Én har svært ved at gå, en anden kæmper med hørelsen, andre med hukommelsen.
Det er 60 år siden, at de sammen vandt datidens svar på Superligaen. Årtier siden, at deres elskede klub overhovedet var i nærheden af at gøre sig gældende i toppen af dansk fodbold.
Alligevel insisterer seks gamle holdkammerater fra Odense-klubben B1909 på stadig at være en del af hinandens liv.
- Vi holder ud, vi bliver ved. Og vi mindes de gode kammerater, vi har haft på holdet, siger tidligere midtbanespiller, Arno Hansen, der har døbt gruppen ”Gulddrengene” med reference til rækken af sejre, de sammen fik hevet i land.
Peakede i propfyldt Parken
Særligt én sejr har sat sig fast hos de gamle fynske fodboldhelte.
Vi spoler tiden tilbage til en novemberdag i 1964. Her så omkring 43.300 tilskuere til, da holdkammeraterne fra B1909 slog KB i Københavns Idrætspark.
Aldrig – hverken før eller siden - har der siddet så mange på lægterne til en dansk klubkamp.
- Der var fuldt hus, og vi tænkte, det var helt vanvittigt. Men det var der altså. Og så måtte de jo lukke portene, for de kunne ikke lukke alle ind, husker Walther Richter, der spillede offensiv midtbane.
Men sejren lå langt fra i kortene, og fynboerne var pressede langt ind i anden halvleg.
- Hvis vi ikke havde haft vores målmand, som spillede sit livs kamp, så havde vi ikke vundet, konkluderer tidligere B1909-angriber Mogens Berg, med henvisning til sin nu afdøde holdkammerat Svend Aage Rask.
Det blev holdets anden Mogens - med efternavnet Haastrup - der scorede målet, som sikrede fynboerne 1-0-sejren og dermed titlen som danmarksmestre dét år.
- Det glemmer man aldrig. Det gør man ikke, understreger den tidligere angriber, der i flere år var kendt som som den gamle arbejderklubs ”målmaskine”.
Hjælper hinanden med at huske
I årene der fulgte, blev "Gulddrengene" spredt for alle vinde.
Et par stykker blev professionelle i udlandet, mens andre gjorde karriere uden for grønsværen. De blev fædre og siden bedstefædre. Nu og da mødtes de til forskellige arrangementer i klubben.
Men for fire år siden blev der skruet op.
Det var da Per Jacobsen, en anden tidligere midtbanespiller, og hans kone, Lis, tog initiativ til at samle de gamle guldvindere i deres sommerhus én dag om året.
- Der er nogen, der husker meget bedre, end jeg gør. Det vil jeg være helt ærlig at sige. Og så er der også nogen, der husker ad helvede til, siger Per Jacobsen og tjatter kammeratligt til Leif Hartwig, daværende B1909-forsvarer og landsholdsspiller.
- Ja, dér supplerer vi hinanden godt, følger Hartwig op.
Siden er de gamle holdkammerater og deres koner mødtes hver sommer for at drikke øl, spise pulled pork og synge sange om deres fælles fodboldfortid.
- Vi fortæller alle de historier, som vi i årets løb har glemt, griner Mogens Berg, der efter 1964 blev professionel fodboldspiller i Skotland.
B1909's gyldne år
- Gid de var her
På B1909's gamle vinderfoto fra 1964 skæver 11 helt unge mænd ind i fotografens linse.
I de mange år, der er gået, siden det blev taget, er de blevet reduceret til et syvmandshold.
Men selvom de gamle holdkammerater er væk, er de ikke glemt, understreger Arno Hansen.
- Indrømmet, dem savner vi. Vi havde jo en special jargon, vi støttede hinanden og kunne lide at hygge os sammen. Ind imellem så husker man tilbage og tænker: ”Hvor er de henne nu?" og "Bare de havde været her.”
Gennemsnitsalderen blandt de tilbageværende er over 80. Det har sat tanker i gang, om dét at samles en enkelt gang om året, nu også er nok.
- Vi bliver jo færre og færre af naturlige årsager. Så nu har vi sat det op til hvert halve år. Så er der en chance for, at vi kan ses lidt oftere, mens der er nogen tilbage. Sagt helt groft, lyder det fra Leif Hartwig, der lægger hus til ”Gulddrengenes” næste komsammen i januar..
For selvom der er gået mere end et halvt liv siden deres fælles fodboldtriumf, lever kammeratskabet - og minderne - stadig i bedste velgående.
- Vi er nogle gutter, der kan lide hinanden - og så er det jo lige meget, at det er de samme historier, vi fortæller år efter år. Det er hyggeligt at være sammen, slår Mogens Berg fast.
- Så det fortsætter, så længe vi er her.