9. okt. 2019 kl. 22:21

Otto Uldum, der er museumsinspektør og arkæolog ved Langelands Museum, har længe kendt til sunkne bombefly.


De bomber, som Søværnets Dykkertjeneste i denne uge undersøger, er med al sandsynlighed fra to tunge amerikanske bombefly af typen B-24. De kolliderede den 20. juni 1944, da de under en overflyvning kom under beskydning. Siden da har de ligget på havbunden ud for Gulstav ved Bagenkop.

Læs også: Se videoen: Bomber fra Anden Verdenskrig sprænges i fynsk farvand
Gå tilbage Del
8. okt. 2019 kl. 17:06
Opdateret: 8. okt. 2019 kl. 17:43

Se videoen: Bomber fra Anden Verdenskrig sprænges i fynsk farvand

Én efter én detoneres de bomber, som dykkere fra Søværnet har fundet ved et flyvrag syd for Langeland. Nu er spørgsmålet, om man også kan finde forsvundet besætningsmedlem.


Opdatering

  1. Artiklen er opdateret med informationer om bombesprængningen og flyvragets type.

  2. Opdateret med ny video og citater fra chef for Søværnets Dykkertjeneste.

  3. Opdateret med undervandsvideo ved bombeflyet

Syv bomber er indtil videre blevet fundet ved et flyvrag i farvandet syd for Langeland. Nu flyttes og bortsprænges bomberne én for én.

Hver bombe bringes til sprængning i et sikret område, så der på længere sigt kan dykkes sikkert ved vraget. Det oplyser Forsvaret. Det tager cirka halvanden time at flytte og detonere hver bombe.

- Der er noget kapow i dem, og det er kun 135 kilo. Der er relativt meget, men vi bortsprænger dem på 21 meters dybde, og alligevel giver de en rimelig høj vandsøjle, siger Lars Møller Pedersen, der er chef for Søværnets Dykkertjeneste.

I alt er 12 dykkere fra Søværnets Dykkertjeneste med på opgaven, hvor de i hold dykker på skift. Søværnets Dykkertjeneste løser Forsvarets maritime ammunitionsrydning. Det vil sige, at dykkerne undersøger forliste skibe eller nedstyrtede fly.

Bomber flyttet med hæveballon

Bomberne, som er fundet ved flyvraget, bliver flyttet fra området med en hæveballon, som dykkerne sætter på.

- Så hæver bomben sig stille og roligt op gennem vandsøjlen, og så flytter vi den et par hundrede meter, oplyser Lars Møller Pedersen.

Sigtbarheden i farvandet er to til tre meter, men det til trods er det alligevel lykkedes dykkerne at sikre videomateriale og billeder fra området.

Flytype næsten fastlagt

Flyet, som bomberne er fundet ved, vurderes med 99,8 procents sikkerhed at være af typen B-24. Det er amerikansk bombefly, som blev brugt under anden verdenskrig.

I mange år har dykkere kendt området. En af dem er Brian Roth Andersen, som ved tidligere lejlighed har taget nedenstående billeder fra vraget. Siden september har det været forbudt at dykke, sejle og fiske i området.

Søværnet forventer, at arbejdet i området vil vare resten af ugen.

- Det, vi ønsker, er, at få identificeret flyet 100 procent. Så vi vil godt finde noget med et serienummer på. Vi ved, at maskingeværerne har det, og at nogle af motordelene eventuelt vil have det, siger Lars Møller Pedersen.

Artiklen fortsætter under videoen

Besætningmedlem kan være på havbunden

Et af de helt store spørgsmål i det videre forløb er, om man kan finde det besætningsmedlem, der styrtede ned med flyet under Anden Verdenskrig.

- Vi ved, at der var et af besætningsmedlemmerne, der ikke nåede at slippe ud. Han må ligge i området et eller andet sted, siger Lars Møller Pedersen, der er chef for Søværnets Dykkertjeneste.

Derfor skal Forsvaret i samarbejde med amerikanerne nu finde ud af, hvad der videre skal ske.

Brian Roth Andersen
 
Brian Roth Andersen
 
Brian Roth Andersen
 
Brian Roth Andersen
 
Brian Roth Andersen
 
Brian Roth Andersen
 
Brian Roth Andersen
 
Brian Roth Andersen
 

- De to vrag, som det drejer sig om, har jo været kendt i mange år, og vi havde også registreret to positioner der i området, siger Otto Uldum, museumsinspektør og arkæolog, Langelands Museum.

“De få overlevende, der var - en fra det ene fly og to fra det andet - har også berettet, at de var tæt på Langeland, og blev taget op af langelandske fiskere”

— Otto Uldum, museumsinspektør og arkæolog, Langelands Museum

Han har været i kontakt med Søværnets mineryddere, siden de i september fik kendskab til vragene og de usprængte bomber.

- Jeg har hjulpet dem lidt med nogle arkivariske oplysninger. Vi er temmelig sikre på, at det er de to fly, som beretningerne fortæller om. Flyenes kurs er lige til at gå til, det kan man læse ud af beretningerne, siger han.

Beretningerne fra de i alt tre overlevende fra flystyrtene bekræfter teorien.

Læs også: En gammel hemmelighed: Lokale dykkere har kendt til flyvrag i årevis 
Gå tilbage Del
15. sep. 2019 kl. 16:59

En gammel hemmelighed: Lokale dykkere har kendt til flyvrag i årevis 

Ifølge søværnets oplysninger er det et engelsk bombefly som dette af typen Lancaster, som er fundet på bunden af Langelandsbæltet. Men en fritidsdykker, som påstår at have dykket på vraget, mener, at det er amerikansk B-24 bombefly.

Guillaume Souvant / Ritzau Scanpix

På havbunden omkring vraget kan der ses ubrugte patroner til flyets maskinkanoner.

Michael Skovgaard Rasmussen

Dele af flyets B-24 bombeflyets motor.

Michael Skovgaard Rasmussen
/

Søndag har søværnet udsendt et midlertidigt forbud mod at opholde sig i området omkring et flyvrag ved Langelands kyst, men lokale dykkere påstår at have kendt til vraget i årevis. 


Tidligt søndag morgen fik søværnet et tip fra en dykker, som havde opdaget, hvad der lignede vraget af et bombefly fra Anden Verdenskrig. Der skulle ifølge dykkeren også ligge usprængte bomber omkring vraget, og derfor udsendte søværnet et midlertidigt forbud mod at dykke, fiske, sejle, arbejde eller kaste anker i området.

“Vraget matcher den position, som søværnet har opgivet i dag. For 15-20 år siden kom nogle fiskere, vi kendte, i havn i Bagenkop. De fortalte os, at de havde fået en flyvinge i trawlet og havde en position, som de gav til os.”

— Michael Skovgaard Rasmussen, fritidsdykker

Men vraget, som er fundet ud for Gulstav ved Bagenkop på Sydlangeland, har været kendt blandt fynske fritidsdykkere i årevis. Det siger flere fritidsdykkere, som TV 2/Fyn har talt med søndag.

Én af dem er Michael Skovgaard Rasmussen fra Strib. Han påstår, at han dykkede på det pågældende vrag første gang for omkring 15 år siden.

- Vraget matcher den position, som søværnet har opgivet i dag. For 15-20 år siden kom nogle fiskere, vi kendte, i havn i Bagenkop. De fortalte os, at de havde fået en flyvinge i trawlet og havde en position, som de gav til os, forklarer Michael Skovgaard Rasmussen, der har mere end 25 års erfaring som dykker og dykkerinstruktør.

Opdagede et bombefly på havbunden

Michael Skovgaard Rasmussen forklarer, at han sammen med fire-fem venner sejlede ud for at undersøge den position, som fiskerne havde givet dem.

- Vi sejlede ud og dykkede ned på vraget, hvor vi opdagede, at det var en bombemaskine. Vi kunne se, at det var en amerikansk B-24 bombemaskine, for når man viskede på brændstoftankene, kom navnet frem, siger han.

Men det strider imod det, som søværnet har oplyst. Dykkeren, som tippede om vraget, mente nemlig, at der var tale om et britisk Lancaster-fly, skrev Ritzau tidligere søndag.

Alligevel er Michael Skovgaard Rasmussen sikker på, at der er tale om det flyvrag, som han dykkede på for flere år siden.

- Positionen ligger jo lige oven i vores position, så jeg er meget sikker på, at det er det samme vrag, siger han.

Holdt hemmeligt i årevis

TV 2/Fyn har søndag været i kontakt med flere fynske fritidsdykkere, der alle påstår at have kendt til vraget - og de mange usprængte bomber - i årevis. Men kun Michael Skovgaard Rasmussen har indvilliget i at fortælle om vraget.

Søværnet
Vraget er fundet ud for Langelands sydlige spids, som på kortet er markeret med en hvid prik.  

- Jamen det er jo, fordi når vi støder ind i den slags som dykkere, så holder vi det tæt på os selv, for vi er godt klar over, at mange ting forsvinder fra vrag, og der er også nogle, som ødelægger vragene, når de forsøger at komme ind og finde ting, forklarer Michael Skovgaard Rasmussen og fortsætter:

- Søværnet har jo givet positionen på vraget nu, så derfor vil alle dykkere på Fyn bevæge sig derned, så snart søværnet er væk igen. Så bliver der myrekrig, fordi der er kommet et nyt vrag. Så derfor kan jeg lige så godt fortælle historien, nu hvor vraget er blevet kendt. For historien er jo spændende, siger han.

Fortalte politiet om vraget

Nu er dykkernes hemmelighed blevet brudt, og koordinaterne ligger frit tilgængeligt for alle på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Men faktisk kunne hemmeligheden have været afsløret for mange år siden, siger Michael Skovgaard Rasmussen.

Michael Skovgaard Rasmussen
Ved et dyk på vraget hævede Michael Skovgaard Rasmussen sammen med andre dykkere et maskingevær. Registreringsnummeret på maskingeværet er identisk med nummeret på det maskingevær, som man ved fra amerikansk side var ombord på det B-24 bombefly, som styrtede ned ud for Keldsnor den 20. juni 1944.

- Jeg forsøgte engang at ringe til politiet for at fortælle, at vi havde fundet et vrag med bomber, men jeg blev sendt lidt rundt i systemet og blev til sidst bedt om at sende en mail. Jeg tror aldrig, jeg kom til at sende den mail, for jeg tænkte, at hvis de ikke var mere interesserede, jamen så, mindes han.

I stedet har Michael Skovgaard Rasmussen i flere år været en del af en lille gruppe fritidsdykkere, som har dykket på det hemmeligholdte vrag - det vrag, som han mener i dag er blevet offentligt kendt.

Bombefly på vej hjem fra Tyskland

I årenes løb har han brugt timevis på at klarlægge vragets historie, forklarer han.

- Historien gik jo, at to fly stødte sammen den 20. juni 1944 under formationsflyvning, hvor det ene fly pludselig ændrer position og skærer kroppen over på det andet fly, siger han, mens han bladrer i en bog, som han mener beviser hans påstand.

På side 163 i bogen “En dråbe i havet: Langeland under 2. Verdenskrig” af Bent Andersen, finder han svaret:

- Den 20. juni 1944 gennemførtes et dagangreb på Politz, og under overflyvningen blev formationen beskudt af det tyske flakbatteri ved Kjeldsnor. Piloten på Convair B-24J nr. 42100351 fra 565. Squadron, 389. Bomber Group mistede herunder kontrollen med flyet, som ændrede retning og kolliderede med et andet fly i formationen (Convair B-24H nr. 4295144 fra 565. Squadron, 389. Bomber Group), står der i bogen, som er udgivet af Rudkøbing Byhistoriske Arkiv i 1994.

Uddrag fra bogen "En dråbe i havet: Langeland under 2. Verdenskrig" af Bent Andersen med flere. Bogen er udgivet i 1994 af Rudkøbing Byhistoriske Arkiv. 

Altså beskrivelsen af et amerikansk B-24 bombefly, som er styrtet ned ud for Langelands sydligste punkt.

Ifølge bogen, som Michael Skovgaard Rasmussen har læst i mange gange, var der ti amerikanske soldater ombord på hver af de to amerikanske maskiner. Kun tre af mændene overlevede styrtet.

Det andet fly er angiveligt styrtet ned i retning mod Lolland, men det er såvidt vides aldrig fundet, siger Michael Skovgaard Rasmussen. Eller også er der bare ingen, som har brudt den hemmelighed endnu.

- De få overlevende, der var - en fra det ene fly og to fra det andet - har også berettet, at de var tæt på Langeland, og blev taget op af langelandske fiskere, fortæller Otto Uldum.

Adskillige vrag på havbunden

Det er ikke blot i farvandet syd for Langeland, dykkere kan støde på nedstyrtede fly. Lignende vrag findes mange andre steder.

Læs også: Mindst syv bomber fundet ved flyvrag syd for Langeland
Gå tilbage Del
8. okt. 2019 kl. 15:43
Opdateret: 8. okt. 2019 kl. 16:24

Mindst syv bomber fundet ved flyvrag syd for Langeland

Anders Høgh

Dykkere fra Søværnet har fundet syv bomber på et flyvrag syd for Langeland. Dykkerne forventer at kunne finde op imod ti bomber, der kan være fra Anden Verdenskrig.


Opdateret

  1. Artiklen er opdateret med nye oplysninger fra Forsvaret, der bekræfter fundet af syv bomber ved vraget.

Minedykkere fra Forsvaret har lokaliseret syv bomber på et flyvrag fundet syd for Langeland. Og der kan være flere.

Bomberne bringes til sprængning i et sikret område, så der på længere sigt kan dykkes sikkert ved vraget. Det oplyser Forsvaret.

Dykkere fra Søværnets Dykkertjeneste har siden tirsdag morgen undersøgt, om der er bomber og efterladte på havbunden syd for Langeland.

Sprængfarlig ammunition

I september kom det frem, at bombeflyet, der formentlig er fra Anden Verdenskrig, var blevet fundet i Langelandsbæltet.

Det har siden været forbudt at dykke, sejle og fiske i området, fordi Forsvaret ikke ved, om der er sprængfarlig ammunition på vraget.

TV 2/Fyn har fra morgenstunden tirsdag været med Søværnets Dykkertjeneste om bord på dykkerskibet Søløven.

Én bombe adgangen

Dykkerne er i gang med at dokumentere eventuelle fund med videooptagelser til danske og amerikanske myndigheder.

- Vi tager dem én ad gangen, som vi finder dem. Så transporterer vi dem væk fra selve vraget for at holde vraget intakt. Der er mulighed for, at der er efterladte dernede, og derfor har vi ikke tænkt os at sprænge bomberne, hvor de er, siger orlogskaptajn og chef for Søværnets Dykkertjeneste Bo Pedersen til TV 2/Fyn.

Er der risiko for, at bomberne springer, mens dykkerne er dernede?

- Der vil altid være en meget lille risiko for, at det kommer til at ske. Vi er godt uddannet, og vi tager alle forholdsregler for, at der ikke kommer til at ske noget, fastslår Bo Pedersen.

Tusindvis af miner

Søværnets Dykkertjeneste løser Forsvarets maritime ammunitionsrydning. Det vil sige, at dykkerne undersøger forliste skibe eller nedstyrtede fly.

Samtidig har dykkerne til opgave at håndtere de tusindvis af miner, der fortsat ligger i de danske farvande.

På tirsdagens opgave er der i alt 24 personer fra Søværnet af sted, heriblandt 12 dykkere.

- Det pres, jeg har prøvet at lægge på vores styrelse med at få lavet denne her positivliste over krigsvrag. Det er jo blevet aktualiseret nu, hvor man har de her vrag, siger Otto Uldum.

Han håber, at det nuværende fokus på flyvragene og bomberne betyder, at man bliver bedre til at bevare og passe på vrag i almindelighed:

- Det er ikke finderens private fly, det er vores alle sammens arkæologiske kilder, ligesom at gravhøje og andre kilder.

I denne uge er Søværnet i gang med at sprænge syv bomber i luften, som blev fundet ved et flyvrag fra anden verdenskrig ud for Langeland.Historien om flyvraget var kendt på Langelandsmuseet, hvor direktøren håber, at opmærksomheden får os til at passe bedre på flyvragene i danske farvande.
I dag kl. 9:20
Tophistorie
Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 55 minutter siden
Tophistorie
Fyn
TV 2
LYT
Del
Link
kopieret!

Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.


Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.


Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.


Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.


Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".


Erkendte tre forhold

Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".

Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.

Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.

Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.

Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.

Begrunder dom

De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.

Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.

Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.

Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.

De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.

Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.

Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.

Michal Cizek Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.

Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.

En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:

- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.

Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.

For 2 timer siden
Morten Albek

Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.


Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.



  • Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.


Flere projekter risikerer at ryge

Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.

Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.

Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.

- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:

- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.

Lille håb i mørket

Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.

Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.

Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.

Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.

TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.

- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.

Det skriver politiet på X.

- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.

Nummeret til politiet er 114.

For 4 timer siden
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

I dag kl. 8:40
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her