Borgmestre råber op: Hvorfor får hoteller ikke samme vilkår som kulturen?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De fynske borgmestre er gået sammen om at få råbt erhvervsministeren op. De ønsker samme vilkår for hoteller som for kulturinstitutionerne.
Det undrer den fynske hotelbranche, at forbuddet mod større forsamlinger gælder for dem, når teatre og biografer må samle op til 500 mennesker. De må nemlig stadig kun samle ti mennesker til en konference.
Alle fynske borgmestre er derfor gået sammen om at rette henvendelse til erhvervsministeren.
- Det, vi fynske borgmestre siger til erhvervsministeren, er: Giv nu de samme retningslinjer som kulturinstitutionerne, siger borgmester i Nyborg Kenneth Muhs (V).
Nabolokalerne må have 500 personer samlet - men lokalet midt i må kun have 10
Hotelbranchen undrer sig over, at den stadig ikke kan få svar på, hvorfor nabobygningerne med teater og biograf må samle op til 500 mennesker, mens konferencecentre må samle 10.
Det er hårde tider for hoteller og konferencecentre, der i månedsvis ikke har kunnet samle flere end ti personer til møder som følge af forsamlingsforbuddet.
At hotellerne og konferencecentrene ikke er en del regeringens første genåbningsplaner, og at der ikke er konkrete svar på, hvornår de igen må arrangere stormøder, frustrerer ejerne.
- Lige nu sejler hele vores branche i mørke og kan ikke få et svar på, om vi kan afholde et sølvbryllup eller en konference på tirsdag i næste uge, siger Tom Pelle-Jensen, der er næstformand i Horesta og direktør for Hotel Svendborg.
- Jeg står ved siden af en biograf og et teater. Der må de have helt op til 500 mennesker, hvis de har 1.000 kvadratmeter. Jeg står med en restaurant bag mig, hvor jeg må have 125 mennesker. Men midt i er der selskabs- og konferencelokaler. Der må der være 10, fortæller Tom Pelle-Jensen.
Er det nu, vi skal sætte det hele over styr ved at genåbne blindt?
- Nej. Jeg er helt enig. Det er der ikke nogen, der skal gøre, men der er nogle politikere, der skal fortælle mig, hvad forskellen er på, at man må være 500 i en kulturinstitution (...), men i et konferencelokale eller et selskabslokale har vi ikke noget svar på, om de må gøre det eller ej.
Hotel Nyborg Strand savner konkrete svar
Tom Pelle-Jensen støttes af direktøren på Hotel Nyborg Strand. Her holder man lukket indtil 30. juli, da man ikke har nogen ordrer i bogen alligevel som følge af coronaviruspandemien.
- Jeg savner nogle helt konkrete svar på, hvor fornuften er henne i dele af det, vi mangler i forhold til at få genåbnet. I dag kan jeg invitere til et kulturarrangement i den store sal og have 400 mennesker inde, men jeg kan ikke få lov til at have et møde til 11 personer i det samme lokale, siger Jan. G. Larsen, der er direktør på Hotel Nyborg Strand.
Hindsgavl Slot i Middelfart er til gengæld åbnet, og selv om direktøren satser på at tiltrække danske hotelgæster hen over sommeren, kan han også se de store udfordringer senere på året.
- Der, hvor vi har det rigtig svært, er, når vi kommer hen i efteråret, hvis ikke vi kan køre vores erhvervskonferencer. Det er der ikke noget, der umiddelbart tyder på, at vi kommer i gang på fuld kraft, siger Uffe Høeg Johansen, der er direktør på Hindsgavl Slot.
8. juni forventes regeringens fase tre at træde i kraft, og det er muligt, at det generelle forsamlingsforbud hæves til 30-50 personer.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kunne ikke stille op til interview med TV 2/Fyn.
Stor økonomi på Fyn
Det undrer særligt Kenneth Muhs og de andre borgmestre, at de ikke kan få lov til at åbne for flere gæster til konferencerne, når der er ekstra godt styr på rengøring og flere kvadratmeter at boldre sig på.
- Det giver ingen mening, at man ikke kan åbne her, når man kan samle 200 til en teaterforestilling eller en biografforestilling, siger han.
8. juni sker der formentlig en lempelse af forsamlingsforbuddet, men ingen ved, hvad der skal ske med konferencecentrene. Og det er problematisk.
“Det, vi fynske borgmestre siger til erhvervsministeren, er: Giv nu de samme retningslinjer, som kulturinstitutionerne.”
- Det er en stor økonomi på Fyn. Det er mange job. At man ikke kan komme i gang og ikke ved hvornår, det gør, at man mister arrangementer. Og det er rigtig mange penge, der går tabt, siger Kenneth Muhs.
Overholder retningslinjerne
Allerede nu har det haft store konsekvenser, at det ikke har været muligt at afholde konferencer på hotellerne.
- Flere steder må de sige nej til henvendelser, og det kan betyde, at de, der ellers normalt bestiller konferencer, ikke henvender sig igen, siger Kenneth Muhs.
Årsagen til, at der ikke åbnes for mere end ti personer, handler om hygiejne. Men det er borgmesteren i Nyborg ikke nervøs for.
Corona-risiko: "Superspredere" kan sætte Generator i stå
Forskning viser at såkaldte "superspredere" smitter i det offentlige rum og de store forsamlinger. Studiestartsfestivalen Generator fortsætter planer om gadefestival i Odense i starten af september.
At tæmme de såkaldte "superspredere" er nøglen til bekæmpelse af coronavirus. Det viser ny forskning.
En "superspreder" er en smittet person, der smitter mange andre, og forskningen peger på, at festivaler og andre store forsamlinger bør lukkes for i år.
Men forskningen får ikke studiestartsfestivalen Generator i Odense til at trække stikket. Her fastholdes planerne om en festival, der skal byde nye studerende velkommen til byen.
- Vi har valgt at lave rigtig mange pladser á ikke så mange mennesker, forklarer Tine Nyland Østergaard.
Hun er leder af Generator, som over tre dage sidste år havde omkring 19.000 gæster.
Tine Nyland Østergaard fortæller, at der er planlagt seks store udendørspladser med maks 500. Dertil cirka 20 arrangementer som afvikles i samarbejde med aktører i byen.
Generator afvikles fra 3. til 5. september. Forsamlingforbuddet, som gælder indtil 31. august, er i øjeblikket på maks ti personer, men ventes hævet, hvis alt går som det skal. Her er håbet, at antallet vil blive sat op ad flere omgange.
Er det ikke risikabelt så tæt på den skræringsdato, som vi har lige nu?
- Jo. Selvfølgelig synes jeg, det er risikabelt, men vi føler, at så længe vi følger alle retningslinjer, så kan vi gøre det, så det er etisk korrekt over for vores gæster, vores artister, vores frivillige, vores ansatte.
Men den nye forskning om "superspredere" kan blive et benspænd for Generator. For til festivaler kan "superspredere" være til stede, og det øger risikoen for, at covid-19 igen spreder sig.
- "Superspredere" virker kraftigst, hvis de får lejlighed til at møde mange forskellige mennesker. Fordi så kan de smitte alle de her forskellige mennesker.
- Hvis vi har et samfund, hvor vi hver for sig ikke møder så mange forskellige mennesker i løbet af et par dage, så vil "supersprederen" heller ikke møde så mange og smitte dem, og så vil han ikke blive "superspreder", forklarer Kim Sneppen, professor i Biokompleksitet ved Niels Bohr Instituttet.
Ifølge forskerne kunne man holde hele samfundet åbent, hvis alle store arrangementer blev lukket ned.
- Fra et forskningsmæssigt perspektiv er det okay at åbne arbejdspladser, det er okay at åbne skoler, og det er okay at være derhjemme, fordi man møder de samme mennesker gang på gang på gang. Så det er ikke der, "superspredningen" sker. Det er i det offentlige rum og de store forsamlinger, uddyber pandemiforsker og professor i folkesundhed Lone Simonsen, Roskilde Universitet.
Tine Nyland Østergaard sætter sin lid til de retningslinjer, som gives fra myndighederne:
- Vi følger alle de retningelinjer, der kommer. Vi prøver så vidt muligt med sprit og afstand og luft mellem folk. Vi sørger for at informere vores gæster om, hvordan de passer på sig selv og hinanden. Vi har jo også nogle fornuftige gæster.
Planen for Tine Nyland Østergaard og Generator er ikke at nå op på sidste års antal deltagere. Man går nærmere efter en halvering, hvor byens spillesteder, barer og restauranter kommer til at huse mindre arrangementer.
Læs artikel om "supersprederne"
Nyt studie: Forbud mod store begivenheder er årsag til lav smitte
Ganske paradoksalt har genåbningen af Danmark indtil videre ikke ført til øget smitte med coronavirus i befolkningen.
To danske forskere mener nu at have forklaringen: Det er et lille antal mennesker og et lille antal større begivenheder, der er årsagen til langt den meste smitte, skriver Politiken.
Det er pandemiforsker og professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet Lone Simonsen og Kim Sneppen, professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Institutet, der står bag studiet.
Studiet har ifølge Politiken forsøgt at modellere ny international viden om, at ti procent af befolkningen ser ud til at stå for 80 procent af smittespredningen.
Konkret er de to danske forskere kommet frem til, at det er de såkaldte superspredere, der står for størstedelen af smitten. Og dem er der ganske få af.
En superspreder er en smittet person, der smitter mange andre. Om supersprederne skyldes biologiske faktorer, uheldig timing, social adfærd, eller at de indgår i særlige risikable begivenheder, ved forskerne endnu ikke, skriver Politiken.
Samtidig viser studiet, at smitten i høj grad sker ved store begivenheder, eksempelvis festivaler og koncerter.
Og fordi Danmark fortsat har forbudt større arrangementer, har man også begrænset superspredernes maksimale antal kontakter med andre.
- Vores forskning bekræfter, at superspredere er en vigtig motor i epidemien, og forklarer, hvorfor smitten ikke er gået op, efter at vi åbnede for samfundet, siger Lone Simonsen til Politiken.
Kim Sneppen siger samtidig til avisen, at man kan holde smitten nede, ved at undgå store forsamlinger i samfundet.
Studiets modeller viser også, at det er mindre vigtigt at lukke skoler og arbejdspladser, hvor kontaktfladerne er de samme hver dag.
Lone Simonsen nævner over for Politiken studenterkørsel som et eksempel på, at mindre begivenheder ikke har den store betydning i forhold til smitte.
Hun er således ikke så bekymret for, at 30 unge skal køre sammen i studentervogn.
Hun bliver først bekymret, hvis vognen standser på Kongens Nytorv, og studenterne mødes med tusind andre studenter, lyder det.
/ritzau/
- Det er ikke, fordi man vil have nogle vilkår, hvor man ikke overholder sundhedsanvisningerne, men man er altså her vant til at håndtere det professionelt og sørge for både rengøring og hygiejne på hotellerne, siger Kenneth Muhs.
Tilbage står han og de resterende fynske borgmestre på handling.
- Erhvervsministeren må altså gøre noget, siger han.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang i Odense
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.