Her bor de rigeste og fattigste på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tre sogne på Fyn er blandt de steder i Danmark, hvor gennemsnitsindtægten er lavest.
Der er store forskelle på indkomsterne på tværs af sognegrænserne på Fyn. Det viser en ny analyse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser den gennemsnitlige årlige indkomst blandt beskæftigede i landets godt 2.000 sogne. Og den viser, at få kilometer kan betyde store forskelle.
René fra Luksusfælden festede pengene væk: I dag kan han ikke låne til drømmehuset
En undersøgelse fra Finans Danmark viser, at unge, der har gældsproblemer, før de fylder 21 år, oftere ender i langvarige økonomiske udfordringer senere i livet.
- Vi var i byen en aften i København. Det kostede 9.000 kroner for mig og en kammerat.
“Som ungt menneske er det nemt at optage gæld, og det benyttede jeg mig af”
Sådan fortæller René Thomsen, der i dag er 35 år og bor i et lejet hus i Blommenslyst lidt uden for Odense, om dengang for ti år siden, hvor han var ung, og weekenderne blev brugt på landets diskoteker.
Natten i København var selv for René Thomsen en usædvanlig dyr aften, men når man festede både torsdag, fredag og lørdag, og gerne gav vennerne en omgang, kunne det hurtigt løbe op.
Brug for råd til privatøkonomi?
Har du brug for råd til din økonomi? Se med på TV 2 Fyns facebookside i aften, hvor vi spørger René Thomsen og eksperten fra Luksusfælden Kenneth Hansen om gode råd til en sund privatøkonomi.
Derfor endte René Thomsen på et tidspunkt med at skylde mere end 250.000 kroner væk til sin mor og to større brødre, flere banklån og forskellige forbrugs- og kviklån.
Knap hver femte ung havner i gæld
I løbet af ungdommen kommer knap hver femte ung på et tidspunkt i kortere eller længerevarende gældsproblemer. Særlige forbrugsmønstre, misbrug eller uheldige hændelser kan gøre, at unge ikke formår at balancere indtægter og udgifter, så de bliver nødsaget til at gældsfinansiere et underskud.
Det viser en undersøgelse fra Finans Danmark. Dermed har langt de fleste unge godt styr på pengene, men hvorfor går det så galt for nogen? Det har René Thomsen et bud på.
- Som ungt menneske er det nemt at optage gæld, og det benyttede jeg mig af, siger han og henviser til de mange kvik- og kassekreditlån, han ubekymret erhvervede sig i ungdomsårene.
Ifølge Pernille Oldgaard, der, udover at have bloggen moneymum.dk, er seniorbankrådgiver i Nordea og tidligere har været filialdirektør i samme bank, kan en del af forklaringen også være manglende åbenhed.
- Økonomi er blevet en ting, vi ikke taler om. Vi ved typisk ikke, hvad der står på kontoen hos vores venner og familie. Derfor er det gennem årene blevet gjort skamfuldt ikke at have styr på sin økonomi, siger hun.
Del af forklaringen: Manglende selvkontrol og uvidenhed
Ligesom der er stor forskel på omfanget og varigheden af unges gæld, kan de økonomiske problemer have meget forskellige bagvedliggende årsager.
“Økonomi er blevet en ting, vi ikke taler om. Det er blevet skamfuldt ikke at have styr på sin økonomi”
Spørger man de unge, der har gældsproblemer, vurderer to ud af fem, at det bunder i mangel på selvkontrol og uvidenhed om konsekvenserne ved et overforbrug.
- En del af forklaringen er, at man altid gerne vil være en del af gruppen. Det handler om at passe ind i den perfekte verden, og gør man ikke det, er der unge, der synes, de er nødt til at låne penge for at få råd til det, de andre har, siger Penille Oldgaard, der også selv kan genkende det fra sine ungdomsår.
Hvorfor får unge gæld?
Gældsproblemer udspringer af mange forskellige ubalancer i unges liv. Spørger man unge med gældsproblemer selv, svarer to ud af fem, at problemerne begyndte på grund af mangel på selvkontrol og uvidenhed om konsekvenserne ved overforbrug.
Knap to ud af fem unge svarer, at problemerne begyndte, da de flyttede hjemmefra og/eller begyndte studie. Lidt færre siger, at problemerne begyndte efter større ændringer i deres familieforhold. For mere end hver fjerde unge, der ender i langvarige gældsproblemer, opstår problemerne tit i forbindelse med arbejdsløshed.
Lidt over hver sjette vurderer, at problemerne delvist begynder på grund af uforudsete engangsudgifter fra tab på bolig, skattegæld eller lignende, og for lidt over hver fjerde tager problemerne fat i forbindelse med sygdom, stress, depression og/eller dødsfald i familien.
Kilde: Finans Danmark
Og netop det med at passe ind i bestemte forestillinger om ungdomslivet kan René Thomsen genkende.
- Jeg tog lånene for at finansiere en livsstil, som jeg egentligt ikke havde råd til. Jeg gjorde det, fordi jeg gerne ville have et bedre billede af mig selv, fortæller han.
Ræk ud efter hjælp, hvis du har problemer
I 2011 meldte René Thomsens ven ham til TV 3-programmet ’Luksusfælden’, hvor et hold eksperter hjalp ham med at komme ud af gælden på mere end 250.000 kroner.
- Jeg havde nok brug for det der los i røven for at sige det mildt. Eksperternes hjælp var guld værd, og det er deres og min vens skyld, at jeg er, hvor jeg er nu, siger René Thomsen om forløbet, der endte med at vende op og ned på hans liv.
Færre dårlige betalere, men gælden vokser
De senere år er færre unge havnet i RKI-registreret sammenlignet med tidligere. Men beløbet, de hver især skylder, er til gengæld vokset.
Hos fynske unge voksede gælden samlet med 14 procent fra 2018 til 2019. Sammen med Sjælland er Fyn derfor i toppen, når det kommer til, hvor i landet gælden er vokset mest de seneste år.
Tilsammen har de 18-25-årige fynske unge i RKI en gæld på over 43 millioner kroner. Tælles gælden fra de 26-30-årige også med, så runder unges samlede gæld over 109 millioner kroner alene på Fyn.
Kilde: Experian A/S
Og det er da også vigtigt, at man rækker ud til andre, hvis man står i økonomiske problemer, mener flere eksperter, TV 2 Fyn har talt med. For Pernille Oldgaard er første skridt at kigge indad.
- Jeg tror, der er noget inde i de unge (med gældsproblemer, red.) selv, der skal ændres først. Derefter er det vigtigt at få talt med nogen om problemet og måske endda finde en, der kan inspirere en til at blive gældfri, siger hun.
- Man kan også få en økonomisk mentor, som sagtens kan være ens ven eller veninde, hvis de har bedre styr på økonomien. Jeg tror, det er vigtigt at finde en, der kan inspirere en.
Valg i ungdommen definerer Renés fremtid
Selvom ungdommen ofte kan føles bekymringsfri, ender unge, der har gældsproblemer, før de fylder 21 år, oftere i langvarige økonomiske udfordringer senere i livet, viser undersøgelse fra Finans Danmark.
“Lad vær med bare at gå ud og tage lån, for du kommer til at fortryde det senere hen. Jeg taler af erfaring”
Også for René Thomsen har den gæld, han optog som ung, stadig stor betydning for hans økonomi.
Banken har smækket kassen i, og det betyder, at han ikke har mulighed for at låne til det hus, han drømmer om.
- Når man har sløset så mange penge væk, og banken kan se, man har gjort det, sætter det nogle forhindringer, som gør, at jeg ikke bare kan låne penge til et hus. Jeg skal bevise, at jeg kan spare op, og at jeg har et fornuftigt budget, siger René Thomsen.
Derfor har han et råd til andre, der måske står i samme situation, som han gjorde, da han var ung.
- Lad være med bare at gå ud og tage lån, for du kommer til at fortryde det senere hen, hvis du ikke har mulighed for at betale det tilbage. Jeg taler af erfaring, siger han.
Du kan møde René Thomsen og ekspert fra TV3-programmet Luksusfælden i aften på TV 2 Fyns facebookside, hvor de sammen svarer på fynboernes spørgsmål og giver gode råd om privatøkonomi. Stil spørgsmål og se med på vores facebookside her.
Se med: Har jeg råd til det?
En ny bil, en udlandsrejse eller måske bare et par nye træsko? Uanset hvad du drømmer om at købe, så kan du nu få hjælp til at vurdere, om du har råd.
Torsdag den 18. marts klokken 20 hjælper to eksperter - Pernille Oldgaard, bankrådgiver i Nordea og blogger på @mommymum.dk og Hans Kjems, privatkundechef i Folkesparekassen - fynboerne med at vurdere, om de har råd til deres næste drømmekøb.
Er du i tvivl, om du har råd til din drøm? Skriv til os her og fortæl os, hvad eksperterne kan hjælpe dig med. Få svaret og se med, når vi sender live på TV 2 Fyns facebookside torsdag.
Vollsmose er det sogn i landet, hvor den gennemsnitlige indkomst er lavest. I gennemsnit tjener beskæftigede i sognet 324.542 kroner om året.
Kigger man til gengæld fem kilometer mod sydøst til Thomas Kingos Sogn, så ser det helt anderledes ud. Her er gennemsnitsindkomsten 744.869 kroner.
Ghettoområder ligger lavest
At Vollsmose ligger i den lave ende, stemmer godt overens med en landsdækkende tendens, som viser, at den laveste indkomst er at finde i landets ghettoområder.
Anden- og tredjesidst på listen ligger henholdsvis Tingbjerg og Gellerup Sogn.
Det er dog ikke udelukkende ghettoområder, der placerer sig nederst på listen.
Således er de to langelandske sogne Hou og Strynø begge med blandt de nederste ti.
Slut med høje renter:
- Det skulle have været sådan, dengang jeg tog lånet
Torsdag vedtog Folketinget nye regler for kviklån. Det glæder Trine Holmegaard, der selv har siddet fast i en stor gæld grundet de rentetunge lån.
Trine Holmegaard fra Ejby glemmer aldrig, hvordan det var at være fanget i en skov af dyre kviklån. I 2017 stod hun med gæld på over en million kroner, hovedårsagen var de høje renter, som man oplever på kvilånene.
Torsdag vedtog Folktingets pariter at sætte et loft på 35 procent i rente på forbrugslån, og det glæder Trine Holmegaard, der i dag er gældsfri.
- Jeg synes, at det er fedt. Det skulle have været sådan, dengang jeg tog lånet, siger hun.
Med den nye lov må man desuden ikke reklamere for lån med renter over 25 procent.
- Du siger bare ja
I 2013 røg huset på tvangsauktion og Trine Holmegaard stod og manglede penge til bil, husleje og de daglige fornødenheder. Allerede fire år forinden var hun havnet i en gældsspiral, da hun tog sit første kviklån.
Hun hev sin telefon frem.
- Der var det nemt lige at google, at jeg skulle bruge nogle penge, fortæller Trine Holmegaard.
Kviklån efter kviklån sprang i øjnene på hende. I dag kan hun ikke huske rentesatsen, men mener at den var omkring 35 eller 40 procent. Typisk kan kviklånene have en årlig omkostninger på op til 900 procent.
- Man bliver fristet, og man bliver ikke stillet til ansvar. Der er ikke nogen, der spørger, hvad man skal bruge pengene til. Ja faktisk bliver du ikke spurgt ind til en disse, du siger bare ja, husker Trine Homlemgaard, der på kort tid fik lånet gennemført.
På få år havde hun gæld på over en million kroner.
Blev arrig og spiste chips
Den store gældt gav Trine Holmgaard angst. Hver gang hun så en politibil, var hun sikker på, at den var der for at hente hende, ligesom hun fandt sig selv mere og mere arrig over for familie, venner og kollegaer. Og så tog hun en del kilo på.
- Jeg kunne ikke overskue noget. Det var lettere bare at sætte mig ned og spise en pose chips, husker hun og fortæller, at det ikke var det værd.
I afmagt meldte hun sig til Luksusfælden, hvor hun kom gennem det lille nåleøje. Hjælpen fra eksperterne i programmet er hun evig taknemmelig for.
- Det er deres skyld, at jeg står, hvor jeg er nu. De hjalp med at lave et skema, fortalte, hvem der skulle have penge først og hvem, der skulle sættes på standby, siger Trine Holmegaard, der i dag har fået styr på økonomien.
Kan rejse for egne penge
Når Trine Holmegaard tænker tilbage på sin tid i kviklånenes kløer, gyser hun lidt.
- Hvis du havde spurgt mig, om det var fint med kviklån, da jeg lige havde taget det, så havde jeg sagt ja. Men i bagklogskabens lys, så skal det ikke være så nemt, at man bare kan sidde bag en skærm og gemme sig og derfra vente på, at pengene kommer ind, siger hun og fortæller, at det ville være bedre, hvis man skulle stille sig op ansigt til ansigt og bede om pengene.
“Der var det nemt lige at google, at jeg skulle bruge nogle penge.”
- Så havde jeg ikke taget det.
I dag er økonomien sund, og hun har tabt sine "kviklånskilo" igen. Sidste sommer var hun endda for første gang på ferie til udlandet.
- Jeg var i Alanya med penge, som vi selv havde sparret op. Det er en rejse, jeg husker, for normalt har det været for lånte penge, siger hun.
Selvom hun er glad for, at der nu bliver sat et loft på 35 procent i rente på forbrugslån, kunne hun godt ønske, at det var endnu lavere. Det samme gælder reglerne for reklame, som hun helst så blev helt forbudt.
- Du kan ikke engang se et kvarters fjernsyn om morgenen uden en reklame for spil eller kviklån, og jeg synes egentlig, at det skal forbydes. Folk skal selv opsøge det, hvis de vil låne penge. Så kan det være, at halvdelen falder fra, siger hun.
Strib ligger i top
Der er ingen af de fynske sogne, der er blandt de ti, som ligger højest på listen.
Strib Sogn er det sted på Fyn, hvor den gennemsnitlige indkomst er højest med 765.461 kroner om året.
Der er dog stadig et stykke vej op til de øverste ti, hvor Jægersborg Sogn i Gentofte er nummer ti med en årlig indkomst på 1.017.798 kroner.
Faktisk er hele fem af de sogne med højest indtægt at finde i Gentofte Kommune.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her