Giftige bær i haven - er det farligt at spise dem?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skal ikke så meget til, før dit barn kan ende med en tur på sygehuset, hvis det spiser nogle af de giftige bær i haven.
Når små børn leger i haven, er det svært at undgå, at de hygger sig med snegle, mariehøner eller smager på indbydende bær i hækken.
Bærrene i haven kan dog være giftige, og i løbet af vinterhalvåret er der kommet bær på ligusterhækken, som findes i rigtig mange danske haver.
Troede en traktor havde ødelagt haven - men synderen gemmer sig i græsset
En varm, tør sommer har givet optimale levevilkår for gåsebillelarven, der flere steder ødelægger græsset i fynske haver.
Der er flyttet ubudne gæster ind en række fynske haver. Græsplænen er helt død og fyldt med store huller.
- Jeg troede, det var hærværk. Måske nogle unge mennesker, der var kommet forbi og havde lavet sjov i græsset, siger Mehran Mardoukhi.
Græsset har flere steder tørstet efter vand på grund af en langvarig tørke i sommer, men det er formentlig ikke forklaringen, hvis græsset i din baghave stadig er dødt.
Det fandt Mehran Mardoukhi ud af, da han kiggede ud i sin have i Kirkendrup i Odense. Den var ødelagt med huller i græsset.
- Det ser ud til, at der er nogen, der har pløjet græsplænen med en traktor, fortæller han.
Græsrødderne er spist
På billeder fra hans have i Kirkendrup kan man tydeligt se, at græsplænen ikke har det godt.
- Græsset sidder løst og er nemt at vende rundt. Græsset har mistet sine rødder, siger Mehran Mardoukhi.
- Det er første gang. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg har boet her i 20 år, tilføjer han.
Han er ikke den eneste husejer med samme problem. På billederne herunder kan du se, hvordan græsset i en villahave i Korup på samme måde er dødt, og der er store huller i plænen.
Graver man et stykke af det døde græs væk, kan man se nogle små larver, der gemmer sig under græstæppet.
Og det er også her, at årsagen til det døde græs gemmer sig. Der er tale om gåsebillelarver, og de lever af at spise græsrødder.
Fugle ødelægger græsplænen i jagten på larverne
Når fuglene i området finder ud af, at larverne gemmer sig under græstæppet, begynder de at hakke efter larverne, og så får man - ud over det døde græs - store huller i plænen.
- Rågerne efterstræber gåsebillelarverne i jorden. Netop nu er larverne store og ligger så højt i jorden, at fuglene kan få fat på dem, hvis de roder i jorden, siger Hans Peter Ravn, der er seniorforsker i zoologi på Københavns Universitet.
Det stemmer godt overens med, at Mehran Mardoukhi har observeret fugle i sin have.
- Der er masser af krager og solsorte i området, konstaterer haveejeren.
At han ikke har oplevet dødt græs og store huller i sin have før, skyldes først og fremmest det varme og knastørre sommervejr. Fyn er et af de steder i landet, hvor der i løbet af sommermånederne er faldet mindst nedbør.
- Sommeren har været meget tør. Det har gavnet udvikingen og overlevelsen af gåsebillernes larver. Hvis sommeren havde været fugtig, ville de ikke have overlevet i så stort omfang, forklarer Hans Peter Ravn.
En varm og tør sommer hjælper gåsebillerne med at sprede sig og lægge mange æg.
Zoolog: Det kan haveejerne gøre for at undgå larverne
Ifølge Hans Peter Ravn kan det være svært for de odenseanske haveejere at gøre noget for at få en pæn, grøn græsplæne på kort sigt, for larverne lever af at spise græsrødderne, og det giver grimme gule pletter i plænen.
- Nu er græsplænen jo sådan set ødelagt. Og det er svært at bekæmpe larverne i jorden. Mekanisk hjælper det hverken at harve, tromle eller vertikalskære, siger Hans Peter Ravn.
Hvis du vil undgå dødt græs og store huller i græsplænen næste år, er der dog nogle ting, man kan gøre.
Den nemmeste løsning er at vande haven. Erfaringer fra svenske studier viser, at billerne holder sig fra våde plæner, fortæller Hans Peter Ravn.
- De flyver normalt kun de første 14 dage af juni, kun om formiddagen indtil klokken 13, og kun når solen skinner, siger Hans Peter Ravn.
- De lægger ikke æg, hvor der er fugtigt. Så hvis man sprinkler plænen i sådanne perioder, slipper man, råder han.
Fakta om gåsebillen
Gåsebillen er en lille, farverig torbist med en kropslængde på 7 til 12 millimeter.
Den er vidt udbredt i Europa og er mange steder et almindeligt og endda skadevoldende insekt.
I Danmark er gåsebillen almindelig og udbredt over stort set hele landet. Selv om arten trives bedst på lette jorde, findes den i alle landsdele.
Arten er ikke truet.
Gåsebillen kommer frem i sidste del af maj, og den flyver hovedsageligt rundt i haverne i juni, hvor arten er mest talrig. Flyvetiden ebber ud i begyndelsen af juli, og det er ikke almindeligt at træffe arten efter midten af juli.
Kilde: Naturbasen
Endnu en larve driller haveejere i Odense
Derudover klarer larverne sig bedre i lavt græs, så hvis man lader græsset vokse og husker at gøde plænen, burde man også kunne undgå en død græsplæne med larver og sorte fugle.
I to af de ramte haver i Kirkendrup og Korup er græsplænen ikke blevet vandet i løbet af den tørre sommer, og selv om der er kommet godt med regn i september, lever larverne fortsat i bedste velgående.
Det kan dog være en dyr fornøjelse at vande græsplænen for at holde den grøn og frodig.
Det er ikke kun gåsebillelarver, der spiser græsrødderne. Det gælder også larver fra stankelben, og dem er kragerne også vilde med. Larver fra stankelben trives ifølge Hans Peter Ravn bedre, når vi som i andre år har haft en fugtig sommer.
Odenseanske haveejere har i løbet af sommeren bøvlet med en anden larve. Buksbomhalvmøllet, der er kommet til Fyn i de seneste år, er godt i gang med at æde odenseanernes buske.
Spørgsmålet er så, hvornår du skal slå alarm, hvis du opdager, at dit barn har spist giftige bær i haven.
- Alt er giftigt, hvis man indtager det i store nok mængder, siger overlæge Anja Julie Huusom, der ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen.
Er det farligt at spise bær fra ligusterhækken i haven?
- Ligusterbær er vi dog ikke særligt bekymrede for. Bærrene indeholder giftstoffer, som er irriterende for tarmen og kan give voldsom diarré, men der skal meget til, siger Anja Julie Huusom.
Det er eksempelvis en rigtig dårlig idé at lave smoothies af de giftige bær i haven.
- Alt er et spørgsmål om mængde, men spiser du eller dit barn mere end ti bær, vil vi gerne tale med folk og høre, hvad der er foregået, og hvilke symptomer der eventuelt er. Alt under ti bær vil højst kunne give lidt løs mave, som vi ikke er bekymrede for, forklarer hun.
- Børn smager på bærrene, men de spiser sjældent store mængder. Der er ikke så stor koncentration af gift i de enkelte bær.
Tjek din have for disse meget giftige bær
Selv om overlægen ikke er bekymret for bær fra ligusterhækken, er der dog andre bær, hvor forældre skal være mere opmærksomme på, hvad deres små børn putter i munden.
- Galnebær har derimod en ret høj koncentration af giftstoffer. Her ligger vores reaktionsgrænse på to bær. De ligner lidt solbær eller andre spiselige, ugiftige bær. Dem må man godt lige tjekke sin have for, siger Anja Julie Huusom.
- Spiser dit barn mere end to eller flere bær, skal man skal ringe til Giftlinjen med det samme, for så skal man hurtigt på hospitalet, da man for eksempel kan udvikle hallucinationer, angst, blodtryksproblemer og meget store pupiller, forklarer overlægen.
På Giftlinjens liste over giftige planter kan du tjekke, hvor giftige bær og planter i din have er.
Giftlinjen opfordrer til kun at plukke og spise ting i naturen, som man er helt sikre på.
- Vær varsom med ukritisk brug af plante-apps, og brug foråret som anledning til at tage en god snak med børnene om ikke at spise bær og planter i naturen uden at spørge en voksen, siger Anja Julie Huusom.
Han skrev under på aftale med Tinderbox - antog at festival var lovlig
kopieret!
Odense Kommune gik ud fra, at man sagtens kunne afholde Tinderbox i Tusindårsskoven i Odense, fordi der før havde været koncerter her.
Sådan lyder forklaringen fra Jørgen Clausen, der frem til 2015 var stadsdirektør i kommunen, efter TV 2 Fyn tirsdag kunne fortælle, at Odense Kommune er kommet i tvivl om, hvorvidt lokalplanen for Tusindårsskoven tillader koncerter for op mod 50.000 mennesker.
Det var Jørgen Clausen, der på vegne af Odense Kommune skrev under på den endelige aftale om både tilskuddet på 23 millioner kroner til Tinderbox og aftalen om lejen af Tusindårsskoven. Men der var altså ifølge Jørgen Clausen ingen røde alarmer, der blinkede.
- Det, der var vurderingen, var, at der altid havde været koncerter, så det antog vi, at det kunne vi fortsætte med, siger han.
Men den konklusion drog man uden at skæve til lokalplanen fra 1992, hvori der ikke står noget om koncerter. Lokalplanen blev udarbejdet i forbindelse med, at der skulle etableres en golfbane.
Ikke lovhjemmel
I stedet står der i lokalplanen, at der ”kun må opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
På baggrund af blandt andet den formulering har lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jørgen Ullits vurderet, at der ikke har været lovhjemmel til at afholde eksempelvis Tinderbox i Tusindårsskoven.
Tirsdag kom Odense Kommune selv i tvivl, om hvorvidt ”det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven,” som By- og Kulturforvaltningen skrev til TV 2 Fyn.
En tvivl, der dermed også dækker over de 15 år, endagsfestivalen Vi Rocker blev afholdt i Tusindårsskoven, hvor også Fyns MC Festival fandt sted indtil 2016.
Bad om et notat
Ifølge Jørgen Clausen undersøgte kommunen tilbage i 2014, hvor i Odense der kunne holdes en festival af Tinderbox’ størrelse.
- Jeg kan huske, at vi i Borgmesterforvaltningen bad om at få et notat fra By- og Kulturforvaltningen om, hvor der kunne afholdes enkeltstående koncerter, og der blev Tusindårsskoven peget på, siger Jørgen Clausen.
Men det notat indeholdt dog ingen betænkeligheder eller referencer til lokalplanen.
- Jeg husker ikke nogen forbehold i det notat, lyder det fra Jørgen Clausen.
I kontrakten, der blev indgået i 2024, blev det aftalt, at Odense Kommune skulle yde i alt 11,5 millioner kroner i tilskud som hjælp til opstart af festivalen. Med et sponsorat har Tinderbox sammenlagt modtaget et tilskud på 23 millioner kroner fra Odense Kommune til gengæld for ti års festivaler.
TV 2 Fyn har talt med flere, der var ansat i forvaltningen i Odense Kommune tilbage i 2015, men endnu har ingen udover Jørgen Clausen haft lyst til at medvirke i et interview.
P-vagt fik kastet iskold væske på sig af bilejer
kopieret!
En parkeringsafgift udviklede sig pludselig til lidt mere end det, efter den var blevet givet til en bilist i Odense onsdag.
Parkeringsvagten havde netop uddelt afgiften, da ejeren af bilen henvendte sig. Her ville ejeren meget gerne have afgiften annulleret igen, men da vedkommendes parkering ikke var lovlig, fastholdt parkeringsvagten afgiften.
Bilejeren gik derfor tilbage til sin bil, satte sig ind i den og begyndte at køre over mod p-vagten. Her rullede bilejeren vinduet ned, hvorefter vedkommende kastede en kop iskaffe på ryggen af p-vagten.
Derefter smuttede bilejeren, som er en 36-årig kvinde fra Nyborg Kommune, lyder det i Fyns Politis døgnrapport.
Regnfuld og blæsende dag i vente
kopieret!
Torsdag kommer til at byde på de kedeligste af vinterens vejrnuancer: Regn og blæst.
Dagen starter koldt med temperaturer omkring frysepunktet, og det forventes ikke vi får meget mere end fire graders varme i løbet af dagen.
Ud på eftermiddagen trækker en front med regn ind over øen. Sammen med regnen kommer der blæst, tyder prognoserne på.
Især Sydfyn får et par regnfulde dage mellem torsdag og søndag, spår TV 2 Vejret. Her ventes der at falde op mod 35 millimeter regn, svarende til halvdelen af, hvad der normalt falder i december.
Biblioteker kæmper ned uromagere
kopieret!
Unge mennesker, der roder og efterlader dåser og snusposer, hjemløse, der sover og tager stoffer på biblioteket, og psykisk syge borgere med truende adfærd.
Ifølge en ny undersøgelse fra fagforeningen Danske Magistre (DM) oplever knap hver anden bibliotekar, 48 procent, på daglig eller ugentlig basis uro, råben eller højrøstet adfærd på bibliotekerne.
Tine Segel, fra DM Kultur og Medier siger, at det udgør en stor belastning for medarbejderne.
- Det er ikke kun uro i form af, at det larmer. Det er uro i form af hærværk, konflikter, ødelagte toiletter. Det kan være hjemløse og psykisk syge, og det kan være unge mennesker, der ikke har andre steder at være, siger hun.
Anne kan blive ene kvinde blandt magtfulde mænd
kopieret!
Anne Skau Styrishave lever og ånder for noget, som mange ikke vil røre med en ildtang.
Politik er mere eller mindre hendes livsstil, selvom hun også har oplevet de negative sider ved livstilen.
Nu er hun som 27-årig blevet udnævnt som spidskandidat og vender dermed den anden kind til.
Magtfordeling ærgrer
- Det er ærgerligt.
Sådan lyder det fra Odenses nye Susanne Crawley.
Den 27-årige odenseanere Anne Skau Styrishave, der for nyligt overtog posten som spidskandidat for Radikale Venstre fra den mangeårig rådmand for Børne- og ungeforvaltningen Susanne Crawley, der har vinket farvel til politik.
Men det er ikke så meget den nye post, der ærgrer den nye spids.
Det er det faktum, at hun nu kommer til at overtage Susanne Crawleys plads som eneste kvinde i toppolitik i Odense.
Susanne Crawley har nemlig i den seneste valgperiode været den eneste kvindelige rådmand og eneste kvinde i det magtfulde økonomiudvalg.
- Jeg synes, det er ærgerligt, men jeg synes også, at der tit kan være nogle gode forklaringer på det.
- Der er kvinder, der kan lade sig afskrække af tonen i den offentlige debat, lyder det blandt andet fra den nye radikale spidskandidat.
Og tonen i den offentlige debat kender Anne Skau Styrishave alt til.
Tidligere har hun stillet sig frem og fortalt om alt fra numseklap fra forbipasserende til personer, der har opsøgt hende på hendes personlige adresse.
Det afskrækker dog ikke den nye spidskandidat, der altså nu vender den anden kind til og stiller sig i endnu højere klaskehøjde.
- Det er jo ikke, fordi jeg er ligeglad, men jeg har et politisk projekt, der er værd at kæmpe for og nogle ting, der skal ændres.
Et politisk menneske
Følger Anne Skau Styrishave i sin forgængers fodspor, ser det dog også ud som om, at hun kan få magten til at indfri nogle af ønskerne på den politiske ønskeseddel.
Susanne Crawley sad på sin rådmandspost, fra hun blev valgt ind i Odense byråd i 2013, derfor virker det næsten også usandsynligt, hvis ikke det nye radikale mandat, har reelle chancer for en rådmandspost.
- Det vigtigste for mig er at være et sted, hvor jeg kan få politisk indflydelse på den politik, der bliver ført. Og det er klart, at som rådmand eller rådkvinde, er det et sted, der er meget indflydelse at hente.
En af mærkesagerne for den 27-årige er klima.
- Det har altid fyldt meget for mig, at miljøet og klimaet har det så dårligt. Og det er klart, at det er en kæmpe del af, hvem jeg er.
Og at klimaet står Anne Skau Styrishave nært er ikke så mærkeligt.
- Jeg er jo så heldig, at jeg har en far som er biolog, så det er klart, at det har fyldt meget i mit liv.
Den 27-årige spidskandidat kom til Odense som ét-årig og er ellers vokset op med sin mor i Højby, hvorfra hun har passet friskole og senere katedralskolen.
Når det ikke er klima og andre politiske målsætninger, der i dag fylder for den unge fuldtidspolitiker, er det strækketøjet, der optager hende.
- Jeg strikker og vil gerne være kreativ, og så elsker jeg at bruge tid med mine venner.
Politikken er dog ikke bare en overfrække, hun tager af, når hun kommer hjem.
- Det er klart, at jeg er et menneske, der er drevet meget af at ville forandre nogle ting, og det er en stor del af mig.
Hendes politik gennemsyrer derfor også, hvem hun er. Eller omvendt.
En ting er sikkert. Hun er helt igennem et politisk menneske.
GOG kommer tilbage på sejrssporet med flot anden halvleg
kopieret!
Det så egentligt ud til, at GOG onsdag aften skulle lide et nyt liganederlag, men i anden halvleg vendte fynboerne kampen og slog på udebane Bjerringbro/Silkeborg Håndbold med 28-26 i Herreligaen i håndbold.
Jyderne åbnede kampen bedst og førte 16-12 efter en første halvleg, hvor GOG sled med det angrebsspillet.
Det blev der rettet op på efter pausen. Fynboerne spillede langt bedre angrebshåndbold, mens BSH lavede et hav af fejl.
Med sejren kommer GOG, der topper ligaen, tilbage på sporet. Holdet havde inden onsdagens opgør tabt to af de seneste tre ligakampe.
Pas på glatte veje - vejtemperaturer under frysepunktet
kopieret!
Vejdirektoratet melder om risiko for glatføre flere steder på Fyn, og det ventes at hele øen bliver omfattet af risikoen i løbet af aftenen.
Luftens temperatur ligger mellem 1 og 3 plusgrader klokken 22, men flere steder - blandt andet i Kerteminde og Faaborg-Midtfyn, meldes der om vejtemperaturer under frysepunktet.
Vinden er aftaget, og skydækket er tyndt over Fyn. Det får temperaturene til at falde yderligere de kommende timer.
Der er derfor risiko for pletvis glatte veje aftenen og natten igennem. Først sidst på torsdag morgen omkring klokken 9 forventes risikoen for glatføre at være helt overstået.
Politikere reagerer på egne fejl i sagen om Tinderbox
kopieret!
Debatten om festivallen Tinderbox er blusset op igen. For alt tyder på, at Odense Kommune ikke har haft styr på områdets lokalplan.
Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, vurderer ikke lokalplanen overhovedet er forenelig med den store festival.
Nu er kommunen dog i fuld gang med at lave en ny lokalplan.
Dansk økonomi vokser mere end ventet
kopieret!
Regeringen forventer, at den danske økonomi er vokset med tre procent, når nytårsklokken slår. Det skriver TV 2 fremgår af Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres torsdag.
Senest forventede man at landets bruttonationalprodukt ville vokse med 1,9 procent i år.
- Mange ting flasker sig for dansk økonomi for øjeblikket. Det er fortsat medicinalindustrien, der trækker en stor del af læsset, men også andre dele af industrien begynder at vise tænder. Og det glædelige er, at forbruget efter et par sløje år ventes at stige ret pænt til næste år, siger TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.
Bøder for arbejdsulykker har aldrig været større
kopieret!
Arbejdstilsynet har givet det belgiske firma Bio Dynamics et strakspåbud, og firmaet risikerer også en bøde eller en politianmeldelse for ulykken på Flemløse Biogas.
Det fremgår af den aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Arbejdstilsynet.
Sidste år opkrævede Arbejdstilsynet 645 bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen - det højeste antal de seneste fire år. Også bødestørrelserne er steget, nemlig fra 47.000 kroner i 2020 til 61.000 kroner sidste år.
Også antallet af sager, der gik videre til politiet er steget. Fra 112 i 2020 til 162 i 2023.
Loven skærpet
Reglerne for udmåling af bøder for visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen blev ændret med virkning fra 1. januar 2020.
Det skete for at forhøje bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, dels for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller død, og dels i tilfælde af flere tidligere straffe for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdstilsynet oplyser til TV 2 Fyn, at tilsynet nu går i gang med at vurdere, om overtrædelser er så grove, at de kræver en administrativ bøde eller politianmeldelse.
Ulykken i Flemløse kaldes en katastrofe, der ikke burde ske
kopieret!
Der var ikke styr på de nødvendige foranstaltninger, som skulle beskytte arbejdere på Flemløse Biogasanlæg.
Sådan lyder det i en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i Flemløse den 28. november - to dage efter ulykken, hvor tre mistede livet og seks kom alvorligt til skade - blev der udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics, som stod for betonstøbningen på toppen af siloen.
Og det er netop her, årsagen til ulykken findes, konstaterer Arbejdstilsynet i strakspåbuddet.
Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogasanlæg, vil først udtale sig, når man ved mere om årsagen til kollapset, siger han til TV 2 Fyn.
Assens-borgmester besøgte biogasanlæg få uger før dødsulykke
kopieret!
Mens miljøforvaltningen i Assens kæmpede med at få Flemløse Biogas til at søge en byggetilladelse og lovliggøre flere forhold på anlægget, aflagde Søren Steen Andersen, borgmester i Assens, den 2. september besøg på anlægget.
Det viser dokumenter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Venstre-borgmesteren havde direktør for Miljø, Land og Kultur, Martin Albertsen, med på virksomhedsbesøget.
Men det var ikke for at skrue tommelskruer på virksomheden eller for at få den til at overholde reglerne.
Besøget, som TV 2 Fyn har søgt aktindsigt i, og som der ikke er taget referat af, skulle udvide Søren Steen Andersens viden om mulighederne for at lave CO2-fangst på anlægget.
Hermed kunne Assens Kommune få hjælp til at nedbringe sit CO2-aftryk.
Det oplyser Søren Steen Andersen til TV 2 Fyn.
Først den 8. oktober, godt en måned senere, lovliggjorde Assens Kommune den ulykkeramte biogas-reaktor, der havde været under opførelse siden marts måned uden byggetilladelse.
Ved samme lejlighed lovliggjorde kommunen også forhold, der vedrørte gyllenedkøling, et pumpehus og varmevekslerhus.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
I forlængelse af lovliggørelsen af biogasanlægget i Flemløse var embedsmænd fra Assens Kommune på besøg på anlægget den 31. oktober.
Her var ejerne af anlægget repræsenteret ved Jørgen Stougaard, Kurt Brusgaard Poulsen til stede sammen med deres rådgivere fra Nordic Green Engineering.
Ifølge referatet blev det igangværende byggeri af tank og området omkring besigtiget. Der blev efterfølgende gjort status på byggeriet.
Så stort er Flemløse Biogas - i gang med kæmpe udvidelse
Det er ikke noget lille anlæg, der tirsdag blev ramt af en alvorlig ulykke, hvor to personer er omkommet, seks er alvorligt tilskadekomne og én fortsat er savnet.
Ulykken, der fandt sted sent tirsdag eftermiddag, skete på et byggeri af en reaktortank, hvor der ifølge Fyns Politi var i gang med at blive støbt tag. Byggetilladelsen til opførelsen blev givet så sent som 8. oktober i år.
Anlægget har, ifølge virksomhedens hjemmeside, kapacitet til at producere syv millioner kubikmeter gas til naturgasnettet.
Det svarer til opvarmning af 3.500 parcelhuse eller 112 millioner kørt kilometer i personbil, lyder det.
Udvidelsen er en del af planerne for at kunne producere og omsætte endnu mere biogas i fremtiden.
Kæmpe udvidelse
I sidste måned søgte Flemløse Biogas om tilladelse hos Assens Kommune til udvidelse af sit opgraderingsanlæg, så man kan behandle 99 ton biomasse yderligere om dagen.
Det svarer til en udvidelse fra anlæggets nuværende 90.000 ton biomasse til 126.500 ton biomasse om året.
Der forventes produceret cirka 33,6 millioner kubikmeter rågas om året på biogasanlægget, heraf sælges en del rågas, cirka 11 millioner kubikmeter rågas, direkte til en lokal virksomhed.
Modstand mod anlægget
Selv om biogasanlægget har været en grøn og økonomisk succeshistorie, har der også været modstand mod projektet.
I november 2021 protesterede en række beboere i Flemløse over udvidelser på anlægget og især den øgede trafik med biomasse til anlægget.
Biogasanlægget fik ved den lejlighed tilladelse til at øge sin kapacitet på 36.200 tons per år til 90.000 tons per år.
Det krævede opførsel af to nye reaktortanke og en ny eftergasningstank.
Muligheden for CO2-fangst og pyrolyseanlæg blev drøftet, og Flemløse Biogas fremlagde nogle af deres tanker omkring en udvidelse af biogasanlægget
- Assens Kommunes anbefaling var at se på hvilke evt. udviklingsplaner der kan komme på tale, og så i god tid få arbejdet med evt. miljøredegørelse og evt. lokalplan sat i gang, hedder det i referatet.
Lugtgener
Desuden oplyste Flemløse Biogas, at opsætning af telthaller omkring deres dybstrøelse ville blive færdiggjort i februar 2025 og tanken klar til ibrugtagning i marts 2025.
Sagen om telthallerne havde kommunen og biogasanlægget også på dagsordenen i april efter klager over lugten fra naboerne og efter, at kommunens oprindelige dispensation var udløbet i juli 2023.
Søren Steen Andersen finder det helt naturligt at søge inspiration og viden, der kan gavne kommunen, og besøget kom i stand efter, at borgmesteren havde set et anlæg i Vrå, hvor man brugter pyrolyse til at fange CO2.
- Vi har en myndighedsafdeling til at påse, at vores virksomheder lever op til myndighedskravene. Det er ikke noget, vi skal blande os i som politikere. Jeg besøger også mange andre virksomheder, siger Søren Steen Andersen.
Over 1000 husstande uden strøm
kopieret!
I Assens er over 1000 adresser lige nu uden strøm, ligesom omtrent 500 adresser i Ejby også er mørklagt, oplyser Vores Elnet på forsyningsselskabets hjemmeside.
Årsagen til strømafbrydelsen er et kabelbrud. Det fortæller Vores Elnets døgnvagt til TV 2 Fyn.
Strømafbrydelsen skete klokken 17.46 og teknikere arbejder på at få repareret kablet.
Opdatering 19.20: Strømmen er nu tilbage i de berørte områder.