Giftige bær i haven - er det farligt at spise dem?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skal ikke så meget til, før dit barn kan ende med en tur på sygehuset, hvis det spiser nogle af de giftige bær i haven.
Når små børn leger i haven, er det svært at undgå, at de hygger sig med snegle, mariehøner eller smager på indbydende bær i hækken.
Bærrene i haven kan dog være giftige, og i løbet af vinterhalvåret er der kommet bær på ligusterhækken, som findes i rigtig mange danske haver.
Troede en traktor havde ødelagt haven - men synderen gemmer sig i græsset
En varm, tør sommer har givet optimale levevilkår for gåsebillelarven, der flere steder ødelægger græsset i fynske haver.
Der er flyttet ubudne gæster ind en række fynske haver. Græsplænen er helt død og fyldt med store huller.
- Jeg troede, det var hærværk. Måske nogle unge mennesker, der var kommet forbi og havde lavet sjov i græsset, siger Mehran Mardoukhi.
Græsset har flere steder tørstet efter vand på grund af en langvarig tørke i sommer, men det er formentlig ikke forklaringen, hvis græsset i din baghave stadig er dødt.
Det fandt Mehran Mardoukhi ud af, da han kiggede ud i sin have i Kirkendrup i Odense. Den var ødelagt med huller i græsset.
- Det ser ud til, at der er nogen, der har pløjet græsplænen med en traktor, fortæller han.
Græsrødderne er spist
På billeder fra hans have i Kirkendrup kan man tydeligt se, at græsplænen ikke har det godt.
- Græsset sidder løst og er nemt at vende rundt. Græsset har mistet sine rødder, siger Mehran Mardoukhi.
- Det er første gang. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg har boet her i 20 år, tilføjer han.
Han er ikke den eneste husejer med samme problem. På billederne herunder kan du se, hvordan græsset i en villahave i Korup på samme måde er dødt, og der er store huller i plænen.
Graver man et stykke af det døde græs væk, kan man se nogle små larver, der gemmer sig under græstæppet.
Og det er også her, at årsagen til det døde græs gemmer sig. Der er tale om gåsebillelarver, og de lever af at spise græsrødder.
Fugle ødelægger græsplænen i jagten på larverne
Når fuglene i området finder ud af, at larverne gemmer sig under græstæppet, begynder de at hakke efter larverne, og så får man - ud over det døde græs - store huller i plænen.
- Rågerne efterstræber gåsebillelarverne i jorden. Netop nu er larverne store og ligger så højt i jorden, at fuglene kan få fat på dem, hvis de roder i jorden, siger Hans Peter Ravn, der er seniorforsker i zoologi på Københavns Universitet.
Det stemmer godt overens med, at Mehran Mardoukhi har observeret fugle i sin have.
- Der er masser af krager og solsorte i området, konstaterer haveejeren.
At han ikke har oplevet dødt græs og store huller i sin have før, skyldes først og fremmest det varme og knastørre sommervejr. Fyn er et af de steder i landet, hvor der i løbet af sommermånederne er faldet mindst nedbør.
- Sommeren har været meget tør. Det har gavnet udvikingen og overlevelsen af gåsebillernes larver. Hvis sommeren havde været fugtig, ville de ikke have overlevet i så stort omfang, forklarer Hans Peter Ravn.
En varm og tør sommer hjælper gåsebillerne med at sprede sig og lægge mange æg.
Zoolog: Det kan haveejerne gøre for at undgå larverne
Ifølge Hans Peter Ravn kan det være svært for de odenseanske haveejere at gøre noget for at få en pæn, grøn græsplæne på kort sigt, for larverne lever af at spise græsrødderne, og det giver grimme gule pletter i plænen.
- Nu er græsplænen jo sådan set ødelagt. Og det er svært at bekæmpe larverne i jorden. Mekanisk hjælper det hverken at harve, tromle eller vertikalskære, siger Hans Peter Ravn.
Hvis du vil undgå dødt græs og store huller i græsplænen næste år, er der dog nogle ting, man kan gøre.
Den nemmeste løsning er at vande haven. Erfaringer fra svenske studier viser, at billerne holder sig fra våde plæner, fortæller Hans Peter Ravn.
- De flyver normalt kun de første 14 dage af juni, kun om formiddagen indtil klokken 13, og kun når solen skinner, siger Hans Peter Ravn.
- De lægger ikke æg, hvor der er fugtigt. Så hvis man sprinkler plænen i sådanne perioder, slipper man, råder han.
Fakta om gåsebillen
Gåsebillen er en lille, farverig torbist med en kropslængde på 7 til 12 millimeter.
Den er vidt udbredt i Europa og er mange steder et almindeligt og endda skadevoldende insekt.
I Danmark er gåsebillen almindelig og udbredt over stort set hele landet. Selv om arten trives bedst på lette jorde, findes den i alle landsdele.
Arten er ikke truet.
Gåsebillen kommer frem i sidste del af maj, og den flyver hovedsageligt rundt i haverne i juni, hvor arten er mest talrig. Flyvetiden ebber ud i begyndelsen af juli, og det er ikke almindeligt at træffe arten efter midten af juli.
Kilde: Naturbasen
Endnu en larve driller haveejere i Odense
Derudover klarer larverne sig bedre i lavt græs, så hvis man lader græsset vokse og husker at gøde plænen, burde man også kunne undgå en død græsplæne med larver og sorte fugle.
I to af de ramte haver i Kirkendrup og Korup er græsplænen ikke blevet vandet i løbet af den tørre sommer, og selv om der er kommet godt med regn i september, lever larverne fortsat i bedste velgående.
Det kan dog være en dyr fornøjelse at vande græsplænen for at holde den grøn og frodig.
Det er ikke kun gåsebillelarver, der spiser græsrødderne. Det gælder også larver fra stankelben, og dem er kragerne også vilde med. Larver fra stankelben trives ifølge Hans Peter Ravn bedre, når vi som i andre år har haft en fugtig sommer.
Odenseanske haveejere har i løbet af sommeren bøvlet med en anden larve. Buksbomhalvmøllet, der er kommet til Fyn i de seneste år, er godt i gang med at æde odenseanernes buske.
Spørgsmålet er så, hvornår du skal slå alarm, hvis du opdager, at dit barn har spist giftige bær i haven.
- Alt er giftigt, hvis man indtager det i store nok mængder, siger overlæge Anja Julie Huusom, der ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen.
Er det farligt at spise bær fra ligusterhækken i haven?
- Ligusterbær er vi dog ikke særligt bekymrede for. Bærrene indeholder giftstoffer, som er irriterende for tarmen og kan give voldsom diarré, men der skal meget til, siger Anja Julie Huusom.
Det er eksempelvis en rigtig dårlig idé at lave smoothies af de giftige bær i haven.
- Alt er et spørgsmål om mængde, men spiser du eller dit barn mere end ti bær, vil vi gerne tale med folk og høre, hvad der er foregået, og hvilke symptomer der eventuelt er. Alt under ti bær vil højst kunne give lidt løs mave, som vi ikke er bekymrede for, forklarer hun.
- Børn smager på bærrene, men de spiser sjældent store mængder. Der er ikke så stor koncentration af gift i de enkelte bær.
Tjek din have for disse meget giftige bær
Selv om overlægen ikke er bekymret for bær fra ligusterhækken, er der dog andre bær, hvor forældre skal være mere opmærksomme på, hvad deres små børn putter i munden.
- Galnebær har derimod en ret høj koncentration af giftstoffer. Her ligger vores reaktionsgrænse på to bær. De ligner lidt solbær eller andre spiselige, ugiftige bær. Dem må man godt lige tjekke sin have for, siger Anja Julie Huusom.
- Spiser dit barn mere end to eller flere bær, skal man skal ringe til Giftlinjen med det samme, for så skal man hurtigt på hospitalet, da man for eksempel kan udvikle hallucinationer, angst, blodtryksproblemer og meget store pupiller, forklarer overlægen.
På Giftlinjens liste over giftige planter kan du tjekke, hvor giftige bær og planter i din have er.
Giftlinjen opfordrer til kun at plukke og spise ting i naturen, som man er helt sikre på.
- Vær varsom med ukritisk brug af plante-apps, og brug foråret som anledning til at tage en god snak med børnene om ikke at spise bær og planter i naturen uden at spørge en voksen, siger Anja Julie Huusom.
Norlys lagt ned af opkald - kunder går amok på Trustpilot
kopieret!
Skal du have fat i “Danmarks største integrerede energi- og telekoncern” Norlys, så skal du væbne dig med tålmodighed. Virksomheden er nemlig ramt af flere fejl, som betyder, at de kimes ned af kunder.
Ifølge pressechef Michelle Hald har der været tryk på Norlys’ kundeservice de seneste par uger. Det skyldes, at man er ved at flytte kunder fra flere gamle it-systemer til ét nyt samlet system.
- Flytningen genererer desværre fejl ved flere af vores kunder, som betyder, at nogle kunder oplever at være uden internet, tv eller telefoni, oplyser Michelle Hald i et skriftligt svar.
Sendte forkert mail ud
Men det er ikke kun nedbrud af internet, tv eller telefoni, der volder problemer. I onsdags lykkedes det Norlys at forvirre en masse kunder igen.
- I går (onsdag, red.) sendte vi ved en fejl mails ud til en række kunder om, at de havde en ubetalt regning.
Ifølge Michelle Hald var årsagen en “manuel fejl” i forbindelse med indlæsningen af kunderne i det nye system.
- Så snart, vi opdagede fejlen, sendte vi en sms om fejlen til de af de berørte kunder, som vi har et mobilnummer på – dermed fik langt hovedparten af kunderne hurtigt besked om, at rykkeren var en beklagelig fejl.
Slagtes på Trustpilot
Fejlen lægger sig oven på en række andre fejl, og kigger man på Trustpilot, der er en platform, hvor man kan dele sin anmeldelse af en virksomhed, så har Norlys i øjeblikket rigtig mange utilfredse kunder.
Alene på 24 timer er der indløbet 23 anmeldelser på en eller to stjerner. I de første fem dage af december er det tal på 59. Samlet set har Norlys en score på 2,2 stjerner ud af fem.
Årsagen til kundernes utilfredshed er mange. Nogle har haft problemer med at få hjælp i længere tid, mens andre er utilfredse over, hvor lang tid det tager at komme igennem til virksomhedens kundeservice for at få hjælp.
Normalt er ventetiden under fem minutter, men flere kunder melder om ventetid på over en time. Også selvom Norlys ifølge pressechefen har øget bemandingen i deres kundeservice.
- Vi er utrolig kede af, at vi ikke leverer en ordentlig service til vores kunder. Vi gør alt, hvad vi kan for at afhjælpe det, men lige nu må vi desværre konstatere, at det ikke er muligt for os at levere den service, som vi gerne vil, og det beklager vi meget over for de berørte kunder.
På Sjælland boykotter staten albansk firma, men i Odense er de i gang - nu reagerer regionen
kopieret!
Mens Tekno Fires albanske håndværkere er tilbage på byggepladsen i Odense efter en suspension, har Vejdirektoratet - altså staten - bandlyst arbejderne fra et andet offentligt byggeri, nemlig Storstrømsbroen. Det skriver DR torsdag.
- Tekno Fire er fortsat uønsket på vores byggeplads, hvilket vi også har gjort hovedentreprenøren (Itinera, red.) bekendt, oplyser Vejdirektoratet til DR.
En dokumentar fra samme medie viser, hvordan flere af firmaets 270 albanske medarbejdere er blevet tvunget til at betale cirka en tredjedel af deres løn i Danmark tilbage til deres arbejdsgiver i Albanien.
Itinera har lavet en intern undersøgelse, der ifølge virksomheden selv underkender, at underleverandøren Tekno Fire skulle begå lønfusk i Danmark.
Det er 3F imidlertid uenige i. Fagforeningen har udtalt, at den kender til 20 medarbejdere, der har været tvunget til at betale penge tilbage.
Det er på den baggrund, at Vejdirektoratet nægter firmaet adgang under opførelsen af Storstrømsbroen.
Statens beslutning får nu Region Syddanmark til at reagere.
Endnu en undersøgelse
I kølvandet på statens boykot vil Region Syddanmark sætte en selvstændig undersøgelse af forholdene i gang.
Det fortæller udvalgsformand hos Region Syddanmark, Karsten Uno Petersen (S) til TV 2 Fyn torsdag eftermiddag.
Flere har allerede udtrykt mistillid til Itineras undersøgelse.
Hos 3F’s bygningsarbejdere i Odense giver formanden Torben Knudsen ikke meget for den.
- Vi har set den model massevis af gange. Itinera har valgt en advokat til at undersøge sig selv. De medarbejdere, man har interviewet, føler sig formentlig også under et vist pres.
Albanere er tilbage i arbejde på Nyt OUH efter sag om lønstrid
Striden om underbetaling af 135 albanske medarbejdere i firmaet Tekno Fire på Nyt OUH er endt med, at albanerne atter arbejder på Nyt OUH.
Det oplyser Itenera - en af hoved-entreprenørerne på projektet til TV 2 Fyn.
Oplysningerne kommer efter, at DR tirsdag kunne oplyse, at 270 albanske medarbejdere er blevet tvunget til at betale cirka en tredjedel af deres løn i Danmark tilbage til deres arbejdsgiver i Albanien.
Tekno Fire har også medarbejdere ansat på byggeriet af den nye Storstrømsbro og det nye supersygehus i Køge.
- Efter interne og eksterne undersøgelser har Itinera besluttet at fortsætte samarbejdet med Tekno Fire, siger Barry Crouchman, Nordic Area Manager, Itinera S.p.A.
Suspensionen er trukket tilbage efter, at Itinera selv har undersøgt sagen. Det fremgår af en mailkorrespondance til DR, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Fandt ikke sted i Danmark
- Efter Itinera modtog påstandene om underleverandøren Tekno Fires formodede returkommissions-ordning og personlige trusler mod deres ansatte, besluttede Itinera torsdag den 28. november 2024 midlertidigt at suspendere Tekno Fire, mens anklagerne blev undersøgt. Efter hvad Itinera kan erfare, refererer de begivenheder, der henvises til i dokumentaren, der blev sendt på DR den 3. december 2024, til aktiviteter og/eller forretninger, der ikke har fundet sted i Danmark, hedder det korrespondancen til DR.
Efter Itineras mening beviser dokumentaren ikke, at der eksisterer en Tekno Fire returkommission-ordning, og som led i Itineras undersøgelse, har alle Tekno Fire medarbejdere på byggepladserne i Køge og Kalundborg besvaret spørgeskemaer, som er gennemført af et eksternt advokatfirma om vilkår og betingelser for Tekno Fire medarbejdernes ansættelse.
- I både Køge og Vordingborg var Itineras kunde til stede. Itinera har ikke fundet beviser for misbrug. Baseret på fakta, og de indsamlede beviser, har Itinera derfor besluttet at ophæve suspensionen og genindsætte Tekno Fire med virkning fra onsdag den 4. december 2024, hedder det i koresspondancen.
DR’s oplysninger bygger på viden hos seks medarbejdere, men i går kunne 3F’s forhandlingssekretær i 3F’s byggegruppe konstatere, at man har kendskab til 20 medarbejdere, der også har betalt penge retur.
Fagforening stadig ikke tryg
Hos 3F’s bygningsarbejdere i Odense giver formanden Torben Knudsen ikke meget for Itineras undersøgelse.
- Vi har set den model massevis af gange. Itinera har valgt en advokat til at undersøge sig selv. De medarbejdere, man har interviewet, føler sig formentlig også under et vist pres, siger Torben Knudsen, der efterlyser, at flere regionspolitikere træder i karakter.
I 2022 fandt 3F fandt ud af, at det portugisiske firma Vilaplano Construction på Nyt OUH systematisk underbetalte sine 49 ansatte ved at kræve returkommission, når de kom retur til Portugal – den model, som Tekno Fire har været anklaget for at bruge.
Egenkontrol på arbejdspladsen
På papiret burde byggeriet af Nyt OUH sikre alle medarbejdere en ordentlig løn- og gode arbejdsforhold.
Den italienske hovedorganisation for byggeriet, Odense Hospital Project Team (OHPT), bestående af CMB/Itinera, udfører egenkontrol på byggepladsen og BDO er ansat til at tjekke gældende arbejdsklausuler på byggeriet.
Sidste år kunne TV 2 på baggrund af en aktindsigt oplyse, at man havde gennemført 78 kontroller, hvoraf nogle afslørede uregelmæssigheder, men ikke udløst bøder.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra projektdirektør Kenneth Holm fra Nyt OUH’s bygningsledelse.
DR oplyser i en mail til TV 2 Fyn, at de til fulde står inde for dokumentaren.
Kritikken giver også genlyd i folketinget, hvor Karsten Hønge (SF) dumper Itineras indsats.
- Her er en veldokumenteret sag om svindel, og hvad gør Itinera så? De indleder en undersøgelse af sig selv og overraskende nok, er der ikke noget at komme efter. Det er da naivt at tro på, siger han.
Som udgangspunkt fortsætter Tekno Fires ansatte på Nyt OUH, mens undersøgelsen bliver lavet, lyder det fra Karsten Uno Petersen.
- Vi kan ikke bare stoppe alt. Nu må vi finde ud af, hvad Vejdirektoratet baserer deres beslutning på, om der er forskel på vores klausuler, og hvilken hjemmel de har.
Udvalgsformanden ved ikke, hvor længe der vil gå, før regionens undersøgelse kaster svar af sig.
Itineras pressetalsmand Christian Lemvigh har ikke reageret på TV 2 Fyns henvendelse.
Nu er der godt nyt: Det livreddende fjord-arbejde er i gang
kopieret!
Odense Fjord er lige så frodig som en ørken. Fiskene er væk, og de fleste steder består fjordbunden af slam og sand.
Men nu er det livreddende arbejde sat i gang.
4.500 tons sten bliver i disse dage sænket ned i Odense Fjord. Her skal de udgøre stenrev, som skaber yngle- og gemmesteder for fjordens planter og dyr. Det er en del af den langsigtede plan om at genskabe god økologisk tilstand i fjorden.
Stenene placeres nøje ned i Odense Fjord fra en pram ved kysten til Nordfyns Kommune. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Når arbejdet om få dage er færdigt, vil stenene udgøre såkaldte 'stenrev'.
Skal genskabe dyreliv
Stenrevene bliver placeret strategisk og præcist med GPS-udstyr, og det er planen, at det i fremtiden kommer de til at tjene flere formål under vandets overflade.
- Stenene har mange gode egenskaber. De danner huller og sprækker, som tiltrækker krebsdyr, fiskeyngel og meget andet dyreliv. Større alger kan også vokse på stenene, siger Timi Løvholt Banke fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
Se de vilde billeder: Odense Fjord er stendød
Byråd har netop bevilget to millioner kroner til udplantning af ålegræs i Odense Fjord. Professor er begejstret. Det er første konkrete skridt i genoplivningen af Odense Fjord.
Odense Fjord er lige så frodig som en ørken. Fiskene er væk, de fleste steder består fjordbunden af slam og sand.
Men nu markerer to millioner kroner og et bemærkelsesværdigt samarbejde begyndelsen på enden af den miljømæssige katastrofe.
Vi skruer tiden 60 år tilbage. Dengang så Odense Fjord markant anderledes ud end i dag.
Fjordbunden var lysegrøn. Et bølgende tæppe af den lille plante ålegræs levede i bedste velgående. Til stor gene for fiskerne, der kæmpede med at holde bådenes skruer fri af vandplanten. Men afgørende for iltningen af fjorden. Og bestanden af fisk.
Til maj går biologer fra Odense Universitet i gang med at plante ålegræs ud i fjorden igen. Det sker efter, Odense Byråd onsdag bevilgede to millioner kroner til projektet.
Professor Mogens Flindt er begejstret. Både for pengene og for ålegræs.
- Ålegræs er afgørende, hvis vi skal genoprette Odense Fjord. Det bidrager med vanvittig mange tjenester til økosystemet. Klimamæssigt optager ålegræs CO2. Miljømæssigt optager det næringsstofferne kvælstof og fosfor fra vandet. Det giver meget større biodiversitet og i sidste ende mange flere fisk, siger Mogens Flindt.
Biologisk Institut på Syddansk Universitet har på baggrund af omfattende data udarbejdet historiske kort, der viser udbredelsen af ålegræs i 1960-erne sammenlignet med i dag. Ålegræs er afgørende for at hindre iltsvind og sikre biodiversitet. Se på kortet, hvor slemt det står til i dag. Grafik: Daniel Oxholm Sørensen
Opsigtsvækkende redningsplan
I sommeren 2021 lancerede en række aktører rundt om Odense Fjord et opsigtsvækkende samarbejde.
Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn og Lindø, Odense Renovation, VandcenterSyd, SEGES og Syddansk Universitet gik sammen og præsenterede begyndelsen på en redningsplan for Odense Fjord.
Siden er Faaborg-Midtfyn-, Nordfyns-, og Kerteminde Kommune også kommet med.
- Ålegræsudplantningen, vi netop har fået penge til, bliver den første rigtige aktivitet ude i fjorden, siden vi lancerede samarbejdet, siger Mogens Flindt, som er forskningsleder på Odense Fjord-projektet.
Siden lanceringen har arbejdsgrupper indsamlet data for at finde ud af præcis, hvad det er, der forurener Odense Fjord. For at finde ud af, om den primære synder er landbruget, forsyningsselskaber, industrien, noget helt andet - eller måske en kombination af dem alle.
Men sideløbende med de undersøgelser, arbejder Syddansk Universitet altså også med ålegræs.
- Fjorden er efterhånden lidt en ørken. Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber. I gamle dage holdt fjordtorsken og skrubben krabbebestanden nede. Men de er væk, så krabbebestanden er stukket helt af, siger Mogens Flindt.
Ålegræs er en test
Udplantningen af ålegræs går i gang i midten af maj. Men man får ikke alverden for to millioner kroner. Derfor handler projektet i første omgang om at teste, hvor ålegræsset kan leve.
- Vi laver ti test-transplantationer, som vi kalder det. Vi planter ålegræs ud i både den indre og ydre fjord, siger Mogens Flindt og fortsætter:
- I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større. Men nu planter vi ud begge steder, for så får vi ligesom at se, hvor slemt det er, siger Mogens Flindt.
Hvis forskernes teori holder stik, så dør ålegræsset altså i den indre fjord.
Og det betyder, at nogle af de øvrige aktiviteter i Odense Fjord Samarbejdet for alvor kommer i spil. For så skal nogle af de værste udledere af næringsstoffer stoppes, inden det giver mening at plante ålegræs ud i stor skala.
Fjord mangler stadig penge
Ud over at finansiere test-udplantningen af ålegræs, går de to millioner kroner fra Odense Byråd også til en såkaldt oplandsanalyse.
- Oplandsanalysen er et afgørende punkt for at bringe projektet videre. Vi skal have slået fast, hvor meget kvælstof, der bliver udledt i fjorden. Og præcis hvor det sker. Vi er nødt til at stoppe udledningerne, før vi kan gå videre med ålegræsset, siger Tim Vermund (S), Odenses Klima- og Miljørådmand.
Men til både ålegræs og oplandsanalyse slår to millioner kroner langtfra til.
Derfor er det håbet i Odense, at nogle af de øvrige aktører i Odense Fjord Samarbejdet vil spytte i kassen.
- Til at starte med går vi i dialog med vores samarbejdspartnere i projektet og beder dem om medfinansiering. I første omgang spørger vi de øvrige kommuner. Men vi kommer også til at bede landbruget om at bidrage, siger Tim Vermund.
Lykkes det at identificere de store udledere og efterfølgende udarbejde konkrete handlingsplaner, så baner det ifølge rådmanden vejen for ny statslig - og fondsfinansiering.
- Derudover skal stenrevet beskytte ålegræsset mod stress fra bølger og strøm, så det får bedre vækstvilkår. Det bliver spændende at følge resultaterne.
Universitetet er en af de partnere i Odense Fjord Samarbejdet, som er gået sammen om anlægsprojektet. Foreningens mål er at lave flere genopretningsprojekter i nærmeste fremtid.
Piger sakker bagud i matematik
Har du også svært ved at regne den ud? Siden 2015 er danske skoleelever i 4. klasse blevet dårligere til matematik og natur/teknologi. Men nye tal viser, at især pigerne sakker bagud i forhold til drengene. Med andre ord svarer det til, at pigerne niveaumæssigt er et kvart til et halvt års skolegang efter drengene, når de når 4. klasse. Det skriver DR.
Har du også svært ved at regne den ud? Siden 2015 er danske skoleelever i 4. klasse blevet dårligere til matematik og natur/teknologi. Men nye tal viser, at især pigerne sakker bagud i forhold til drengene. Med andre ord svarer det til, at pigerne niveaumæssigt er et kvart til et halvt års skolegang efter drengene, når de når 4. klasse. Det skriver DR.
Piger sakker bagud i matematik
Har du også svært ved at regne den ud? Siden 2015 er danske skoleelever i 4. klasse blevet dårligere til matematik og natur/teknologi. Men nye tal viser, at især pigerne sakker bagud i forhold til drengene. Med andre ord svarer det til, at pigerne niveaumæssigt er et kvart til et halvt års skolegang efter drengene, når de når 4. klasse. Det skriver DR.
LYD
DEL
LYD
DEL
Det var skamfuldt at blive sygemeldt, siger stresslæge - nu vil hun selv ændre loven
kopieret!
Det skete en dag i klinikken foran køleskabet med vacciner. Praktiserende læge Trine Rønnov havde arbejdet for fuld skrue i 15 år, men pludselig kunne hun ikke huske, hvilken vaccine hun skulle tage frem.
Kort efter blev hun sygemeldt, for lang tids overbelastning havde gjort hende decideret syg af stress.
Skamfuldheden var overvældende i starten, for hun så ikke sig selv som en, der blev stresset.
I dag skammer Trine Rønnov sig ikke længere. Hun har det godt igen, og efter sin egen sygemelding har hun dedikeret sit arbejdsliv til at behandle mennesker, som er alvorligt syge af stress. Det gør hun i firmaet Stresslæge.dk, som hun stiftede i 2016 og i dag driver med psykolog Hans-Jørgen Andersen.
Trine Rønnov og Hans-Jørgen Andersen har et borgerforslag på vej. Det går ud på, at “syg af stress” bør være en decideret diagnose, hvilket det ikke er i dag.
Ifølge Trine Rønnov vil en diagnose forbedre de praktiserende lægers mulighed for at visitere patienterne, så de alvorligt syge af stress får den rette behandling.
Stress er i udgangspunktet godt, ja, endda helt nødvendigt. I små doser, vel at mærke. Men når vi i en længere periode er under pres, får hjernen ikke den nødvendige pause til at restituere, og så kan vi blive overbelastede.
Hvert år koster stress danske arbejdspladser mindst 16.4 milliarder kroner ifølge Det Nationale Forskningsråd for Arbejdsmiljø. Det svarer til godt 37.000 fuldtidsstillinger.
Knap hver femte lønmodtager svarer, at de ofte eller hele tiden har følt sig stresset indenfor de seneste 14 dage dage. Det viser tal fra National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere, Arbejdstilsynet, 2023.
Borgerforslag
Ifølge Trine Rønnov kan de, der er syge af stress, bedre tilbydes offentlige behandlingstilbud og dermed mindske uligheden i sundheden, hvis “syg af stress” bliver en diagnose.
Borgerforslaget vil blive stillet først i 2025.
TV2 Fyn har spurgt Lasse Haugaard Pedersen, socialdemokratisk medlem af folketingets Sundhedsudvalg, om hvordan han vil stille sig til det kommende forslag om at gøre “syg af stress” til en diagnose.
- Jeg synes det er fremragende, at det her borgerforslag bliver stillet. Det gør nemlig, at vi får sat et ekstremt vigtigt emne på dagsordenen – nemlig stress. Alt for mange går ned med flaget, og vi må aldrig acceptere, at stress bliver et vilkår i vores liv. Jeg noterer mig, at der lægefagligt er delte meninger om, hvorvidt stress er en sygdom eller en belastningsreaktion. Der er brug for mere viden på området, og derfor er det godt, at vi lige har landet en aftale, som sætter flere penge af til forskning i blandt andet stress, siger han og fortsætter:
- Jeg ser det ikke som min politiske opgave at afgøre, om det er en sygdom eller en belastningsreaktion. Der må vi have lægefaglige eksperter på banen. Men det er en politisk opgave at bekæmpe stress i vores samfund. Her har vi sidste år lavet en massiv saltvandsindsprøjtning i arbejdstilsynet, hvor vi særligt fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø.
Arla tilbagekalder produkt i hele landet
kopieret!
Arla Foods tilbagekalder nu et parti ”Protino syrnet mælkedessert” med smagene rabarber/vanilje og æble/kanel. Der er nemlig fundet mug i pakkerne, lyder det i en pressemeddelelse.
Der er tale om desserter produceret på Hobro Mejeri 8. november 2024 og har ”bedst før”-dato 23. december 2024.
Desserterne skal enten kasseres eller leveres tilbage, hvor de er købt.
Er ti års festivaler blevet afholdt ulovligt? Hovedpersoner tæt på aftale har ingen kommentarer
kopieret!
Kan næsten ti års Tinderbox-festivaler i Tusindårsskoven have været holdt ulovligt?
Det er et af flere centrale spørgsmål, som har rejst sig, efter at Odense Kommune tirsdag i denne uge meldte ud, at man er kommet i tvivl om, hvorvidt lokalplanen i Tusindårsskoven overhovedet tillader koncerter.
Det skete, efter TV 2 Fyn i weekenden kunne fortælle, at Michael Nielsen, der er nabo til Tusindårsskoven, meldte sig klar til at klage over, at den store sommerfestival, der hvert år besøges af 50.000 daglige gæster, kan bruge Tusindårsskoven til musikfestival.
Michael Nielsen er også bestyrelsesmedlem i foreningen Dyrskuepladsens Naboer, der i sidste uge fik medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
I mellemtiden har Odense Kommune arbejdet på højtryk - og har gjort det i flere måneder - på at lave lokalplanen i Tusindårsskoven om.
Men hvordan kunne det lade sig gøre at Odense Kommune overhovedet gav grønt lys til en festival med op mod 50.000 daglige gæster på et areal med en lokalplan, der ikke nævner mulighed for afholdelse af koncerter?
TV 2 Fyn har ledt efter svaret hos en række centrale personer fra dengang. Du kan læse dem alle i listen herunder.
Ulovligt afholdt festival?
Jørgen Clausen
Det var den daværende stadsdirektør Jørgen Clausen, der på vegne af Odense Kommune underskrev aftalerne med Tinderbox. I dag siger han:
- Det der var vurderingen var, at der altid havde været koncerter, så det antog vi, at det kunne vi fortsætte med. Jeg kan huske, at vi i Borgmesterforvaltningen bad om at få et notat fra By- og Kulturforvaltningen om, hvor der kunne afholdes enkeltsående koncerter, og der blev Tusindårsskoven peget på. Jeg husker ikke nogle forbehold i det notat.
Stefan Birkebjerg Andersen
Stefan Birkebjerg Andersen var fra 2013 og frem til 2015 direktør for By- og Kulturforvaltningen og han overtog posten som stadsdirektør fra Jørgen Clausen i 2015. Han oplyser til TV 2 Fyn, at han ikke har nogen kommentarer til sagen, da han ikke vil udtale sig om sin fortid i Odense Kommune.
Anker Boye
TV 2 Fyn har rakt ud til Odenses tidligere borgmester Anker Boye (S), men han er indtil videre ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Jane Jegind
Venstres Jane Jegind var by- og kulturrådmand fra 2013 og i flere år frem - også i løbet af Tinderbox' første år. Hun har ingen kommentarer til sagen.
Søren Windell
Den nuværende by- og kulturrådmand Søren Windell (K) afviser, at lokalplanen overhovedet har været diskuteret i hans tid som rådmand. Han har siddet på posten siden januar 2022. Ifølge ham blev han først bekendt med, at der overhovedet kunne være et problem i den nuværende lokalplan i sidste uge.
- Det her giver anledning til selvransagelse for at sikre, at vi overholder de regler, vi selv stiller op og vedtager. Og der har der været en grund til at kigge på de eventpladser, vi har for at sikre, at vi har det rigtige grundlag til at lave koncerter.
Christoffer Lilleholt
Christoffer Lilleholt (V) satte sig i rådmandsstolen i september 2020, efter Jane Jegind forlod odenseansk politik. Han var rådmand frem til december 2021. Han siger i dag:
- Det er jo ikke tilfredsstillende, at vi har lavet et forkert skøn. Men hvor der er mennesker, sker der fejl. Og vi må bare konstatere, at indenfor det plangrundlag, der findes, og den måde man skal lave lokalplaner på, så bliver der lavet skøn, og det er en del af at lave by. Der bliver begået fejl en gang i mellem, og så må man arbejde ud fra dem og forsikre sig at få det lovliggjort.
Steen Møller
Fra oktober 2011 til januar 2014 var den konservative Steen Møller by- og kulturrådmand, men han afviser, at have haft noget som helst med Tinderbox-festivalen at gøre.
- Det er ikke noget, jeg har været involveret i overhovedet. Jane Jegind var nået at blive rådmand, inden det overhovedet var på tegnebrættet.
Ronnie Hansen
Som eventchef i Odense Kommune tilskrives Ronnie Hansen en stor del af æren for, at Tinderbox blev til virkelighed i Odense, og han var helt tæt på forhandlingerne med Tinderbox. Han stoppede som eventchef i november 2016. Han har i dag ingen kommentarer til spørgsmålene om lokalplaner og brugen af Tusindårsskoven.
Verdensstjerner strømmer til fynsk stævne
kopieret!
Det bliver et stjernespækket Grand Prix, der 29. december løber af stablen på Cykling Odenses baner i Bolbro.
Julie Leth og Amalie Dideriksen deltager i stævnet, og det gør de som forsvarende verdensmestre i banecykling. Makkerparret vandt VM-guld på hjemmebane i oktober.
Også på herresiden er der prominente navne på deltagerlisten, når Tobias Aagaard & Lasse Norman Leth indtager den ovale bane. Parret har før sejret ved Gran Prix Odense. Tobias Aagaard bærer rundt to guldmedaljer og en sølvmedalje fra seneste VM i banecykling.
Danske børn er de mest mobbede i Norden
kopieret!
I Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.
Det slår en ny international undersøgelse fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler. Det skriver Videnskab.dk
Danmark det eneste land i Norden, hvor over halvdelen af eleverne oplever mobning. I Norge og Sverige oplever 37 procent, mens det er 29 procent i Finland.
Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen mener, at indsatsen i Danmark mangler noget.
- I Danmark er vi alt for dårlige til at tænke i langsigtede strategier. I stedet skifter man fokus fra sag til sag, fra mobning til vold i skolen, til mistrivsel, til fravær – uden at indse, at det hele hænger sammen, siger hun til Videnskab.dk.
Dagrofa vil have flere købmænd på landet
kopieret!
Mens andre dagligvarekoncerner hovedsageligt kigger mod større byer, når de skal udvide butiksnetværket, har Dagrofa øje på de små lokalsamfund.
Det fremgår af selskabets nye strategi kaldet "Gro' 27", som gælder for de kommende tre år.
Og selv om Min Købmand-kæden ikke fylder ret meget i det store regnskab, så prioriterer Dagrofa alligevel at styrke og udvikle den med endnu flere butikker de kommende år.
- Vi har fundet ud af, at Min Købmand kan være et rigtig godt omdrejningspunkt i mindre byer, og vi har fundet en bæredygtig model, hvor borgerne er medfinansierende, siger administrerende direktør Tomas Pietrangeli.
Flygtede fra politiet gennem Odense - her er alle sigtelserne
kopieret!
En biljagt, der varede i 13 minutter og resulterede i en anholdelse af føreren på Odins Bro tirsdag aften, er nu endt med en lang liste af sigtelser.
En 32-årig mand fra Odense er sigtet for at køre uden kørekort, at være i besiddelse af euforiserende stoffer, og at have stjålet den bil, han kørte i.
Derudover er han sigtet for at forvolde fare for andre under kørslen samt at overtræde knivloven, oplyser Fyns Politi.
Desuden sigtes han for manglende agtpågivenhed, ubetinget vigepligt, hastighedsovertrædelse, placering på vejen, venstre om helleanlæg, anvisning ikke efterkommet, kørsel over for rødt lys, overhaling højre om.
Kæmpe byggeri for kvart milliard udskydes
kopieret!
Et stort anlagt byggeri af Syddansk Erhvervsskole bliver nu udskudt som følge af regeringens ungdomsuddannelsesreform fra 8. oktober.
Det skriver Syddansk Erhvervsskole i en pressemeddelelse.
Tilbage i maj 2022 kunne skolen meddele, at skolens bestyrelse havde truffet beslutning om at flytte sine industriuddannelser fra Risingsvej til et moderne nybyggeri på Munkebjergvej.
Reformen tænkes iværksat i 2030 og forventes at ville indeholde store forandringer for udbydere af ungdomsuddannelser.
Derfor mener skolen ikke, at den ansvarligt kan opføre et byggeri for 240 millioner kroner.