Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fire borgmestre fra Langeland, Svendborg, Guldborgsund og Lolland var mandag til møde i transportministeriet om udviklingen i Rute 9 og den fremskudte færgehavn i Tårs.
På Langeland sidder Finn Methmann, der er administrerende direktør hos STM-vinduer. Han sidder langt fra Slotsholmen, hvor fire borgmestre fra Langeland, Svendborg, Guldborgsund og Lolland mandag var til møde med transportminister Benny Engelbrecht (S) for at snakke om udviklingen af hovedlandevejen over Tåsinge og Langeland (Rute 9, red.) samt en fremskudt færgehavn i Tårs på Lolland.
Men selvom han er langt derfra, håber han, at der kommer noget ud af mødet mellem ministeren og de fire borgmestre.
Hurtigere vej til Hamborg og Berlin: Sydfyn danner "trafik-mafia" med Lolland
Sydfyn er gået sammen med Lolland med det formål at binde de to landsdele sammen og komme tættere på Tyskland.
Borgmestrene fra Langeland, Svendborg, Guldborgsund og Lolland vil bruge Folkemødet til at promovere planerne om en hurtigforbindelse mellem Spodsbjerg og Tårs.
De fire kommuner er gået sammen om en fælles stand på Folkemødet, så danskerne kan blive klogere på de otte år gamle planer hen over Langelandsbæltet. Med i standen er også Rederiet Færgen og Femern Bælt A/S.
“Jeg er stolt over, at det er lykkedes at etablere det her samarbejde tværs hen over vandet. Vi viser nu, at vi kan stå sammen.”
- Ved at opgradere rute 9 og halvere sejltiden mellem Langeland og Lolland vil vi få adgang til et helt nyt arbejdsmarked og rykke tættere på den kommende forbindelse over Femern. Det er en historie om, hvordan man skaber et Danmark i bedre balance, og den historie vil vi gerne fortælle til så mange som muligt, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).
God økonomi i hurtigrute
I efteråret kom der en rapport fra Transportministeriet, som konkluderede, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at bygge en fremskudt færgehavn ved Tårs og dermed halvere sejltiden.
Rapporten var baseret på et anlægsoverslag fra Svendborg Kommune, som tidligere har vurderet, at det vil koste 576 millioner kroner at gennemføre projektet.
Efterfølgende blev der i forbindelse med finansloven for 2019 sat penge af til en mere grundig analyse af projektet.
- Mens vi venter på den analyse, vil vi sammen med Lolland bruge tiden til at påvirke en række centrale politikere fra folketingets partier. Det er jo i sidste ende dem, som skal give grønt lys for projektet, siger Tonni Hansen.
Fra 45 til 20 minutter
Det tager i dag 45 minutter at sejle fra Langeland til Lolland, men ved at bygge en fremskudt færgehavn i det lavvandede område tre kilometer uden for Tårs, behøver færgerne ikke at sænke farten, og dermed kan overfartstiden mere end halveres til 20-22 minutter.
“Det er virkelig store muligheder, som opstår, hvis Fyn og Odense kommer tættere på Fehmern og dermed også tættere på Tyskland og Berlin.”
Det vil skabe mulighed for halvtimesdrift mellem landsdelene og aflaste Storebæltsforbindelsen, hvor trafikken i disse år er i stigning på grund af lavere brotakster.
- Jeg er stolt over, at det er lykkedes at etablere det her samarbejde tværs hen over vandet. Vi viser nu, at vi kan stå sammen, siger Tonni Hansen.
- Det er virkelig store muligheder, som opstår, hvis Fyn og Odense kommer tættere på Fehmern og dermed også tættere på Tyskland og Berlin. Flere centrale politikere på Christiansborg har allerede fået øjnene op for perspektiverne, og netop derfor er det enormt vigtigt, at vi også på længere sigt formår at fastholde den positive opmærksomhed, siger borgmesteren.
- For vores vedkommende ser jeg muligheder i, at STM-vinduer kommer tættere på deres kommende medarbejdere. Der hvor vi skal have vores medarbejdere fra er jo typisk Odense og Sydfyn, så det bliver meget lettere for dem at komme hertil, og der bliver måske også en større interesse for at etablere sig på Langeland, siger Finn Methmann.
Det tager tid
Inden mødet i transportministeriet var borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF), spændt på ministerens holdning.
Det vil udviklingen af Rute 9 betyde
- Udvikling af Rute 9 kan ændre rejsetiden fra Svendborg til Maribo fra de nuværende to timer til godt én time.
- Sejltiden på Spodsbjerg-Tårs ruten nedbringes fra 45 minutter til 22 minutter.
- Der vil være afgang hver halve time.
- Forbedring af vejforbindelserne på Tåsinge og Lolland reducerer køretiden med 10-20 minutter.
- Jeg forventer at få en mulighed for at få klarhed om det her fantastiske projekt, som er meget vigtigt for vores lokalområde på Sydfyn og Lolland, men også hvorfor det er vigtigt for Danmark, fordi vi har brug for den ekstra forbindelse, når Femern Bælt åbner, siger Tonni Hansen.
Ligesom det betyder noget for Tonni Hansen, er det vigtigt for Finn Methmann, at der gøres noget for lokalområdet. Særligt én del af projektet kan nemlig gøre en stor forskel for ham.
- Det er tiden. Man vil gerne bo tæt på sin arbejdsplads, men i dag tager det næsten lige så lang tid at køre fra Svendborg til Rudkøbing som fra Svendborg til Odense. Så det vil reducere tiden væsentligt, og så kan det måske også blive attraktivt for folk i Odense at komme ned til os, hvis der er nogle interessante stillinger, forklarer Finn Methmann.
Rapport: Ny havn skal give halvtimesdrift mellem Langeland og Lolland
Visualisering af den fremskudte havn ved Tårs. Illustration: Sund & Bælt
En såkaldt fremskudt havn skal reducere sejltiden på Spodsbjerg-Tårs-ruten fra 45 til 22 minutter.
Færgeruten Spodsbjerg-Tårs har i dag timedrift og en overfartstid på 45 minutter. Men nye beregninger viser, at en såkaldt fremskudt færgehavn ud for Tårs kan reducere overfartstiden til 22 minutter.
På finansloven sidste år blev der afsat en million kroner til en undersøgelse af projektet.
Den nye rapport er netop offentliggjort, og selv om projektet ifølge beregningerne med et afkast på 3,6 procent ikke lever op til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets krav om afkast, den interne rente, på minimum fire procent, så passer konklusionerne i rapporten rigtig godt ind i transportordfører Kristian Pihl Lorentzens (V) tanker for det sydfynske område:
- Det er klart, at det er lidt nemmere, hvis det er over fire procent, men det er ikke nogen show-stopper, at det ligger på en tre-fire procent her. Specielt ikke hvis vi har et overordnet politisk hensyn, der hedder, at vi vil have et sammenhængende Danmark, der er i bedre balance. Det er en politisk stillingtagen, om man vil afvige fra kravet. Jeg synes, at det her er et vigtigt projekt.
- Vi får et land, som hænger bedre sammen, når der kommer en forbindelse fra Fyn ned over Tåsinge og Langeland og til Lolland.
- Det er meget vigtigt for den del af landet, der kommer mere med og får mere vækst. Der kommer en langt kortere rejsetid og det betyder, at området kommer til at hænge bedre sammen - også for dem der skal over vandet for at pendle til og fra arbejde.
- Så vi får en meget mere sammenhængende region og dermed bedre vækst, bedre bosætning og så videre. Så det betyder noget for infrastrukturen og for kortere rejsetider, siger Kristian Pihl Lorentzen.
Sejltid på 22 minutter
Formålet med en fremskudt havn er at opnå halvtimesdrift for færgeoverfarten mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på det vestlige Lolland.
Det forudsætter ifølge rederiet Danske Færger A/S (Langelandsfærgen), at sejltiden reduceres til 22 minutter plus en vendetid for færgen på otte minutter.
Danske Færger har tidligere vurderet, at den ændring kræver, at afstanden mellem havnene reduceres til 8,9 kilometer. Alt sammen fremgår af den nye undersøgelse, som Sund & Bælt med hjælp fra eksterne konsulenter har lavet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Rapporten og dens konklusioner bringer glæde på Langeland, hvor borgmester Tonni Hansen (SF) kan se store perspektiver i at forbedre forbindelsen med Lolland, Falster og Sjælland.
- For os vil det betyde, at vi kommer tættere på Lolland og det arbejdsmarked der er på Lolland, de uddannelsesmuligheder der er på Lolland, vores erhvervsliv vil - specielt når Femern-forbindelsen kommer - have meget lettere ved at komme til Tyskland. Og så har vi hele turismedelen, så det er en RIGTIG god nyhed for Langeland.
En vigtig bold
Benny Engelbrecht skal snart i gang med forhandlingerne om en ny infrastrukturplan frem til 2030. Der skal frem til 2030 investeres for over 100 milliarder kroner i broer, veje og jernbaner i Danmark. For både Tonni Hansen og Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) var mandagens møde et forsøg på at få Rute 9 og den fremskudte færgehavn med i forhandlingerne.
- Ministeren har netop sagt, at alt er åbent, og alle bolde er i spil igen, så det er vigtigt for os at komme ind og forklare, at det her også er en god bold at have med i spillet, forklarer Tonni Hansen.
I dag tager det 45 minutter at sejle fra Langeland til Lolland, men ved at bygge en fremskudt færgehavn i det lavvandede område tre kilometer ud for Tårs, behøver færgerne ikke at sænke farten, og overfartstiden kan derfor mere end halveres til 20-22 minutter.
- Jeg synes lige så godt, at arbejdet med den fremskudte færgehavn kan gå i gang. Det er to projekter, som kan påvirke hinanden positivt som et helhedsprojekt. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at være her og bakke op om Langeland og Lolland, siger Bo Hansen.
Særligt ét budskab er vigtigt for Langelands borgmester.
- Det er vigtigt at få de to landsdele, som ellers har været adskilt i årtier på grund af vandet, hægtet sammen. Det tror jeg godt, jeg kan få forklaret på en måde, så ministeren bliver begejstret for det, fortæller Tonni Hansen lige inden mødet.
Lydhør minister
Rute 9 går tværs over Fyn, Tåsinge, Langeland og Lolland som hovedvejsrute, og en tidssvarende rute vil betyde markant bedre fremkommelighed og skabe større turisme, mobilitet på arbejdsmarkedet og adgang til uddannelsesinstitutioner, bosætning og adgang til arbejdskraft til Fehmern Bælt.
Benny Engelbrecht havde ikke tid til at snakke efter møde, men udsendte en kort kommentar til TV 2/Fyn. Han skriver:
- Hvis en fremskudt færgehavn ved Tårs bliver bragt op i forhandlingerne, vil jeg naturligvis drøfte projektet med partierne.
Han giver ikke nogen konkrete løfter, men efter mødet har Tonni Hansen alligevel en god fornemmelse.
- Det var et ganske udmærket møde, hvor ministeren lyttede til os. Vi forventer jo ikke, at han træffer beslutningen i dag, men bare det, at han var lydhør og med interesse spurgte ind til vores projekt, var positivt. Jeg er faktisk i godt humør. Jeg synes, at det var et rigtig godt møde, lyder det fra Langelands borgmester, da han og de andre borgmestre kommer ud fra transportministeriet.
Tilbage på Langeland sidder Finn Methmann bare med ét ønske for både ham selv og virksomheden STM-vinduer.
- Vi kan ikke andet end håbe på, at ministeren er lydhør for, at vi skal støtte udkantsområderne i Danmark og gøre betingelserne bedre for os og de virksomheder, der er her, siger han.
Flyvrag syd for Langeland: Overlevende blev hjulpet af langelandske fiskere
Otto Uldum, der er museumsinspektør og arkæolog ved Langelands Museum, har længe kendt til sunkne bombefly.
De bomber, som Søværnets Dykkertjeneste i denne uge undersøger, er med al sandsynlighed fra to tunge amerikanske bombefly af typen B-24. De kolliderede den 20. juni 1944, da de under en overflyvning kom under beskydning. Siden da har de ligget på havbunden ud for Gulstav ved Bagenkop.
- De to vrag, som det drejer sig om, har jo været kendt i mange år, og vi havde også registreret to positioner der i området, siger Otto Uldum, museumsinspektør og arkæolog, Langelands Museum.
“De få overlevende, der var - en fra det ene fly og to fra det andet - har også berettet, at de var tæt på Langeland, og blev taget op af langelandske fiskere”
Han har været i kontakt med Søværnets mineryddere, siden de i september fik kendskab til vragene og de usprængte bomber.
- Jeg har hjulpet dem lidt med nogle arkivariske oplysninger. Vi er temmelig sikre på, at det er de to fly, som beretningerne fortæller om. Flyenes kurs er lige til at gå til, det kan man læse ud af beretningerne, siger han.
Beretningerne fra de i alt tre overlevende fra flystyrtene bekræfter teorien.
- De få overlevende, der var - en fra det ene fly og to fra det andet - har også berettet, at de var tæt på Langeland, og blev taget op af langelandske fiskere, fortæller Otto Uldum.
Adskillige vrag på havbunden
Det er ikke blot i farvandet syd for Langeland, dykkere kan støde på nedstyrtede fly. Lignende vrag findes mange andre steder.
- Det pres, jeg har prøvet at lægge på vores styrelse med at få lavet denne her positivliste over krigsvrag. Det er jo blevet aktualiseret nu, hvor man har de her vrag, siger Otto Uldum.
Han håber, at det nuværende fokus på flyvragene og bomberne betyder, at man bliver bedre til at bevare og passe på vrag i almindelighed:
- Det er ikke finderens private fly, det er vores alle sammens arkæologiske kilder, ligesom at gravhøje og andre kilder.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her