Med et hop på 2.073 nysmittede fynboere det seneste døgn ser det ud til, at forudsigelsen om, at de høje coronasmittetal ville flytte sig fra København og Sjælland mod vest - og dermed Fyn -, holder stik.

De officielle tal fra Statens Serum Institut viser torsdag, at antallet af smittede set henover en uge på et døgn er hoppet fra 26.264 til 28.337 smittede.

Det er den største stigning i antal smittede på et døgn på Fyn. For en måned siden lød tallet på 10.074 over de seneste syv dage.

Kigger man på de enkelte fynske kommuner, står Odense for den største stigning i procent (se tabellen herunder) fra onsdag til torsdag, mens Ærø har den laveste stigning.

Det var professor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet Eskild Petersen, der i weekenden kom med vurderingen, at smitte ville rulle vestpå. Han sagde blandt andet til Ritzau, at det ville ske frem mod midten af næste uge.

- Så skal vi lige have smittet nogle flere eller vaccineret dem, og så aftager den også der. Det er en naturlig udvikling af epidemien, tror jeg, sagde Eskild Petersen.

Flere end 100.000 er blevet smittet igen

Det seneste døgn er der på landsplan fundet 53.747 smittetilfælde med coronavirus.

Smittetilfældene er fundet blandt 172.183 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Af de 53.747 smittetilfælde er 3.205 af dem reinfektioner, hvilket vil sige personer, som tidligere har været testet positive for corona.

Torsdag runder antallet af reinfektioner 100.000 - helt specifikt 100.026, skriver Ritzau.

- Der er efterhånden så mange, der har haft corona eller er vaccineret (i Østdanmark, red.), så derfor ruller smitten vestpå.

Ifølge Eskild Petersen kommer det til at betyde, at der vil være færre sygemeldinger i Region Hovedstaden og Sjælland, mens der vil ske en stigning i Syddanmark - og dermed på Fyn -, Midtjylland og Nordjylland. I hvert fald de næste syv til ti dage, siger han til Ritzau.

- Så skal vi lige have smittet nogle flere der eller vaccineret dem, og så aftager den også der. Det er en naturlig udvikling af epidemien, tror jeg, siger Eskild Petersen.

Når mørket er faldet på og sengetiden nærmer sig, kan det godt virke foruroligende, hvis  larmende jagerfly brager henover hovedet på en.

Og når verdens politikere og diplomater alle taler om den højspændte situation i Ukraine, kan det godt lægge lidt ekstra oven på utrygheden.

TV 2 Fyn fik onsdag aften en henvendelse med spørgsmålet:

Ved I hvorfor der både i går og i dag flyver jagerfly over Odense om aftenen? Synes det er lidt foruroligende, når man ikke ved hvad der er grunden - set i lyset af hvad der sker i Ukraine. 

Der er imidlertid tale om noget mere harmløst end aggression fra Rusland, der gør, at jagerfly flænser aftenfreden med deres motorer.

Det forklarer Louise Witus Schierup, der er presseofficer ved Fighter Wing Skrydstrup, som fra basen i det sydlige Jylland er hjemsted og udgangspunkt for den danske styrke af F-16 kampfly og de mange mennesker, der dagligt arbejder med flyene.

- Vi kører noget øvelse med hæren. Hvis de for eksempel kommer i problemer på landjorden, kan de rekvirere støtte fra flyvevåbnet, og så kommer vi og yder støtte, fortæller presseofficeren.

Joint Terminal Attack Controller

En del af Fighter Wings mørkeflyvninger er netop denne øvelser, der militært går under navnet JTAC, der står for Joint Terminal Attack Controller.

En JTAC kan beskrives som pilotens øjne på landjorden. Soldaten, som på forsvarssprog hedder en operatør, sikrer, at kampflyet er effektivt på landjorden, og en del af øvelsen er, at JTAC-operatøren lyser på et mål med infrarødt lys, så kampflyet efterfølgende kan se og angribe målet.

Denne øvelse kræver, at der er jordsigte, som der var over Odense onsdag aften, og derfor har det betydning for, hvor og hvornår man kan træne JTAC-operationer.

Derfor foregår flyvningerne også over land og ikke ude over havet.

- Det er hæren, der som udgangspunkt rekvirerer os til de her flyvninger, så de bestemmer hvor vi flyver. Men det er klart, at vi prøver at sprede øvelserne ud over hele landet, så vi ikke er til gene for det samme område i længere tid, siger Louise Witus Schierup.

Natflyvninger på pause i vinterferien

Fighter Wing har været på vingerne med de såkaldte mørkeflyvninger siden uge tre, og de fortsætter til og med udgangen af denne uge.

- Vi holder pause i uge syv, men vi har også mulighed for mørkeflyvninger i uge otte og ni som backup, fortæller Louise Witus Schierup.

Forsvaret søger lige nu folk, der ønsker at uddanne sig til joint terminal attack controller. 

Det kan du læse mere om her.

Der var ekstra gang i bookingsystemerne på de fynske hoteller og campingpladser i 2021. 

Sidste år bookede over fire millioner gæster sig ind på fynske overnatningssteder. Det er en stigning på ti procent sammenlignet med antallet af gæster i 2017. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Det er jo en rigtig dejlig nyhed, som bekræfter den gode fornemmelse, vi har haft hen over efteråret. Jeg synes godt, vi kan tillade os at være stolte over, hvordan vi sammen på Fyn har klaret os igennem pandemien overordnet set, siger Rasmus Hessum, direktør i Destination Fyn, som er en del af Erhvervshus Fyn.

Populære campingpladser

Især på de fynske campingpladser er der sket en fremgang. Her er der sket en stigning på hele 30 procent i 2021 sammenlignet med 2017.

Det betyder, at mere end halvanden million mennesker lagde sig til rette i enten telt eller campingvogn sidste år.

Den store længsel efter overnatning på campingpladser mærkede de også ved campingpladsen First Camp Hasmark Strand på Nordfyn sidste år. Her var efterspørgslen så stor, at de i de bedst belagte uger havde 2.500 gæster om ugen.

- Det hele var totalt udsolgt. Faktisk helt fra uge 27 til uge 32. Der havde vi ikke en eneste plads ledig. Hvis der kom nogen fra gaden, måtte vi desværre afvise, siger Gustaf Josefsson, som er destinationsmanager ved First Camp Hasmark Strand. 

I et coronaår

At Fyn rundede de fire millioner overnatninger i et år, hvor de første fire måneder var præget af nedlukning, tegner godt for fremtiden, mener Rasmus Hessum fra Destination Fyn.

Hold musen hen over grafikken og se tallene. 

- Vi har benyttet lejligheden under pandemien til at få bidt os rigtig godt fast på det danske marked. Med en stærk fælles indsats blandt andet med ”Fyn skal det være"-kampagnen indledte vi allerede i 2020 opbygningen af et stærkere kendskab til Fyn, siger Rasmus Hessum.

Destination Fyn mener, at øen nu tydeligt er kommet på danskerne og turisternes radar, og at især Fyns erhvervsturisme ligger højt.

- Vi har nogle dygtige hoteller og konferencecentre, som meget hurtigt lykkedes med at få gang i hjulene efter genåbningen. I efteråret har de løbet virkelig stærkt og indhentet meget af det tabte, siger Rasmus Hessum.

For at gøre campingfaciliteterne i Hasmark endnu mere attraktiv har campingpladsen valgt at investere 3,1 millioner kroner til et nyt badeland, nyt glampingområde og større kapacitet i receptionen.

Og selvom corona fik mange danskere til at holde ferie på Fyn i 2021, er destinationsmanageren ved First Camp Hasmark Strand også optimistisk for, hvad fremtiden kan bringe.

Sidste år lukkede corona jo store dele af udlandet. 

Er du ikke bange for at investere så mange penge, hvis folk så vælger at rejse udenlands i år?

- Selvfølgelig ser vi en lille tendens, at folk venter med at booke ophold hos os, fordi de måske overvejer udlandet i stedet. Men samtidig er vi fortrøstningsfulde, fordi i år nok får vi mange af vores udenlandske gæster tilbage. Dem manglede vi jo sidste år, siger Gustaf Josefsson.