Harme over mistet jobgaranti
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regionsrådet har besluttet, at de ansatte på regionens sygehuse mister deres jobgaranti. Men beslutningen vækker harme hos blandt andre Social- og sundhedsassistenterne.
Jobgarantien, som de ansatte på Region Syddanmarks sygehuse har haft siden 2007, betød, at de ansatte kunne vælge at blive om-placeret til et nyt job.
Et flertal i Regionsrådet stemte for, men fire medlemmer fra SF og Enhedslisten stemte imod ophævelsen af garantien.
Men afviklingen af den garanti vækker harme hos blandt andre Social- og sundhedsassistenterne.
Susanne Bøgeskov er en af de social- og sundhedsassistenter, der har haft glæde af jobgarantien. Hun fik en ny fuldtidsstilling på Nyremedicinsk-afdeling, da hendes stilling i 2013 blev nedlagt på svangre-afdelingen.
- På grund af min alder, er det jo ikke mig, de står og råber efter ude på gaden, siger Susanne Bøgeskov, der social- og sundhedsassistent på Odense Universitetshospital.
- Konsekvensen kan blive at man bliver sat på gaden, altså ud på dagpenge, siger Christina Bank, der er tillidsrepræsentant fra Odense Universitetshospital.
Garantien ophæves pr. 1. maj 2015.