Havnebad på plads i Odense

Politikerne i Odense Kommune er i dag blevet enige om at bevilge 10 millioner kroner ekstra, så der kan etableres et havnebad i Odense Havn.

Det er forligspartierne bag kulturforliget (S-SF-K-V), der på et møde onsdag har fundet de ekstra penge.

Havnebadet skal ligge ved Havnepladsen på Odense Havn, og det var i første omgang budgetteret til at koste 25 millioner kroner. Men nu er der altså bevilget yderligere 10 millioner kroner, så havnebadet kan blive dybere, det oplyser by- og kulturrådmand Jane Jegind, Venstre.

De ekstra ti millioner kroner kommer fra de kulturpenge, som er sat af til at udvikle Byens Ø.

Det forventes, at odenseanerne kan hoppe i havnebadet i sommeren 2016.

Oversigt

    Oversigt