver fra stankelben, og dem er kragerne også vilde med. Larver fra stankelben trives ifølge Hans Peter Ravn bedre, når vi som i andre år har haft en fugtig sommer.
Odenseanske haveejere har i løbet af sommeren bøvlet med en anden larve. Buksbomhalvmøllet, der er kommet til Fyn i de seneste år, er godt i gang med at æde odenseanernes buske.
Spørgsmålet er så, hvornår du skal slå alarm, hvis du opdager, at dit barn har spist giftige bær i haven.
- Alt er giftigt, hvis man indtager det i store nok mængder, siger overlæge Anja Julie Huusom, der ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen.
Er det farligt at spise bær fra ligusterhækken i haven?
- Ligusterbær er vi dog ikke særligt bekymrede for. Bærrene indeholder giftstoffer, som er irriterende for tarmen og kan give voldsom diarré, men der skal meget til, siger Anja Julie Huusom.
Det er eksempelvis en rigtig dårlig idé at lave smoothies af de giftige bær i haven.
- Alt er et spørgsmål om mængde, men spiser du eller dit barn mere end ti bær, vil vi gerne tale med folk og høre, hvad der er foregået, og hvilke symptomer der eventuelt er. Alt under ti bær vil højst kunne give lidt løs mave, som vi ikke er bekymrede for, forklarer hun.
- Børn smager på bærrene, men de spiser sjældent store mængder. Der er ikke så stor koncentration af gift i de enkelte bær.
Tjek din have for disse meget giftige bær
Selv om overlægen ikke er bekymret for bær fra ligusterhækken, er der dog andre bær, hvor forældre skal være mere opmærksomme på, hvad deres små børn putter i munden.
- Galnebær har derimod en ret høj koncentration af giftstoffer. Her ligger vores reaktionsgrænse på to bær. De ligner lidt solbær eller andre spiselige, ugiftige bær. Dem må man godt lige tjekke sin have for, siger Anja Julie Huusom.
- Spiser dit barn mere end to eller flere bær, skal man skal ringe til Giftlinjen med det samme, for så skal man hurtigt på hospitalet, da man for eksempel kan udvikle hallucinationer, angst, blodtryksproblemer og meget store pupiller, forklarer overlægen.
På Giftlinjens liste over giftige planter kan du tjekke, hvor giftige bær og planter i din have er.
Giftlinjen opfordrer til kun at plukke og spise ting i naturen, som man er helt sikre på.
- Vær varsom med ukritisk brug af plante-apps, og brug foråret som anledning til at tage en god snak med børnene om ikke at spise bær og planter i naturen uden at spørge en voksen, siger Anja Julie Huusom.
Han skrev under på aftale med Tinderbox - antog at festival var lovlig
kopieret!
Odense Kommune gik ud fra, at man sagtens kunne afholde Tinderbox i Tusindårsskoven i Odense, fordi der før havde været koncerter her.
Sådan lyder forklaringen fra Jørgen Clausen, der frem til 2015 var stadsdirektør i kommunen, efter TV 2 Fyn tirsdag kunne fortælle, at Odense Kommune er kommet i tvivl om, hvorvidt lokalplanen for Tusindårsskoven tillader koncerter for op mod 50.000 mennesker.
Det var Jørgen Clausen, der på vegne af Odense Kommune skrev under på den endelige aftale om både tilskuddet på 23 millioner kroner til Tinderbox og aftalen om lejen af Tusindårsskoven. Men der var altså ifølge Jørgen Clausen ingen røde alarmer, der blinkede.
- Det, der var vurderingen, var, at der altid havde været koncerter, så det antog vi, at det kunne vi fortsætte med, siger han.
Men den konklusion drog man uden at skæve til lokalplanen fra 1992, hvori der ikke står noget om koncerter. Lokalplanen blev udarbejdet i forbindelse med, at der skulle etableres en golfbane.
Ikke lovhjemmel
I stedet står der i lokalplanen, at der ”kun må opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
På baggrund af blandt andet den formulering har lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jørgen Ullits vurderet, at der ikke har været lovhjemmel til at afholde eksempelvis Tinderbox i Tusindårsskoven.
Tirsdag kom Odense Kommune selv i tvivl, om hvorvidt ”det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven,” som By- og Kulturforvaltningen skrev til TV 2 Fyn.
En tvivl, der dermed også dækker over de 15 år, endagsfestivalen Vi Rocker blev afholdt i Tusindårsskoven, hvor også Fyns MC Festival fandt sted indtil 2016.
Bad om et notat
Ifølge Jørgen Clausen undersøgte kommunen tilbage i 2014, hvor i Odense der kunne holdes en festival af Tinderbox’ størrelse.
- Jeg kan huske, at vi i Borgmesterforvaltningen bad om at få et notat fra By- og Kulturforvaltningen om, hvor der kunne afholdes enkeltstående koncerter, og der blev Tusindårsskoven peget på, siger Jørgen Clausen.
Men det notat indeholdt dog ingen betænkeligheder eller referencer til lokalplanen.
- Jeg husker ikke nogen forbehold i det notat, lyder det fra Jørgen Clausen.
I kontrakten, der blev indgået i 2024, blev det aftalt, at Odense Kommune skulle yde i alt 11,5 millioner kroner i tilskud som hjælp til opstart af festivalen. Med et sponsorat har Tinderbox sammenlagt modtaget et tilskud på 23 millioner kroner fra Odense Kommune til gengæld for ti års festivaler.
TV 2 Fyn har talt med flere, der var ansat i forvaltningen i Odense Kommune tilbage i 2015, men endnu har ingen udover Jørgen Clausen haft lyst til at medvirke i et interview.
P-vagt fik kastet iskold væske på sig af bilejer
kopieret!
En parkeringsafgift udviklede sig pludselig til lidt mere end det, efter den var blevet givet til en bilist i Odense onsdag.
Parkeringsvagten havde netop uddelt afgiften, da ejeren af bilen henvendte sig. Her ville ejeren meget gerne have afgiften annulleret igen, men da vedkommendes parkering ikke var lovlig, fastholdt parkeringsvagten afgiften.
Bilejeren gik derfor tilbage til sin bil, satte sig ind i den og begyndte at køre over mod p-vagten. Her rullede bilejeren vinduet ned, hvorefter vedkommende kastede en kop iskaffe på ryggen af p-vagten.
Derefter smuttede bilejeren, som er en 36-årig kvinde fra Nyborg Kommune, lyder det i Fyns Politis døgnrapport.
Snehvide var ved at dø, da den slikkede på posen - 50.000 har underskrevet
kopieret!
Snus og nikotinposer smidt på jorden kan være livsfarligt for hunde. Det kan Flemming Malmkvist skrive under på. Og derfor har han også skrevet under på et borgerforslag om at forbyde nikotinposerne. Et forslag som netop har nået 50.000 støtter.
Som det ser ud nu, vil politikerne dog afvise forslaget.
Biblioteker kæmper ned uromagere
kopieret!
Unge mennesker, der roder og efterlader dåser og snusposer, hjemløse, der sover og tager stoffer på biblioteket, og psykisk syge borgere med truende adfærd.
Ifølge en ny undersøgelse fra fagforeningen Danske Magistre (DM) oplever knap hver anden bibliotekar, 48 procent, på daglig eller ugentlig basis uro, råben eller højrøstet adfærd på bibliotekerne.
Tine Segel, fra DM Kultur og Medier siger, at det udgør en stor belastning for medarbejderne.
- Det er ikke kun uro i form af, at det larmer. Det er uro i form af hærværk, konflikter, ødelagte toiletter. Det kan være hjemløse og psykisk syge, og det kan være unge mennesker, der ikke har andre steder at være, siger hun.
Regnfuld og blæsende dag i vente
kopieret!
Torsdag kommer til at byde på de kedeligste af vinterens vejrnuancer: Regn og blæst.
Dagen starter koldt med temperaturer omkring frysepunktet, og det forventes ikke vi får meget mere end fire graders varme i løbet af dagen.
Ud på eftermiddagen trækker en front med regn ind over øen. Sammen med regnen kommer der blæst, tyder prognoserne på.
Især Sydfyn får et par regnfulde dage mellem torsdag og søndag, spår TV 2 Vejret. Her ventes der at falde op mod 35 millimeter regn, svarende til halvdelen af, hvad der normalt falder i december.
Anne kan blive ene kvinde blandt magtfulde mænd
kopieret!
Anne Skau Styrishave lever og ånder for noget, som mange ikke vil røre med en ildtang.
Politik er mere eller mindre hendes livsstil, selvom hun også har oplevet de negative sider ved livstilen.
Nu er hun som 27-årig blevet udnævnt som spidskandidat og vender dermed den anden kind til.
Magtfordeling ærgrer
- Det er ærgerligt.
Sådan lyder det fra Odenses nye Susanne Crawley.
Den 27-årige odenseanere Anne Skau Styrishave, der for nyligt overtog posten som spidskandidat for Radikale Venstre fra den mangeårig rådmand for Børne- og ungeforvaltningen Susanne Crawley, der har vinket farvel til politik.
Men det er ikke så meget den nye post, der ærgrer den nye spids.
Det er det faktum, at hun nu kommer til at overtage Susanne Crawleys plads som eneste kvinde i toppolitik i Odense.
Susanne Crawley har nemlig i den seneste valgperiode været den eneste kvindelige rådmand og eneste kvinde i det magtfulde økonomiudvalg.
- Jeg synes, det er ærgerligt, men jeg synes også, at der tit kan være nogle gode forklaringer på det.
- Der er kvinder, der kan lade sig afskrække af tonen i den offentlige debat, lyder det blandt andet fra den nye radikale spidskandidat.
Og tonen i den offentlige debat kender Anne Skau Styrishave alt til.
Tidligere har hun stillet sig frem og fortalt om alt fra numseklap fra forbipasserende til personer, der har opsøgt hende på hendes personlige adresse.
Det afskrækker dog ikke den nye spidskandidat, der altså nu vender den anden kind til og stiller sig i endnu højere klaskehøjde.
- Det er jo ikke, fordi jeg er ligeglad, men jeg har et politisk projekt, der er værd at kæmpe for og nogle ting, der skal ændres.
Et politisk menneske
Følger Anne Skau Styrishave i sin forgængers fodspor, ser det dog også ud som om, at hun kan få magten til at indfri nogle af ønskerne på den politiske ønskeseddel.
Susanne Crawley sad på sin rådmandspost, fra hun blev valgt ind i Odense byråd i 2013, derfor virker det næsten også usandsynligt, hvis ikke det nye radikale mandat, har reelle chancer for en rådmandspost.
- Det vigtigste for mig er at være et sted, hvor jeg kan få politisk indflydelse på den politik, der bliver ført. Og det er klart, at som rådmand eller rådkvinde, er det et sted, der er meget indflydelse at hente.
En af mærkesagerne for den 27-årige er klima.
- Det har altid fyldt meget for mig, at miljøet og klimaet har det så dårligt. Og det er klart, at det er en kæmpe del af, hvem jeg er.
Og at klimaet står Anne Skau Styrishave nært er ikke så mærkeligt.
- Jeg er jo så heldig, at jeg har en far som er biolog, så det er klart, at det har fyldt meget i mit liv.
Den 27-årige spidskandidat kom til Odense som ét-årig og er ellers vokset op med sin mor i Højby, hvorfra hun har passet friskole og senere katedralskolen.
Når det ikke er klima og andre politiske målsætninger, der i dag fylder for den unge fuldtidspolitiker, er det strækketøjet, der optager hende.
- Jeg strikker og vil gerne være kreativ, og så elsker jeg at bruge tid med mine venner.
Politikken er dog ikke bare en overfrække, hun tager af, når hun kommer hjem.
- Det er klart, at jeg er et menneske, der er drevet meget af at ville forandre nogle ting, og det er en stor del af mig.
Hendes politik gennemsyrer derfor også, hvem hun er. Eller omvendt.
En ting er sikkert. Hun er helt igennem et politisk menneske.
GOG kommer tilbage på sejrssporet med flot anden halvleg
kopieret!
Det så egentligt ud til, at GOG onsdag aften skulle lide et nyt liganederlag, men i anden halvleg vendte fynboerne kampen og slog på udebane Bjerringbro/Silkeborg Håndbold med 28-26 i Herreligaen i håndbold.
Jyderne åbnede kampen bedst og førte 16-12 efter en første halvleg, hvor GOG sled med det angrebsspillet.
Det blev der rettet op på efter pausen. Fynboerne spillede langt bedre angrebshåndbold, mens BSH lavede et hav af fejl.
Med sejren kommer GOG, der topper ligaen, tilbage på sporet. Holdet havde inden onsdagens opgør tabt to af de seneste tre ligakampe.
Pas på glatte veje - vejtemperaturer under frysepunktet
kopieret!
Vejdirektoratet melder om risiko for glatføre flere steder på Fyn, og det ventes at hele øen bliver omfattet af risikoen i løbet af aftenen.
Luftens temperatur ligger mellem 1 og 3 plusgrader klokken 22, men flere steder - blandt andet i Kerteminde og Faaborg-Midtfyn, meldes der om vejtemperaturer under frysepunktet.
Vinden er aftaget, og skydækket er tyndt over Fyn. Det får temperaturene til at falde yderligere de kommende timer.
Der er derfor risiko for pletvis glatte veje aftenen og natten igennem. Først sidst på torsdag morgen omkring klokken 9 forventes risikoen for glatføre at være helt overstået.
Politikere reagerer på egne fejl i sagen om Tinderbox
kopieret!
Debatten om festivallen Tinderbox er blusset op igen. For alt tyder på, at Odense Kommune ikke har haft styr på områdets lokalplan.
Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, vurderer ikke lokalplanen overhovedet er forenelig med den store festival.
Nu er kommunen dog i fuld gang med at lave en ny lokalplan.
Dansk økonomi vokser mere end ventet
kopieret!
Regeringen forventer, at den danske økonomi er vokset med tre procent, når nytårsklokken slår. Det skriver TV 2 fremgår af Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres torsdag.
Senest forventede man at landets bruttonationalprodukt ville vokse med 1,9 procent i år.
- Mange ting flasker sig for dansk økonomi for øjeblikket. Det er fortsat medicinalindustrien, der trækker en stor del af læsset, men også andre dele af industrien begynder at vise tænder. Og det glædelige er, at forbruget efter et par sløje år ventes at stige ret pænt til næste år, siger TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.
Bøder for arbejdsulykker har aldrig været større
kopieret!
Arbejdstilsynet har givet det belgiske firma Bio Dynamics et strakspåbud, og firmaet risikerer også en bøde eller en politianmeldelse for ulykken på Flemløse Biogas.
Det fremgår af den aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Arbejdstilsynet.
Sidste år opkrævede Arbejdstilsynet 645 bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen - det højeste antal de seneste fire år. Også bødestørrelserne er steget, nemlig fra 47.000 kroner i 2020 til 61.000 kroner sidste år.
Også antallet af sager, der gik videre til politiet er steget. Fra 112 i 2020 til 162 i 2023.
Loven skærpet
Reglerne for udmåling af bøder for visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen blev ændret med virkning fra 1. januar 2020.
Det skete for at forhøje bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, dels for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller død, og dels i tilfælde af flere tidligere straffe for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdstilsynet oplyser til TV 2 Fyn, at tilsynet nu går i gang med at vurdere, om overtrædelser er så grove, at de kræver en administrativ bøde eller politianmeldelse.
Ulykken i Flemløse kaldes en katastrofe, der ikke burde ske
kopieret!
Der var ikke styr på de nødvendige foranstaltninger, som skulle beskytte arbejdere på Flemløse Biogasanlæg.
Sådan lyder det i en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i Flemløse den 28. november - to dage efter ulykken, hvor tre mistede livet og seks kom alvorligt til skade - blev der udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics, som stod for betonstøbningen på toppen af siloen.
Og det er netop her, årsagen til ulykken findes, konstaterer Arbejdstilsynet i strakspåbuddet.
Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogasanlæg, vil først udtale sig, når man ved mere om årsagen til kollapset, siger han til TV 2 Fyn.